Afgørelse

Modregning i privatskiftende arvings arv.

Sagsnummer:	307/1998
Dato:	24-02-1999
Ankenævn:	Niels Waage, Karin Duerlund, Jette Kammer Jensen, Peter Nedergaard, Ole Simonsen
Klageemne:	Modregning - arv Inkasso - fordeling af indbetalinger på omkostninger, renter og hovedstol Inkasso - øvrige spørgsmål
Ledetekst:	Modregning i privatskiftende arvings arv.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:	OF
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Medhold klager


Indledning.

Den 20. maj 1998 hævede en arving, til hvem medarvingerne i et privatskiftende bo havde meddelt sædvanlig skiftefuldmagt, boets konti hos indklagede. I denne forbindelse foretog indklagede modregning for en af de andre arvingers gæld til indklagede. Klagen vedrører denne modregning.

Sagens omstændigheder.

Den 10. marts 1998 døde en person, der var kunde hos indklagede. Boet blev overtaget til privat skifte. Boets behandling blev varetaget af en af arvingerne i henhold til sædvanlig skiftefuldmagt fra de øvrige arvinger, herunder klageren.

Den 20. maj 1998 henvendte den arving, der behandlede boet, sig i indklagedes sygehusafdeling i Randers med anmodning om udbetaling af to konti tilhørende afdøde. Ved ekspeditionen fik indklagede forelagt skifteretsattest, og den ekspederende medarbejder blev i denne forbindelse opmærksom på, at klageren, med hvem indklagede havde et uafklaret mellemværende, var blandt arvingerne. Medarbejderen meddelte herefter, at indklagede ville foretage modregning for 23.869,90 kr. i klagerens arvelod på ca. 29.000 kr. Medarbejderen udfærdigede en erklæring stilet til boet efter afdøde, hvoraf fremgår:

"I forbindelse med opgørelse af ovennævntes engagement i sparekassen er der modregnet kr. 23.869,90 vedrørende [klageren]."

Ved skrivelse af 20. maj 1998 orienterede indklagede klageren om modregningen.

Klageren rettede henvendelse til advokat, som ved skrivelse af 2. juni 1998 protesterede over for indklagede mod modregningen. Indklagede fastholdt modregningen.

Ved skrivelse af 29. juni 1998 meddelte retten i Mariager dødsboet afgiftsberegning i anledning af boets indlevering af endelig boopgørelse den 11. s.m.

Efter yderligere korrespondance mellem klagerens advokat og indklagede overgav indklagede i oktober 1998 sit krav mod klageren til inkasso. I november 1998 fremsendte advokaten udlægsanmodning til retten i Mariager, som berammede fogedforretning til foretagelse den 15. januar 1999. Ved kendelse af 22. januar 1999 afsagde fogedretten sålydende kendelse:

"Det lægges til grund, at [indklagedes] tilgodehavende hos [klageren] på tidspunktet for modregningen er opgjort til kr. 23.969,90, og at der ifølge [indklagedes] egne oplysninger er foretaget modregning i gængs forstand.

Uanset at det antages, at betingelserne for modregning ikke har været opfyldt, lægges til grund, at [indklagede] rent faktisk har foretaget "modregning" i afdødes konto hos [indklagede] med et beløb kr. 23.969,90 med den naturlige følge, at [indklagede] herefter ikke har noget tilgodehavende hos [klageren]. Det fremgår da også forudsætningsvis af [indklagedes] modregningsskrivelse af 20. maj 1998.

.... hvorfor

b e s t e m m e s:

Den af [indklagede] mod [klageren] fremsatte begæring om udlæg afvises.

Inden 14 dage betaler [indklagede] sagens omkostninger til [klageren] med kr. 2.000,00."

Parternes påstande.

Klageren og dødsboet har den 16. september 1998 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 23.869,90 kr. til dødsboet samt anerkende, at overgivelsen af kravet mod klageren til inkasso var uberettiget.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at betingelserne for at foretage modregning ikke var til stede, idet gensidighedskravet ikke var opfyldt. Ved "bobestyrerens" henvendelse hos indklagede blev der anmodet om udbetaling af boets konti til brug for boets videre behandling. Dette var ikke udtryk for, at boet ophørte som juridisk person. Det hævede beløb var på ca. 177.000 kr. og blev udbetalt på én gang. Det var derfor ikke muligt at identificere, hvilken del af kontantbeløbet, der tilhørte hvilken arving. Indklagede ville tidligst kunne søge at erholde sit tilgodehavende i klagerens arvelod på tidspunktet for udbetalingen til ham. Baggrunden for "bobestyrerens" anmodning om udbetalingen på det pågældende tidspunkt, herunder om udbetaling i kontanter, vedkommer ikke indklagede. En eventuel yderligere bobehandling efter den 20. maj 1998 er irrelevant for sagen. At gensidighedsbetingelsen ikke forelå støttes også af, at klageren ikke havde noget tilgodehavende vedrørende de pågældende konti hos indklagede og således ikke kunne disponere over beløb på boets konti. Selv om et privatskiftet bo må anses som sluttet, når arvingerne har aftalt boets opgørelse og deling samt er enige om at betragte boet som sluttet, er modregningen sket med urette, idet indklagede ikke havde nogen viden herom. Såfremt indklagede opnår medhold, vil dette i praksis føre til, at der statueres en direkte modregningsadgang for pengeinstitutter i privatskiftede boers aktiver for en arvings gæld til pågældende pengeinstitut allerede under selve bobehandlingen og således fra tidspunktet for boets udlevering til privat skifte. Indklagedes efterfølgende overgivelse af sagen til inkasso kan ikke anses for berettiget henset til, at indklagede har foretaget "modregning" og gør gældende at være berettiget hertil. Indklagede kan ikke samtidig være berettiget til at oversende sagen til inkasso.

Indklagede har anført, at på tidspunktet for modregningen var boets behandling så vidt fremskreden, at boet som juridisk person var ophørt med at eksistere. Et privatskiftet bo anses for sluttet, når arvingerne har aftalt boets opgørelse og deling og er enige om at betragte boet som afsluttet. Hermed var betingelsen om gensidighed opfyldt, da midlerne fra boets konti ikke længere befandt sig i boets formuesfære. Der var ikke andre værdier eller midler i boet til udlodning udover indeståendet hos indklagede, hvilket fremgår af åbningsstatus fremlagt under sagen. Klageren har undladt at oplyse, hvad boets videre behandling beroede på. Dette bør komme klageren processuelt til skade. Et privatskiftet bo anses for sluttet, når arvingerne har aftalt boets opgørelse og deling og er enige om at betragte boet som afsluttet. Indklagedes modregningsadgang fremgår endvidere af indklagedes almindelige forretningsbetingelser, hvorefter man uden foregående meddelelse kan modregne ethvert forfaldent tilgodehavende hos kunden i ethvert tilgodehavende, som kunden har eller får hos indklagede. Det bestrides, at indklagedes medhold i klagen vil føre til, at der statueres en direkte modregningsadgang for pengeinstitutter i privatskiftede boers aktiver for en arvings skyld til pengeinstituttet allerede under selve bobehandling. For det tilfælde, at indklagede ikke får medhold i klagen, er der indledt inkassosag mod klageren, hvilket må anses for berettiget.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren og boet har undladt at fremkomme med oplysning om, hvad boets videre behandling beroede på efter, at boets konti den 20. maj 1998 blev hævet. Ankenævnet lægger herefter til grund, at der mellem arvingerne var truffet beslutning om boets opgørelse og deling samt om at anse bobehandlingen for afsluttet.

Tre medlemmer - Niels Waage, Karin Duerlund og Ole Simonsen - udtaler herefter:

Vi finder som følge af det anførte, at klageren den 20. maj 1998 havde et krav på indklagede, nemlig på sin del af arven efter afdøde, der indestod på en konto hos indklagede. Da det er ubestridt, at indklagede også havde et forfaldent krav på klageren, finder vi, at dansk rets almindelige betingelser var opfyldt for, at indklagede kunne foretage den omtvistede modregning.

Vi stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge på dette punkt.

To medlemmer - Jette Kammer Jensen og Peter Nedergaard - udtaler:

Vi finder, at klageren i denne sag burde have haft rimelig tid til at afværge, at der skete modregning, hvilket han efter det oplyste ikke har haft. Vi henviser herved til Ankenævnets praksis, hvorefter der i tilfælde af, at der sker fusion mellem et pengeinstitut, hvor en kunde har et indestående, og et pengeinstitut, der har en fordring på kunden, skal være forløbet en vis tid, inden det ved fusionen nyoprettede pengeinstitut kan foretage modregning. Vi stemmer derfor for at tage klagen til følge, således at indklagedes modregning anses som uberettiget.

Der afsiges vedrørende dette spørgsmål kendelse efter stemmeflertallet.

Samtlige medlemmer udtaler herefter:

Da indklagede mente sig berettiget til at foretage modregningen, var det uberettiget af indklagede at sende fodringen til inkasso, jf. herved fogedrettens afgørelse af 22. januar 1999.

Som følge af det anførte

Klagerens påstand om, at indklagedes skal tilbageføre modregningen tages ikke til følge. Indklagede skal anerkende, at det var uberettiget at tage fordringen mod klageren til inkasso. Klagegebyret tilbagebetales klageren.