Omlægning af 9% obligationer til 6% obligationer, hvis løbetid var 20 år længere.
| Sagsnummer: | 443/1995 |
| Dato: | 11-06-1996 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Jørn Rytter Andersen, Niels Busk, Peter Nedergaard, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Omlægning af 9% obligationer til 6% obligationer, hvis løbetid var 20 år længere. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I september 1993 anbefalede indklagedes Rungsted afdeling klageren, der er født i 1920, at omlægge en obligationsbeholdning på nominelt 1.100.000 kr. 9% Danmark 2006 til 6% obligationer, Nykredit, 2026.
Klageren foretog herefter følgende køb af den anbefalede obligation:
| Dato | Nom. | Kurs |
| __________________________________ | ||
| 20.09.1993 | 679.000,- | 86,90 73,25 |
Klageren har ved klageskema af 29. august 1995 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at omlægningen fandt sted efter gentagne energiske overtalelsesforsøg fra en medarbejder i afdelingen, som undlod at oplyse, at omlægningen var forbundet med risiko, og at han måtte påregne en nedgang i renteindtægt. De efterfølgende suppleringskøb skete alene på grundlag af papirets navn i tillid til indklagedes oprindelige rådgivning og uden kendskab til den aktuelle kurs på købstidspunkterne. Primo 1995 konstaterede han via årsopgørelsen for 1994, at omlægningen havde medført et kurstab på ca. 100.000 kr. og et årligt rentetab på ca. 15.000 kr.
Indklagede har anført, at forslaget om at omlægge obligationsbeholdningen var begrundet i det faldende renteniveau og det hermed forbundne højere kursniveau, som indebar en øget udtrækningsrisiko for klagerens højt forrentede obligationer ved kommende udtrækninger navnlig som følge af konverteringer. Klagerens geninvestering efter udtrækning måtte forventes at ske til højere kurser med et deraf lavere renteafkast til følge. Omlægningen blev således foreslået med henblik på at opnå en rentesikring af klagerens obligationsbeholdning. Det bestrides, at man har forsøgt at presse eller overtale klageren til at foretage omlægningen. Beslutningen blev truffet af klageren, som derved påtog sig risikoen for rente- og kursudviklingens indflydelse på hans indtægts- og formueforhold.
Ankenævnets bemærkninger:
3 medlemmer - Lars Lindencrone Petersen, Jørn Rytter Andersen og Ole Simonsen - udtaler:
Vi finder det ikke godtgjort, at indklagede ved sin rådgivning i forbindelse med omlægningen af klagerens obligationsbeholdning begik ansvarspådragende fejl. Det bemærkes herved, at klageren måtte indse, at indklagedes rådgivning var baseret på forventninger til rente- og kursudviklingen, som kunne vise sig ikke at holde stik, og at han derfor selv måtte træffe den endelige beslutning og bære risikoen for denne. Vi stemmer derfor for ikke at tage klagen til følge.
2 medlemmer - Niels Busk og Peter Nedergaard - udtaler:
På tidspunktet for omlægningen af obligationsbeholdningen var klageren 73 år. Unden hensyntagen hertil var en omlægning til obligationer med en løbetid, der var 20 år længere, uheldig, idet vi antager, at udtrækning i forbindelse med den solgte obligationsbeholdning var mere i overensstemmelse med klagerens behov. Vi finder, at indklagede derfor bør yde klageren en kulancemæssig godtgørelse.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.