Afgørelse

Indsigelse mod modregning i arv.

Sagsnummer:	431/2022
Dato:	31-05-2023
Ankenævn:	Bo Østergaard, Inge Kramer, Karin Duerlund, Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn.
Klageemne:	Modregning - arv Modregning - trangsbeneficium
Ledetekst:	Indsigelse mod modregning i arv.
Indklagede:	Nordea Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod modregning i arv.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde en lønkonto -341.

I 2020 gik klageren konkurs med sin personligt ejede virksomhed. Klageren kom herefter på kontanthjælp. I forbindelse med konkursen opsagde banken ved brev af 7. december 2020 klagerens daværende engagement (kontiene -227 og -823). Banken opgjorde gælden til 83.766,80 kr. Banken oplyste, at gælden ville blive pålagt inkassoomkostninger og renter, for tiden 19,50 % om året, og at gælden var sendt til et inkassofirma til inddrivelse. Banken har oplyst, at den anmeldte sit krav i konkursboet.

I et brev til klageren af 17. marts 2022 opgjorde inkassofirmaet klagerens gæld vedrørende konto -823 til 47.382,56 kr. Af opgørelsen fremgik, at renten på gælden udgjorde 15,75 % pr. år.

Den 5. juli 2022 modtog klageren 85.391,27 kr. i arv, som indgik på lønkonto -341. Den 31. august 2022 foretog banken modregning for 40.000 kr. på kontoen til inddækning af klagerens gæld fra konkursen i 2020. Den samme dag havde klageren modtaget sin kontanthjælpsydelse på 10.085 kr. på kontoen. Saldoen på konto -341 var efter tilskrivning af dette beløb og bankens modregning 15.401,75 kr.

Ved et brev til klageren af 31. august 2022 meddelte banken, at den havde modregnet 40.000 kr. i henhold til bankens Generelle vilkår, pkt. 11. Banken har oplyst, at brevet blev sendt til klageren via netbank. Klageren har anført, at han ikke modtog brevet.

Af bankens Generelle vilkår for privatkunder, pkt. 11 fremgår:

”11 Modregning

Banken kan uden forudgående meddelelse modregne ethvert forfaldent krav mod kunden i ethvert tilgodehavende, som kunden har hos banken. Det gælder dog ikke den del af kundens løn eller offentlige ydelser mv., som er nødvendig til at dække almindelige leveomkostninger. Visse indlån er efter lovgivningen sikret mod kreditorforfølgning og dermed modregning.”

Banken har oplyst, at der efter den af banken foretagne modregning i september 2022 skete betaling af følgende udgifter, i alt 8.869,57 kr., fra lønkonto -341:

Husleje 6.700 kr.
El-regning 1.393,78 kr.
El-regning 75,79 kr.
Børnepenge 700 kr.

Ved beskeder af 5., 7. og 13. september 2022 klagede klageren til banken over modregningen. Ifølge et af klageren udarbejdet budget oversteg hans faste udgifter hans indtægter fra kontanthjælp og boligstøtte. Den 13. september 2022 oplyste klageren blandt andet, at han havde betalt regninger, der var forfaldne til betaling før 31. august 2022, bortset fra en elregning på 4.522,27 kr., som han ikke havde haft råd til at betale, og at han derefter havde 3.908 kr. til rådighed. Klageren anmodede endvidere banken om at betale elregningen på 4.522,27 kr. Den 14. og 21. september 2022 fastholdt banken modregningen og oplyste blandt andet, at den betragtede en udbetalt arv som en ekstraordinær indtægt.

Den 18. oktober 2022 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.

Den 22. november 2022 tilbageførte banken pr. kulance i alt 5.522,27 kr. til klageren (1.000 kr. samt 4.522,27 til betaling af elregning med forfaldsdato 31. august 2022).

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Nordea Danmark skal tilbageføre en del af det modregnede beløb samt svare på, hvad bankens politik for modregning er.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at banken trak for mange penge, så han ikke kunne betale sine udgifter til sit minimale forbrug og ikke en gang sine forfaldne regninger. Banken underrettede ham ikke om modregningen.

Han har siden sin konkurs i slutningen af 2020 været sygemeldt på kontanthjælp. Han har et underskud 3-4.000 kr. hver måned. Han forstår ikke bankens udregning af rådighedsbeløb. Normalt er også varme, transport, afdrag på lån, licens, telefon, tv og internet indregnet i de faste udgifter. Hans datter er syg, hvilket medfører mange ekstra udgifter, herunder til daglig kørsel. I oktober 2022 modtog han et brev fra bankens inkassofirma om en afdragsordning. Hvordan kan banken tro, at han kan afdrage, når han har beskrevet, at han mangler 3-4000 kr. hver måned?

Hvorfor skulle det tage banken over 2½ måned at indrømme, at den havde trukket for meget? Han blev påført stress af bankens handling.

Han modtog en arv på 85.000 kr. og betalte en del regninger, som han havde fået henstand med. Han regnede også med at skulle lave afdragsordninger vedrørende sin gæld til banken, Skat og evt. også til Gældsstyrelsen, som han skylder over 1.000.000 kr.

Han har ikke modtaget en specifikation af gælden fra banken om, hvad der stod på kontiene, hvad der var dækket af hussalg og bankens omkostninger samt hvilken del af gælden, der var overført til hans tidligere ægtefælle. Et stykke tid efter konkursen modtog han breve fra inkassofirmaet med krav. Det første brev fra inkassofirmaet indeholdt en rente på 27 % om året, hvilket ikke var rimeligt.

Banken bør præcisere og beskrive sin adgang til og praksis vedrørende modregning. Teksten i bankens Generelle vilkår ”11 Modregning” er så generel, at han ikke kan vide i hvilke tilfælde, banken vil modregne og overføre til kontoen i underskud. Hvad forstår banken ved ”ekstraordinære indtægter”. Regner banken også med ekstraordinære udgifter? Hvad anser banken for et minimumsbeløb til at leve for? Banken har ikke svaret på de af ham stillede spørgsmål herom. Han er nødt til at få svar på spørgsmålene for at kunne overleve de næste måneder og for at kunne komme til at tjene penge derefter.

Han har planer om et projekt, der kan skaffe ham gode indtægter. Det kan ikke være rigtigt, at banken vil forhindre ham i at komme til at tjene penge igen. Han er nødt til at kunne få nogle penge ind til projektet, enten sponsorater, investorer, donationer, fondsstøtte eller medlemsbetalinger. Hvad hvis han modtager 100.000 kr. i sponsorstøtte til sit projekt, eller mange, mindre donationer eller medlemsbetalinger?

Han for brug for ca. 40.000 kr. til indskud, når han skal flytte om et års tid. Han får brug for at kunne betale en større skattegæld, før han kan søge gældssanering om godt et år og for minimum 50.000 kr. for at få lov til at starte firma igen.

Nordea Danmark har anført, at der efter bankens modregning var 15.401,75 kr. på klagerens konto. Efter modregningen skete der betaling af udgifter for 8.869,57 kr. fra kontoen. Klagerens rådighedsbeløb efter modregning var dermed 6.532,18 kr. I forhold til rådighedsbeløb har banken konkret taget udgangspunkt i de udgifter, som klageren har nævnt, og som banken kunne se på klagerens kontoudtog, og som er i overensstemmelse med loven.

Beløbet er i overensstemmelse med gældssaneringsbekendtgørelsens angivelse af rådighedsbeløb for enlige og anses derfor for tilstrækkeligt til dækning af almindelige leveomkostninger for klageren, jf. princippet i retsplejelovens § 509, stk. 2, om trangsbeneficiet. I henhold til gældssaneringsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1133 af 6. juli 2022) udgør rådighedsbeløbet for en enlig 6.800 kr. Banken har endvidere pr. kulance tilbageført i alt 5.522,27 kr. til klageren.

Banken er i medfør af dansk rets almindelige regler samt bankens Generelle vilkår for privatkunder berettiget til at modregne i indestående på klagerens konti.

Udbetalt arv er ikke kreditorbeskyttet, når banken respekterer trangsbeneficiet. Banken lod ca. 6.500 kr. stå på kontoen, hvorfor banken også af den grund var berettiget til at modregne i indeståendet på kontoen.

Banken underrettede klageren om modregningen den 31. august 2022. Det kan i bankens systemer konstateres, at klageren modtog brevet, der ligger under ”Aftaler og dokumenter” i klagerens netbank. Hvis det ønskes, kan banken sende et udklip af klagerens netbank, hvor brevet fremgår som modtaget.

Modregningen på 40.000 kr. blev overført til bankens inkassofirma og brugt til tilsvarende at nedbringe klagerens gæld, der var opstået i forbindelse med klagerens personlige konkurs. Bankens krav er i den forbindelse anmeldt til kurator, hvorfor klageren også af denne grund bør være bekendt med gælden til banken.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde en lønkonto -341.

I 2020 gik klageren konkurs med sin personligt ejede virksomhed. I forbindelse med konkursen opsagde banken klagerens daværende engagement (kontiene -227 og -823) og opgjorde gælden til 83.766,80 kr. med tillæg af renter. Banken anmeldte sit krav i konkursboet.

Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at banken på modregningstidspunktet havde et forfaldent krav mod klageren, der oversteg 40.000 kr. Ankenævnet bemærker, at udbetalt arv ikke er undtaget fra modregning. Banken var derfor berettiget til at modregne i indestående på kontoen med respekt af trangsbeneficiet.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge banken at tilbageføre et beløb til klageren. Ankenævnet bemærker herved, at saldoen på klagerens konto efter modregningen udgjorde 15.401,75 kr. og således oversteg hans kontanthjælpsydelse på 10.085 kr., og at banken den 22. november 2022 pr. kulance tilbageførte i alt 5.522,27 kr. af det modregnede beløb til klageren.

Det ligger uden for Ankenævnets kompetence at pålægge banken at redegøre nærmere for sin politik og praksis for modregning som beskrevet i bankens Generelle vilkår for privatkunder, pkt. 11.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Da banken under klagesagen har tilbageført en del af det modregnede beløb, får klageren klagegebyret tilbage.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.

Kontakt

Indsigelse mod modregning i arv.