Afgørelse

Omlægning af depot fra investeringsbeviser i korte danske obligationer til beviser i virksomhedsobligationer og højrentelande.

Medhold klager

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod Morsø Banks rådgivning i forbindelse med omlægning af værdipapirer.

Sagens omstændigheder.

Klageren og dennes ægtefælle M er kunde i Morsø Bank.

I starten af april 2006 havde klageren i et værdipapirdepot i banken 5.685 investeringsbeviser i Bankinvest Korte Danske Obligationer.

M rettede i starten af april 2006 henvendelse til banken med henblik på en omplacering af klagerens investeringsbeviser, som herefter blev solgt.

Den 6. april 2006 afregnede banken klagerens køb af 3.700 investeringsbeviser i Syd­invest Virksomhedsobligationer til kurs 92,05 svarende til et afregningsbeløb på i alt 341.436,46 kr. samt klagerens køb af 2.800 investeringsbeviser i Sydinvest Højrentelande til kurs 122 svarende til et afregningsbeløb 342.454 kr.

Klageren har anført, at det omhandlede beløb stammede fra et hussalg. M gav over for banken udtryk for, at beløbet skulle kunne realiseres omgående til eventuelt køb af anden fast ejendom. M gav desuden udtryk for, at klageren ikke ønskede at "spille" med beløbet. M forespurgte udtrykkeligt, om beløbet i givet fald ville kunne bruges til en udbetaling, hvortil bankens medarbejder oplyste, at det kunne ske, men at der var forbundet omkostninger derved.

Af en depotudskrift pr. 20. oktober 2008 fremgår, at kursen på Sydinvest Virksomhedsobligationer da var 86,83; for Sydinvest Højrentelande var kursen 84,79.

I oktober 2008 rettede M henvendelse til banken. Klageren har anført, at M forespurgte, hvor stort et beløb det investerede beløb nu udgjorde. Først da blev de klar over, at investeringens værdi var faldet betydeligt.

Klageren rettede henvendelse til Morsø Bank. Ved brev af 13. november 2008 redegjorde banken for investeringen. Banken ville undlade at anbefale, om klageren burde realisere værdipapirerne eller beholde dem.

Under sagen er fremlagt informationsmateriale om Sydinvest Virksomhedsobligationer og Sydinvest Højrentelande. Risikoprofilen for begge afdelinger er på et "risikobarometer" med en pil angivet til lidt over midten nærmere "høj" end "lav".

Parternes påstande.

Klageren har den 19. januar 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Morsø Bank tilpligtes at betale erstatning på ca. 216.000 kr.

Morsø Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at banken foreslog en omlægning til de omhandlede papirer. M gav udtrykkeligt udtryk for, at der ikke skulle spilles med beløbet, og at pengene skulle kunne hæves omgående. Der blev ikke givet rådgivning om, at der var en risiko.

Havde hun købt papirer med risiko, havde hun også plejet disse. Det var et chok, da hun i oktober 2008 blev klar over det betydelige kursfald.

Hun er født i 1936. Henset hertil er beløbet ikke til investering, men til forbrug.

Morsø Bank har anført, at M i forbindelse med omlægningen til Sydinvest papirerne gav udtryk for, at den hidtidige investering i korte obligationer gav et for lavt afkast.

M blev rådgivet ud fra gældende forhold, og den historiske udvikling i værdipapirer. Det blev præciseret, at tidligere års afkast ikke er en garanti for den fremtidige udvikling. På denne baggrund besluttede M at sælge beholdningen af korte obligationer og købe Sydinvest papirerne. Risikoprofilen for disse papirer ansås på det pågældende tidspunkt som lav.

Anvendelsen af udtrykket lav om risikoprofilen på de erhvervede investeringsbeviser skal ses som udtryk for, at der ikke var tale om højrisikoprodukter. Ved anvendelsen af udtrykket lav refereres ikke til den ydede rådgivning eller det af Sydinvest udarbejdede risikobarometer. Spredningen på lande/virksomheder bevirker, at risikoen ved investering vil være betydeligt lavere end f.eks. ved en investering i enkeltaktier.

Sydinvest investeringsbeviserne kan til enhver tid sælges, idet der dog vil være forbundet omkostninger herved. Det bemærkes, at beviserne har nået kursniveauet, fra før det store kursfald satte ind ultimo 2008.

Både klageren og M har i en årrække været ejere af værdipapirer. Begge har herigennem fået kendskab til muligheden for kursudsving.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klagerens midler var før omlægningen placeret i investeringsbeviser med meget lav risiko. Klagerens ønske om at opnå en højere forrentning af sine midler kunne være opnået uden klageren derved pådrog sig en større risiko ved investeringen, f.eks. ved at anbringe disse i almindelige obligationer. Morsø Bank har over for Ankenævnet bl.a. tilkendegivet, at risikoprofilen på Sydinvest Højrerentelande og Sydinvest Virksomhedsobligationer på købstidspunktet ansås for værende lav.

Ifølge faktabladene vedrørende begge papirer var risikoprofilen i 2006 angivet som mellem lav og høj – dog nærmere høj.

Ankenævnet finder, at risikoen ved investering i begge papirer ikke i 2006 kunne anses for lav.

På den anførte baggrund har Morsø Bank pådraget sig erstatningsansvar over for klageren.

Som følge af det anførte

Såfremt klageren inden 8 uger efter afsigelsen af denne kendelse anmoder herom skal Morsø Bank inden 4 uger tilbagekøbe klagerens investeringsbeviser i Sydinvest Højrentelande og Sydinvest Virksomhedsobligationer mod, at klageren afleverer eventuelt afkast og oppebærer forrentning af tilbagekøbsbeløbet med bankens højeste almindelige indlånsrente fra købstidspunktet.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.