Afgørelse

Krav om erstatning for tab på investering i Roskilde Bank aktier i 2000-2007. Indsigelse om blandt andet frarådning af salg. Lånefinansierede køb af BankInvest Højrentelande investeringsbeviser

Indledning

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning for tab på investering i Roskilde Bank aktier i 2000 - 2007 og indsigelser vedrørende frarådning af salg af aktierne.

Sagens omstændigheder

Klageren og hendes ægtefælle, M, var kunder i Roskilde Bank.

Den 7. november 2000 købte klageren 33 styk Roskilde Bank aktier for i alt 22.110 kr. (kurs 670).

Den 10. februar 2003 købte klageren 50 styk Roskilde Bank aktier for i alt 42.250 kr. (kurs 845).

Efter et aktiesplit i 2004 i forholdet 1:5 udgjorde klagerens beholdning af Roskilde Bank aktier i alt 415 styk.

I forbindelse med en aktieemission i 2005 tegnede klageren den 9. september 2005 70 styk Roskilde Bank aktier til kurs 300 svarende til i alt 21.000 kr.

Den 12. september 2005 købte klageren 4.692 styk investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande til kurs 106,40, svarende til en kursværdi på knap 500.000 kr. Efter det oplyste blev købet finansieret ved belåning af friværdien i parrets faste ejendom.

Efter et aktiesplit i 2006 i forholdet 1:2 udgjorde klagerens beholdning af Roskilde Bank aktier i alt 970 styk.

I forbindelse med en aktieemission i 2007 tegnede klageren den 21. marts 2007 100 styk aktier til kurs 300 svarende til i alt 30.000 kr.

Den 11. juni 2007 købte M 10.106 styk investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande til kurs 98,80 svarende til en kursværdi på knap 1 mio. kr. Efter det oplyste blev købet finansieret ved yderligere belåning af friværdien i parrets faste ejendom.

Ifølge årsoversigterne for 2007 havde klageren Roskilde Bank aktier en værdi på 316.287 kr. (kurs 326,07). Klagerens og M’s investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande havde en værdi på henholdsvis 442.502 kr. og 953.096 kr. (kurs 94,31). Derudover havde klageren og M nogle fælleskonti med indeståender på i alt cirka 300.000 kr.

Den 18. januar 2008 udarbejdede banken klagerens investeringsprofil. Heraf fremgår blandt andet, at klagerens formue var 1-2 mio. kr., og at hun havde kendskab og eventuel erfaring med aktier og investeringsbeviser. Tidshorisonten var 10 år og risikovilligheden mellemrisiko.

Ved fondsbørsmeddelelse af 24. august 2008 oplyste Roskilde Bank, at den ikke længere opfyldte lovgivningens solvenskrav. Handlen med Roskilde Bank aktier blev herefter suspenderet. Banken blev erklæret konkurs den 3. marts 2009. Finansiel Stabilitet fik via et nyt selskab, der overtog navnet Roskilde Bank, til formål at afvikle den gamle Roskilde Banks aktiviteter.

Den 6. december 2010 indgav klageren en klage til Ankenævnet over Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) med krav om erstatning.

Samme måned indledte Forbrugerombudsmanden en undersøgelse vedrørende omstændighederne omkring ”gammel” Roskilde Banks salg af egne aktier i perioden fra den 1. januar 2006 til bankens sammenbrud den 24. august 2008.

Den del af klagen, der vedrørte Roskilde Bank aktier, blev sat i bero med henblik på at afvente resultatet af undersøgelsen.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) udarbejdede pr. den 24. november 2011 en opgørelse, der viste, at hverken klageren eller M havde tab på investeringsbeviserne i BankInvest Højrentelande, idet der ved opgørelsen blev taget højde for betalte udbytter. Beregningen viste tværtimod, at klageren og M havde opnået en gevinst på investeringsbeviserne på henholdsvis 82.891 kr. og 41.351 kr. Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) anførte, at man ikke havde behandlet sagen som en såkaldt Aktiv Boliginvest sag, idet klageren udtrykkeligt havde gjort opmærksom på, at klagen kun angik Højrentelandeproduktet.

Ved brev af 28. november 2011 til Ankenævnet trak klageren klagen vedrørende BankInvest Højrentelande tilbage og fastholdt klagen over Roskilde Bank aktier.

Den 2. december 2013 indgik Forbrugerombudsmanden en forligsaftale med Finansiel Stabilitet, hvorefter visse kunder fik tilbud om erstatning på 60 % af deres tab på aktier i Roskilde Bank. Af forligsaftalen fremgår blandt andet:

”...

På baggrund af denne undersøgelse har Forbrugerombudsmanden identificeret to aktiesalgskampagner i henholdsvis august-september 2006 og marts-april 2007, hvor der til et meget stort antal kunder er udsendt breve med ensartede opfordringer til at købe aktier i banken. Roskilde Banks rådgivning til kunderne i brevene fokuserede ensidigt på fordelene ved aktieinvesteringen, og kunderne fik ikke en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved at investere i banken. Samtidig var Roskilde Banks kunderådgivere blevet instrueret om at give en tilsvarende mundtlig rådgivning.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at Roskilde Banks aktiesalgskampagner i 2006 og 2007 ikke var i overensstemmelse med reglerne om god skik i § 43 i lov om finansiel virksomhed, og at Roskilde Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med disse aktiesalgskampagner.

Forbrugerombudsmanden har herved lagt vægt på, at Roskilde Bank i de to aktiesalgskampagner har foretaget et særdeles aggressivt salg af egne aktier, og at banken ikke har ydet individuel rådgivning eller har ydet utilstrækkelig rådgivning i forbindelse med salget af aktier til kunderne ...”

Klageren blev tilbudt og accepterede erstatning i henhold til forliget for aktietegningen i marts 2007.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) skal betale erstatning.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har nedlagt påstand om delvis afvisning, delvis frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) også bør betale erstatning for tabet på de Roskilde Bank aktier, som hun købte i 2000 - 2005.

Det er efterfølgende kommet frem, at problemerne med Roskilde Bank startede helt tilbage i 1980’erne. Banken ignorerede påtaler fra Finanstilsynet. Bankdirektøren udvalgte bestyrelsesmedlemmerne, som han omgikkes privat. Bankens ledelse førte trofaste og loyale kunder/aktionærer bag lyset.

Ingen havde fantasi til at forestille sig, at banken gik konkurs.

I 2008 havde hendes formue en værdi på 726.000 kr., som hun værnede om i håb om, at hun og M kunne få det rart i deres sidste levetid.

To dage før kollapset henvendte hun og M sig til deres bankrådgiver for at høre, om hun skulle sælge aktierne for at sikre den smule, der var tilbage, men svaret var, at det var det dummeste at gøre, for naturligvis ville kursen stige igen.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har anført, at klageren ikke har godtgjort, at Roskilde Bank har ydet ansvarspådragende rådgivning i forbindelse med investeringerne.

Klageren har været aktionær i Roskilde bank siden 2000 og må derfor antages at have været bekendt med risikoen ved at investere i aktier.

Ifølge investeringsprofilen var klagerens samlede økonomi egnet til investering. Klageren havde kendskab til investering i aktier og turde løbe en vis risiko.

Klageren var opmærksom på kursudviklingen i 2008 og havde rig lejlighed til at sælge aktierne, hvis hun ikke kunne acceptere risikoen.

Klageren har ikke godtgjort, at hun skulle have henvendt sig til banken om salg af aktier, og at banken i forbindelse med en eventuel henvendelse skulle have ydet ansvarspådragende rådgivning.

Selvom banken måtte have frarådet klageren at sælge aktierne, var det klagerens egen beslutning og ansvar, om et eventuelt salg skulle gennemføres. Dette fremgår af blandt andet Ankenævnets afgørelse i sag nr.41/2003 og Roskilde Rets dom af 20. marts 2012 i BS 8A-3726/2009.

Der ydes ikke erstatning for skuffede forventninger.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren købte aktier i Roskilde Bank for i alt 115.360 kr. i årene 2000, 2003, 2005 og 2007.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at Roskilde Bank begik ansvarspådragende fejl eller forsømmelser ved sin rådgivning af klageren i forbindelse med hendes aktiekøb i henholdsvis 2000, 2003 og 2005.

Klageren har under sagen accepteret et tilbud fra Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) om erstatning for aktieinvesteringen i 2007 i henhold til forliget med Forbrugerombudsmanden.

Tre medlemmer - John Mosegaard, Anders Holkmann Olsen og Peter Stig Hansen - udtaler:

Vi bemærker, at en af et pengeinstitut udarbejdet investeringsprofil i almindelighed bør indgå i overvejelserne, når en kunde efterspørger rådgivning om sine faktiske og kommende investeringer eller der i øvrigt er anledning til at rådgive herom.

Der foreligger imidlertid ikke nærmere oplysninger om omstændighederne vedrørende klagerens henvendelse i august 2008, og det findes derfor ikke godtgjort, at banken ikke blot gav udtryk for sine forventninger til kursudviklingen, men individuelt rådgav klageren om dennes investeringer efter porteføljens faktiske sammensætning eller at banken havde anledning til at rådgive herom.

Vi finder således ikke, at det med den fremlagte investeringsprofil fra januar 2008 og uden nærmere holdepunkter for en rådgivningssituation som nævnt, er godtgjort, at banken burde have rådgivet klageren om hensigtsmæssigheden af de allerede foretagne investeringer i forhold investeringsprofilen, herunder om risikospredning og om den særlige risiko, der er forbundet med lånefinansierede investeringer, og at klageren herefter ville have nedbragt aktiebeholdningen.

Vi stemmer derfor for, at der ikke gives klageren medhold.

To medlemmer – Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn – udtaler:

Ifølge årsoversigten for 2007 havde klagerens Roskilde Bank aktier en samlet værdi på 316.287 kr. På nogle indlånskonti, hvor klagerens ægtefælle var medkontohaver, indestod cirka 300.000 kr. Klageren og ægtefællen havde desuden investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande for i alt knap 1,5 mio. kr., fordelt med ½ mio. kr. til klageren og 1 mio. kr. til ægtefællen. Investeringsbeviserne var købt for lånte midler.

Den 18. januar 2008 udarbejdede banken klagerens investeringsprofil. Heraf fremgår blandt andet, at klagerens formue var 1-2 mio. kr., og at hun havde kendskab og eventuel erfaring med aktier og investeringsbeviser. Tidshorisonten var 10 år og risikovilligheden mellemrisiko.

Vi finder, at banken i den anledning burde have rådgivet klageren om hensigtsmæssigheden af de faktiske investeringer i forhold investeringsprofilen, herunder om risikospredning og om den særlige risiko, der er forbundet med lånefinansierede investeringer. Vi finder, at det må lægges til grund, at klageren i så fald ville have reduceret risikoen på engagementet. Efter det oplyste har klageren og ægtefællen ikke lidt tab på investeringsbeviserne. Det er uoplyst, om de som følge af lånefinansieringen samlet set har lidt et tab.

På baggrund af en halvering af aktieporteføljen og under hensyn til den under sagen betalte erstatning for aktieinvesteringen i 2007 finder vi, at Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) skal betale en skønsmæssig erstatning på 120.000 kr.

Efter stemmeflertal får klageren herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.