Modregning i børnesummen ifølge livsforsikring.
| Sagsnummer: | 269/1990 |
| Dato: | 18-03-1991 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Lars Pedersen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Modregning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Modregning i børnesummen ifølge livsforsikring. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 30. november 1989 afgik klagerens ægtefælle ved døden, og dødsboet behandledes som gældsfragåelsesbo ved skifteretten. Afdøde havde via sin fagforening tegnet en gruppelivsforsikring i et forsikringsselskab. I policevilkårerne var anført, at forsikringssummen inklusiv såkaldte børnesummer i mangel af anden bestemmelse ville blive udbetalt til afdødes nærmeste pårørende, i første række en efterladt ægtefælle.
Forsikringssummen inklusiv børnesummer vedrørende afdødes to børn udgjorde ialt 85.914 kr. og fremsendtes primo januar 1990 i check til klageren. Af forsikringssummen var henholdsvis 16.706 kr. og 11.932 kr. de to børnesummer.
Den 16. januar 1990 henvendte klageren sig i indklagedes Brenderup afdeling, hvor hun fik udbetalt 25.000 kr. af checkbeløbet, mens det resterende beløb på 60.914 kr. blev indsat på hendes indlånskonto i afdelingen. Kontoen var oprettet den 2. januar 1990.
Den 22. januar 1990 modregnede indklagede indeståendet på indlånskontoen, 60.914 kr., i en gæld på ca. 340.000 kr. i henhold til lån, som klageren og den afdøde ægtefælle havde hos indklagede.
Ved kendelse af 1. november 1990 opnåede klageren gældssanering således, at den klageren påhvilende gæld pr. 21. juni 1990 bortfaldt.
Klageren har efter at have brevvekslet med indklagede om modregningen indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale de modregnede børnesummer til hendes to børn med nærmere angivet rente.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at hun ved henvendelsen i afdelingen ønskede at få checken fra forsikringsselskabet udbetalt. Den ekspederende medarbejder oplyste, at man netop da ikke var i besiddelse af så stort et beløb i kontanter, hvorfor klageren til betaling af forfaldne regninger fik udbetalt 25.000 kr., mens restbeløbet 60.914 kr. indsattes på hendes indlånskonto hos indklagede. Klageren oplyste overfor medarbejderen, at begge hendes døtre skulle modtage en del af det indsatte beløb, og at hun ville få størrelsen heraf oplyst ved henvendelse til afdødes fagforening. Indklagede var således vidende om, at hun på tidspunktet for beløbets indsættelse på kontoen havde bortgivet børnesummerne til børnene, og indklagede meddelte først efterfølgende, at man ikke ville udbetale beløbet til klageren.
Da klageren har opnået gældssanering pr. 21. juni 1990 kan modregningen endvidere omstødes i medfør af konkurslovens §§ 72 og 74, idet indklagede var fuldt ud bekendt med afdødes og klagerens økonomiske forhold, herunder at dødsboet blev behandlet som gældsfragåelsesbo. Det er således uden betydning for en eventuel omstødelse, om 3 måneders fristen er overholdt.
Indklagede har anført, at afdøde i henhold til policevilkårerne for forsikringen havde mulighed for at træffe bestemmelse om indsættelse af begunstigede, hvilket afdøde ikke havde benyttet sig af. Udbetalingen af forsikringssummen skete derfor - i overensstemmelse med policevilkårerne - til den længstlevende ægtefælle, hvorfor hele forsikringssummen inklusiv de såkaldte børnesummer tilfaldt klageren. Den udbetalte forsikringssum er ikke unddraget kreditorforfølning fra klagerens kreditorer, og enhver af disse kunne derfor foretage arrest eller udlæg i beløbet. I konsekvens heraf var indklagede også berettiget til at foretage modregning i det beløb, der blev indsat på klagerens konto den 16. januar 1990. Indklagede bestrider, at der skulle være indgået en aftale med klageren om, at indklagede skulle afstå fra modregning. Det er ikke korrekt, at indklagedes afdeling den 16 januar 1990 havde en for lille kassebeholdning til at kunne indløse checken. Det var endvidere ikke indklagede bekendt, at klageren tidligere skulle have disponeret over børnesummerne til fordel for børnene. Af det beløb på 25.000 kr., som klageren fik udbetalt, indsatte hun 9.500 kr. på en konto tilhørende den ene af døtrene.
Gældssaneringen for klageren omfatter alene klagerens gæld pr. den 21. juni 1990, og gældssaneringen har derfor ikke indflydelse på den modregning, som indklagede foretog den 22. januar 1990. Den gennemførte modregning er ikke omstødt, og det fremgår af redegørelse udarbejdet af skifterettens medhjælper, at man ikke har fundet anledning til at omstøde nogen disposition. Modregningen er endvidere sket på så tidligt et tidspunkt, at det ikke under nogen omstændigheder har fundet sted inden for den omstødelsesfrist på 3 måneder, der i givet fald ville være gældende.
Ankenævnets bemærkninger:
Ifølge vilkårene for gruppelivsforsikringen tilfaldt også de omhandlede børnesummer klageren. Det findes ikke godtgjort, at klageren ved indsættelsen af beløbet på 60.914 kr. på klagerens anfordringskonto gjorde indklagedes medarbejder bekendt med, at hun havde bortgivet en del af beløbet til de to børn. I øvrigt bemærkes, at en sådan gavedisposition kunne have været omstødt i forbindelse med gældssaneringssagen, jfr. konkurslovens § 221, stk. 1, sammenholdt med § 64.
Indklagede findes herefter at have været berettiget til at foretage modegning som sket. Det af klageren anførte om mulighederne for, at modregningen kunne have været omstødt i forbindelse med gældssaneringssagen, kan ikke tillægges betydning i forbindelse med nærværende klagesag, allerede fordi en sådan omstødelse ikke ville komme klageren eller dennes børn til gode.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.