Krav om gebyrfri flytning af engagement som følge af bankens opsigelse af særaftale vedrørende gebyr på pensionsdepoter og gebyrfrit Mastercard.
| Sagsnummer: | 281/2025 |
| Dato: | 27-11-2025 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Christina Bryanth Konge, Janni Visted Hansen, Morten Bruun Pedersen og Elizabeth Bonde. |
| Klageemne: |
Gebyr - overførsel
Gebyr - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om gebyrfri flytning af engagement som følge af bankens opsigelse af særaftale vedrørende gebyr på pensionsdepoter og gebyrfrit Mastercard. |
| Indklagede: | Nordea Danmark, filial af Nordea Bank Abp, Finland |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om gebyrfri flytning af engagement som følge af bankens opsigelse af særaftale vedrørende gebyr på pensionsdepoter og gebyrfrit Mastercard.
Sagens omstændigheder
Klageren blev kunde i Nordea Danmark i 2008.
Klageren havde blandt andet pensionsdepoter og et Mastercard i banken. Da klageren var Premium-kunde, betalte han ikke gebyr for sit Mastercard.
I et brev til klageren af september 2023 varslede banken, at klageren fra den 1. januar 2024 ville blive opkrævet et gebyr for Nordea Gold Mastercard. Da klageren var Premium-kunde, ville gebyret udgøre 400 kr. pr. år, hvilket svarede til halvdelen af bankens normalpris på 800 kr. om året.
I august 2024 rettede klageren henvendelse til banken vedrørende omkostningerne på sine pensionsdepoter (transaktionsomkostninger og løbende gebyrer) og bankens indførelse af gebyr for Mastercard. Banken oplyste, hvor klageren kunne se bankens pris for handel med værdipapirer og depotgebyrer. Den 29. august 2024 skrev banken til klageren:
”Jeg vil meget gerne lige prøve at høre et par step over min lønseddel, om der er en form for rabat vi kan yde på omkostninger ved dine handler, såsom kurtage eller den generelle opbevaring af udenlandske værdipapirer. …
Vedrørende dit kredtikort, så har jeg tilbageført de 400 kr. som senest er blevet trukket og noteret, at du ikke skal betale noget fremover. Skulle du opleve, at blive opkrævet et gebyr, så må du endelig række ud til mig …”
Den 30. august 2024 skrev klageren til banken:
”… Hvis jeg regner rigtigt, så betaler jeg et sted mellem 100-120% mere hos Nordea, hvis jeg laver en handel på f.eks. En amerikanske aktie. Og hvis mht. Depotomkostning tager alene mit ratepensionsdepot, hvor jeg har ca. 50 % udenlandske aktier, så betaler jeg næsten 5.000 til Nordea om året alene for Ratepensionsdepotet blot at have det hos Nordea (så kommer alderspensionen og aktiesparekontoen oveni). Denne årlige udgift for at have mit ratepensions og Alderspensionsdepot ville jeg slet ikke have hos [P1 og P2]. Det bliver temmelig mange penge over årene mindre i opsparing …”
Den 5. september 2024 skrev banken til klageren:
”… Jeg har fået godkendt, at jeg fremover kan sløjfe det vi kalder "depotgebyr", som du afregnes 2 gange årligt af den gennemsnitlige kursværdi af dine udenlandske værdipapirer.
Du er senest afregnet gebyret i juni 2024 og der beløb det sig til hhv. 2028,02 kr for ratepensionen, 91,52 kr for aktiesparekontoen og 372,53 kr for din aldersopsparing.
Jeg har fået lovning på, at vores support vil sørge for at den promillesats du betaler, fremover vil blive sat til 0 %
Jeg har desværre ikke mulighed for at få bevilget en lavere kurtagesats for de handler du laver.”
I et brev til klageren af maj 2025 varslede banken stigning i prisen på Nordea Gold Mastercard til 500 kr. om året og indførelsen af nye priser for nogle typer kontanthævninger med virkning fra henholdsvis den 1. august og 1. september 2025. Klageren rettede henvendelse til banken og gjorde opmærksom på den tidligere aftale fra august/september 2024 om, at han ikke skulle betale for Mastercard og aftale om reduktion på depotgebyrer. Banken foreslog klageren at høre mere om mulighederne for at blive Private Banking kunde, da Private Banking kunder ikke betaler den årlige pris for Mastercard. Klageren ønskede ikke at blive Private Banking kunde.
Ved e-mail af 18. juni 2025 opsagde banken med et års varsel klagerens særaftaler om Mastercard og depotgebyr og anførte:
”… Jeg kan godt se at din tidligere rådgiver har givet dig nogle meget fordelagtige priser på både kort og depot gebyr.
Jeg kan imødekomme, at du fortsætter med denne aftale til 31.07.2026 derefter vil denne fordelagtige aftale bortfalde og du vil skulle betale alm. gebyr alt efter de priser som er på gældende tidspunkt og ud fra det engagement du har med Nordea. …”
Den samme dag svarede klageren:
”… Reelt er der tale om, at I har givet falske forudsætninger omkring vilkår, som har været bestemmende for mine depoter og hvorledes jeg sparet op hos Nordea.
Vi I være så fair, at jeg kan flytte mine depoter til anden bank uden gebyr. ...”
Parternes påstande
Den 19. juni 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet har forstået klagerens påstand i klageskemaet således, at Nordea Danmark skal anerkende, at opsigelsen af hans vilkår var uberettiget, og at banken skal tilbagebetale uberettiget opkrævede gebyrer samt give ham ret til gebyrfri flytning af engagementet.
Klageren har i sine efterfølgende indlæg i klagesagen nedlagt principal påstand om, at banken skal anerkende, at han har krav på gebyrfri flytning af alle konti og værdipapirdepoter fra Nordea Danmark til et andet pengeinstitut, subsidiært at banken alene kan opkræve eventuelle gebyrer i det omfang, de udgør dokumenterede, nødvendige omkostninger (kostpris) med post-for-post specifikation.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at han har krav på gebyrfri flytning af alle konti og værdipapirdepoter fra banken til et andet pengeinstitut. Kravet følger af, at banken ensidigt har fraveget individuelt aftalte, centrale fordele, som lå til grund for etablering og videreførelse af kundeforholdet, herunder fritagelse for kortgebyr “fremover” og fremadrettet fjernelse af depotgebyrer på udenlandske værdipapirer. Tilsagn herom blev givet og bekræftet skriftligt af banken.
Han blev kunde i banken i 2008 på baggrund af lovede fordele. I forbindelse med overflytning af konti fik han tilbudt gode vilkår (gebyrfrit Mastercard, gebyr dekort og andre fordele). Disse forhold var afgørende for, at han flyttede alle sine konti og opsparinger til banken samt foretog yderligere opsparinger og investeringer gennem banken. Senere fik han også forhandlet reducerede eller bortfaldne gebyrer for sine depoter. Da banken senere sendte besked ud til alle sine kunder om indførelse af betaling for Mastercard, sørgede hans bankrådgiver for, at der naturligvis fandt tilbageregulering sted i henhold til hans aftale, og hvis det skete igen, skulle han bare henvende sig. Disse aftaler har haft væsentlig betydning for, hvordan han har valgt at strukturere sin opsparing og sine investeringer i regi af banken.
I januar 2025 deltog han i et møde med en repræsentant for Nordea Private Banking, hvor han, hvilket viste sig at være en stor fejl, fortalte om sin totale økonomi, herunder hvad han havde udenfor banken. Efterfølgende ophævede banken ensidigt, uden varsel og usagligt de aftalte vilkår gennem ”bøllemetoder” med det formål at presse ham over på Private Banking-ordningen, som indebar nye og uigennemskuelige gebyrer. I maj-juni 2025 varslede banken prisstigninger og insisterede på, at han overgik til Private Banking-ordningen for at undgå kortgebyr, hvilket han afviste.
Det anerkendes, at særaftaler i udgangspunktet kan opsiges med rimeligt varsel. Opsigelighed er imidlertid ikke en fri adgang til at påføre exit?omkostninger. Den snævre tidsfølge i sagen – gebyrfri flytning – er rimelig og proportionel, når der foreligger aktuelle, individuelle tilsagn reelt tilbage fra 2008 og gentaget i 2024, og når opsigelsen kobles til pres for ændret kundeindplacering (Private Banking).
Klagen vedrører ikke fastholdelse af “gratis ydelser” og opretholdelse af særaftalerne i al fremtid, men alene retten til gebyrfri overflytning af konti og depoter til et andet pengeinstitut, fordi individuelt aftalte forudsætninger for kundeforholdet – herunder fritagelse for kortgebyr og fremadrettet fjernelse af depotgebyrer – efterfølgende blev ensidigt opsagt og gjort betinget af overgang til Privat Banking. Banken har ikke forholdt sig til sagens kerne – ret til gebyrfri flytning på grund af bankens opsigelse af aftalen om fordele.
Når banken i 2024 udtrykkeligt og skriftligt bekræftede varig fritagelse for kortgebyr og fremadrettet fjernelse af depotgebyrer, fik han en berettiget forventning om, at banken ikke efter kort tid kunne anvende disse som presmiddel for et produkt-/kundeforholdsskifte (Private Banking). Bankens handlinger strider mod loyalitetspligten og god skik.
Det er urimeligt, jf. aftalelovens § 36, at opkræve flyttegebyrer i den foreliggende situation.
Når banken ensidigt vil trække centrale, individuelt bekræftede fordele tilbage – og samtidig ikke på forhånd har gjort det klart, hvilke konsekvenser dette får for hans mulighed for at forlade banken – må fortolkningen ske til kundens fordel. Han skal derfor kunne overflytte konti og depoter uden flytte-/afviklingsgebyrer. Såfremt banken havde forbeholdt sig mulighed for at opsige de indrømmede fordele, ville han ved aftaleindgåelsen have insisteret på en symmetrisk exit-adgang, så han uden flytte- og afviklingsgebyrer kunne overføre konti og depoter til et andet pengeinstitut.
Banken har som professionel finansiel virksomhed udformet både aftalegrundlaget og den efterfølgende skriftlige kommunikation om hans fordele. Det følger af den almindelige koncipistregel, at uklarhed eller ufuldstændighed om varigheden af disse fordele og retsfølgerne, hvis banken senere opsiger eller fraviger disse forudsætninger, må komme kunden til gode og bæres af banken.
Subsidiært kan banken alene opkræve eventuelle gebyrer i det omfang, de udgør dokumenterede, nødvendige omkostninger (kostpris) med post-for-post specifikation. Han anser enhver omkostning for urimelig i nærværende situation, da misligholdelsen hidrører fra banken.
Nordea Danmark har anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende.
Særaftalerne indgået i august 2024 om, at klageren ikke skulle betale for Mastercard og depotgebyrer, er ikke uopsigelige aftaler. Banken aftalte med klageren, at han ikke fremover skulle betale gebyr for Mastercard og depotgebyr for udenlandske værdipapirer, og der var således ikke aftalt nogen udløbsdato for klagerens særaftaler. Dette betyder dog ikke, at det var aftalt, at særaftalerne skulle være uopsigelige.
Der henvises til Ankenævnets sag 544/2023, hvor Ankenævnet ikke fandt, at angivelsen ”uden tidsbegrænsning” medførte, at der var tale om en uopsigelig aftale i forhold til en aftale om gratis Mastercard Guld med forsikringer, men at banken var berettiget til at opsige aftalen med et rimeligt varsel, og at bankens varsel på et år var rimeligt. Det følger endvidere af fast ankenævnspraksis, at banker i vedvarende kontraktforhold er berettiget til at opsige en aftale med et rimeligt varslet, jf. Ankenævnets sager 130/1994, 456/2002, 245/2015, 77/2019.
Banken opsagde klagerens særaftaler ved e-mail af 18. juni 2025 med et års varsel, og banken har således berettiget opsagt klagerens særaftaler med et rimeligt varsel. Det er derfor ikke korrekt, som anført af klageren, at banken har opsagt særaftalerne uden varsel.
Det bestrides endvidere, at banken skulle have anvendt utilbørlig pression eller begået kontraktbrud.
Der er ikke grundlag for, at klageren skal tildeles en gebyrfri ophævelse og flytning af sit engagement eller tilbageregulering af beløb.
Ved oprettelse af værdipapirdepoterne oplyste banken klageren om bankens gebyr, herunder gebyr til værdipapircentralen VP Securities A/S. Klageren skal som varslet først pr. 31. juli 2026 betale gebyr for Mastercard og de omtalte depotgebyrer, hvorfor der ikke er noget beløb at tilbagebetale til klageren i forhold til de opsagte særaftaler. I forhold til flytning af klagerens konti opkræver banken ikke noget gebyr for overførsel af klagerens penge til et andet pengeinstitut og lukning af klagerens konti i banken.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren blev kunde i Nordea Danmark i 2008. Klageren havde blandt andet pensionsdepoter og et Mastercard i banken. Da klageren var Premium-kunde, betalte han ikke gebyr for sit Mastercard.
I september 2023 varslede banken, at klageren fra den 1. januar 2024 ville blive opkrævet et gebyr for sit Mastercard. Da klageren var Premium-kunde, ville gebyret udgøre 400 kr. pr. år.
I august 2024 rettede klageren henvendelse til banken vedrørende omkostninger på pensionsdepoter og gebyr for Mastercard. I august og september 2024 bekræftede banken skriftligt overfor klageren, at den ville tilbageføre gebyret for Mastercard, at klageren fremover ikke skulle betale gebyr for Mastercard, og at depotgebyrer på klagerens udenlandske værdipapirer fremover ville blive sat til 0 %.
I et brev til klageren af maj 2025 varslede banken en stigning i prisen på Nordea Gold Mastercard til 500 kr. om året. Klageren gjorde banken opmærksom på den tidligere aftale om gebyrfrit Mastercard og reduktion på depotgebyrer. Banken foreslog klageren at høre om mulighederne for at blive Private Banking kunde. Klageren afviste at blive Private Banking kunde. Ved e-mail af 18. juni 2025 opsagde banken med et års varsel klagerens særaftale om gebyrfrit Mastercard og reduktion af depotgebyr.
Ankenævnet finder, at særaftalen om gebyrfrit Mastercard og reduktion af depotgebyr ikke kan anses som uopsigelig. Banken var derfor berettiget til at opsige aftalen med et rimeligt varsel. Ankenævnet finder, at det meddelte varsel er rimeligt.
Ankenævnet finder, at der ikke er godtgjort eller oplyst omstændigheder, der kan føre til, at banken skal pålægges at give klageren ret til gebyrfrit at flytte engagementet eller for i øvrigt at pålægge banken at nedsætte betalingen for flytningen af engagementet. Ankenævnet finder således, at bankens opsigelse af særaftalen ikke kan føre til, at klageren har krav på gebyrfri flytning eller flytning af engagementet mod nedsat betaling.
Klageren får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.