Nytegning af aktier i februar 1990 i Commercial Holding på grundlag af aktiebeholdning oprindelig erhvervet i 1984-1985 og 1988. Køb af aktier i Commercial Holding i december 1990. Akkordaftale indgået i 1995.
| Sagsnummer: | 405/1996 |
| Dato: | 16-05-1997 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Nytegning af aktier i februar 1990 i Commercial Holding på grundlag af aktiebeholdning oprindelig erhvervet i 1984-1985 og 1988. Køb af aktier i Commercial Holding i december 1990. Akkordaftale indgået i 1995. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Pr. 1. januar 1989 havde klageren i et depot hos indklagede en beholdning af 3.240 stk. aktier i Commercial Leasing. Aktierne var efter det oplyste erhvervet i 1984 eller 1985. I løbet af 1989 afhændede klageren 2.500 aktier af beholdningen, som herefter ultimo 1989 udgjorde 740 stk. aktier i Commercial Leasing.
I januar/februar 1990 gennemførtes gennem indklagede en omstrukturering af Commercial Leasing, idet aktionærerne blev tilbudt at ombytte deres aktier til aktier i Commercial Holding.
For klagerens vedkommende medførte omlægningen, at klageren den 15. februar 1990 ombyttede de 740 Commercial Leasing aktier til 2.960 Commercial Holding aktier med samtidigt tilkøb ved fortegning af 740 Commercial Holding aktier af kurs 200. Efter ombytningen var beholdningen herefter 3.700 Commercial Holding aktier.
Den 1. december 1990 erhvervede klageren yderligere 2.500 Commercial Holding aktier til kurs 155.
Klageren har oplyst, at ved den oprindelige investering i Commercial Leasing var anskaffelseskursen 310. Commercial Leasing var da ikke fondsbørsnoteret, og aktierne blev købt for en kredit ydet af indklagedes Hellerup afdeling. Efter omlægningen til aktier i Commercial Holding var kreditten på ca. 1,6 mio. mod aktiernes værdi på ca. 1,7 mio.
I 1988 havde klageren gennem et andet pengeinstitut købt 300 aktier i Commercial Leasing til kurs 832. Disse aktier blev ved ombytningen i 1990 omlagt til i alt 1.500 aktier i Commercial Holding, hvoraf 300 var nytegnede til kurs 200.
I maj 1995 gennemførtes en akkordordning for klagerens kredit hos indklagede. Af en skrivelse af 4. januar 1995 fra klagerens revisor fremgår, at størrelsen af klagerens samlede engagement med indklagede på et tidspunkt havde udgjort ca. 3 mio., men var nedbragt til ca. 1,5 mio. Nedbringelsen var sket ved salg af aktierne og ved, at indklagede havde modtaget 328.000 kr., som udgjorde en invaliditetserstatning, klageren havde modtaget for ødelagt knæskal, 600.000 kr., som klageren havde modtaget i forbindelse med fratræden af en direktørstilling, og 300.000 kr. indvundet ved salg af et sommerhus. Klageren var da arbejdsløs og modtog dagpenge fra en arbejdsløshedskasse.
Af indklagedes inkassoafdelings skrivelse af 4. maj 1995 fremgår, at klageren indbetalte 150.000 kr. på sin kassekredit og overdrog nogle time-share-andele i La Santa Sport til indklagede, hvorefter denne udstedte saldokvittering for restbeløbet på 1.407.347,78 kr.
I foråret 1996 fremkom der i dagspressen oplysninger om forskellige forhold vedrørende indklagedes medvirken ved emissionen i Commercial Holding i januar/februar 1990. De fremkomne oplysninger medførte, at indklagede tilkendegav, at man ville tilbyde visse aktionærer i Commercial Holding en kulancemæssig erstatning.
Klagerens revisor fremsatte i skrivelse af 15. maj 1996 krav om erstatning af klagerens tab. Tabet blev opgjort til netto 1.467.817 kr., idet der i den samlede anskaffelsessum for de 7.700 aktier i Commercial Holding var fratrukket det beløb, som indklagede i maj 1995 havde eftergivet klageren. Ved opgørelsen af tabet var medtaget nettorenteudgiften på klagerens kassekredit hos indklagede, ligesom aktierne beroende i det andet pengeinstitut indgik i opgørelsen.
Indklagede udarbejdede i juni 1996 en redegørelse, der fremsendtes til aktionærerne. Af redegørelsen fremgår bl.a.:
"I november 1989 gav [indklagede] tilsagn om at medvirke til gennemførelsen af en omstrukturering af Commercial Leasing af 1981 A/S (Commercial Leasing) koncernen. Omstruktureringen skulle foregå således:
Aktionærerne i Commercial Leasing blev tilbudt at ombytte deres aktier til aktier i Commercial Holding således, at aktionærerne for hver 1 A-aktie i Commercial Leasing blev tilbudt 2 A-aktier og 4 B-aktier i Commercial Holding. For hver B-aktie i Commercial Leasing blev aktionærerne tilbudt 4 B-aktier i Commercial Holding. Ombytningstilbudet medførte, at samtlige nominelt 15 mio. kr. A-aktier og nominelt 22,6 mio. kr. B-aktier i Commercial Leasing (ud af nominelt 45 mio. kr.) blev ombyttet med aktier i Commercial Holding.
Aktieemission på 60 mio. kr. i Commercial Holding
Samtidig med ombytning af aktier i Commercial Leasing til aktier i Commercial Holding blev der indbudt til en kontant nytegning af nominelt 60 mio. kr. B-aktier i Commercial Holding. Emissionen blev garanteret af [indklagede] Ved nytegningen blev B-aktionærerne tilbudt at tegne 1 ny B-aktie til kurs 200 for hver 4 B-aktier, de havde i forvejen (med fortegningsret), og resten af nytegningen blev udbudt i fri tegning efter tendersystemet til minimumskurs 280 (uden fortegningsret).
På tidspunktet for afgivelsen af [indklagedes] tilsagn om medvirken til gennemførelsen af omstruktureringen forelå et af koncernens statsautoriserede revisorer udarbejdet koncernregnskab for 1988, der på daværende tidspunkt var det senest offentliggjorte. Koncernbalancen udgjorde ca. 2,8 mia. kr. og der var en bogført egenkapital på 640 mio. kr. (mod 508 mio. kr. ultimo 1987).
Samtidig forventede selskaberne at realisere et overskud for 1989 på ca. 100 mio. kr., og ledelsen af selskaberne havde positive forventninger til driften i 1990.
De positive forventninger blev bekræftet af, at Commercial Leasing koncernens regnskab for 1989, der blev offentliggjort i maj 1990, udviste et overskud på 138 mio. kr.
[Indklagedes] rådgivning
Vi mener således ikke, at der er grundlag for at kritisere de anbefalinger [indklagede] i sin tid måtte have givet om Commercial aktien, og som måtte have haft indflydelse på investorernes beslutning om at investere i netop denne aktie. Commercials økonomiske situation var fornuftig dengang, og koncernens fremtid var - efter [indklagedes] og andre professionelle børsaktørers opfattelse - positiv. Investering i aktier vil altid være forbundet med en risiko, og et pengeinstituts råd og anbefalinger vedrørende sådanne investeringer sker alene efter bedste skøn, men naturligvis uden garanti for et bestemt resultat.
Forløbet af aktieemissionen på 60 mio. kr.
Som nævnt skulle der nytegnes 60 mio. kr. B-aktier i Commercial Holding. De godt 37 mio. kr. blev tegnet i fortegningsperioden af de eksisterende B-aktionærer. De resterende 22,15 mio. kr. aktier blev udbudt i fri tegning, der resulterede i tegning af godt 9,8 mio. kr. aktier. Ledelsen i Commercial koncernen tegnede herefter de resterende godt 12 mio. kr. aktier gennem et selskab, som ledelsen ejede. [Indklagede] lånte selskabet pengene til køb af aktierne mod sikkerhed i disse og med kaution fra det pågældende selskabs aktionærer. [Indklagede] havde dog ikke noget at gøre med oprettelse og erhvervelse af selskabet.
Fondsbørsmeddelelsen
Den fondsbørsmeddelelse, der blev udsendt af [indklagede] Børs efter emissionens afslutning den 1. februar 1990, gav ikke et fuldt ud fyldestgørende billede af tegningsforløbet, idet meddelelsen ikke oplyste, at fuldtegningen skyldtes, at ledelsen selv havde tegnet det manglende beløb.
Det skal understreges, at Commercial Holding, uanset ledelsens aktietegning, fik tilført hele den tegnede aktiekapital. Commercial Holdings økonomiske situation blev således ikke forringet af, at en del af aktierne tegnedes af ledelsen selv.
Status for de aktionærer, der ved emissionen havde tegnet aktier i Commercial Holding, var den 1. februar 1990 følgende:
- aktionærerne var bundet af tegningen, uanset at ledelsen også selv havde tegnet aktier,
- aktionærerne havde ikke fået besked om, at fuldtegningen havde været afhængig af ledelsens aktietegning.
Konsekvenser af meddelelsen til Fondsbørsen
Hvilken betydning denne manglende oplysning har haft for den enkelte aktionærs fortsatte aktiebesiddelse, kan næppe afgøres nu mere end 6 år senere. Men vi erkender, at en mere fyldestgørende fondsbørsmeddelelse kunne have fået nogle aktionærer til at søge deres aktier i selskabet afhændet.
Vi må imidlertid erindre om, at de siden februar 1990 offentliggjorte halv- og helårsregnskaber, der gav et selvstændigt billede af selskabets økonomiske forhold, og den løbende negative kursudvikling på aktien, ikke bevirkede, at de pågældende aktionærer solgte aktierne. I det omfang der har været drøftelser med [indklagede] om et salg, vil [indklagedes] eventuelle råd og anbefalinger om dette naturligvis være givet efter bedste skøn, men uden garanti for et bestemt resultat.
Juridiske betragtninger om godtgørelsen
Vi har lagt til grund, at den enkelte investors beslutning om ikke at afhænde aktierne, i hvert fald efter et vist tidsrum - selv teoretisk bedømt - ikke ville have været ændret, selv om der var givet en fuldt ud fyldestgørende fondsbørsmeddelelsen den 1. februar 1990. Efter vor opfattelse må det i hvert fald i foråret 1991, efter at Commercial Holding havde aflagt et utilfredsstillende halvårsregnskab, der blev offentliggjort den 10. oktober 1990, og et endnu mere utilfredsstillende helårsregnskab, der blev offentliggjort den 24. maj 1991, udvisende et underskud på 101 mio. kr., og efter at kursen på selskabets aktier nogenlunde jævnt over perioden var faldet til et niveau omkring 130, have været andre forhold, der begrundede, at mange aktionærer ikke på dette tidspunkt tog skridt til at afhænde aktierne.
Det kurstab, der opstod derefter, er vi derfor ikke indstillet på at dække.
............
Hvem vil modtage en kulancemæssig erstatning
a) Vi vil derimod pr. kulance betale en del af det tab, som en række aktionærer, der nytegnede aktier i perioden fra den 29.-31. januar 1990, fik på disse aktier.
b) Endvidere er vi indstillet på at betale en kulancemæssig erstatning for den del af det tab, som en række aktionærer fik ved nytegning af B-aktier i perioden fra den 15.-26. januar 1990 (fortegningsperioden).
Som anført ovenfor kunne aktionærer, der ejede 4 B-aktier, i fortegningsperioden nytegne yderligere 1 B-aktie til kurs 200. Den kulancemæssige erstatning vedrører således disse nytegnede aktier.
Størrelsen af godtgørelsen
Erstatningens størrelse vil blive beregnet på grundlag af kursfaldet fra investeringen blev foretaget nemlig kurs 200/280 ned til kurs 130, svarende til kursniveauet i maj 1991, hvor årsregnskabet for 1990 for Commercial Holding blev offentliggjort."
I en skrivelse af 2. juli 1996 til klagerens revisor anførte indklagede bl.a.:
"Baseret på disse principper samt de i Deres brev af 15. maj d.å. indeholdte oplysninger om, at aktiekøbet er sket ved ombytning af Commercial Leasing-aktier, således at der for hver 1 Commercial Leasing-aktie er ombyttet til 4 Commercial Holding-aktier og fortegnet 1 ny Commercial Holding-aktie til kurs 200 ville Deres klient for de ialt 1.540 stk. nytegnede aktier til favørkurs 200 være berettiget til en samlet erstatning på 107.800,00 kr. udgørende differencen mellem tegningskursen og kursen på tidspunktet for offentliggørelsen af Commercial Holdings årsregnskab for 1990/91 nemlig kurs 130.
Ifølge de i redegørelsen indeholdte principper udbetaltes der ikke erstatning for så vidt angår de ombyttede aktier.
Henset til at der i forvejen er gennemført en akkordordning med Deres klient i henhold til hvilken, der er eftergivet Deres klient et ikke ubetydeligt beløb er det vor holdning, at det ovenfor nævnte erstatningsbeløb kr. 107.800,- vil være at betragte som indeholdt i den gennemførte akkordordning.
Baseret på en samlet vurdering af sagen vil vi dog være indstillet på at tilbageføre de til vor Inkassoafdeling overdragne time-share-andele i La Santa Sport til Deres klient, som en særskilt kulancemæssig erstatning i sagen."
Efter yderligere korrespondance og drøftelser mellem parterne fastholdt indklagede, at man alene kunne tilbyde at tilbagelevere time-share-andelene i La Santa Sport.
Klageren har den 21. oktober 1996 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede rådgav mod bedre vidende ved emissionen i Commercial Holding i februar 1990 og tillige har gjort sig skyldig i ansvarspådragende rådgivning i forbindelse med klagerens erhvervelse af yderligere aktier i december 1990. Han finder, at udgangspunktet for erstatningens udmåling må være de værdier og det lån, som eksisterede på børsintroduktionstidspunktet, hvor dispositionerne blev truffet på basis af indklagedes anbefalinger. Hans krav som opgjort i revisorens skrivelse af 15. maj 1996 bør danne udgangspunkt for erstatningsopgørelsen.
Indklagede har anført, at indklagedes anbefalinger om Commercial Holding aktier ikke er ansvarspådragende. Rådgivningen var baseret på de på daværende tidspunkt tilgængelige oplysninger om selskabet. Aktieposten i Commercial Leasing blev på erhvervelsestidspunktet ikke indkøbt med henblik på ombytning til Commercial Holding aktier, idet denne mulighed først fremkom fem år efter købet. Indklagedes fondsbørsmeddelelse udsendt i forbindelse med nyemissionen kan alene have haft betydning for de ved fortegningen til kurs 200 erhvervede aktier. Beslutning om ombytning af aktier i Commercial Leasing til aktier i Commercial Holding blev truffet af klageren og er bindende for denne, forinden fondsbørsmeddelelsen blev udsendt den 1. februar 1990. Der kan ikke kræves erstatning for de under disse omstændigheder ombyttede aktier. Med hensyn til de 1.500 stk. aktier beroende i et andet pengeinstitut, som også blev erhvervet ved en kombination af fortegning og ombytning, blev disse erhvervet via en tidligere foretaget investering i Commercial Leasing aktier. Købskursen for disse aktier er ikke dokumenteret. Indklagede finder heller ikke, der kan kræves erstatning for de i december 1990 erhvervede aktier indkøbt til kurs 155. Aktierne blev købt til gældende markedskurs på baggrund af selskabets hidtidige regnskabsmæssige resultater, og den dertil knyttede kursudvikling. Den med klageren indgåede akkordordning, ved hvilket klageren fik eftergivet en gæld på ca. 1.407.000 kr., omfatter tillige et eventuelt krav mod indklagede som følge af investeringen af Commercial Holding aktierne. Beløbet skal således fratrækkes i den endelige erstatning, som måtte blive tilkendt klageren.
Ankenævnets bemærkninger:
Forud for omstruktureringen af og nytegningen i Commercial Koncernen i begyndelsen af 1990 var klageren indehaver af 740 B-aktier i Commercial Leasing, som lå i depot hos indklagede til sikkerhed for det lån, denne havde ydet til erhvervelse af aktierne, samt 300 B-aktier i Commercial Leasing, som lå i depot i et andet pengeinstitut. Aktierne var erhvervet henholdsvis i 1984-85 og i 1988.
I forbindelse med omstruktureringen lod klageren de i alt 1.040 B-aktier i Commercial Leasing ombytte til i alt 4.160 B-aktier i Commercial Holding, ligesom han ved udnyttelse af fortegningsretten erhvervede yderligere i alt 1.040 B-aktier i Commercial Holding til kurs 200.
Ankenævnet finder, at der - uanset den kursudvikling, som efterfølgende fandt sted - ikke foreligger tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at indklagede har handlet ansvarspådragende ved sin rådgivning af klageren i forbindelse med dennes beslutning om at foretage den nævnte aktieombytning og nytegning. Det bemærkes herved, at der ikke er forelagt nævnet nærmere oplysninger om Commercial Leasings økonomiske situation og indklagedes engagement med selskabet omkring årsskiftet 1989-90.
Af de nominelt 60 mio. kr. B-aktier i Commercial Holding, som skulle nytegnes, blev 22,15 mio. kr. udbudt i fri tegning. Af disse blev kun 9,8 mio. kr. - dvs. mindre end halvdelen - tegnet på normal måde, medens de resterende aktier blev tegnet af et selskab tilhørende ledelsen i Commercial Koncernen, idet indklagede lånte selskabet det hertil fornødne beløb. Disse omstændigheder blev ikke oplyst i den børsmeddelelse, som indklagede udsendte efter emissionens afslutning den 1. februar 1990, og offentligheden måtte derfor få det indtryk, at fuldtegningen var sket på normal måde. Det må lægges til grund, at fuldstændige oplysninger om, hvorledes tegningen var gennemført, ville have haft negativ indflydelse på vurderingen af selskabet og aktierne. Ankenævnet finder derfor, at indklagede ved børsmeddelelsen afgav vildledende oplysninger af væsentlig betydning, og at indklagede herved har handlet ansvarspådragende.
Klagerens aktier i Commercial Leasing var som nævnt erhvervet henholdsvis i 1984-85 og 1988 og var således ikke erhvervet i forbindelse med omstruktureringen og nytegningen i begyndelsen af 1990. På denne baggrund finder Ankenævnet, at forholdet vedrørende børsmeddelelsen af februar 1990 ikke udgør tilstrækkeligt grundlag for at pålægge indklagede at betale erstatning til klageren vedrørende de aktier i Commercial Holding, som blev erhvervet ved ombytning af aktierne i Commercial Leasing.
I overensstemmelse med Ankenævnets hidtidige praksis vedrørende aktier i Commercial Holding, som er erhvervet i forbindelse med omstruktureringen og nytegningen i begyndelsen af 1990, har klageren derimod - når foreløbig bortses fra betydningen af den i 1995 indgåede akkordaftale - krav på erstatning vedrørende de i alt 1.040 aktier i Commercial Holding, som klageren erhvervede i februar 1990 ved udnyttelse af fortegningsretten. Efter det standpunkt, som er indtaget af Ankenævnets flertal, vil erstatningen vedrørende disse aktier udgøre 1.040 x 200 kr. eller 208.000 kr. med fradrag af det beløb, som aktierne måtte være blevet afhændet til. Medlemmerne Peter Stig Hansen og Niels Bolt Jørgensen bemærker herved, at erstatningen efter deres opfattelse alene vil udgøre 1.040 x 70 kr. eller 72.800 kr.
Vedrørende de 2.500 aktier, som klageren erhvervede den 1. december 1990, udtaler 3 medlemmer - Peter Blok, Peter Stig Hansen og Nielsen Bolt Jørgensen:
Disse aktier blev erhvervet på et tidspunkt efter nytegningen i begyndelsen af 1990, hvor der var sket et betydeligt fald i aktiernes kurs - fra 280 til 155 - og hvor der var fremkommet et utilfredsstillende halvårsregnskab. Vi finder, at forholdet vedrørende børsmeddelelsen på denne baggrund ikke udgør tilstrækkeligt grundlag for at anse indklagede for erstatningsansvarlig for det tab, klageren har lidt ved erhvervelsen af disse aktier. Der er efter det foreliggende heller ikke grundlag for at fastslå, at indklagedes rådgivning i forbindelse hermed har været ansvarspådragende.
2 medlemmer - Inge Frølich og Jørn Ravn - udtaler:
Vi finder, at de af flertallet anførte omstændigheder ikke giver fornødent grundlag for at fastslå, at forholdet vedrørende børsmeddelelsen har været uden betydning for klagerens beslutning om at erhverve aktierne, idet vi herved navnlig lægger vægt på, at der på dette tidspunkt endnu ikke var fremkommet et årsregnskab omfattende perioden efter aktieemissionen. Vi finder derfor, at indklagede også er erstatningsansvarlig for klagerens tab ved købet af disse aktier. Tabet bør opgøres som det fulde tab ned til kurs 0 og udgør herefter 2.500 x 155 kr. eller 387.500 kr.
Herefter udtaler samtlige medlemmer:
Ved akkordaftalen af maj 1995 eftergav indklagede klageren en gæld på ca. 1,4 mio. kr. vedrørende den kredit, som i sin tid var ydet til klagerens erhvervelse af aktierne i Commercial Leasing. Det må lægges til grund, at denne akkordaftale bl.a. var begrundet i det kursfald, som havde fundet sted på aktierne i Commercial Holding. Der kan på denne baggrund ikke bortses fra akkordaftalen, og klageren må ved denne anses allerede at have modtaget kompensation for det erstatningskrav, som følger af det foran anførte, og som efter udfaldet af stemmeafgivningen udgør 208.000 kr.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.