Krav om erstatning for tab på investering i D.A.R.T. Limited.
| Sagsnummer: | 682/2009 |
| Dato: | 07-03-2011 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Carsten Holdum, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen, Astrid Thomas |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Krav om erstatning for tab på investering i D.A.R.T. Limited. |
| Indklagede: | Sydbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning for tab ved en investering i D.A.R.T. Limited via Sydbank.
Sagens omstændigheder.
I 2005 var klageren kunde i Sydbank.
Pr. den 31. december 2005 bestod engagementet af bl.a. et kapitalpensionsdepot med værdi på ca. 545.000 kr., et åbent depot med værdi på ca. 532.000 kr. og to sikkerhedsdepoter med værdi på henholdsvis ca. 678.000 kr. (depot nr. -678) og 970.000 kr. (depot nr. -267). I sikkerhedsdepot -267 lå nominelt 1.110.000 kr. 2% UBS Alpha Hedge 2009 til en aktuel kursværdi på ca. 774.000 kr. (kurs 69,7290).
Klageren havde desuden et valutalån i schweizerfranc (CHF) med en saldo svarende til ca. 1 mio. DKK.
Efter rådgivning fra Sydbank investerede klageren den 25. august 2006 i D.A.R.T. Limited (Diversified Absolute Return Trackrecords), som er et udenlandsk selskab, der investerer i hedgeforeninger.
Klageren købte 345 stk. DART til kurs 101,42 EUR, svarende til en kursværdi i DKK på 261.154,99 kr. ved valutakurs EUR/DKK 746,3725.
I oktober 2008 ønskede klageren at afvikle investeringen, som derfor blev opsagt til udbetaling i december 2008, idet opsigelse skulle ske med et varsel på løbende måned plus 30 dage.
Banken har oplyst, at man efterfølgende fik meddelelse om, at DART ikke var i stand til at effektuere sine aktionærers indfrielsesordrer. Baggrunden var, at hedgeforeningerne ikke var i stand til at betale selskabets tilgodehavender, og at selskabets lån var blevet opsagt.
Den 16. marts 2009 underskrev klageren en rammeaftale med Sydbank, hvorefter han fik adgang til at indgå valutaterminsforretninger inden for et vægtet forretningsomfang på 20.000 DKK. Aftalen havde til formål at afdække klagerens valutarisiko i USD i forbindelse med DART-investeringen. Valutarisikoen på selskabets aktiver, der alle var i USD, havde indtil efteråret været afdækket af selskabet.
Den 24. juni 2009 indgav klageren en klage over Sydbank til Ankenævnet.
Banken har under sagen fremlagt prospektet for DART samt bankens præsentation af produktet.
Den 10. maj 2010 tilbød banken at tilbagekøbe klagerens beholdning af 345 stk. DART til kurs 58,27, svarende til den daværende indre værdi. Klageren afslog tilbuddet.
Banken har den 2. februar 2011 meddelt, at man pr. kulance fastholder forligstilbuddet af 10. maj 2010 i en periode indtil 4 uger efter Pengeinstitutankenævnets afgørelse i sagen.
Parternes påstande.
Den 24. juni 2009 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal tilbageføre hans køb af 345 stk. DART til den oprindelige kurs på 101,42 med tillæg af renter.
Sydbank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at investeringen blev foretaget på baggrund af en telefonisk anbefaling fra banken. Banken forsikrede ham om, at der var tale om en sikker og likvid investering, hvilket han lagde afgørende vægt på. Dette understøttes af, at han kort tid forinden efter samråd med banken havde solgt sin beholdning af 2% UBS Alpha Hedge 2009 med den begrundelse, at der var ringe omsættelighed af papiret, ligesom muligheden for at følge kursudviklingen var særdeles ringe.
Banken præsenterede DART som en hedgefond, der var uafhængig af markedsudviklingen i op- og nedadgående retning. Han modtog ikke nogen form for prospekt eller fyldestgørende forklaring på, hvad en DART-investering reelt indeholdt, hvilket han fortsat har en yderst ringe fornemmelse af.
Bankens tilbud om at indløse DART-papirerne til kurs 58,27 er utilstrækkeligt.
Sydbank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at det findes nødvendigt med bevisførelse i sagen i form af vidneafhøring. Banken har herved bl.a. henvist til, at der ikke længere foreligger båndede samtaler, idet disse er blevet slettet.
Til støtte for frifindelsespåstanden har Sydbank anført, at banken forud for investeringen gav klageren en udførlig forklaring om produktet DART. Det bestrides, at banken skulle have nævnt, det var en sikker investering, ligesom det bestrides, at banken skulle have tilsikret produktets likviditet.
Banken har aldrig solgt produktet som likvidt, tværtimod har man gjort opmærksom på, at der var et opsigelsesvarsel på løbende måned plus 30 dage.
DART var tiltænkt den risikovillige investor med mellemlang tidshorisont.
Klageren var risikovillig og havde kendskab og erfaring med risikobetonede investeringer. I årene 2003 – 2008 havde klageren en gearet investeringspakke i banken.
Banken var bekendt med klagerens finansielle situation, og at klageren var egnet til at købe produktet.
Forligstilbuddet om at købe klagerens beholdning til kurs 58,27, svarende til den daværende indre værdi, var begrundet i, at det trods overholdelsen af opsigelsesvarslet ikke har været muligt at "komme ud af" investeringen ved efter opsigelse at få udbetalt den indre værdi i form at et provenu. Dette er imod hvad banken selv havde forventet.
Klageren har ikke realiseret et tab.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Banken har tilbudt at tilbagekøbe klagerens 345 stk. D.A.R.T. Limited til kurs 58,27 (EUR) i alt værdi 149.567 kr., svarende til papirernes indre værdi den 10. maj 2010, hvor tilbuddet blev fremsat, hvis klageren anmoder om det inden 4 uger efter Ankenævnets afgørelse i sagen. Banken har herved henvist til DART-papirernes manglende likviditet.
På baggrund af parternes modstridende opfattelser af rådgivningsforløbet forud for klagerens køb af DART-papirerne den 25. august 2006, finder Ankenævnet, at en afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt banken som følge af mangelfuld rådgivning måtte være forpligtet til at tilbagekøbe DART-papirerne til anskaffelseskursen på 101,42 EUR, ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.
Som følge af det anførte træffes følgende
afgørelse:
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.