Nytegning af aktier i februar 1990 i Commercial Holding på grundlag af aktier erhvervet i december 1989. Køb af aktier i Commercial Holding i april 1990 og marts 1991.
| Sagsnummer: | 47/1997 |
| Dato: | 27-05-1997 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Ole Just, Leif Nielsen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Nytegning af aktier i februar 1990 i Commercial Holding på grundlag af aktier erhvervet i december 1989. Køb af aktier i Commercial Holding i april 1990 og marts 1991. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | IF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Klagerens svigermor, der døde i sommeren 1989, havde været kunde i indklagedes Valby afdeling. Klageren kom jævnligt i afdelingen i denne forbindelse, og på anbefaling af afdelingen købte han medio december 1989 10 aktier til kurs 1.100 i Commercial Leasing. Fondshandlen blev gennemført af klagerens sædvanlige pengeinstitut og blev indlagt i klagerens ratepensionsdepot.
I januar/februar 1990 gennemførtes gennem indklagede en omstrukturering af Commercial Leasing, idet aktionærerne blev tilbudt at ombytte deres aktier til aktier i Commercial Holding International.
For klagerens vedkommende medførte omlægningen, at klageren den 9. januar 1990 ombyttede de 10 Commercial Leasing aktier til 40 Commercial Holding aktier med samtidigt tilkøb ved fortegning af 10 Commercial Holding aktier af kurs 200. Efter ombytningen var beholdningen herefter 50 Commercial Holding aktier erhvervet til en gennemsnitskurs på 260.
Den 24. april 1990 og 15. marts 1991 erhvervede klageren gennem sit eget pengeinstitut henholdsvis 50 Commercial Holding aktier til kurs 250 og 100 aktier til kurs 140.
I foråret 1996 fremkom der i dagspressen oplysninger om forskellige forhold vedrørende indklagedes medvirken ved emissionen i Commercial Holding i januar/februar 1990. De fremkomne oplysninger medførte, at indklagede tilkendegav, at man ville tilbyde visse aktionærer i Commercial Holding en kulancemæssig erstatning.
Klageren fremsatte ved skrivelse 10. april 1996 krav om erstatning.
Indklagede udarbejdede i juni 1996 en redegørelse, der fremsendtes til aktionærerne. Af redegørelsen fremgår bl.a.:
"I november 1989 gav [indklagede] tilsagn om at medvirke til gennemførelsen af en omstrukturering af Commercial Leasing af 1981 A/S (Commercial Leasing) koncernen. Omstruktureringen skulle foregå således:
Aktionærerne i Commercial Leasing blev tilbudt at ombytte deres aktier til aktier i Commercial Holding således, at aktionærerne for hver 1 A-aktie i Commercial Leasing blev tilbudt 2 A-aktier og 4 B-aktier i Commercial Holding. For hver B-aktie i Commercial Leasing blev aktionærerne tilbudt 4 B-aktier i Commercial Holding. Ombytningstilbudet medførte, at samtlige nominelt 15 mio. kr. A-aktier og nominelt 22,6 mio. kr. B-aktier i Commercial Leasing (ud af nominelt 45 mio. kr.) blev ombyttet med aktier i Commercial Holding.
Aktieemission på 60 mio. kr. i Commercial Holding
Samtidig med ombytning af aktier i Commercial Leasing til aktier i Commercial Holding blev der indbudt til en kontant nytegning af nominelt 60 mio. kr. B-aktier i Commercial Holding. Emissionen blev garanteret af [indklagede] Ved nytegningen blev B-aktionærerne tilbudt at tegne 1 ny B-aktie til kurs 200 for hver 4 B-aktier, de havde i forvejen (med fortegningsret), og resten af nytegningen blev udbudt i fri tegning efter tendersystemet til minimumskurs 280 (uden fortegningsret).
På tidspunktet for afgivelsen af [indklagedes] tilsagn om medvirken til gennemførelsen af omstruktureringen forelå et af koncernens statsautoriserede revisorer udarbejdet koncernregnskab for 1988, der på daværende tidspunkt var det senest offentliggjorte. Koncernbalancen udgjorde ca. 2,8 mia. kr. og der var en bogført egenkapital på 640 mio. kr. (mod 508 mio. kr. ultimo 1987).
Samtidig forventede selskaberne at realisere et overskud for 1989 på ca. 100 mio. kr., og ledelsen af selskaberne havde positive forventninger til driften i 1990.
De positive forventninger blev bekræftet af, at Commercial Leasing koncernens regnskab for 1989, der blev offentliggjort i maj 1990, udviste et overskud på 138 mio. kr.
[Indklagedes] rådgivning
Vi mener således ikke, at der er grundlag for at kritisere de anbefalinger [indklagede] i sin tid måtte have givet om Commercial aktien, og som måtte have haft indflydelse på investorernes beslutning om at investere i netop denne aktie. Commercials økonomiske situation var fornuftig dengang, og koncernens fremtid var - efter [indklagedes] og andre professionelle børsaktørers opfattelse - positiv. Investering i aktier vil altid være forbundet med en risiko, og et pengeinstituts råd og anbefalinger vedrørende sådanne investeringer sker alene efter bedste skøn, men naturligvis uden garanti for et bestemt resultat.
Forløbet af aktieemissionen på 60 mio. kr.
Som nævnt skulle der nytegnes 60 mio. kr. B-aktier i Commercial Holding. De godt 37 mio. kr. blev tegnet i fortegningsperioden af de eksisterende B-aktionærer. De resterende 22,15 mio. kr. aktier blev udbudt i fri tegning, der resulterede i tegning af godt 9,8 mio. kr. aktier. Ledelsen i Commercial koncernen tegnede herefter de resterende godt 12 mio. kr. aktier gennem et selskab, som ledelsen ejede. [Indklagede] lånte selskabet pengene til køb af aktierne mod sikkerhed i disse og med kaution fra det pågældende selskabs aktionærer. [Indklagede] havde dog ikke noget at gøre med oprettelse og erhvervelse af selskabet.
Fondsbørsmeddelelsen
Den fondsbørsmeddelelse, der blev udsendt af [indklagede] Børs efter emissionens afslutning den 1. februar 1990, gav ikke et fuldt ud fyldestgørende billede af tegningsforløbet, idet meddelelsen ikke oplyste, at fuldtegningen skyldtes, at ledelsen selv havde tegnet det manglende beløb.
Det skal understreges, at Commercial Holding, uanset ledelsens aktietegning, fik tilført hele den tegnede aktiekapital. Commercial Holdings økonomiske situation blev således ikke forringet af, at en del af aktierne tegnedes af ledelsen selv.
Status for de aktionærer, der ved emissionen havde tegnet aktier i Commercial Holding, var den 1. februar 1990 følgende:
- aktionærerne var bundet af tegningen, uanset at ledelsen også selv havde tegnet aktier,
- aktionærerne havde ikke fået besked om, at fuldtegningen havde været afhængig af ledelsens aktietegning.
Konsekvenser af meddelelsen til Fondsbørsen
Hvilken betydning denne manglende oplysning har haft for den enkelte aktionærs fortsatte aktiebesiddelse, kan næppe afgøres nu mere end 6 år senere. Men vi erkender, at en mere fyldestgørende fondsbørsmeddelelse kunne have fået nogle aktionærer til at søge deres aktier i selskabet afhændet.
Vi må imidlertid erindre om, at de siden februar 1990 offentliggjorte halv- og helårsregnskaber, der gav et selvstændigt billede af selskabets økonomiske forhold, og den løbende negative kursudvikling på aktien, ikke bevirkede, at de pågældende aktionærer solgte aktierne. I det omfang der har været drøftelser med [indklagede] om et salg, vil [indklagedes] eventuelle råd og anbefalinger om dette naturligvis være givet efter bedste skøn, men uden garanti for et bestemt resultat.
Juridiske betragtninger om godtgørelsen
Vi har lagt til grund, at den enkelte investors beslutning om ikke at afhænde aktierne, i hvert fald efter et vist tidsrum - selv teoretisk bedømt - ikke ville have været ændret, selv om der var givet en fuldt ud fyldestgørende fondsbørsmeddelelsen den 1. februar 1990. Efter vor opfattelse må det i hvert fald i foråret 1991, efter at Commercial Holding havde aflagt et utilfredsstillende halvårsregnskab, der blev offentliggjort den 10. oktober 1990, og et endnu mere utilfredsstillende helårsregnskab, der blev offentliggjort den 24. maj 1991, udvisende et underskud på 101 mio. kr., og efter at kursen på selskabets aktier nogenlunde jævnt over perioden var faldet til et niveau omkring 130, have været andre forhold, der begrundede, at mange aktionærer ikke på dette tidspunkt tog skridt til at afhænde aktierne.
Det kurstab, der opstod derefter, er vi derfor ikke indstillet på at dække.
............
Hvem vil modtage en kulancemæssig erstatning
a) Vi vil derimod pr. kulance betale en del af det tab, som en række aktionærer, der nytegnede aktier i perioden fra den 29.-31. januar 1990, fik på disse aktier.
b) Endvidere er vi indstillet på at betale en kulancemæssig erstatning for den del af det tab, som en række aktionærer fik ved nytegning af B-aktier i perioden fra den 15.-26. januar 1990 (fortegningsperioden).
Som anført ovenfor kunne aktionærer, der ejede 4 B-aktier, i fortegningsperioden nytegne yderligere 1 B-aktie til kurs 200. Den kulancemæssige erstatning vedrører således disse nytegnede aktier.
Størrelsen af godtgørelsen
Erstatningens størrelse vil blive beregnet på grundlag af kursfaldet fra investeringen blev foretaget nemlig kurs 200/280 ned til kurs 130, svarende til kursniveauet i maj 1991, hvor årsregnskabet for 1990 for Commercial Holding blev offentliggjort."
Ved skrivelse af 4. juni 1996 tilbød indklagede at betale 8.000 kr. i kulancemæssig erstatning svarende til klagerens kurstab ned til kurs 130 for de nytegnede 10 aktier i Commercial Holding og de senere købte 150 aktier. Beløbet udbetaltes til klageren.
Ved skrivelse af 9. december 1996 fremsendte indklagede yderligere 5.800 kr. i erstatning med henvisning til Ankenævnets kendelser afsagt den 21. november 1996 i tilsvarende sager. Indklagede oplyste, at man havde besluttet at følge den del af nævnets afgørelse i disse sager, hvorefter der udbetales erstatning vedrørende de erhvervede aktier i Commercial Holding International A/S, uanset om disse er købt ved fortegning eller direkte er ombyttet fra de umiddelbart forud for emissionen indkøbte Commercial Leasing aktier. Indklagede beregnede herefter den yderligere kulancemæssige erstatning til 50 (200 ÷ 130) kr. eller 6.500 kr. med fradrag af det allerede udbetalte beløb på 10 (200 ÷ 130) kr. eller 700 kr.
Klageren har den 7. februar 1997 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale fuld erstatning med tillæg af renter.
Indklagede har nedlagt påstand afvisning, subsidiært frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede, som følge af den ufuldstændige fondsbørsmeddelelse bør betale fuld erstatning.
Indklagede har anført, at på trods af det kontinuerlige kursfald, der fandt sted fra emissionstidspunktet i 1990 og fremefter, solgte klageren ikke sine aktier. Det er derfor usandsynligt, at klageren havde solgt aktierne, hvis der var fremkommet en fuldt ud fyldestgørende fondsbørsmeddelelse. Det er således en vurdering af et hypotetisk forløb, der er afgørende for afgørelsen af, i hvilket omfang fondsbørsmeddelelsen kan antages at have haft indflydelse på klagerens dispositioner. Et sådant bevisspørgsmål kan Ankenævnet ikke afgøre. Måtte Ankenævnet finde, at en fuldt ud korrekt udformet fondsbørsmeddelelse ville have haft betydning for klageren, således at denne straks havde solgt sine aktier, må konsekvensen være, at der ville være sket et drastisk kursfald umiddelbart efter emissionen, idet mange aktionærer så også må antages at ville have taget skridt til at sælge. Dette hypotetiske kursfald må fratrækkes i klagerens erstatningskrav. Ankenævnet har ikke mulighed for at foretage en sådan bevisvurdering uden en egentlig bevisførelse, som kun kan finde sted under en retssag.
Ankenævnets bemærkninger:
Af de nominelt 60 mio. kr. B-aktier i Commercial Holding, som skulle nytegnes, blev 22,15 mio. kr. udbudt i fri tegning. Af disse blev kun 9,8 mio. kr. - dvs. mindre end halvdelen - tegnet på normal måde, medens de resterende aktier blev tegnet af et selskab tilhørende ledelsen i Commercial koncernen, idet indklagede lånte selskabet det hertil fornødne beløb. Disse omstændigheder blev ikke oplyst i den børsmeddelelse, som indklagede udsendte efter emissionens afslutning den 1. februar 1990, og offentligheden måtte derfor få det indtryk, at fuldtegningen var sket på normal måde. Det må lægges til grund, at fuldstændige oplysninger om, hvorledes tegningen var gennemført, ville have haft negativ indflydelse på vurderingen af selskabet og aktierne. Ankenævnet finder derfor, at indklagede ved børsmeddelelsen afgav vildledende oplysninger af væsentlig betydning, og at indklagede herved har handlet ansvarspådragende.
Ved vurderingen af, hvorvidt og i hvilket omfang klageren som følge heraf kan kræve erstatning vedrørende de aktier, han erhvervede i februar 1990, finder Ankenævnet, at der bør tages udgangspunkt i, at klageren ville have afhændet aktierne, såfremt indklagede havde afgivet korrekte oplysninger om forløbet af nytegningen. Usikkerheden med hensyn til, hvorvidt klageren faktisk ville have forholdt sig på denne måde, findes således - i hvert fald når tillige henses til omstændighederne omkring erhvervelsen - at måtte komme indklagede til skade. I mangel af oplysninger, som eventuelt kunne begrunde en anden vurdering, lægger Ankenævnet endvidere til grund, at klageren i så fald kunne have afhændet aktierne til en kurs svarende til den gennemsnitskurs på 260, som han selv havde erhvervet dem til. Det bemærkes, at indklagede har accepteret at betale erstatning vedrørende alle 50 aktier erhvervet i februar 1990.
For så vidt angår de 50 aktier i Commercial Holding, som klageren erhvervede den 24. april 1990 til kurs 250, finder Ankenævnet, at det bør lægges til grund, at klageren ikke ville have erhvervet disse aktier, såfremt indklagede havde afgivet korrekte oplysninger om forløbet af nytegningen i selskabet, og at indklagede derfor må anses for erstatningsansvarlig også for så vidt angår disse aktier. Der er herved lagt vægt på, at dette køb skete inden for kortere tid efter aktieemissionen, at aktiernes kurs på dette tidspunkt kun i mindre omfang var faldet i forhold til tegningskursen på 280, og at der efter det oplyste ikke på dette tidspunkt var fremkommet oplysninger om utilfredsstillende regnskabsresultater eller lignende.
Vedrørende de 100 aktier, som klageren erhvervede den 15. marts 1991, udtaler 3 medlemmer - Peter Blok, Jørn Rytter Andersen og Ole Simonsen:
Disse aktier blev erhvervet på et tidspunkt efter nytegningen i begyndelsen af 1990, hvor der var sket et betydeligt fald i aktiernes kurs - fra 280 til 140 - og hvor der var fremkommet et utilfredsstillende halvårsregnskab. Vi finder, at forholdet vedrørende børsmeddelelsen på denne baggrund ikke udgør tilstrækkeligt grundlag for at anse indklagede for erstatningsansvarlig for det tab, klageren har lidt ved erhvervelsen af disse aktier.
2 medlemmer - Ole Just og Leif Nielsen - udtaler:
Vi finder, at de af flertallet anførte omstændigheder ikke giver fornødent grundlag for at fastslå, at forholdet vedrørende børsmeddelelsen har været uden betydning for klagerens beslutning om at erhverve aktierne, idet vi herved navnlig lægger vægt på, at der i marts 1991 endnu ikke var fremkommet et årsregnskab omfattende perioden efter aktieemissionen. Vi finder derfor, at indklagede også er erstatningsansvarlig for klagerens tab ved købet af disse aktier.
3 medlemmer - Peter Blok, Ole Just og Leif Nielsen - udtaler herefter vedrørende opgørelsen af erstatningen:
Indklagede har i sit erstatningstilbud lagt til grund, at forholdet vedrørende børsmeddelelsen i hvert fald fra maj 1991, da de utilfredsstillede regnskabsresultater var fremkommet, og aktiernes kurs var faldet til omkring 130, ikke længere kan have spillet nogen rolle for klagerens overvejelser om, hvorvidt han burde sælge aktierne. Med denne begrundelse har indklagede tilkendegivet, at man ikke er indstillet på at dække det kurstab, der indtrådte efter maj 1991. Vi finder imidlertid, at det afgørende må være, at klageren i maj 1991 ikke var bekendt med forholdet vedrørende børsmeddelelsen og den heraf følgende mulighed for at rette krav mod indklagede. Efter vor opfattelse er der derfor ikke grundlag for ved tabsopgørelsen af lade klageren bære risikoen for det efterfølgende yderligere kurstab. Klageren blev først i foråret 1996 bekendt med, at indklagede havde afgivet vildledende oplysninger i børsmeddelelsen, og vi lægger som ubestridt til grund, at aktierne på dette tidspunkt var værdiløse. Klageren findes herefter at have krav på dækning af det fulde tab ned til kurs 0.
2 af disse medlemmer - Ole Just og Leif Nielsen - udtaler herefter:
Købesummen for de i februar 1990 erhvervede aktier var 13.000 kr., købesummen for de i april 1990 erhvervede aktier var 12.500 kr., og købesummen for de i marts 1991 erhvervede aktier var 14.000 kr. Fra den samlede købesum på 39.500 kr. skal trækkes den allerede betalte godtgørelse på i alt 13.800 kr. Vi stemmer herefter for at pålægge indklagede at betale en yderligere erstatning på 25.700 kr. med rente fra klagens indgivelse.
1 af disse medlemmer - Peter Blok - udtaler:
Som anført er indklagede efter flertallets, herunder min, opfattelse alene erstatningsansvarlig for klagerens tab vedrørende de i februar 1990 og april 1990 erhvervede aktier, hvilket tab udgør 25.500 kr. Den godtgørelse på i alt 13.800 kr., som indklagede allerede har betalt, bør, selv om den for en del angår aktierne erhvervet i marts 1991, i fuldt omfang fradrages i erstatningen, således at indklagede i yderligere erstatning bør betale 11.700 kr. med rente fra klagens indgivelse.
2 medlemmer - Jørn Rytter Andersen og Ole Simonsen - udtaler:
Af de grunde, der er anført af indklagede, finder vi, at indklagede ikke skal svare erstatning for det tab, der indtrådte, efter at de utilfredsstillende regnskabstal var fremkommet i foråret 1991, og aktiernes kurs var faldet til 130.
Klagerens manglende kendskab til forholdene vedrørende børsmeddelelsen den 1. februar 1990 kan ikke antages at ville have været bestemmende for hans beslutning om at afhænde aktierne, efter at der var fremkommet halvårsrapport og senere årsregnskab i 1991, som klart viste selskabets problemer.
Da klagen har modtaget en godtgørelse i overensstemmelse hermed, stemmer vi for, at klagen ikke tages til følge.
Efter udfaldet af stemmeafgivningen afsiges der kendelse i overensstemmelse med det af Peter Blok anførte.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger til klageren betale 11.700 kr. med rente efter renteloven fra den 7. februar 1997. Klagegebyret tilbagebetales klageren.