Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Låneprovenue anvendt til indfrielse af tidligere fælleslån.

Sagsnummer: 177/1993
Dato: 09-12-1993
Ankenævn: Niels Waage, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen, Kirsten Nielsen, Lars Pedersen
Klageemne: Udlån - hæftelse
Ledetekst: Låneprovenue anvendt til indfrielse af tidligere fælleslån.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Ved gældsbrev underskrevet af klageren og dennes far i april 1988 ydede indklagedes Farum afdeling klageren et lån på 40.000 kr., idet klagerens far var anført som meddebitor. Lånet forfaldt til betaling den 1. august 1988. Lånets provenu på 38.877 kr. indsattes på klagerens checkkonto. Klagerens far havde fuldmagt til klagerens checkkonto.

Den 18. november 1988 ydede afdelingen klageren et lån på 62.500 kr. Af dette låns provenu anvendtes 48.889,04 kr. til indfrielse af det i april 1988 ydede lån, medens 11.711,31 kr. overførtes til inddækning af overtræk på klagerens checkkonto. Klagerens far hæftede ikke for lånet.

I december 1991 rettede klageren gennem sin advokat henvendelse til indklagedes afdeling med anmodning om oplysning om, hvorledes der var forholdt med de etablerede låns provenuer, ligesom det ønskedes oplyst, hvad der var sket med nogle obligationer erhvervet for et af klageren i oktober 1987 hos indklagede optaget statsgaranteret studielån på 40.700 kr. Ved skrivelse af 13. januar 1992 besvarede indklagedes juridiske afdeling klagerens advokats forespørgsel. Af skrivelsen fremgår, at klagerens engagement senere var overført til andet pengeinstitut på klagerens anmodning.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at lån på i alt 111.527,23 kr. er eftergivet klageren. Da engagementet efter det oplyste er ophørt, forstår Ankenævnet påstanden således, at der kræves en erstatning på 111.527,23 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at indklagede har handlet ansvarspådragende, idet man ved de omhandlede transaktioner har sikret sig klagerens hæftelse for klagerens nu afdøde fars gæld til indklagede vel vidende, at faderen var insolvent.

Indklagede har undladt at vejlede klageren om betydningen af dispositionerne. Klageren har opfordret indklagede til at fremlægge kopi af de på checkkontoen trukne checks, idet klageren gør gældende, at hun ikke har underskrevet de omhandlede ca. 20 checks. Hertil kommer, at indklagede ikke har været i stand til at forklare baggrunden for løbetiden på det i april 1988 ydede lån.

Indklagede har anført, at den medarbejder, der i 1988 ekspederede sagen, ikke har nogen erindring om formålet med optagelsen af lånet på 40.000 kr. eller baggrunden for lånets løbetid. Provenuet af lånet fra april 1988 indgik på klagerens checkkonto, til hvilken klageren havde meddelt sin far fuldmagt. Når klagerens far udgik som debitor i forbindelse med ydelsen af lånet i november 1988, var baggrunden, at man ikke tillagde faderens hæftelse kreditmæssig betydning. Med hensyn til klagerens anmodning om fremlæggelse af kopi af checks vil fremfinding af disse checks som følge af den dokumentløse checkclearing være forbundet med et betydeligt arbejde, som andre pengeinstitutter må antages at ville kræve honoreret formentlig med en timesats på ca. 450 kr. Indklagede finder ikke, at klagerens anmodning om fremlæggelse af materialet, som muligt kan være makuleret, rimeligt begrundet, også henset til at klageren har udvist passivitet ved ikke tidligere at fremkomme med denne anmodning. Indklagede finder ikke grundlag for at tilsidesætte klagerens hæftelse for den omhandlede gæld, som klageren ved egne dispositioner har påtaget sig. Det afvises, at klagerens gæld er stiftet for at afdække indklagedes tilgodehavende hos klagerens far.

Ankenævnets bemærkninger:

Det fremgår af sagen, at de lån, som klageren optog hos indklagede, nu er indfriet. Der ses ikke af klageren at være oplyst omstændigheder, der kan begrunde, at indklagede i forbindelse med behandlingen af klagerens nu ophørte engagement hos indklagede skulle have pådraget sig noget erstatningsansvar over for klageren.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.