Spørgsmål om bank skulle acceptere tysk værgebeskikkelse.
| Sagsnummer: | 325 /2022 |
| Dato: | 21-04-2023 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Jonas Thestrup Nielsen, Karin Sønderbæk, Morten Bruun Pedersen og Finn Borgquist. |
| Klageemne: |
Konto - dispositionsforhold
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om bank skulle acceptere tysk værgebeskikkelse. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører, om banken skulle acceptere en tysk værgebeskikkelse og på baggrund heraf give klagerens samlever adgang til hans konti i banken.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Danske Bank.
Klageren var bosiddende i Tyskland med sin samlever. Klagerens samlever har indbragt sagen på vegne af ham.
I maj 2022 kontaktede klagerens samlever banken og oplyste, at hun var udpeget som værge for klageren af den tyske Amtgericht/Betreuungsgericht, og at hun dermed havde fået ret til at disponere over klagerens pengesager, herunder klagerens konti i banken. På grund af sygdom var klageren flyttet ind på et plejehjem, som hun hidtil havde betalt for, og hun ville derfor høre banken, hvordan hun kunne få sine ca. 30.000 euro refunderet fra klagerens midler i banken. Hun ville også gerne finde en løsning på, hvordan klageren selv fremadrettet kunne betale for plejehjemmet, eventuelt ved overførsel af penge til hans konto i en tysk bank.
Banken sendte et link til klagerens samlever, hvor hun kunne uploade dokumentation for udpegningen af hende som værge. Klageren uploadede en kopi af et tysk dokument benævnt ”Bestellung”.
Banken meddelte klagerens samlever, at det ikke var muligt at lade hende disponere over klagerens konti i banken på det foreliggende grundlag, da den fremsendte værgeerklæring ikke var gyldig i Danmark. Banken henviste klagerens samlever til at kontakte Familieretshuset for at søge rådgivning omkring etablering af værgemål i Danmark eller alternativt søge juridisk bistand omkring værgemålet hos en dansk advokat.
Klagerens samlever har oplyst, at hun kontaktede Familieretshuset, der imidlertid ikke kunne hjælpe hende og klageren, da de ikke har bopæl i Danmark.
Banken har oplyst, at både Familieretshuset og Civilstyrelsen over for banken har bekræftet, at der ikke eksisterer en bilateral aftale mellem Danmark og Tyskland, som medfører, at den tyske værgebeskikkelse har direkte gyldighed i Danmark.
Parternes påstande
Den 18. august 2022 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at Danske Bank skal anerkende, at hans samlever har opnået en værgebeskikkelse over ham, og at hun i sin egenskab af værge skal have adgang til at disponere over hans konti i banken, herunder til at få udbetalt ca. 30.000 euro.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klagerens samlever har anført, at klageren er meget syg, og at han siden februar 2022 har boet på et privat plejehjem. Efter en lang sagsbehandling blev hun indsat som værge for klageren af den tyske Amtsgericht/Betreuungsgericht, herunder også med ret til at ordne klagerens pengesager.
Hun bad derfor banken om adgang til klagerens kontoforhold, så hun kunne få udbetalt de ca. 30.000 euro, som hun havde lagt ud for klageren i forbindelse med hans ophold på plejehjemmet. Hun ønskede også at sørge for, at hans fremtidige regninger til plejehjemmet kunne betales enten direkte fra banken eller ved, at penge fra klagerens konti i banken blev overført til hans konto i en tysk bank. Hun kan dokumentere alle udgifter.
Banken henviste hende først til Familieretshuset for at få en afgørelse om værgemålet. Familieretshuset havde imidlertid ikke bemyndigelse til at træffe afgørelse om værgemål for klageren, da han er bosiddende i udlandet. Banken opfordrede hende derfor til at kontakte en advokat for at få udarbejdet en generalfuldmagt, som banken derefter ville tage stilling til. Banken oplyste hende efterfølgende, at den kun ville godtage en afgørelse fra Familieretshuset. Da hun og klageren ikke har bopæl i Danmark, kan de ikke få en sådan afgørelse fra Familieretshuset.
Klageren er så syg, at han ikke kan flyttes. Hun ser derfor ikke nogen grund til at kontakte en dansk advokat, da det er tenderende til umuligt at vurdere værgemålssager på afstand. Den tyske myndighed har allerede indhentet informationer fra klageren selv, fra hans søn og fra to forskellige læger. Desuden bliver hun holdt under konstant opsyn og handler selvfølgelig under strafansvar. For at flytte beløb i den størrelsesorden, der er tale om i denne sag, skal hun have rettens skriftlige tilladelse.
Resultatet af, at banken ikke vil give hende adgang til klagerens konti, er, at hans penge de facto er låst, hvilket i sidste ende betyder, at han ikke kan betale for den optimale pleje.
Danske Bank har anført, at den tyske værgeerklæring ikke har retsvirkning og dermed direkte gyldighed i Danmark.
Klagerens samlever har ikke forevist andet gyldigt grundlag for at få adgang til klagerens konti i banken, og banken var derfor berettiget til at afvise at give hende adgang til klagerens konti.
Banken har ikke handlet ansvarspådragende, idet banken vejledte klagerens samlever om at kontakte Familiehuset og/eller en dansk advokat.
Klagerens samlever har ikke tidligere haft fuldmagt til klagerens konti i banken.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Danske Bank. Han var bosiddende i Tyskland med sin samlever. Klagerens samlever har indbragt sagen på vegne af ham.
I maj 2022 kontaktede klagerens samlever banken for at få adgang til klagerens konti i banken. Hun henviste til, at hun af den tyske Amtgericht/Betreuungsgericht var blevet udpeget som værge for klageren med ret til at disponere over hans pengesager. Banken henviste klagerens samlever til at kontakte Familieretshuset eller en dansk advokat for at få rådgivning om værgemålet.
Banken har oplyst, at Familieretshuset og Civilstyrelsen har bekræftet, at der ikke eksisterer en bilateral aftale mellem Danmark og Tyskland, som medfører, at den tyske værgebeskikkelse har direkte gyldighed i Danmark.
Ankenævnet bemærker, at Familieretshuset eller retten træffer afgørelse om værgemål, jf. værgemålslovens § 13, stk. 1.
Ankenævnet lægger efter det oplyste til grund, at banken ikke var forpligtet til at anerkende den tyske værgebeskikkelse. Ankenævnet finder derfor, at banken berettiget kunne afvise klagerens samlevers anmodning om adgang til klagerens konti i banken, herunder udbetaling af 30.000 euro.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.