Ændring beregningsmetode for prioritetslåns referencerente fra T/N-referencerenten (Tomorrow Next) til DESTR-referencerenten (Denmark Short-Term Rate-referencerenten) og efterfølgende ændring af rentetillæg til ugunst for klageren.
| Sagsnummer: | 577/2025 |
| Dato: | 23-03-2026 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Inge Kramer, Iben Leisner, Rolf Høymann Olsen og Jørgen Lanng. |
| Klageemne: |
Udlån - rente
|
| Ledetekst: | Ændring beregningsmetode for prioritetslåns referencerente fra T/N-referencerenten (Tomorrow Next) til DESTR-referencerenten (Denmark Short-Term Rate-referencerenten) og efterfølgende ændring af rentetillæg til ugunst for klageren. |
| Indklagede: | Nykredit Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører ændring af beregningsmetode for prioritetslåns referencerente fra T/N-referencerenten (Tomorrow Next) til DESTR-referencerenten (Denmark Short-Term Rate-referencerenten) og efterfølgende ændring af rentetillæg til ugunst for klageren.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nykredit Bank.
Den 21. november 2023 indgik klageren en aftale med banken om optagelse af et prioritetslån. Af aftale om prioritetslån fremgår blandt andet, at lånets rente var variabel og at den bestod af en referencerente og et rentetillæg. Rentetillægget kunne løbende ændres af banken med et forudgående varsel, hvilket betød, at renten og ydelsen på lånet kunne stige og falde i lånets løbetid. Herudover fremgår:
”…
|
Lånerente |
[…] Renten er variabel og består af en variabel referencerente og et variabelt rentetillæg. Referencerenten er 3 måneders Cita-rente (Cita-3M). Rentetillægget fastsættes af kreditor. Cita-3M er for tiden 3,7745% om året, og rentetillægget er for tiden 2,4100% om året, hvilket giver en for tiden samlet nominel rente på 6,1845 % om året. Cita-3M offentliggøres løbende af DFBF (Danish Financial Benchmark Facility ApS). Renten reguleres 2. sidste bankdag i kvartalet. Renten tilskrives sidste bankdag i kvartalet bagud i marts, juni, september og december. Første rentetilskrivning beregnes forholdsmæssigt fra udbetalingsdagen og med udgangspunkt i Cita-3M rentesats for kvartalet. … Hvis DFBF (Danish Financial Benchmark Facility ApS) (eller andre som måtte træde i stedet) ophører med at notere Cita-3M, eller kreditor vurderer, at rentesatsen ikke længere afspejler det danske marked for referencesatser, kan kreditor beregne lånets rente med udgangspunkt i en anden markedskonform referencerente. Endelig kan kreditor beregne lånets rente med udgangspunkt i en anden markedskonform referencerente, hvis en eller flere offentlige myndigheder væsentligt anfægter den anvendte rentesats som referencerente, eller hvis den finansielle sektor indgår aftale med en offentlig myndighed om anvendelse af en anden referencerente. … |
|
… |
… |
|
Ændring af variabelt rentetillæg og gebyrer m.v. |
Rentetillæg, gebyrer, andre omkostninger og renteberegningsmetoden er variable, ligesom nye gebyrer og andre omkostninger kan indføres. Sådanne ændringer kan ske i overensstemmelse med nedenstående. Ændringer kan ske uden varsel, hvis ændringen er til fordel for debitor. Ændringer til ugunst for debitor kan ske på baggrund af aktuelle eller forventede omkostningsmæssige, markedsmæssige, lovgivningsmæssige, risikomæssige, konkurrencemæssige, forretningsmæssige eller lignende forhold og specifikke forhold som vedrører debitor. Her kan man se eksempler på sådanne forhold:
|
|
Varsling af ændringer |
Ændringer til ugunst for debitor af rentetillægget, gebyrer eller andre omkostninger på lånet, ændringer i renteberegningsmetoden og indførelse af nye gebyrer eller andre omkostninger kan ske med mindst seks måneders varsel. … |
…”
Banken har oplyst, at CITA-referencerenten blev fastsat på baggrund af Tomorrow-Next-referencerenten (T/N-referencerenten). CITA-referencerenten var reguleret ved Benchmarkforordningen (EU 2016/2011) og blev administreret af Danish Financial Benchmark Facility, som var under tilsyn af Finanstilsynet som benchmarkadministrator.
Banken har endvidere oplyst, at en sektorarbejdsgruppe nedsat af Danmarks Nationalbank bestående af en bredt sammensat gruppe med aktører på det finansielle marked i Danmark i forbindelse med en bredere revision af pengemarkedsrenterne ved implementeringen af benchmarkforordningen besluttede, at T/N-referencerenten skulle udfases og erstattes af Denmark Short-Term Rate-referencerenten (DESTR-referencerenten).
Banken har fremlagt en udskrift af en artikel fra Finanstilsynet af 9. november 2021, hvoraf fremgår, at Finanstilsynet støttede en overgang fra T/N-referencerenten til DESTR-renten. Af artiklen fremgår blandt andet, at baggrunden for overgangen skyldtes et ønske om at overgå fra referencerenter såsom T/N-referencerenten, der var fastsat ved ekspertskøn, til robuste transaktionsbaserede referencerenter såsom DESTR-referencerenten, der var fastsat ved transaktioner i de relevante underliggende markeder.
Banken har oplyst, at den gennemsnitlige forskel på T/N-referencerenten og DESTR-referencerenten i udfasningsperioden var 19 bp (basispunkter, svarende til procentpoint). CITA-referencerenten var siden lanceringen af DESTR-referencerenten den 1. april 2022 blevet beregnet på baggrund af DESTR-referencerenten med tillæg af 19 bp., hvilket medførte, at CITA-referencerenten baseret på DESTR-referencerenten svarede til CITA-referencerenten baseret på T/N-referencerenten. Banken har endvidere oplyst, at overgangsfasen blev lavet, så markederne havde mulighed for at indrette sig på den nye beregningsmetode. Det sidste led i udfasningen af T/N-referencerenten var, at CITA-referencerenten fra 1. januar 2026 ikke længere skulle tillægges 19 bp.
Ved et varslingsbrev af 20. august 2025 meddelte banken klageren, at renten på klagerens prioritetslån bestod af en CITA-3M-referencerente og et rentetillæg på 2,410 %. Da CITA-3M fra 1. januar 2026 ville blive beregnet på en ny måde, som medførte, at CITA-3M ville falde med 0,19 procentpoint, ville banken pr. 1. april 2026 hæve rentetillægget tilsvarende med 0,19 procentpoint. Ændringen ville ikke påvirke klagerens debitorrente.
Ved e-mail af 3. september 2025 anmodede klageren om en uddybning af bankens varslingsbrev af 20. august 2025.
Ved e-mail af samme dag svarede banken klageren.
Parternes påstande
Den 12. november 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nykredit Bank skal sænke rentetillægget med 0,19 procentpoint.
Nykredit Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at en teknisk ændring af regnemetoden, som medfører en lavere rentebetaling på et lån, er en besparelse, som skal komme kunden til gode. Det er hans besparelse og hans penge. Ændringen skal give ham en lavere rente. Det er urimeligt, at banken ikke lader ændringen komme dens kunder til gode. Banken kan ikke tillade sig at hæve rentetillægget.
Hvis ændringen i CITA-3M-referencerenten havde medført, at renten var steget, ville banken ikke have reduceret tillægsrenten tilsvarende.
Det eneste, banken ønsker, er at sikre, at den ikke mister omsætning som følge af en lavere rentesats. Reelt medfører ændringen, at bankens totale profit forøges, da bankens renteomkostninger bliver lavere, samtidig med at den hæver kundens rentesats med 0,19 procentpoint.
Nykredit Bank har anført blandt andet, at når der ydes et prioritetslån, skal lånet finansieres. For prioritetslån i banken sker finansieringen via et finansieringsinstitut ved udstedelse af realkreditobligationer. Disse realkreditobligationer har ligesom prioritetslånet CITA som referencerente.
Fra 1. januar 2026 bortfaldt tillægget på 19 bp. til CITA-referencerenten. Denne markedsudvikling, som blev besluttet af en bredt sammensat arbejdsgruppe og implementeret i hele sektoren, øgede bankens omkostninger til at finansiere udlån.
Obligationsinvestorer forlanger et tillæg til CITA-renten, når de køber obligationerne. Når CITA-renten falder 19 bp., vil obligationsinvestorerne tilsvarende forlange et rentetillæg, der er 19 bp. højere, for at den samlede rentebetaling på obligationen bevares. Forskydningen af CITA på 19 bp. hverken øger eller sænker bankens finansieringsomkostninger. Der sker samme forskydning som for kunden. Den underliggende CITA-3M-referencerente falder, mens rentetillægget på obligationerne stiger. Da kundens samlede rente består af den samme CITA-3M-referencerente samt et diskretionært rentetillæg, var der behov for aktivt at regulere rentetillægget for at skabe balance mellem ændringen i bankens udgifter på finansieringssiden og indtægterne fra kundens lån.
Banken valgte derfor at justere rentetillægget på lånet for fortsat at dække de tilhørende finansieringsomkostninger. Banken bestrider, at den hæver sin indtjening ved at holde rentebetalingen uændret. Banken øger ikke sin indtjening som følge af forhøjelsen af rentetillægget, men fastholder blot balancen i forhold til sine finansieringsomkostninger. Forskellen mellem renten på prioritetslånet og renten på indlånskontoen fastholdes uændret. Klagerens samlede rentebetaling forbliver uændret. Dette er nævnt i varslingsbrevet af 20. august 2025.
Det følger af § 9 i god skik for boligkredit, at vilkår om ændringer i løbende kundeforhold af blandt andet renter skal være klart fremhævet i aftalen, og at vilkårene skal indeholde en angivelse af de forhold, der kan udløse en ændring, og ikke må give den finansielle virksomhed en vilkårlig adgang til at foretage ændringer.
Yderligere er der i § 53 b i lov om finansielle virksomheder krav om varsling med mindst seks måneder til ændringen træder i kraft, hvis ændringen er til ugunst for forbrugeren. Dette krav er overholdt.
Udfasningen af T/N-referencerenten og overgangen til DESTR-referencerenten har medført et strukturelt skift i CITA-referencerenten, som anvendes både på prioritetslånet og de realkreditobligationer, der finansierer lånet. Låneaftalen giver banken ret til at ændre rentetillægget ved ”anden udvikling i det almindelige renteniveau, eksempelvis på penge- og obligationsmarkederne”.
Der er klar og tydelig hjemmel i vilkårene til de varslede ændringer. Der er i vilkårene hjemmel til at ændre det variable rentetillæg til ugunst for låntageren på baggrund af markedsmæssige forhold. Disse forhold er yderligere eksemplificerede i udviklingen på obligationsmarkederne og forhold, som påvirker den samlede finansieringssituation. Ændringerne er saglige og proportionale i forhold til den ændring i CITA-referencerenten, der udløser ændringen. Der tages ikke et forhøjet tillæg, men kun de 19 bp. som ændringen i CITA-referencerenten vedrører.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nykredit Bank.
Den 21. november 2023 indgik klageren en aftale med banken om optagelse af et prioritetslån. Af aftale om prioritetslån fremgår blandt andet, at lånets rente var variabel, og at den bestod af en referencerente og et rentetillæg. Herudover fremgår blandt andet, at kreditor kan beregne lånets rente med udgangspunkt i en anden markedskonform referencerente, hvis en eller flere offentlige myndigheder væsentligt anfægter den anvendte rentesats som referencerente, eller hvis den finansielle sektor indgår aftale med en offentlig myndighed om anvendelse af en anden referencerente. Endvidere fremgår, at rentetillæg er variable og at ændringer af rentetillæg til ugunst for debitor kan ske med et varsel på seks måneder og på baggrund af aktuelle eller forventede omkostningsmæssige, markedsmæssige, lovgivningsmæssige, risikomæssige, konkurrencemæssige, forretningsmæssige eller lignende forhold, såsom ved anden udvikling i det almindelige renteniveau, eksempelvis på penge- og obligationsmarkederne og ved ændrede omkostninger til finansiering af udlån.
Banken har oplyst, at CITA-referencerenten blev fastsat på baggrund af Tomorrow-Next-referencerenten (T/N-referencerenten). CITA-referencerenten var reguleret ved Benchmarkforordningen (EU 2016/2011) og blev administreret af Danish Financial Benchmark Facility, som var under tilsyn af Finanstilsynet.
Banken har endvidere oplyst, at en sektorarbejdsgruppe nedsat af Danmarks Nationalbank bestående af en bredt sammensat gruppe med aktører på det finansielle marked i Danmark i forbindelse med en bredere revision af pengemarkedsrenterne ved implementeringen af benchmarkforordningen besluttede, at T/N-referencerenten skulle udfases og erstattes af Denmark Short-Term Rate-referencerenten (DESTR-referencerenten). Dette blev ifølge en artikel fra Finanstilsynet af 9. november 2021 støttet af Finanstilsynet for at overgå til en referencerente, der var fastsat ved transaktioner i de relevante underliggende markeder.
Ved et varslingsbrev af 20. august 2025 meddelte banken klageren, at renten på klagerens prioritetslån bestod af en CITA-3M-referencerente og et rentetillæg på 2,410 %. Da CITA-3M fra 1. januar 2026 ville blive beregnet på en ny måde, som medførte, at CITA-3M ville falde med 0,19 procentpoint, ville banken pr. 1. april 2026 hæve rentetillægget tilsvarende med 0,19 procentpoint. Ændringen ville ikke påvirke klagerens debitorrente.
Ankenævnet finder, at vilkårene i aftale om prioritetslån af 21. november 2023 gav banken ret til at beregne lånets rente med udgangspunkt i en anden markedskonform referencerente, såsom DESTR-referencerenten samt til at hæve rentetillægget med 0,19 procentpoint med et varsel på seks måneder og med den begrundelse, som banken har angivet.
Klageren får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.