Krav om tilbageførsel af netbankoverførsel til betalingsmodtager, der tilbyder køb og salg af kryptovaluta.
| Sagsnummer: | 410/2023 |
| Dato: | 19-03-2024 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Morten Winther Christensen, Mette Lindekvist Højsgaard, Rolf Høymann Olsen og Elizabeth Bonde. |
| Klageemne: |
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - øvrige spørgsmål Netbank - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af netbankoverførsel til betalingsmodtager, der tilbyder køb og salg af kryptovaluta. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af netbankoverførsel til betalingsmodtager, der tilbyder køb og salg af kryptovaluta.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han blandt andet havde en konto -848 og adgang til netbank.
Den 15. februar 2023 blev der foretaget en udenlandsk kontooverførsel på 5.400 EUR svarende til 40.759,60 DKK via klagerens netbank til en udenlandsk betalingsmodtager T, der er en online finansiel institution, som tilbyder internationale overførsler, betalingskort og køb og salg af kryptovaluta, herunder bitcoin.
Banken har fremlagt en udskrift fra klagerens MitID-log, hvoraf fremgår:
”15-02-2023 13:38 App – autentificering lykkedes
Bruger-ID …
MitID Identifikationsmiddel-ID [-826]
…”
Banken har anført, at klageren selv har autoriseret transaktionen ved at swipe i sin MitID, som blev installeret på klagerens iPhone den 18. januar 2022. Banken har endvidere anført, at der ikke blev installeret nye MitID i forbindelse med transaktionen.
Banken har fremlagt en e-mailkorrespondance mellem klageren og betalingsmodtager T af 16. februar 2023. Heraf fremgår, at betalingsmodtager T meddelte klageren:
“…
I can see that you deposited with us 5400EUR, you exchanged that amount for BTC and sent it to an external wallet of your choice.
What seems to be the problem and how can we assist?
FYI - once the funds leave our ecosystem, we do not have any control over it.
…”
Klageren anmodede samme dag betalingsmodtager T om at oplyse, om den vidste, hvor indeståendet var.
Samme dag svarede betalingsmodtager T klageren:
”…
You sent 0.24944905 BTC to [hfn]
Here is the transaction: …
Once again, we do not have any control over your funds once they are moved out from our infrastructure.
If you think you are a scam victim, please report it to your local police station.
…”
Ved tro og love-erklæring af 17. februar 2023 gjorde klageren indsigelse mod overførslen på 5.400 EUR. Af tro og love-erklæringen fremgår blandt andet:
”…
Hændelsesforløb…
Hvornår og hvordan er transaktionen opdaget? Er beløbsmodtageren kendt af afsender? Atypiske hændelser? …
det skete 15/2 2023 jeg opdagede det 16/2 morgen at kontoer har tømt 4500€ jeg har aldrig før sendt penge til udlandet
…”
Af tro og love-erklæringen fremgår endvidere, at klageren ikke tidligere havde fået hjælp med betalinger i netbanken, hvorfor ingen havde fået kendskab eller adgang til hans MitID bruger-id eller adgangskode. Han var ikke blevet kontaktet af nogen, der bad ham om at bekræfte sine bankoplysninger, og havde ikke sendt et billede af sine MitID-oplysninger til nogen. Klageren oplyste herudover, at det var en person P fra investeringsvirksomhed D, der foretog overførslen, og at han havde anmeldt forholdet til politiet.
Ved brev af 21. februar 2023 afviste banken klagerens indsigelse, da banken ikke kunne konstatere, at overførslen skyldes tredjemandsmisbrug. Banken meddelte klageren, at den havde henvendt sig til modtagerbanken for at få beløbet tilbagebetalt, men at dette ikke var lykkedes.
Ved afgørelse af 22. juni 2023 meddelte politiet klageren, at den standsede sin efterforskning af bedrageriet. Af politiets afgørelse fremgår blandt andet:
”…
Jeg skriver til dig for at oplyse dig om, at [politiet] har besluttet at standse efterforskningen i sagen, hvor du har anmeldt bedrageri, idet du den 16. februar 2023 kl. 16:00 blev kontaktet af [person P] fra [investeringsvirksomhed D] i den anledning, at vedkommende ville overvåge dine bitcoins, som du havde investeret, men hvor der efterfølgende uretmæssigt blev trukket 40.000 kr. fra din konto til en nyåbnet konto i [T i udlandet].
…”
Parternes påstande
Den 8. august 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal godtgøre ham overførslen på 5.400 EUR.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han er blevet udsat for bedrageri.
Banken har handlet ansvarspådragende, da den har en forpligtelse til at passe på sine kunders penge, og da den ikke har passet godt nok på hans penge. Han undrer sig over, at banken ikke passer bedre på sine kunders penge.
Overførslen var meget usædvanlig for ham, da han aldrig tidligere har foretaget overførsler til udlandet. Banken burde derfor have reageret.
Det var ikke hans hensigt at investere. Der er ingen forskel på den foreliggende situation og det at give en svindler sit betalingskort eller MitID-oplysninger.
Han forstår ikke, at der kunne blive overført 40.000 DKK, når der var en beløbsgrænse på 6.000 DKK.
Danske Bank har anført, at klageren har været i kontakt med person P fra investeringsvirksomhed D, som har hjulpet klageren med at foretage investeringer i Bitcoin. Beløbet blev overført fra klagerens konto i banken til klagerens konto ved betalingsmodtager T, hvor beløbet er vekslet til 0,24944905 Bitcoin og efterfølgende sendt til en ekstern Bitcoin wallet.
Overførslen er korrekt gennemført og er ikke ramt af tekniske svigt. Overførslen er foretaget fra klagerens egen computer fra hans sædvanlige IP-adresse og gennemført med klagerens MitID. Overførslen er modtaget af betalingsmodtageren. Overførslen er en autoriseret betaling, da der ikke er sket tredjemandsmisbrug.
Da overførslen er autoriseret, kan der ikke gøres indsigelse efter betalingslovens § 100. Da overførslen er sket via klagerens netbank som en kontooverførsel, kan klageren ikke gøre indsigelse efter betalingslovens § 112.
Klageren er selv ansvarlig for overførslen, da han har autoriseret den. Det er Ankenævnets praksis i sagerne 506/2022, 464/2022 og 39/2022, at banken ikke pålægges et ansvar, når klageren foretager en overførsel som led i en investering. Banken har i øvrigt ikke handlet ansvarspådragende i sagen.
Der er alene en beløbsgrænse på 6.000 DKK ved korthævninger i hæveautomat. Da overførslen er sket som en netbankoverførsel gælder beløbsgrænsen ikke. Det forhold, at klageren ikke normalt laver udlandsoverførsler, er ikke relevant for bedømmelsen af, at overførslen er autoriseret og gennemført med klagerens MitID.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han blandt andet havde en konto -848 og adgang til netbank.
Den 15. februar 2023 blev der foretaget en udenlandsk kontooverførsel på 5.400 EUR svarende til 40.759,60 DKK via klagerens netbank til en udenlandsk betalings-modtager T, der er en online finansiel institution, som tilbyder internationale overførsler, betalingskort og køb og salg af kryptovaluta, herunder bitcoin.
Klageren har anført, at overførslen er foretaget af person P fra investeringsvirksomhed D.
Banken har anført, at overførslen er korrekt gennemført og ikke er ramt af tekniske svigt, at overførslen er foretaget fra klagerens egen computer, fra hans sædvanlige IP-adresse og gennemført med klagerens MitID, at overførslen er modtaget af betalingsmodtageren, og at overførslen er en autoriseret betaling, da der ikke er sket tredjemandsmisbrug.
Ankenævnet finder, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at afgøre, om overførslen blev autoriseret af klageren, jf. betalingslovens § 82 eller om der foreligger misbrug under sådanne omstændigheder, at klageren hæfter med op til 8.000 DKK, jf. betalingslovens § 100, stk. 4. Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.