| Sagsnummer: | 558/2024 |
| Dato: | 14-05-2025 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Bjarke Levinsky Svejstrup, Signe Vejen Hansen, Rolf Høymann Olsen og Elizabeth Bonde. |
| Klageemne: | Afvisning - tvist § 5, stk. 3, nr. 2 Modregning - arv |
| Ledetekst: | Spørgsmål om overtrædelse af bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder eller anden gældende lovgivning i forbindelse med modregning i arv. Modregning annulleret pr. kulance efter indbringelse af klage. |
| Indklagede: | Sparekassen Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører spørgsmål om overtrædelse af bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder eller anden gældende lovgivning i forbindelse med modregning i arv. Modregning annulleret pr. kulance efter indbringelse af klage.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Sparekassen Danmark (tidligere Jutlander Bank og endnu tidligere Sparekassen Himmerland).
Klageren havde en konto i pengeinstitut P.
Klageren har oplyst, at han i 2007 købte en ejendom med sin hustru H. Sparekassen formidlede finansieringen af ejendommen i realkreditinstitut R.
Klageren har herudover oplyst, at han blev ramt af finanskrisen, idet virksomheden, han arbejdede for, gik konkurs, og værdien af hans værdipapirer faldt. Klageren forsøgte flere gange at få hjælp af sparekassen til en økonomisk løsning, men fik ikke hjælp hertil. Sparekassen og realkreditinstitut R afviste en forlængelse af afdragsfriheden på hans lån efter mange års forsikringer om, at forlængelse af afdragsfriheden på realkreditlånet var mulig. Sparekassen udviste ingen interesse i, at ejendommen med stor sandsynlighed ville blive ekspropriereret og valgte at iværksætte en tvangsauktion, hvorved ejendommen blev solgt for ca. 500.000 kr. Tvangsauktionen efterlod klageren og H med en gæld på 1.000.000 kr.
Sparekassen har oplyst, at klagerens ejendom blev solgt på en tvangsauktion uden fuld dækning til kreditorerne, hvorfor sparekassen i den forbindelse fik et krav mod klageren, hvilket blev behandlet i fogedretten.
Sparekassen har oplyst, at klagerens fader, F, i 2024 afgik ved døden, og at boet efter F blev udlagt til privat skifte ved klageren og klagerens søster M.
Ved e-mail af 17. oktober 2024 skrev klagerens søster M til sparekassen på vegne af hende og klageren:
”…
Efter vores snak i går kontaktede vi advokat [navn på advokat] i [by]. Her blev vi orienterede om, at da der er privat skifte, har vi fuld rådighed over boet, når vi har skifteretsattesten.
Derfor:
Vil I venligst lave en aconto-straksoverførsel på 150.000 kr. til os hver.
Mit [M’s] kontonr er [-003]
[Klagerens] kontonummer er [-501]
…”
Ved e-mail af 21. oktober 2024 meddelte sparekassen klageren og klagerens søster M, at beløbene var overført, og at de kunne ses dagen efter.
Ved brev af samme dag meddelte sparekassen klageren, at den havde modregnet 150.000 kr. i klagerens arveforskud efter F.
Sparekassen har oplyst, at klageren samme dag og den 28. oktober 2024 gjorde indsigelse mod modregningen.
Den 28. oktober 2024 afviste sparekassen klagerens indsigelse.
Den 6. november 2024 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
Den 18. november 2024 annullerede sparekassen sin modregning af 21. oktober 2024 og overførte 150.000 kr. til klagerens konto i pengeinstitut P.
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Sparekassen Danmark skal udbetale hans retmæssige arv, og at Ankenævnet skal vurdere, om sparekassen har handlet i strid med god skik og gældende lovgivning ved dens modregning og tilbageholdelse af midler fra boet efter F.
Sparekassen Danmark har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at sparekassens håndtering af inkassosagen mod ham manglede gennemsigtighed. Inkassoprocessen var unødvendigt hårdhændet og eskalerende. Sagen kunne være løst gennem dialog. Sparekassen var dog ikke åben for dialog. Det var dens vej eller ingen vej. Sparekassen har ikke redegjort for de rådgivningsmæssige beslutninger, der førte til hans nuværende gældssituation. Den har ikke indrømmet fejl. Sparekassen har konsekvent udvist kold og kynisk ligegyldighed og modvilje og har trukket sagen unødigt i langdrag.
Arven fra F blev automatisk modregnet i gælden til sparekassen, uden at han modtog forudgående varsel eller mulighed for at overveje alternative løsninger. Modregningen skete automatisk og fremstod som om, at sparekassen løbende havde overvåget hans personnummer eller automatisk sammenkørte registre. Denne praksis er ulovlig og i strid med gældende regler om inkasso og persondatalovgivningen. Sparekassens praksis er uhørt uetisk. Sparekassen har herved handlet i strid med gældende lovgivning og reglerne om god skik.
Han blev af sparekassen informeret om, at beløbet ville være disponibelt den 22. oktober 2024. Dette skete aldrig. Det burde ikke være muligt at tilbageholde midler, der allerede er overført. Sparekassen tilbageholdt midlerne i strid med gældende regler. Der var ikke gensidighed ved modregningen. Sparekassens påstand om gensidighed er ikke korrekt eller juridisk holdbar.
Ankenævnet skal vurdere, om sparekassens tilbageholdelse og modregning af midler fra dødsboet er foretaget i overensstemmelse med gældende lovgivning, og om sparekassens henvisning til gensidighed kan begrunde sparekassens handling. Ankenævnet bør behandle sagen med henblik på at sikre, at sparekassen efterlever god praksis og pålægges nødvendige justeringer i dens procedurer.
Sparekassen Danmark har til støtte for afvisningspåstanden anført, at beløbet på 150.000 kr. er tilbagebetalt til klageren, hvorfor sagen ikke længere angår et konkret økonomisk mellemværende. Sagen bør derfor afvises.
Sparekassen har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at modregningen var berettiget. Sparekassen har en forfalden fordring på klageren, og kravet har flere gange været indbragt for fogedretten. Klageren og klagerens søster M anmodede om en acontoudbetaling fra boet efter F. Efter udbetalingen af pengene kunne de frit disponere over beløbene. Acontoudbetalingerne måtte derfor sidestilles med udbetaling fra et opgjort dødsbo. Betingelserne for modregning var opfyldt den 21. oktober 2024.
Et pengeinstitut kan modregne i udbetalingerne fra falden arv, når boet er opgjort og arvingerne frit kan råde over beløbet. Endelig acontoudbetaling må sidestilles hermed. Arvingerne i nærværende sag kunne frit råde over de udbetalte beløb. Da det efterfølgende har vist sig, at der ikke foreligger afgjorte sager herpå i Ankenævnet, valgte sparekassen pr. kulance at annullere sin modregning af 21. oktober 2024, da den juridiske usikkerhed kom klageren til gode.
Sparekassen har ikke handlet ansvarspådragende. Klageren har ikke lidt et økonomisk tab, da det modregnede beløb er tilbagebetalt til klagerens konto i pengeinstitut P.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Sparekassen Danmark (tidligere Jutlander Bank og endnu tidligere Sparekassen Himmerland).
Sparekassen har oplyst, at klagerens ejendom blev solgt på en tvangsauktion uden fuld dækning til kreditorerne, hvorfor sparekassen i den forbindelse fik et krav mod klageren, som blev behandlet i fogedretten.
Sparekassen har oplyst, at klagerens fader, F, i 2024 afgik ved døden, og at boet efter F blev udlagt til privat skifte ved klageren og klagerens søster M.
Ved e-mail af 17. oktober 2024 anmodede klagerens søster M på vegne af hende og klageren sparekassen om at udbetale 150.000 kr. fra boet efter F til hende og klageren.
Ved e-mail af 21. oktober 2024 meddelte sparekassen klageren og M, at beløbene var overført, og at de kunne ses dagen efter.
Ved brev af samme dag meddelte sparekassen klageren, at den havde modregnet 150.000 kr. i klagerens arveforskud efter F.
Den 6. november 2024 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
Sparekassens modregning var uberettiget, og den 18. november 2024 annullerede sparekassen modregningen og overførte 150.000 kr. til klagerens konto i pengeinstitut P.
Sagen vedrører herefter ikke et konkret økonomisk mellemværende, der er omfattet af Ankenævnets kompetence, hvorfor Ankenævnet afviser at behandle klagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 2.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.