Afgørelse

Spørgsmål vedr. garantrekvirents indfrielse af udbetaling i henhold til garanti.

Sagsnummer:	270 /2006
Dato:	29-03-2007
Ankenævn:	John Mosegaard. Peter Stig hansen, Lotte Aakjær Jensen, Jette Kammer Jensen, Ole Jørgensen
Klageemne:	Garanti - øvrige spørgsmål
Ledetekst:	Spørgsmål vedr. garantrekvirents indfrielse af udbetaling i henhold til garanti.
Indklagede:	Dragsholm Sparekasse
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning.

Denne klage vedrører indfrielse af en garanti stillet af indklagede på klagerens anmodning i forbindelse med et ejerlejlighedskøb.

Sagens omstændigheder.

I forbindelse med klagerens overvejelser om køb af en bestemt ejerlejlighed rettede klageren primo august 2006 henvendelse til indklagede.

Indklagede har anført, at man ved klagerens henvendelse den 8. august 2006 drøftede garantistillelse i forbindelse med købet og tilbød at foretage beregninger vedrørende finansiering af købet. Klageren rettede den følgende dag henvendelse, hvor forskellige finansieringsforslag blev drøftet. Klageren oplyste, at hendes revisor ville meddele, hvilket lån der skulle vælges, og anmodede indklagede om at fremsende finansieringsforslagene til revisoren. Efter at indklagede havde fremsendt tre finansieringsforslag til revisoren, blev forslagene den 15. august 2006 drøftet med revisoren. Denne oplyste, at klageren foretrak et forslag med et realkreditlån samt en boligkredit. Den nærmere fordeling mellem lånene skulle afvente, at klageren kom tilbage fra sin ferie den 21. august 2006.

Den 10. august 2006 underskrev klageren købsaftale vedrørende ejerlejligheden. Købesummen var 1.825.000 kr. kontant med overtagelse den 1. september 2006.

Den 15. august 2006 overførte indklagede 100.000 kr. til deponering hos den ved handelen medvirkende ejendomsmægler.

Den 18. august 2006 udstedte indklagede en garanti på 1.725.000 kr. over for sælgeren af ejerlejligheden. Det fremgår, at garantien ville blive erstattet den 1. september 2006 af deponering i et pengeinstitut i overensstemmelse med købsaftalen. Klageren havde den 16. s.m. underskrevet regaranti, hvoraf fremgår, at klageren forpligtede sig til på anfordring at betale indklagede ethvert beløb, som indklagede udredte under garantien.

Indklagede har anført, at klageren den 22. august 2006 kontaktede indklagede og gav udtryk for utilfredshed med indklagedes beregninger. Hun ønskede, at Realkredit Danmark skulle finansiere ejendomskøbet. Indklagede gav efterfølgende telefonisk sælgers pengeinstitut underretning om, at man ikke længere ekspederede ejendomshandelen.

Den 4. september 2006 kontaktede klageren indklagede vedrørende udfyldelse af lånedokumenter modtaget fra Realkredit Danmark. Klageren har anført, at indklagedes medarbejder gav udtryk for, at den pågældende ikke havde tid denne dag og havde fri den følgende dag. Indklagede har anført, at man tilbød, at klageren kunne indlevere dokumenterne, hvorefter indklagede ville vende tilbage den 6. september 2006.

Den 6. og 8. september 2006 rettede klageren flere gange henvendelse til indklagede vedrørende udfyldelse af dokumenterne, herunder at indklagede skulle stille garanti for tinglysning af pantebrev til Realkredit Danmark. Indklagede anførte, at da sagen ikke blev ekspederet via indklagede, kunne der ikke stilles garanti.

Efter henvendelse fra klagerens advokat overførte indklagede i henhold til garantien den 11. september 2006 1.725.000 kr. til sælgers pengeinstitut til indsættelse på sædvanlig deponeringskonto. Indklagede orienterede samme dag klageren skriftligt om, at indklagedes gebyr vedrørende deponering af restkøbesummen udgjorde et ekspeditionsgebyr på 2.000 kr. og stiftelsesgebyr på 3.000 kr. Der var samtidig etableret et lån (-160) med en rentesats på 13 %. Lånet var på 1.460.000 kr., idet der var overført 265.000 kr. fra en anden af klagerens konti. Indklagede anførte, at man ikke havde beregnet gebyr på 2.000 kr. eller garantiprovision vedrørende garantien.

Ved skrivelse af 12. september 2006 meddelte klageren indklagede, at hun var uforstående over for, at deponeringen var sket 11 dage for sent, ligesom hun fandt indklagedes ekspeditionsgebyr urimeligt stort. Hun var alene villig til at betale 1.000 kr. i gebyr. Ved skrivelse af 14. s.m. oplyste indklagede, at med hensyn til deponeringen havde man forstået, at Realkredit Danmark ville forestå sagen og dermed deponeringen. Med hensyn til gebyr var det indklagedes standardgebyr, som var opkrævet.

Den 18. september 2006 blev der fra klagerens højrentekonto overført 450.000 kr. til konto -160, hvis saldo herefter var 1.015.000 kr. (negativ). Den 21. september 2006 blev kontoen indfriet ved overførsel fra et andet pengeinstitut. Kontoen blev i denne forbindelse debiteret 4.802,78 kr. i rente.

Parternes påstande.

Klageren har den 8. november 2006 indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at hun ønsker indklagede tilpligtet at anerkende, at indklagede alene kan opkræve 1.000 kr. for indklagedes ekspeditioner i sagen.

Indklagede har under sagens forberedelse godtgjort klageren gebyrerne på i alt 5.000 kr. samt refunderet klageren 1.754,87 kr. i rente svarende til, at konto -160 har været renteberegnet med Nationalbankens officielle udlånsrente på det pågældende tidspunkt på 3,25 % med tillæg af 5 %. Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hendes revisor meddelte, at de finansieringsforslag, som indklagede havde udarbejdet, tydede på, at man ikke kendte hendes økonomiske forhold, hvorfor revisoren rådede til at rette henvendelse til Realkredit Danmark.

Da hun meddelte indklagedes medarbejder, at finansieringsforslagene ikke kunne anvendes, gav medarbejderen udtryk for, at det kunne blive dyrt for hende. Hun oplevede, at medarbejderen var personligt såret, og gav indtryk af, at indklagede ikke kunne hjælpe med realkreditlån.

Senere afviste indklagede at være hende behjælpelig med udfyldelse af dokumenter modtaget fra Realkredit Danmark.

Hun erfarede, at indklagede havde oprettet et lån til hende til en rente på 13 %, som hun anser for urimelig høj. Hun havde i øvrigt ikke på noget tidspunkt bekræftet lånets vilkår.

Ved sin første henvendelse havde hun anmodet indklagede om at sælge nogle obligationer med henblik på ejerlejlighedskøbet. Da hun henvendte sig igen den 4. september 2006, havde indklagede endnu ikke solgt obligationerne.

Som følge af mangelfuld rådgivning og decideret misvisende vejledninger kom hun til at stå uden bankgaranti i forbindelse med handelen. Indklagedes hasarderede oprettelse af lånet uden hendes anmodning ser hun som en indirekte indrømmelse af, at indklagede ikke havde handlet korrekt. Indklagede bør derfor reducere hendes samlede udgift til 1.000 kr. svarende til det normale for en bankgaranti.

Indklagede har anført, at der i forbindelse med indklagedes etablering af lånet ved garantiens udbetaling desværre ikke blev udleveret oplysninger i henhold til kreditaftaleloven. Som følge heraf har man besluttet at godtgøre klageren etableringsomkostningerne på 5.000 kr. samt nedsætte renten til den officielle udlånsrente med tillæg på 5 %, jf. kreditaftalelovens § 23, stk.1.

Indklagedes gebyr for at stille garantien var fastsat til 0 kr.

Klageren har på intet tidspunkt været uden garanti, idet garantien beroede hos sælgers pengeinstitut.

Indklagede finder ikke grundlag for at reducere klagerens udgifter yderligere end allerede sket.

Indklagedes medarbejdere står uforstående over for klagerens oplysning om, at det skulle have været meddelt klageren, at det kom hende til at koste dyrt. Det er ikke et sprogbrug, der anvendes hos indklagede.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Den 18. august 2006 udstedte indklagede på klagerens anmodning en garanti på 1.725.000 kr. i forbindelse med klagerens køb af en ejerlejlighed. Garantien skulle den 1. september 2006 erstattes af en deponering i sælgers pengeinstitut. Indklagede var på denne baggrund i mangel af anden aftale forpligtet til den 1. september 2006 at overføre beløbet på 1.725.000 kr. til sælgers pengeinstitut til deponering på sædvanlig skødedeponeringskonto.

Efter at indklagede den 11. september 2006 havde overført 1.725.000 kr. til sælgers pengeinstitut i henhold til garantien, havde indklagede et krav på 1.450.000 kr., idet 265.000 kr. af klagerens andre midler var anvendt til nedbringelse af indklagedes udlæg i henhold til garantien. I henhold til regarantien underskrevet af klageren den 16. august 2006 var klageren forpligtet til på anfordring at betale indklagede ethvert beløb, som indklagede udredte under garantien.

Indklagedes oprettelse af et lån for klageren på 1.460.000 kr. skete for så vidt med urette, og indklagede har da også under sagens forberedelse godtgjort klageren stiftelsesomkostningerne i denne forbindelse på 5.000 kr. Indklagede har endvidere nedsat rentesatsen på 13 % til 8,25 % svarende til Nationalbankens dagældende udlånsrentesats på 3,25 % med tillæg af 5 %. Ankenævnet finder ikke grundlag for at nedsætte denne rentesats yderligere, hvorfor klagerens påstand ikke kan tages til følge.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales til klageren.