Del af pengeinstituts krav overgivet til retslig inkasso. Spørgsmål om, hvorvidt pengeinstituttet herved havde fortabt retten til at gøre yderligere krav gældende. Opgørelse af gæld. Renter.
| Sagsnummer: | 446/1997 |
| Dato: | 16-06-1998 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Leif Nielsen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Inkasso - hæftelse
Udlån - øvrige spørgsmål Inkasso - rentens størrelse |
| Ledetekst: | Del af pengeinstituts krav overgivet til retslig inkasso. Spørgsmål om, hvorvidt pengeinstituttet herved havde fortabt retten til at gøre yderligere krav gældende. Opgørelse af gæld. Renter. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag omhandler indklagedes opgørelse af klagerens gæld til indklagede.
Sagens omstændigheder.
Til finansiering af klagerens butik ydede indklagede den 4. januar 1995 klageren en kassekredit på 75.000 kr., variabel rente 11% p.a., provision 2,5%, og et lån på 100.000 kr., variabel rente 13,5% p.a. For engagementet blev der stillet initiativkaution via Hypotekbanken. Af indklagedes almindelige betingelser for ydelse af lån og kreditter, der udgjorde en del af lånevilkårene, fremgår bl.a:
"12. Der beregnes morarenter af forfaldne ikke betalte ydelser efter sparekassens regler herom. Opmærksomheden henledes på, at morarentesatsen er højere end den aftalte rentesats."
I september 1996 lukkede klageren butikken.
Ved skrivelse af 12. november 1996 rettede indklagede henvendelse til klageren om afviklingen af kassekreditten og lånet, som blev opgjort til henholdsvis 107.523,94 kr. og 77.437,50, begge beløb eksklusiv vedhængende renter.
Primo 1997 udbetalte Hypotekbanken 78.139,93 kr. til indklagede i henhold til initiativkautionen.
Via sin advokat tilbød klageren indklagede 30.000 kr. kontant mod saldokvittering for restgælden. Ved skrivelse af 6. februar 1997 til advokaten afslog indklagede tilbudet, idet det bl.a. under hensyn til klagerens alder var indklagedes opfattelse, at klageren havde mulighed for at afvikle restgælden. Det anførtes i skrivelsen, at denne udgjorde 113.467,15 kr. efter modtagelsen af beløbet på 78.139,93 kr. fra Hypotekbanken. Indklagede tilbød at etablere et lån på restgælden til variabel rente p.t. 8% p.a., på hvilket der i en periode på 3 år kun skulle betales renter, hvorefter lånet skulle tages op til genforhandling med henblik på afvikling. Tilbudet var gældende til den 28. februar 1997, hvorefter indklagede forbeholdt sig at overgive engagementet til retslig inkasso.
Klageren har anført, at hun den 24. februar 1997 meddelte indklagede, at hun ikke så sig i stand til at afvikle den fulde gæld, da hun var under uddannelse. Det blev aftalt med afdelingen, at bankrådgiveren, som var bortrejst på ferie, skulle vende tilbage med et svar pr. telefon eller på anden måde.
Indklagede har anført, at klageren pr. telefon anmodede om forlængelse af svarfristen til den 10. marts 1997, hvilket blev imødekommet. Indklagede hørte ikke nærmere fra klageren eller dennes advokat.
Ved skrivelse af 19. juni 1997 meddelte indklagede klageren, at man så sig nødsaget til at overdrage sagen til retslig inkasso.
Den 1. juli 1997 fremsendte indklagedes advokat en inkassoskrivelse til klageren vedrørende en hovedstol på 81.364,31 kr. med tillæg af renter 16,75% p.a. fra den 15. januar 1997, 6.284,26 kr., og inkassosalær, 3.156,25 kr., i alt 90.804,82 kr.
Den 22. august 1997 blev klageren indkaldt til møde i fogedretten berammet til den 16. oktober 1997.
Under et møde med indklagede den 17. september 1997 tilbød klagerens mor at betale 60.000 kr., hvorefter klageren skulle afvikle 21.364 kr. som et almindeligt lån.
Ved skrivelse af 24. september 1997 til klageren meddelte indklagede, at det kun var gælden i henhold til lånet, der var søgt inddrevet via advokaten, og at der herudover bestod en gæld på kassekreditten på 33.224, 68 kr. eksklusiv renter fra 14. januar 1997. Indklagede opgjorde den samlede gæld til 124.029,50 kr. (33.224.68 kr. + 90.804,82 kr.) eksklusiv renter.
Ved skrivelse af 5. oktober 1997 til klageren tilbød indklagede at se bort fra rentebeløbet på 6.284,26 i inkassoskrivelsen, såfremt der inden den 16. oktober 1997 var indgået en tilfredsstillende afviklingsaftale vedrørende den samlede restgæld.
Ved skrivelse af 19. november 1997 tilbød indklagede klageren et lån på 124.029,50 kr., variabel rente 8% p.a., på hvilket der de første 3 år kun skulle betales rente.
Parternes påstande.
Den 9. december 1997 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at hendes gæld til indklagede højst udgør 81.364,31 kr. og at "evt. udgifter samt påløbne renter slettes".
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har den 6. februar 1998 underskrevet et gældsbrev til indklagede vedrørende det tilbudte lån på 124.029,50 kr med fast rente på 8% p.a. og afdragsfrihed i 3 år, idet klageren samtidig har taget forbehold for Ankenævnets afgørelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede ikke vendte tilbage efter hendes henvendelse den 24. februar 1997, men at hun i stedet modtog advokatens skrivelse af 1. juli 1997. Siden januar 1997 havde hun ikke modtaget kontoudtog, men på baggrund af betalingen af initiativkautionen var det hendes opfattelse, at det i inkassoskrivelsen anførte beløb på 81.364,31 kr. var hendes samlede gæld til indklagede, hvilket advokaten bekræftede telefonisk. Under mødet den 17. september 1997 tilbød hun og moderen en afvikling af gælden på 81.364,31 kr. Indklagede forhøjede efterfølgende uberettiget gælden til 124.029,50 kr. Indklagede bør være bundet af de oplysninger om restgældens størrelse, som blev givet at inkassoadvokaten. Indklagede er endvidere afskåret fra at forlange omkostninger og renter, idet hun under hele forløbet har vist vilje til at betale, mens indklagede har forhalet sagen ud og undladt at medvirke til en løsning. Indklagede var i hvert fald ikke berettiget til at beregne sig 16,75% i rente, men højst 8%.
Indklagede har anført, at det kun var gældsbrevet vedrørende lånet, som kunne anvendes som tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, hvorfor sagen kun blev sendt til retslig inkasso for så vidt angår lånets restgæld på 81.364,31 kr. opgjort pr. 15. januar 1997. Skrivelsen af 1. juli 1997 fra advokaten kan ikke forstås som en accept af klagerens tilbud om at betale et mindre beløb. Klageren er løbende blevet oplyst om det fulde skyldige beløb, senest ved indklagedes skrivelse af 24. september 1997. Det var ikke indklagedes sagsbehandling, men klagerens manglende betaling, der var årsag til sagens fremsendelse til fogedretten. Klageren havde mulighed for at stoppe fogedsagen, såfremt hun havde påbegyndt en afvikling af de skyldige beløb som tilbudt. I henhold til de almindelige betingelser var indklagede berettiget til at beregne sig forhøjet rente for restancer. Rentesatsen på 8% blev tilbudt på betingelse af, at klageren indgik en afviklingsaftale.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ved skrivelsen af 6. februar 1997 til klagerens advokat oplyste indklagede, at restgælden efter modtagelsen af beløbet på 78.139,93 kr. fra Hypotekbanken var 113.467,15 kr. Ankenævnet finder, at klageren på denne baggrund måtte indse, at inkassoskrivelsen fra indklagedes advokat af 1. juli 1997 ikke omfattede hendes samlede gæld til indklagede, og klageren findes heller ikke at have haft grundlag for at antage, at indklagede havde frafaldet den øvrige del af gælden. Hertil kommer, at klageren ved indklagedes skrivelse af 24. september 1997 - forud for mødet i fogedretten - modtog oplysning om størrelsen af den samlede gæld. Klagerens påstand om, at indklagede skal anerkende, at hendes gæld alene udgør 81.364,31 kr., kan herefter ikke tages til følge.
Indklagede var i henhold til de almindelige lånebetingelser berettiget til at beregne sig forhøjet misligholdelsesrente, og Ankenævnet finder ikke, at den af indklagede anvendte sats på 16,75% er urimelig høj. Det bemærkes, at indklagede ved etableringen af lånet på 124.029,50 kr. den 6. februar 1998 har frafaldet renter fra 1. juli 1997 på lånet og fra 14. januar 1997 på kassekreditten.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.