Afgørelse

Indsigelse mod udbetaling af indeståender på børnebørns konti til deres bedstefar. Spørgsmål om forældelse af eventuelt erstatningskrav.

Indledning

Denne sag vedrører klagernes krav om erstatning for bankens udbetaling af indeståender på deres konti til deres bedstefar i 2003 og 2004.

Sagens omstændigheder

Klagernes bedstefar var kunde i Jyske Bank og oprettede i oktober 2002 en konto til hver af klagerne, der er hans fire børnebørn. Der var tale om en såkaldt Oskarkonto, to Skolekonti og en 12:17 konti. Der blev den 22. oktober 2002 indsat 2.500 kr. på hver af de fire konti. Alle klagerne var på daværende tidspunkt mindreårige, idet de var henholdsvis ca. 14, 11, 7 og 4 år gamle.

Banken har oplyst, at kontotyperne var almindelige indlånskonti til frie midler, og at der således ikke var tale om børneopsparingskonti.

Kontiene blev oprettet i klagernes navne med c/o adresse hos bedstefaderen. Kontoudtog for kontiene blev sendt til bedstefaderen.

Banken har fremlagt årsopgørelser for 2002 til klagerne, hvoraf fremgår, at de hver havde en konto i banken med et indestående på 2.500 kr. samt tilskrevne renter pr. 31. december 2002. Årsopgørelserne blev stilet til klagerne og sendt til deres daværende bopælsadresser.

Den 2. maj 2003 overførte banken på foranledning af bedstefaderen indeståendet på den ældste af klagernes 12:17 konto til bedstefaderens konto i banken.

Banken har fremlagt årsopgørelserne for 2003. Af årsopgørelsen til den ældste af klagerne, der på daværende tidspunkt var ca. 15 år, fremgik, at kontoen var udgået. Af årsopgørelserne til de øvrige klagere fremgik, at de hver havde en konto i banken med et indestående på 2.500 kr. plus renter.

Den 9. august 2004 overførte banken på foranledning af bedstefaderen indeståenderne på de tre øvrige klageres konti til bedstefaderens konto i banken. Samme dato ophævede bedstefaderen sit kundeforhold i Jyske Bank.

Det fremgik af årsopgørelserne for 2004, at kontiene var udgået.

Efter bedstefaderens død i marts 2014 rettede klagerne henvendelse til banken for at høre, hvad der var sket med deres konti.

De rejste herefter krav om erstatning over for banken, der afviste at være erstatningsansvarlig.

Klagerne var ved klagens indgivelse til Ankenævnet ca. 26, 23, 19 og 16 år gamle.

Parternes påstande

Den 14. oktober 2014 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal betale en erstatning på 2.500 kr. til hver af klagerne med tillæg af renter.

Jyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at de omtalte konti tilhørte dem, og at de alle var umyndige, hvorfor de indestående beløb alene med frigørende virkning kunne udbetales til deres værger.

Bevisbyrden for at bedstefaderen var berettiget til at hæve beløbene påhviler banken, og denne bevisbyrde har banken ikke løftet. Der var derfor tale om, at bedstefaderen uretmæssigt hævede de indestående beløb. Banken har i den forbindelse pådraget sig et erstatningsansvar og skal erstatte de udbetalte beløb med tillæg af renter.

De har forgæves forsøgt at rejse et krav mod bedstefaderens dødsbo. Et eventuelt sagsanlæg mod dødsboet er forbundet med sagsomkostninger.

Kravet er ikke forældet, idet det er undergivet den 20-årige forældelse, jf. forældelseslovens § 7.

Det bestrides, at værgerne var forpligtede til at læse deres post, og at der kan pålægges værgerne en reklamationspligt for en konto, som de ikke selv har oprettet. Dette bestyrkes af de nye regler om digital post, hvor forældre ikke har adgang til at læse 15-åriges digitale postkasse.

Der er ikke tale om, at de eller deres værger har foretaget en disposition over de omtalte konti, og de har derfor ikke haft anledning til at være særlig agtpågivende i forbindelse med årsopgørelserne fra banken, som det i øvrigt er udokumenteret, hvorvidt de har modtaget.

Jyske Bank har anført, at overførslerne blev foretaget i 2003 og 2004. På grund af den tid der er gået, er banken ikke længere i besiddelse af oplysninger, som kan belyse den nærmere baggrund for overførslerne eller hvilken bemyndigelse, der blev forevist, herunder om bedstefaderen efterfølgende måtte have indsat beløbene på konti i andre pengeinstitutter i klagernes navne i forbindelse med hans eget pengeinstitutskifte i 2004.

Et eventuelt krav mod banken er forældet i henhold til forældelseslovens § 3, stk. 1. En eventuelt erstatningspådragende handling fra bankens side blev foretaget i henholdsvis 2003 og 2004, og klagerne ved deres værger fik henholdsvis ultimo 2003 og 2004 skriftlig meddelelse om, at deres konti var udgået. Først i september 2014 rejste klagerne krav mod banken.

Det følger af fast praksis ved Ankenævnet, at uberettigede dispositioner over en konto forældes efter tre år, og ikke efter 20 år som anført af klagerne.

Der var tale om konti, som værgerne kunne disponere over på den mindreåriges vegne, jf. værgemålslovens § 1, stk. 3. Der er mangeårig praksis for, at pengeinstitutter med bindende virkning kan sende meddelelser om den mindreåriges kundeforhold såsom for eksempel årsopgørelser direkte adresseret til den mindreårige.

Det forhold, at der for nylig er kommet en digital løsning, hvor man ikke automatisk åbner op for, at forældre kan få adgang til den 15-18-åriges post, kan ikke ændre ved gyldigheden af den hidtidige praksis.

Subsidiært har banken anført, at klagernes krav er bortfaldet ved passivitet.

Klagerne må i stedet henvises til at rejse krav mod bedstefaderens dødsbo.

Ankenævnets bemærkninger

I 2002 oprettede klagernes bedstefar fire almindelige indlånskonti i klagernes navne, men således at kontoudtog blev sendt til ham. Den 22. oktober 2002 blev der indbetalt 2.500 kr. på hver konto. Klagerne var på daværende tidspunkt henholdsvis ca. 14, 11, 7 og 4 år gamle.

Ultimo 2002 blev der sendt årsopgørelser stilet til klagerne på deres daværende bopælsadresser, hvoraf fremgik, at de hver havde en konto i banken med et indestående på 2.500 kr. samt tilskrevne renter pr. 31. december 2002.

I 2003 blev indeståendet på den ældste af klagernes konto overført til bedstefaderens konto i banken, og i 2004 blev indeståenderne på de øvrige tre klageres konti overført til bedstefaderens konto i banken.

Det fremgik af årsopgørelserne for henholdsvis 2003 og 2004, at kontiene var udgået.

Ankenævnet lægger til grund, at det var bedstefaderens hensigt, at indsættelserne på kontiene skulle tilfalde klagerne som gaver, idet de omhandlede konti blev oprettet i klagernes navne. Bedstefaderen måtte samtidig være klar over, at renter ville blive henført til klagerne, og måtte derfor regne med, at klagernes værger ville blive bekendt med kontiene.

Ankenævnet finder herefter, at indeståenderne på kontiene måtte betragtes som uigenkaldelige gaver til klagerne. Banken kunne derfor ikke med frigørende virkning udbetale indeståenderne til bedstefaderen.

Banken gav i henholdsvis 2003 og 2004 ved fremsendelse af årsopgørelser til klagerne meddelelse om, at kontiene var udgået.

På baggrund af den forløbne tid siden udsendelsen af årsopgørelserne, finder Ankenævnet ikke, at det på nuværende tidspunkt kan pålægges banken at fremlægge dokumentation for en eventuel bemyndigelse til overførslerne til bedstefaderen. Det må endvidere lægges til grund, at et eventuelt erstatningskrav mod banken er forældet, jf. forældelsesloven 3, stk. 1, hvorefter forældelsesfristen er tre år.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.