Bedømmelse af skattearrangement.
| Sagsnummer: | 297/1994 |
| Dato: | 30-11-1994 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Stig Hansen, Lars Pedersen, Ole Simonsen, Søren Stagis |
| Klageemne: |
Afvisning - øvrige spørgsmål
Udlån - hæftelse |
| Ledetekst: | Bedømmelse af skattearrangement. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klageren købte ultimo 1991 en andel på nominelt 7 mio. kr. 8% obligationer udstedt af et interessentskab; indklagede formidlede handlen. Købet blev finansieret ved optagelse af et lån i pengeinstituttet C, medens indklagede ydede klageren et lån til finansiering af forskellen mellem ydelsen på lånet til C og afkastet af obligationerne.
Arrangementet havde til formål at udnytte det forhold, at kursgevinsten på obligationerne var skattefri, medens renteudgiften på lånet var skattemæssigt fradragsberettiget.
Som følge af Folketingets vedtagelse af § 7 A i kursgevinstloven i sommeren 1992, tog indklagede initiativ til en omlægning af arrangementet. I denne forbindelse holdtes et møde hos indklagede med deltagelse af andre deltagere i projektet. Det fremgik heraf, at en fortsættelse uden ændringer ville medføre et tab for deltagerne. På mødet fremlagde et af indklagede antaget revisionsselskab en model, som skulle sikre, at lovens undtagelsesbestemmelse i § 7 A, stk. 3, b, kunne føre til, at klagerens investering kun netto ville give en mindre gevinst; klageren skulle sælge sine andele samt købe andre tilsvarende andele. Det var i denne forbindelse nødvendigt at foretage et kontant indskud. Indklagede tilbød klageren at finansiere indskuddet i form af et nyt lån. Kontantindskuddet blev i første omgang beregnet til ca. 19.000 kr., men senere forhøjet til 26.000 kr.
Den 10. december 1992 underskrev klageren gældsbrev om et lån på 26.054,08 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.325 kr.; lånet forfaldt til fuld indfrielse den 31. august 1993.
I december 1992 standsede klageren afviklingen af lånet med henvisning til, at han ikke havde fået fyldestgørende dokumentation for ombytningen af obligationerne. I januar 1993 rettede klageren skriftlig klage til indklagedes direktør, som gav tilsagn om, at klageren ville modtage yderligere materiale.
I skrivelser af 9. februar og 23. april 1993 til klageren redegjorde indklagedes revisor for omlægningen af arrangementet. I skrivelsen af 9. februar 1993 hedder det bl.a.:
"Investeringen var i juli måned til genstand for en del offentlig debat. På grund af risiko for yderligere indgreb blev det vedtaget ikke at udlevere materiale fra ombytningen. Vi håber De har forståelse for, at dette også skete i Deres interesse."
Klageren fastholdt fortsat, at han ikke ønskede at afvikle lånet.
Efter forinden at have rykket for lånets restance opsagde indklagede ved skrivelse af 14. februar 1994 lånet til fuldstændig indfrielse den 1. marts 1994. Ved skrivelse af 26. april 1994 tog indklagedes advokat lånet til inkasso.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at enten nedskrive lånets restgæld til 0 kr. eller give "rentefri ydelsesudsættelse indtil eventuel skattemæssig underkendelse af ombytningen er forældet".
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at på det i juni måned 1992 afholdte orienteringsmøde om lovindgrebet blev det ikke oplyst, hvilken økonomisk konsekvens ombytningen havde. Ved ombytningen kunne der vælges mellem 2 andre selskaber, T og R, og han tilkendegav skriftligt ved mødet, at han ønskede ombytning alene til R. Dette skete imidlertid kun delvist. På mødet anmodede han om skriftlig dokumentation for løsningsmodellen, men dette blev nægtet, da indklagede ikke ønskede, at noget skulle sive ud til pressen. Den foretagne ombytning må anses for en decideret omgåelse af kursgevinstlovens § 7 A, idet kursfastsættelsen af andelene er fiktive og tilrettet den enkelte investors personlige indtægtsforhold. Som følge af skattevæsenets generelle fokus på skatteprojekter vurderer han risikoen for omstødelse af ombytningen som værende særdeles stor og ønsker derfor ikke at afvikle lånet.
Indklagede har anført, at klagerens ønske om ombytning til R ikke kunne efterkommes fuldt ud, idet arrangementet skulle gå op i en højere enhed. Den manglende udlevering af dokumentation skyldtes, at eksemplerne kun var hovedregler. Udlevering af materiale ville alene give et billede af, hvad der ville blive arbejdet henimod, hvortil kommer, at fortrolighedsprincippet var et vigtigt argument for den manglende udlevering. Klageren har underskrevet lånedokumenterne, hvilket må anses som udtryk for, at han har forstået de konsekvenser, som ombytningen har medført. Engagementet er spekulation, og enhver investor må have gjort dette klart op med sig selv forinden deltagelse i det.
Ankenævnets bemærkninger:
En stillingtagen til klagen findes at forudsætte, at Ankenævnet vurderer lovligheden af det i sagen omhandlede spekulationsprojekt, herunder navnlig lovligheden af den ændring af arrangementet, der blev gennemført efter lovændringen i juni 1992. Der henvises herved til revisorens skrivelse af 9. februar 1993 til klageren, hvoraf fremgår, at indklagede og deltagerne i arrangementet havde vedtaget ikke at udlevere materiale vedrørende ændringen af arrangementet på grund af frygten for (yderligere) lovindgreb. Da Ankenævnet ikke findes at burde tage stilling til den anførte problemstilling, findes sagen ikke egnet til behandling i nævnet. Ankenævnet afviser herefter sagen i medfør af § 7, stk. 1, i nævnets vedtægter der er sålydende:
"Ankenævnet kan afviser sager, som på grund af deres principielle juridiske karakter, usikkerheden om bedømmelsen af de fremkomne faktiske oplysninger eller af andre særlige grunde findes uegnede til behandling i Ankenævnet."
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.