Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte korttransaktioner i Spanien foretaget med et firmakort med privat hæftelse. Bortkommet kort.
| Sagsnummer: | 139/2025 |
| Dato: | 27-11-2025 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Christina Bryanth Konge, Janni Visted Hansen, Morten Bruun Pedersen og Elizabeth Bonde. |
| Klageemne: |
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger |
| Ledetekst: | Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte korttransaktioner i Spanien foretaget med et firmakort med privat hæftelse. Bortkommet kort. |
| Indklagede: | SEB Kort Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte korttransaktioner i Spanien foretaget med et firmakort med privat hæftelse. Bortkommet kort.
Sagens omstændigheder
Klageren er ansat i et aktieselskab, S, og har i henhold til en aftale mellem S og SEB Kort Bank et Eurocard Firmakort. Klageren er kortholder, og det er klageren, der søger om kortet, og klageren som kreditvurderes. Kortet er med privat hæftelse, og klageren hæfter for transaktioner foretaget med kortet. Kortet må alene anvendes til firmarelaterede udgifter.
Banken har fremlagt ”Kortbestemmelser for Eurocard privatkort” gældende fra 15. juni 2021, der er gældende for kortet. Heraf fremgår blandt andet:
”2.17 Dit ansvar hvis andre misbruger dit kort
Dit ansvar, hvis andre misbruger dit kort, fremgår af lov om betalinger. De relevante paragraffer finder du bagerst i kortbestemmelserne.
Dersom flere kort med samme selvvalgte PIN-kode eller anden selvvalgt sikkerhedskode bliver misbrugt, hæfter du kun for selvrisikobeløbet én gang i forbindelse med samme hændelse. Dette forudsætter dog, at alle kort med samme PIN-kode eller anden selvvalgt sikkerhedskode spærres samtidig og gælder alene for kort udstedt af kortudsteder inklusive datterselskabet.”
Klageren har oplyst, at han i perioden fra den 18. januar til den 25. januar 2025 var i Spanien sammen med sin ægtefælle.
I perioden fra den 21. januar 2025 til den 1. februar 2025 blev der foretaget ca. 55 korttransaktioner i EUR med klagerens betalingskort i forskellige ATM’er og butikker i Spanien svarende til i alt 98.174,34 DKK, som klageren ikke kan vedkende sig.
Banken har oplyst, at der blev anvendt chip og pinkode ved samtlige transaktioner.
Den 3. februar 2025 gjorde klageren over for banken indsigelse mod de foretagne korttransaktioner. Klageren oplyste, at han havde mistet kortet/at kortet var blevet stjålet. Klageren oplyste endvidere følgende i rubrikken ”Describe what happened”:
”I have lost my Corporate Master card ([S med angivelse af CVR nummer]), in Spain on 20Jan25. I don't discover this until today, 03Feb25, as I today had to make my travel expense towards the company. It was here I first discover the overdraft and blocked my card immediately. Of course, I contact Eurocard, the Police and the Company on the same day. Through talking to my wife, [H] we have tried to find out how and when I have lost my company credit card. Following: We have been to [shoppingcenter i Marbella], where it must have happened. How the Robber has come to be able to steal the Pin code is still incomprehensible to me, as I have not used the corporate credit card at in Spain.”
Efter at have modtaget supplerende oplysninger fra klageren afviste banken den 25. februar 2025 klagerens indsigelse.
Klageren gjorde den 10. marts 2025 indsigelse mod bankens afgørelse og vedlagde en underskrevet deklaration af 7. marts 2025 (deklarationen), hvoraf fremgik blandt andet fremgik:
”SOLEMN DECLARATION
…
I, [klageren], hereby solemnly declare the following:
1. I was first issued a Eurocard on 27 Aug 2021 when I started employment with my current employer, [S]. Although the Eurocard was obtained through my employer’s corporate card program, I am personally liable to arrange for payment of all charges made on the card.
2. From initial issuance to the present, I only used my Eurocard in connection with business expenses, such as meals, hotels, airfare, local transport, etc. in connection with business activities. See Exhibit A for a historical record of transactions in 2024 for my Eurocard.
3. From initial issuance to the present, I never gave my Eurocard to any other person for their use.
4. As of January 2025, my personal habit was to keep my Eurocard in a pocket affixed to my mobile phone. My Eurocard was kept in this pocket along with my personal credit cards and driving license.
5. As of January 2025, I used the same PIN code for my Eurocard and personal credit cards. The PIN code was not written on any of my cards.
6. On 18 January 2025, I traveled from Denmark to Malaga, Spain with my wife on a personal holiday. See Exhibit B. No other person accompanied us on this trip. The primary purpose of the trip was to furnish our vacation flat in [Spanien].
7. When I last saw it prior to leaving for Spain, my Eurocard was in the pocket on my mobile phone.
8. While in Spain, I customarily carried my mobile phone in my front trousers pocket or perhaps in a jacket pocket.
9. While in Spain, my travels were limited to Malaga, Marbella, Fuengirola, Mijas and Calahonda areas. This declaration concerning my movements within Spain are supported by the statement of my personal Mastercard during the relevant time period. See Exhibit C.
10. On 20 January 2025 and 21 January 2025, my wife and I spent a significant amount of time at [et shoppingcenter i Spanien], making several purchases of household items for our flat. These purchases were made using my personal MasterCard (see Exhibit C), which was kept in the same mobile phone pocket as my Eurocard.
11. I cannot rule out that my Eurocard fell from my mobile phone pocket while shopping on 20 January 2025 or 21 January 2025. I also cannot rule out that someone saw me enter my common PIN code while I was making purchases those days with my personal Mastercard, and this same person came into possession of my Eurocard without my consent. It is notable that the Disputed Charges (defined below) began on 21 January 2025.
12. My wife and I returned to Denmark together on 25 January 2025. See Exhibit B.
13. On 3 February 2025 I reviewed my Eurocard statement while preparing my periodic corporate expense reports and noticed numerous charges that were not made by me.
14. My Eurocard statement is attached as Exhibit D. Of the charges shown, I made only one – an 18 January 2025 purchase of fuel in the amount of 202,94 DKK. The remaining 56 charges from 21 January 2025 through 01 February 2025 in the total amount of 98.174,34 DKK (the “Disputed Charges”) were not made by me, any family member, or anyone with whom I am associated. Neither I, nor any family member nor any person with whom I am associated, is or ever was in possession of the cash or goods obtained via the Disputed Charges.
15. On 03 February 2025, I filed a report with [politiet] in Denmark. See Exhibit E. Note that when I made the initial report, not all the Disputed Charges were visible on my account, as accessed via the internet.
16. On 05 February 2025, I filed a report with [politiet] in Spain, after phone call advice from the Danish Police. See Exhibit F.
17. On numerous subsequent occasions, I supplied information and documents to Eurocard in support of my claim to reverse the Disputed Charges.
18. I received Eurocard’s denial of my claim on 28 February 2025. See Exhibit G.
19. Of note, I typically receive SMS messages on my mobile when my Eurocard was used outside Denmark. I received no such SMS messages with respect to the Disputed Charges.
20. It is also notable that several of the Disputed Charges were made in Spain after 25 January 2025, when my wife and I had already returned to Denmark.
21. In addition, some of the charges were made in locations I never visited while in Spain in January 2025. For example, three transactions on the same terminal, […], on 21 January 2025 appears to have been made in Torremolinos Spain. I was not in Torremolinos in January 2025.
22. I am not able to understand why this criminal spread his/her use of my Eurocard out over several days and numerous transactions or why he/she stopped using the card on 01 February 2025. Only he/she can explain his/her actions and motivations.
I am aware that providing false or misleading information in this declaration may result in criminal liability under the provisions of the Penal Code.
This declaration is made voluntarily and to the best of my knowledge and belief.”
Banken fastholdt afvisningen af at tilbageføre de omtvistede betalinger til klageren.
Parternes påstande
Den 18. marts 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at SEB Kort Bank skal tilbagebetale 98.174,34 DKK.
SEB Kort Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at han i punkt 11 i deklarationen har forklaret, hvordan tyven kunne være kommet i besiddelse af både hans Eurocard og hans pinkode.
Banken undlod at underrette ham om internationale køb via SMS, hvilket havde været tidligere praksis, se punkt 19 i deklarationen.
Flere af de omstridte transaktioner blev foretaget i Spanien, efter at han og hans kone var rejst hjem til Danmark. Se punkt 20 i deklarationen.
En plausibel forklaring på tyvens beslutning om at stoppe med at bruge kortet, forinden det blev spærret, kunne være, at tyven var klar over, at saldoen forfaldt til betaling i starten af måneden, og at det derfor var sandsynligt, at tyveriet ville blive opdaget på det tidspunkt, så risikoen ved at fortsætte brugen herefter var for stor.
Til det af banken anførte om, at det er uklart, hvorledes han mistede kortet, og hvorledes tredjemand kom i besiddelse af pinkoden, kan det oplyses, at hvis han havde bemærket, at hans kort gled ud af hans mobiltelefonlomme, mens han handlede den 20. eller 21. januar 2025, ville han ikke have mistet det. Når han foretog transaktioner med sit private kort, der havde samme pinkode som firmakortet, kunne en ekspedient eller andre kunder aflure koden.
Banken har anført, at misbruget i denne sag er usædvanligt. Banken fremlægger dog ingen undersøgelser, ekspertudtalelser eller andre beviser, der understøtter bankens påstand om, hvad der er sædvanligt, og hvad der ikke er sædvanligt. Det, der er usædvanligt, som fremhævet i deklarationen, var brugen af kortet til ikke-forretningsrelaterede udgifter, se deklarationens punkt 2. Banken har ikke påvist tidligere tilfælde, hvor kortet blev brugt til køb af husholdningsartikler, tøj osv.
Det er ikke korrekt, som banken anfører, at der kun blev foretaget køb af dagligdagsgenstande og effekter til hjemmet og ikke store kontanthævninger og køb i high end mode- og elektronikbutikker. Tyven foretog adskillige kontanthævninger og køb i eksklusive butikker.
Hvis han opdigtede denne historie, har han overtrådt straffelovgivningen mindst tre gange, én gang da han anmeldte tyveriet til det danske politi, igen da han anmeldte tyveriet til det spanske politi, og en tredje gang da han underskrev deklarationen. Han ville dermed også have overtrådt sin arbejdsgiver, S’s regler vedrørende brugen af ??det pågældende Eurocard og dermed udsætte sig for mulig opsigelse. Ingen i hans sted ville tage denne risiko. Han er en respekteret direktør i S, og det har formodningen mod sig, at han ville udsætte sig for sådanne negative konsekvenser for et mindre beløb i kontanter, køb på apoteker og i sportstøjsbutikker.
På trods af den verserende klagesag i Ankenævnet modtager han fortsat månedlige opgørelser fra banken med påløbne renter og trusler om inkasso, hvis han ikke betaler med det samme.
SEB Kort Bank har blandt andet anført, at transaktionerne er korrekt registreret og bogført og er ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98.
Hændelsesforløbet, i forhold til hvorledes klagerens Eurocard er bortkommet, er uklart. Desuden forekommer det ikke plausibelt, at en person aflurede klagerens pinkode ved brug af klagerens private kort, hvorefter samme person på et ikke nærmere angivet tidspunkt ikke tilegnede sig det kort, som var anvendt, men et andet af klagerens kort, som blev opbevaret samme sted, og startede misbrug heraf dagen efter.
Hvis en person med misbrugshensigt tilegner sig et kort og pinkode, vil et sædvanligt misbrugsmønster være at påbegynde misbruget heraf straks efter tilegnelsen for at maksimere udbyttet og minimere risikoen for, at misbruget opdages, og kortet bliver spærret. De omtvistede transaktioner startede derimod først dagen efter formodet bortkomst og stoppede to dage før kortet blev spærret, ligesom der ikke blev foretaget forgæves transaktionsforsøg efter spærring. Dette er usædvanligt.
Hvis kortet, som klageren antyder i deklarationens punkt 11, skulle være faldet ud af hans mobiltelefonlomme, virker det usandsynligt, at den person, som fandt dette, skulle være en person med misbrugshensigt og som samtidig havde kendskab til pinkoden, hvorved vedkommende var i stand til at misbruge kortet.
Desuden fremstår de omtvistede transaktioner som sædvanlig brug af et betalingskort i den forstand, at der er foretaget køb af dagligdagsgenstande og effekter til hjemmet og ikke store kontanthævninger og køb i high end mode- og elektronikbutikker, hvor man kan erhverve sig genstande, som efterfølgende kan sælges. Altså et atypisk misbrugsmønster.
På det foreliggende grundlag vurderes det ikke tilstrækkelig sandsynliggjort af klageren, at der er tale om tredjemandsmisbrug, hvorfor banken fastholder afvisningen af at tilbagebetale det omtvistede transaktionsbeløb til klageren.
Hvis der skulle være tale om transaktioner foretaget af tredjemand, må dette må være muliggjort ved klagerens mellemkomst, derved at klageren må have udleveret kort og pinkode til en anden person, som efterfølgende har anvendt kortet med klagerens viden, hvilket kan forklare, at visse af transaktionerne er foretaget efter, at klageren var rejst tilbage til Danmark.
Klageren har anført, at banken ikke burde have tilladt transaktionerne, hvis der var tale om sædvanlig dagligdags brug af kortet, da der dermed måtte være tale om ikke erhvervsmæssig brug af kortet. Hertil kan banken oplyse, at banken monitorerer brug af firmakort og reagerer overfor brug heraf, som fremstår som ikke erhvervsmæssig. Denne monitorering er imidlertid ikke så finmasket, at der generes en alarm, såfremt et firmakort anvendes i f.eks. en forretning, der sælger køkkenudstyr. Dette skyldes blandt andet, at der skal være et vist rum for, at en ansat f.eks. køber en gave med sit firmakort, hvis dette er aftalt med arbejdsgiveren. Desuden kan sådanne transaktioner, efter omstændighederne, være erhvervsmæssig brug, afhængig af, hvad den konkrete virksomhed beskæftiger sig med.
Banken har nulstillet renter, så længe sagen er under behandling ved Ankenævnet.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren har den 3. februar 2025 gjort indsigelse mod ca. 55 transaktioner i EUR foretaget i perioden fra den 21. januar 2025 til den 1. februar 2025 i forskellige ATM’er og butikker i Spanien svarende til i alt 98.174,34 DKK med hans Eurocard Firmakort med privat hæftelse.
Ankenævnet lægger til grund, at de ikke vedkendte transaktioner er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl. Af lov om betalinger § 98 følger, at registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv er bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. lov om betalinger § 93.
Ankenævnet lægger endvidere til grund, at de ikke vedkendte transaktioner blev foretaget ved aflæsning af kortets chip og indtastning af korrekt pinkode.
Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug.
Ankenævnet finder, at en stillingtagen til sagen forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene.
Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.