Sagen vedrører spørgsmål om erstatning for mangelfuld rådgivning i forbindelse med oprettelse af konto til mindreårigt barn, hvorpå der kunne overføres beløb. Båndlæggelse.
| Sagsnummer: | 229 /2024 |
| Dato: | 15-08-2025 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Signe Vejen Hansen, Karin Sønderbæk, Rolf Høymann Olsen og Elizabeth Bonde. |
| Klageemne: |
Båndlæggelse
Depot - øvrige spørgsmål Rådgivning - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Sagen vedrører spørgsmål om erstatning for mangelfuld rådgivning i forbindelse med oprettelse af konto til mindreårigt barn, hvorpå der kunne overføres beløb. Båndlæggelse. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører spørgsmål om erstatning for mangelfuld rådgivning i forbindelse med oprettelse af konto til mindreårigt barn, hvorpå der kunne overføres beløb. Båndlæggelse.
Sagens omstændigheder
Klagerne, M og K, var kunder i Danske Bank, hvor de blandt andet havde adgang til netbank. M og K havde to mindreårige børn, C og D.
Banken og M afholdt et onlinemøde den 21. januar 2021.
Klagerne har fremlagt en transskription af onlinemødet af 21. januar 2021, hvoraf blandt andet fremgår, at banken og M blandt andet drøftede boligfinansiering.
Klagerne har fremlagt netbankmeddelelser fra banken af 15. og 16. marts 2021, hvoraf fremgår blandt andet, at banken anmodede klagerne om identifikationsoplysninger på C og klagerne, inden den kunne oprette C som kunde.
Ved netbankmeddelelse af 20. april 2021 med emnet ”Andre forespørgsler: Opfølgning: Børneopsparing” meddelte banken klagerne, at den havde oprettet C som kunde, og at den ville oprette en børneopsparing til C.
Ved aftale af 5. maj 2021 indgik M en aftale med banken om oprettelse af en børneopsparing til C, som ville udløbe den 21. oktober 2038.
Ved aftale af samme dag indgik M en aftale med banken om oprettelse af ”Danske Gave”-konto til C, som var båndlagt indtil kontohaveren, C, fyldte 25 år.
Klagerne har anført, at ”Danske Gave”-kontoen var en låst konto, hvilket de accepterede, da banken havde oplyst dem, at dette var det eneste alternativ til en børneopsparing. Da indeståendet på ”Danske Gave”-kontoen ikke kunne investeres, ønskede de kontoen ændret til en ”Danske Gave Plus”-konto, som var bankens eneste alternativ med mulighed for investering.
Ved aftale af 31. januar 2022 indgik M en aftale med banken om oprettelse af en ”Danske Gave Plus”-konto til C, som var båndlagt indtil kontohaveren, C, fyldte 25 år. Af aftalen fremgår, at banken beregnede et forvaltningsgebyr. Det fremgår herudover af aftalen:
”…
Investering
Det er dig alene, der beslutter, hvordan gaven skal investeres.
Der gælder ingen begrænsninger for investeringerne, da du bestemmer, at hverken investeringsreglerne i værgemålbekendtgørelsen eller i bekendtgørelsen om myndiges båndlagte arv skal gælde for gaven.
Det første indskud skal investeres i individuelle værdipapirer valgt af dig.
Hvis du bliver ude af stand til at beslutte, hvordan gaven skal investeres, er det kontohaveren, der beslutter det.
Er kontohaveren mindreårig eller under værgemål, er det dog den, der har forældremyndigheden, eller værgen, som tager beslutningerne.
I tilfælde, hvor det - ved oprettelsen eller senere - er kontohaver, forældrene eller værgen, der beslutter investeringerne, gælder følgende:
Der gælder ingen begrænsninger for investeringerne, da du bestemmer, at hverken investeringsreglerne i værgemålsbekendtgørelsen eller i bekendtgørelsen om myndiges båndlagte arv skal gælde.
…”
Det fremgår af aftalerne om ”Danske Gave” og ”Danske Gave Plus”, at:
”…
Frigivelse af konto med samtykke
Hvis du bliver ude af stand til at disponere over kontoen, kan kapitalen frigives helt eller delvist med samtykke fra
[K]
Dette kan ikke ændres i kontoens løbetid, og kapitalen kan tidligst frigives, når kontohaveren er fyldt 18 år.
…”
Banken har oplyst, at bankens forvaltningsafdeling den 4. februar, 24. marts, 11. august og 1. september 2022 og 4. september 2023 forsøgte at kontakte klagerne med henblik på at drøfte, hvordan indeståendet på C’s ”Danske Gave Plus”-konto skulle investeres, men at der ikke blev truffet en beslutning om investering af indeståendet.
Klagerne har oplyst, at D blev født i august 2023, og at klagerne ønskede at oprette en konto til D, hvorpå de kunne foretage indbetalinger, som lå udover de 6.000 kr., som børneopsparingen tillod. Klagerne har endvidere oplyst, at M kontaktede banken telefonisk og meddelte, at han var utilfreds med, at midlerne på ”Danske Gave Plus”-kontoen alene kunne investeres via bankens forvaltningsafdeling. Banken foreslog klagerne, at den kunne oprette en ”Pondus”-konto til D og tilknytte et investeringsdepot hertil, hvilket ville muliggøre, at klagerne kunne foretage selvadministrerede investeringer på D’s vegne.
Ved netbankmeddelelse af 3. august 2023 anmodede M banken om oprettelse af et depot i C’s navn, hvorved M selv kunne foretage investering af C’s midler.
Ved netbankmeddelelse af 7. august 2023 svarede banken, at det ikke var muligt at lukke og udbetale indeståendet på C’s ”Danske Gave Plus”-konto, da denne var sat til at udløbe, når C fyldte 25 år og tidligst kunne lukkes ned, når C fyldte 18 år. Indeståendet stod ikke investeret. Indeståendet kunne ikke blive administreret via selvinvestering i netbanken, men klagerne kunne kontakte bankens forvaltningsafdeling og oplyse, hvordan indeståendet skulle investeres.
Banken har oplyst, at klagerne i september 2023 indgik en aftale med banken om oprettelse af en ”Pondus”-konto til C. Banken har endvidere oplyst, at parterne indgik en aftale om oprettelse af et tilknyttet depot, hvorfra klagerne ville investere indeståendet på C’s vegne. ”Pondus”-kontoen ville blive brugt til afkast, gebyrer og afregning af fondshandler.
Ved e-mail af den 12. november 2023 gjorde klagerne indsigelse mod bankens rådgivning i 2021-2022, hvor banken ikke havde rådgivet klagerne om oprettelse af en ”Pondus”-konto til C, men i stedet havde rådgivet om en ”Danske Gave” og efterfølgende en ”Danske Gave Plus”-konto.
Ved e-mail af 14. december 2023 afviste banken klagernes indsigelse og meddelte klagerne, at dens rådgivning var korrekt.
Banken har oplyst, at klagerne ønskede at skifte pengeinstitut til pengeinstitut P. Overførslen af klagernes engagement til pengeinstitut P blev initieret af pengeinstitut P via e-engagement. Banken meddelte pengeinstitut P den 15. april 2024, at pengeinstitut P skulle slette overførselsanmodningen for ”Danske Gave Plus”-kontoen i e-engagement og i stedet sende en fysisk overførselsanmodning til bankens forvaltningsafdeling. Banken hørte ikke yderligere fra pengeinstitut P.
Klagerne har oplyst, at de primo 2024 skiftede bank til pengeinstitut P. ”Danske Bank Plus”-kontoen blev ikke overført.
Den 15. april 2024 indbragte klagerne sagen for Ankenævnet.
Den 21. januar 2025 oplyste banken klagerne, at det ikke var muligt at ophæve båndlæggelsen, men at det var muligt at forkorte løbetiden. Banken oplyste herudover, at ”Danske Gave Plus”-kontoen kunne omlægges til en ”Danske Gave”-konto, hvilket ville betyde, at betingelsen for, at gaven skulle forvaltes i en forvaltningsafdeling, ville bortfalde.
Banken har oplyst, at klagerne i foråret 2025 omlagde C’s ”Danske Gave Plus”-konto til en ”Danske Gave”-konto, hvorefter det båndlagte indestående kunne blive overført til pengeinstitut P.
Klagerne har oplyst, at indeståendet på ”Danske Gave Plus”-kontoen på intet tidspunkt blev investeret. Klagerne har fremlagt en beregning over bankens samlede forvaltningsgebyrer for bankens forvaltning af C’s indestående på 474.991,95 kr., og med udgangspunkt i et årligt gennemsnitligt afkast på 9,75 % og opkrævning af 7,5 % i forvaltningsgebyrer. Af beregningen fremgår blandt andet, at banken i tilfælde af en løbetid til C’s 18. og 25. år ville have opkrævet henholdsvis 102.131,96 kr. og 186.926,15 kr. i forvaltningsgebyrer.
Parternes påstande
Klagerne har nedlagt påstand om, at Danske Bank skal frigive indeståendet på C’s ”Danske Gave Plus”-konto og betale erstatning for det tab, C har lidt som følge af bankens uretmæssige opretholdelse af båndlæggelsen.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klagerne har blandt andet anført, at forældelsesfristen skal regnes fra det tidspunkt, hvor M indgik aftale med banken om oprettelse af ”Danske Gave”-kontoen på et uoplyst grundlag, hvilket var den 5. maj 2021. Klagen blev indgivet til Ankenævnet den 15. april 2024. Erstatningskravet er derfor ikke forældet. Bankens ansvar for ansvarspådragende rådgivning er ikke forældet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1. De har fremlagt den fulde transskription fra M’s onlinemøde med banken af 21. januar 2021. Banken ydede ikke rådgivning om oprettelse af ”Danske Gave”-kontoen på dette møde. Ved bankens meddelelser af 15. og 16. marts samt 20. april 2021 blev alene børneopsparingen nævnt.
Banken fralægger sig sit ansvar ved at lave en kobling mellem en båndlagt børneopsparing og den oprettede ”Danske Gave”-konto, som ligeledes er båndlagt. Der er ingen sammenhæng mellem at oprette en børneopsparing med fordelagtige skatteregler og et ønske om at oprette en konto til sit barn, hvor der kan indbetales mere end 6.000 kr. p.a.
Kort efter de primo september 2023 blev bekendt med, at en ”Pondus”-konto kunne oprettes til nyfødte, fik de oprettet en ”Pondus”-konto til både C og D. D fik oprettet en børneopsparing og en ”Pondus”-konto, men ikke en ”Danske Gave”-konto. Dette modbeviser bankens argument om, at de var interesseret i båndlæggelse. Banken kan ikke bevise, at de var interesseret i båndlæggelse. Banken kan ikke bevise, at de før ultimo august 2023 blev præsenteret for et ikke-båndlagt alternativ, såsom ”Pondus”-kontoen. De var på intet tidspunkt interesseret i båndlæggelse.
Banken har ikke dokumenteret, at dens rådgivning var fyldestgørende. Banken anfører, at de som kunder har bevisbyrden for, at de ikke har modtaget tilstrækkelig rådgivning, inden ”Danske Gave”-kontoen blev oprettet. Bankens forståelse af, hvem der har bevisbyrden i forbindelse med spørgsmål om rådgivningsansvar, er forkert.
I henhold til § 10 i bekendtgørelse nr. 331 af 7. april 2016 om god skik for finansielle virksomheder fremgår, at ”en finansiel rådgiver skal give tilstrækkelig information om relevante produkter og ydelser, herunder om forskelle i priser og vilkår for alternative produkter, der kan dække forbrugerens behov”. Det er bankens ansvar at efterleve disse krav samt at kunne dokumentere, at rådgivningen har levet op til kravene. Dette har banken forsømt.
Det er korrekt, at M indgik flere bindende aftaler og derved oprettede konti på C’s vegne, og at M i den forbindelse accepterede forretningsbetingelserne. Dette skyldes dog, at de var blevet præsenteret for, at de alene ved en ”Danske Gave” eller ”Danske Gave Plus”-konto kunne indskyde et større beløb end 6.000 kr. om året, og at det alene var disse konti, der var alternativer til børneopsparingen – og ikke den langt billigere og mere fleksible ”Pondus”-konto.
Banken afdækkede ikke deres behov og ønsker, inden ”Danske Gave”-kontoen blev oprettet. Banken formidlede et betydeligt dyrere og mindre fleksibelt produkt uden at oplyse om muligheden for et billigere og mere fleksibelt alternativ.
C har lidt et tab. Tabet kan dog ikke opgøres, før sagen er afsluttet. Formidlingen af ”Danske Gave”-kontoen og den efterfølgende ”Danske Gave Plus”-konto har resulteret i unødvendige administrationsomkostninger, som tages fra hovedstolen og tilfalder banken. Der er tale om omkostninger, som knytter sig til køb af værdipapirer og indeksfonde foretaget gennem bankens forvaltningsafdeling samt årlige omkostninger, som formueplejen medfører.
Den manglende investering af midlerne siden august 2023 har resulteret i et betydeligt tab af en potentiel gevinst. Da de fandt ud af, at det var muligt at oprette en ”Pondus”-konto med et tilknyttet depot og derigennem foretage investeringer, udtrykte de flere gange deres utilfredshed med ”Danske Gave Plus”-kontoen og anmodede flere gange banken om at flytte midlerne fra ”Danske Gave Plus”-kontoen til C’s nyoprettede ”Pondus”-konto. Dette afviste banken. Havde de valgt at benytte bankens forvaltningsafdeling til at foretage investering af midlerne på ”Danske Gave Plus”-kontoen, havde de samtykket til ordningen og udvist accept. I juridisk forstand er det herefter vanskeligt at retfærdiggøre utilfredsheden og oprettelsen af en formel klage.
I forbindelse med sit bankskifte til pengeinstitut P investerede de samtlige midler på C og D’s ikke-båndlagte betalingskonti indenfor 14 dage efter midlerne var modtaget i pengeinstitut P. Midlerne blev investeret i Van FTSE All usd-Ac (DE) og Vang S&P 500 usd-Ac (DE). Udregningen af et investeringstab bør ske ud fra ændringer i det generelle aktiemarked fra den 12. november 2023, hvor de sendte en skriftlig klage til bankens klageservice.
En bank bør ikke ustraffet kunne tilbageholde en kundens midler i så lang tid, hvor midlerne kunne have givet et afkast. Indeståendet udgjorde i alt 474.991,95 kr. i perioden fra 12. november 2023 til 31. oktober 2024. Med de investeringer, der er foretaget på C og D’s konti i pengeinstitut P, svarer det tabte afkast fra 12. november 2023 til 16. september 2024 til mellem 20 % og 23 %. Det samlede mistede afkast i perioden udgør 90.558 kr. efter skat. Ved bankens opkrævning af forvaltningsgebyr på 7,5 % og med et årligt afkast på 9,75 % ville forvaltningsgebyret beløbe sig til mellem 102.000 kr. og 186.000 kr. ved en løbetid indtil C’s 18. og 25. år. Dette er uden at medregne kurtage og øvrige årlige administrationsomkostninger samt skattemæssige konsekvenser.
Banken er erstatningspligtig efter at have tilbageholdt en kundes midler i mere end 15 måneder, efter at en skriftlig klage var indgivet, og mere end ti måneder efter et bankskifte var foretaget. Banken forsømte at rådgive ham om, at indeståendet på ”Danske Gave Plus”-kontoen kunne overføres til pengeinstitut P ved at ændre den eksisterende ”Danske Gave Plus”-konto til en ”Danske Gave”-konto.
Danske Bank har blandt andet anført, at dens eventuelle ansvar for ansvarspådragende rådgivning inden 20. april 2021 er bortfaldet som følge af forældelse, da erstatningskrav baseret på rådgivningsansvar forældes efter tre år regnet fra rådgivningstidspunktet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1. Den rådgivning, som klagerne er utilfredse med, må have fundet sted på mødet den 21. januar 2021, idet klagerne og banken havde sporet sig ind på, at klagerne ønskede at oprette båndlagte opsparinger til C. Dette understøttes af bankens opsamling på mødet, der skete ved bankens besked med overskriften ”Opfølgning: Børneopsparing” sendt til klagerne den 20. april 2021.
Banken har ikke rådgivet forkert eller i øvrigt handlet ansvarspådragende, idet klagerne i 2021 ønskede at oprette konti til båndlagte gavebeløb til C. Dette understøttes af, at klagerne i 2021 indgik aftaler om både en børneopsparing og en ”Danske Gave”-konto til C, hvor klagerne for sidstnævnte vedkommende endda fastlagde, at midlerne skulle båndlægges, til C bliver 25 år. Klagerne fravalgte også de deklaratoriske regler for ”Danske Gave”-konti og bestemte, at midlerne skulle være C’s kombinationssæreje. Klagerne havde på rådgivningstidspunktet i 2021 en interesse i produkter til båndlagte midler. Klagerne indgik aftaler med banken om alle bankens produkter til båndlagte midler til børn (børneopsparing, ”Danske Gave” og ”Danske Gave Plus”), før klagerne i 2023 ønskede en betalingskonto med et tilknyttet depot.
En ”Pondus”-konto med et tilknyttet depot kan ikke båndlægges. Den nyder ikke kreditorbeskyttelse, og produktet giver ikke en gavegiver mulighed for at beslutte kombinationssæreje. ”Pondus”-kontoen er en betalingskonto, som værgerne råder over i fællesskab, og er et produkt, der er væsentligt forskelligt fra bankens produkter til båndlagte midler. Det er ikke naturligt eller relevant at rådgive om almindelige betalingskonti, når banken taler med kunder om produkter med båndlæggelse. Banken ydede ikke mangelfuld rådgivning ved, at banken ikke gjorde klagerne opmærksomme på, at C kunne få en almindelige betalingskonto.
§ 10 i bekendtgørelse om god skik for finansielle rådgivere nr. 331 af 7. april 2016 er ikke en bevisbyrderegel, der medfører omvendt bevisbyrde. Det er udokumenteret, at bankens rådgivning ikke skulle have været fyldestgørende, herunder at banken burde havde rådgivet klagerne om en ”Pondus”-konto. Klagerne har ikke løftet bevisbyrden for, at rådgivningen skulle have været mangelfuld. Tværtimod foreligger der en række omstændigheder, der understøtter, at klagerne ønskede at oprette en båndlagt gaveopsparing til C i 2021 og ikke en betalingskonto med et tilknyttet depot.
Banken indgik bindende aftaler om hhv. børneopsparing, ”Danske Gave” og ”Danske Gave Plus” til C. Samtlige vilkår ved aftaleindgåelsen blev accepteret af klagerne, herunder Forretningsbetingelser for privatkunder i forvaltningsafdelingen, hvorefter midlerne på ”Danske Gave Plus” alene kan investeres via bankens forvaltningsafdeling. Klagerne modtog disse oplysninger forud for underskriften på aftalerne. Bankens mundtlige rådgivning skal ses i sammenhæng med de dokumenter, som klagerne modtog i forbindelse med oprettelsen af ”Danske Gave Plus”-kontoen til C.
Investering af midlerne på ”Danske Gave”-kontoen havde ikke førsteprioritet for klagerne, da de indgik aftalen primo 2021, da midlerne på en ”Danske Gave”-konto ikke kan investeres, jf. vilkår for Danske Gave. Der gik ca. otte måneder, før klagerne ved aftale med banken ændrede ”Danske Gave”-kontoen til en ”Danske Gave Plus”-konto, der skal investeres. Investering af midlerne havde dog stadig ikke klagernes førsteprioritet, idet bankens forvaltningsafdeling flere gange uden held henvendte sig til klagerne i de følgende syv måder med henblik på at få investeret indeståendet, før klagerne rettede henvendelse i august 2023.
C har ikke lidt noget tab. Klagerne har kunnet bestemme, hvordan midlerne skulle investeres uden begrænsninger. Investeringerne skulle blot ske via bankens forvaltningsaftale, jf. aftalen om Danske Gave Plus og Forretningsbetingelser for privatkunder i forvaltningsafdelingen.
Selv hvis C havde lidt et tab, er der ikke årsagssammenhæng mellem rådgivningen og tabet, idet midlerne i ”Danske Gave Plus”-kontoen kunne være blevet investeret i de samme værdipapirer som i et depot tilknyttet en ”Pondus”-konto. Et eventuelt erstatningsberettiget tab ville være bortfaldet som følge af klagernes egen skyld og passivitet. Banken kan ikke pålægges at betale erstatning for et potentielt afkast. En eventuel beregning af tab ville skulle tage højde for de skattemæssige forskelle på en båndlagt opsparing og en betalingskonto.
Det er almindeligt, at den afgivende bank alene kommunikerer med den modtagende bank, da der risiko for at overtræde reglerne om god skik for den afgivende bank, hvis den kontakter en kunde, der ønsker at skifte bank. Det er den modtagende bank, der har en rådgivningsforpligtelse overfor kunden. Klagerne var bekendte med, at ”Danske Gave Plus”-kontoen kunne omlægges til en ”Danske Gave”-konto. Klagerne kunne have kontaktet deres rådgiver i banken eller bankens forvaltningsafdeling og få oplyst, hvordan kontoen kunne overføres. Banken har ikke begået fejl i forbindelse med klagernes skift af pengeinstitut.
Ankenævnets bemærkninger
Klagerne, M og K, var kunder i Danske Bank, hvor de blandt andet havde adgang til netbank. M og K havde to mindreårige børn, C og D.
Ved netbankmeddelelse af 20. april 2021 med emnet: ”Andre forespørgsler: Opfølgning: Børneopsparing” meddelte banken klagerne, at den havde oprettet C som kunde, og at den ville oprette en børneopsparing til C.
Ved aftale af 5. maj 2021 indgik M en aftale med banken om oprettelse af ”Danske Gave”-konto til C, som var båndlagt indtil kontohaveren, C, fyldte 25 år.
Klagerne har anført, at ”Danske Gave”-kontoen var en låst konto, hvilket de accepterede, da banken havde oplyst dem, at dette var det eneste alternativ til en børneopsparing. Da indeståendet på ”Danske Gave”-kontoen ikke kunne investeres, ønskede de kontoen ændret til en ”Danske Gave Plus”-konto, som var bankens eneste alternativ med mulighed for investering.
Ved aftale af 31. januar 2022 indgik M en aftale med banken om oprettelse af en ”Danske Gave Plus”-konto til C, som var båndlagt indtil kontohaveren, C, fyldte 25 år. Af aftalen fremgår, at banken beregnede et forvaltningsgebyr, og at indeståendet kunne investeres via bankens forvaltningsafdeling.
Af aftalerne om ”Danske Gave” og ”Danske Gave Plus” fremgår blandt andet, at indeståendet tidligst kunne frigives, når kontohaveren, C, var fyldt 18 år.
Banken har oplyst, at bankens forvaltningsafdeling den 4. februar, 24. marts, 11. august og 1. september 2022 og 4. september 2023 forsøgte at kontakte klagerne med henblik på at drøfte, hvordan indeståendet på C’s ”Danske Gave Plus”-konto skulle investeres, men at der ikke blev truffet en beslutning om investering af indeståendet.
Klagerne har oplyst, at de ønskede at oprette en konto til D, som blev født i august 2023, hvorpå de kunne foretage indbetalinger, som lå udover de 6.000 kr., som børneopsparingen tillader. Banken meddelte klagerne, at den kunne oprette en ”Pondus”-konto og tilknytte et investeringsdepot hertil, hvorved klagerne kunne foretage selvadministrerede investeringer på D’s vegne.
Ved e-mail af den 12. november 2023 gjorde klagerne indsigelse mod bankens rådgivning, da banken ikke havde rådgivet klagerne om at oprette en ”Pondus”-konto til C, men i stedet havde rådgivet om at oprette en ”Danske Gave” og efterfølgende en ”Danske Gave Plus”-konto.
Ved e-mail af den 14. december 2023 afviste banken klagernes indsigelse og meddelte klagerne, at dens rådgivning var korrekt.
Den 15. april 2024 indbragte klagerne sagen for Ankenævnet.
Klagerne har oplyst, at de primo 2024 skiftede bank til pengeinstitut P.
Banken har oplyst, at klagerne i foråret 2025 omlagde C’s ”Danske Gave Plus”-konto til en ”Danske Gave”-konto, hvorefter det blev muligt at overføre det båndlagte indestående til pengeinstitut P.
Da omtale af ”Danske Gave”-kontoen først fremgår af parternes aftale af 5. maj 2021, lægger Ankenævnet til grund, at bankens rådgivning om oprettelse af ”Danske Gave”-kontoen fandt sted i perioden efter bankens e-mail af 20. april 2021 og inden aftalens indgåelse den 5. maj 2021. Da forældelse blev afbrudt ved indbringelse af klagen for Ankenævnet den 15. april 2024, finder Ankenævnet, at klagernes eventuelle erstatningskrav ikke er bortfaldet ved forældelse.
Det følger af § 11 i bekendtgørelse nr. 330 af 7. april 2016 om god skik for finansielle virksomheder, at en finansiel virksomhed skal give tilstrækkelig information om egne produkter og ydelser, herunder om forskelle i priser og vilkår for alternative produkter, der kan dække kundens behov.
Ankenævnet finder, at bankens ”Danske Gave”- og ”Danske Gave Plus”-konti var bankens eneste sammenlignelige alternativer til en børneopsparing, og at banken ikke har handlet ansvarspådragende i forbindelse med sin rådgivning, herunder ved ikke at oplyse klagerne om, at de kunne oprette en ”Pondus”-konto, som er en almindelig konto til børn i alderen 0-7 år, til C.
Ankenævnet finder, at aftalerne af 5. maj 2021 og 31. januar 2022 om oprettelse ”Danske Gave”- og ”Danske Gave Plus”-kontiene ikke i øvrigt kan anses for ugyldige, hvorfor banken ikke har handlet ansvarspådragende.
Klagerne får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klagerne får ikke medhold i klagen.