Rådgivning om indfrielse af kreditforeningslån. Rådgivning ved køb af obligationer i indklagede, der blev indfriet før udløb.
| Sagsnummer: | 345/1997 |
| Dato: | 14-04-1998 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Busk, Ole Just, Niels Bolt Jørgensen, Ole Reinholdt |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning |
| Ledetekst: | Rådgivning om indfrielse af kreditforeningslån. Rådgivning ved køb af obligationer i indklagede, der blev indfriet før udløb. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 13. juni 1997 solgte klageren nominelt 95.000 kr. 7% Danske Stats obligationer, der beroede i et depot hos indklagede. Samtidig solgte klageren og dennes ægtefælle henholdsvis nominelt 102.000 kr. 7% Danske Stats obligationer og nominelt 117.000 kr. 6% realkreditobligationer, der beroede i depot i to andre pengeinstitutter. Provenuet på i alt ca. 300.000 kr. blev anvendt til indfrielse af et kreditforeningslån i klagerens ejendom. Kreditforeningslånet, der havde et opsigelsesvarsel på 3 måneder, blev indfriet uopsagt. Klageren har anslået nettorentetabet ved den pågældende indfrielsesmåde til ca. 2.000 kr.
Det fremgår endvidere af sagen, at klageren den 24. marts 1997 havde købt nominelt 46.000 kr. obligationer i indklagede (ansvarlig indskudskapital) med udløb den 1. oktober 2000 til kurs 103,25. I september 1997 opsagde indklagede obligationerne til indfrielse til kurs 100 i oktober 1997.
Under sagen er fremlagt 2 beregninger dateret 20. juni 1997 udarbejdet af indklagedes pensionscenter, hvor anvendelsen af 300.000 kr. til nedbringelse af kreditforeningsgælden i klagerens ejendom blev sammenholdt med en investering af beløbet med 2/3 på en livrente og 1/3 på en kapitalpension.
Den 18. september 1997 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han ved telefonisk henvendelse i maj 1997 anmodede indklagede om at være behjælpelig med at nedbringe kreditforeningsgælden i ejendommen med 300.000 kr. Der blev afholdt 2 møder med indklagede, hvor han medbragte alle papirer vedrørende hans og ægtefællens formue. Han ønskede kun rådgivning om indfrielse af kreditforeningslånet, mens indklagede på eget initiativ oplyste om livrente m.v. Indklagede burde have orienteret ham om, at der på kreditforeningslånet var en opsigelsesfrist på 3 måneder, hvorfor en opsigelse af dette var nødvendigt for at undgå et rentetab i forbindelse med indfrielsen. Den 12. juni 1997, hvor han gav ordre om salg af obligationerne, meddelte han, at provenuet skulle anvendes til nedbringelse af gælden i ejendommen. Først da han kontaktede kreditforeningen om indfrielsen, blev han bekendt med, at han på grund af opsigelsesfristen ville lide et rentetab. Han valgte at indbetale beløbet til kreditforeningen straks fremfor at afvente opsigelsesfristens udløb, idet han her kunne opnå en rente på 2,5% mod 0,25% - 0,75% hos indklagede. Rentetabet kunne have været undgået ved at opsige kreditforeningslånet og vente med salget af obligationerne til opsigelsesfristens udløb. Ved obligationskøbet i marts 1997 burde indklagede have oplyst, at obligationerne ville blive indfriet et halvt år senere, 3 år før udløb.
Indklagede har anført, at henvendelsen fra klageren blev opfattet som en anmodning om pensions-/investeringsrådgivning, hvorfor klageren blev henvist til indklagedes lokale pensionscenter. Klageren ville i november måned 1997 få udbetalt en selvpension. Under to møder i pensionscentret blev forskellige muligheder i anledning af pensionen drøftet med klageren. Klageren oplyste, at han fortsat overvejede at indbetale et ekstraordinært afdrag på sit kreditforeningslån, og at han selv ville kontakte kreditforeningen herom. Da klageren den 13. juni 1997 solgte sine obligationer, var det indklagedes opfattelse, at klageren havde besluttet at anvende provenuet til at foretage de investeringer, som indklagede havde foreslået. Klageren kontaktede selv kreditforeningen og foreviste ikke indfrielsestilbudet for indklagede, hvorfor der ikke var anledning til at rådgive herom. Indklagede er således uden ansvar for, at klageren ved indfrielsen måtte betale differencerente i perioden frem til næste termin. Klagerens tabsopgørelse bestrides, idet der ikke er taget højde for udgifter til kurssikring eller udsving i kurserne. Vedrørende obligationskøbet i marts 1997 har indklagede anført, at klageren telefonisk afgav ordre om køb af præcis disse papirer, og at der var tale om en ren ekspeditionssag. Indklagede havde på købstidspunktet ikke truffet beslutning om opsigelse af obligationerne, hvorfor den ekspederende medarbejder ikke kunne informere klageren herom.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at klageren den 12. juni 1997, da han gav ordre om salg af obligationerne, oplyste indklagedes medarbejder om, at han havde besluttet at anvende provenuet til nedbringelse af kreditforeningslånet. Det må lægges til grund, at klageren selv rettede henvendelse til kreditforeningen om delvis indfrielse af kreditforeningslånet, og at indklagede ikke var bekendt med indfrielsestilbudet. På denne baggrund finder Ankenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse indklagede for erstatningsansvarlig for manglende rådgivning om, at det formentlig ville være mest fordelagtigt at indfri kreditforeningslånet ved opsigelse til næstfølgende termin og at vente med salg af obligationerne til dette tidspunkt.
Hvad angår købet af obligationerne i indklagede i marts 1997, må det lægges til grund, at der ikke fandt nogen rådgivning sted i forbindelse hermed, at der ikke på dette tidspunkt af indklagede var truffet beslutning om, at man ville udnytte retten til førtidsindfrielse efter den 1. oktober 1997, og at kursen på obligationerne må antages at have været fastsat bl.a. under hensyn til indklagedes ret til førtidsindfrielse. Indklagede kan herefter heller ikke anses for erstatningsansvarlig i forbindelse med klagerens køb af disse obligationer.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.