Afgørelse

Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med bibeholdelse af prioritetskonto og ved efterfølgende træk på prioritetskontoen frem for på indlånskonto med disponibel saldo.

Indledning

Sagen vedrører indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med bibeholdelse af prioritetskonto og ved efterfølgende træk på prioritetskontoen frem for på indlånskonto med disponibel saldo. Spørgsmål om forældelse.

Sagens omstændigheder

Klagerne K og M var kunder i Nordea Bank.

Den 9. marts 2007 indgik klagerne aftale om en såkaldt ”Nordea Prioritet”, der omfattede en udlånskonto (herefter prioritetsudlånskontoen) og en indlånskonto (herefter prioritetsindlånskontoen). Klagerne optog i forbindelse hermed et lån i banken på 250.000 kr. med variabel rente. Lånebeløbet blev debiteret på prioritetsudlånskontoen. Aftalen om Nordea Prioritet indeholdt blandt andet følgende:

"… Grundkonto Nordea Prioritet, Boligkøb (Indlån)

Til Grundkonto Nordea Prioritet, Boligkøb kan der bl.a. udleveres hævekort og dankort og tilknyttes aftale om Netbank og/eller telefonbank.

Rente

…

1. For den del af indeståendet, der modsvares af gælden på den tilknyttede Nordea Prioritet, Boligkøb (udlån) følger indlånsrenten udlånsrenten. Indestående forrentes med en variabel rente, der svarer til renten på indskudsbeviser, som til enhver tid er fastsat af Danmarks Nationalbank. Renten på indskudsbeviser (referencerente) er for tiden 4,0000 % om året. Hertil kommer et rentetillæg på 3,5000 %, der er fastsat af Nordea. …
2. Indestående på kontoen, der overstiger gælden på den tilknyttede Nordea Prioritet, Boligkøb (udlån) forrentes med den af Nordea til enhver tid fastsatte rente for Grundkonto uden tilknytning til Nordea Prioritet, Boligkøb – for tiden 0,2500 % om året. …”

I sommeren 2007 fik M udbetalt en erstatning for tab af erhvervsevne på 994.000 kr. På baggrund af drøftelser med banken blev der den 31. juli 2007 indsat et beløb på 250.012 kr. på prioritetsindlånskontoen, hvorved saldoen på kontoen balancerede med den negative saldo på prioritetsudlånskontoen, svarende til en rentemæssig nulstilling af lånet. Et beløb på ca. 135.000 kr. af erstatningssummen blev anvendt til indfrielse af et forbrugslån og to andre lån. Den resterende del af erstatningssummen blev anvendt således:

Indskud på pluskonto (herefter pluskontoen), 214.000 kr.

Indskud på anden pluskonto med fast rente i 1 år (herefter pluskonto 2), 150.000 kr.

Overførsel til budgetkonto, 30.000 kr.

Pensionsindskud, 50.000 kr.

Udbetalt kontant, 45.000 kr.

Overførsel til K’s lønkonto 164.725 kr.

Banken har oplyst, at M havde fuldmagt til K’s lønkonto, der havde et kreditmaksimum på 60.000 kr., og at de øvrige konti nævnt ovenfor samt prioritetskontiene var fælles konti.

Banken har oplyst, at der i perioden frem til slutningen af 2009 blev hævet i alt ca. 500.000 kr. af erstatningssummen.

Af kontoudskrifter af 4. oktober 2007 og 10. februar 2008 vedrørende prioritetsindlånskontoen fremgår, at der i perioden fra den 1. august 2007 til den 7. januar 2008 blev udbetalt eller overført beløb på i alt ca. 157.000 kr. fra kontoen, heraf 68.330 kr. kr. til K’s lønkonto. I perioden fra den 11. februar 2008 til den 21. juli 2008 blev der udbetalt eller overført beløb på i alt ca. 82.300 kr. fra prioritetsindlånskontoen, heraf 20.000 kr. til K’s lønkonto, jf. kontoudskrifter af 6. april 2008, 6. juli 2008 og 5. oktober 2008. Den 21. juli 2008 var saldoen på prioritetsindlånskontoen 171,11 kr. Som følge af hævningerne og overførslerne fra prioritetsindlånskontoen oversteg renteudgifterne på prioritetsudlånskontoen renteindtægterne på prioritetsindlånskontoen. Renter tilskrevet prioritetsudlånskontoen blev løbende inddækket ved overførsler fra prioritetsindlånskontoen med posteringsteksten ”Afkast til, konto nr. … [prioritetsuddlånskontoen]”. Fra oktober 2008 blev renterne finansieret ved overførsel fra en anden konto til prioritetsindlånskontoen, hvorfra beløbet blev videreoverført til prioritetsudlånskontoen

Af kontoudskrifter vedrørende prioritetsudlånskontoen, der blev fremsendt pr. 31. december i årene fra 2007 til 2013, fremgår, at der hvert kvartal blev overført beløb fra prioritetsindlånskontoen med posteringsteksten ”Afkast fra, konto nr. … [prioritetsindlånskontoen]”, hvorved de tilskrevne renter på prioritetsudlånskontoen blev inddækket. Det fremgår endvidere, at rentesatsen på prioritetsudlånskontoen lå i et interval mellem 5,3 % p.a. og 9,3 % p.a. i årene fra 2007 til 2009.

Den 31. december 2007 var saldoen på pluskontoen 217.343,09 kr. Den 18. august 2008 blev indeståendet på pluskonto 2 overført til pluskontoen, der herefter havde en saldo på 289.100,06 kr. Den 31. december 2008 og den 24. april 2009 var saldoen på pluskontoen henholdsvis 67.166,47 kr. og 166,47 kr. Af kontoudskrifterne fremgår, at indlånsrenten på pluskontoen i perioden fra medio 2007 til medio 2009 lå i intervallet mellem 0,125 % og 4,25 % p.a. afhængig af indeståendet.

Af de fremlagte kontoudskrifter vedrørende K’s lønkonto for perioden fra 1. januar 2008 til den 22. marts 2011 fremgår, at kontoen havde en negativ saldo fra januar 2008 frem til den 3. maj 2010, hvor trækket på kreditten blev udlignet i forbindelse med optagelsen af et forbrugslån.

Den 3. maj 2010 var klagerne til møde i banken med deres rådgiver, R, hvor parrets økonomi i det seneste år blev gennemgået. I brev af samme dag til klagerne anførte R:

”… Vi gennemgik jeres økonomi det seneste år. Jeg fortalte, at I har brugt en del mere end der er gået ind på kontoen i løn. Ud over jeres lønninger er der således blevet brugt ca. 100.000 kr. … M fortalte, at han godt ved, at han har et stort ansvar for at der er blevet hævet flere penge end I har til rådighed. [M] bad derfor om at gå tilbage til ordningen med, at [K] kun hæver på lønkontoen. … Det er meget vigtigt, at I undgår overtræk fremover. …M har besluttet at få ophævet sin Kapitalpensionskonto i utide med 60 % i afgift for at afhjælpe jeres fremtidige økonomi. Der vil blive indsat ca. 15.000 kr. efter afgift på lønkontoen. …”

Samme dag optog klagerne et forbrugslån i banken på 106.565,66 kr. til udligning af træk på kreditter og inddækning af overtræk.

Den 12. maj 2010 ophævede M sin kapitalpension.

I maj/juni 2013 kontaktede K’s søn, S, banken og rejste på vegne klagerne indsigelse mod placeringen og den efterfølgende anvendelse af erstatningssummen. I brev af 19. juni 2013 afviste banken indsigelserne. Banken anførte blandt andet, at dispositionerne på prioritetskontoen var sket på M’s foranledning ved henvendelse i kassen i banken. Parterne fastholdt deres synspunkter i efterfølgende korrespondance.

Parternes påstande

Den 29. november 2013 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank skal slette gælden på prioritetskontoen og tilbagebetale de betalte renter.

Nordea Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har blandt andet anført, at de bad om at få slettet prioritetskontiene, da lånet var blevet indfriet med erstatningssummen. R frarådede dette og anbefalede, at de skulle beholde prioritetskontiene, da de ”bare stod” og gav renter. Dette var forkert, da lånet blot var nulstillet. K spurgte R: ”Nu er det vel ikke sådan en konto man kan gå og hæve på”? R afviste dette og sagde, at prioritetskontoen var til brug for store dispositioner, som for eksempel en køb af bil eller udbetaling til sommerhus. R var klar over, at M ikke kunne styre sin økonomi. De havde ikke hævekort eller bankbog til denne konto. De bibeholdt derfor prioritetskontoen i den tro, at der var tale om en låst konto.

M tømte hurtigt lønkontoen og bad banken om at sætte flere penge ind på lønkontoen. M har aldrig anmodet om, at udbetalingerne skulle ske fra prioritetskontoen. Det forekommer ikke sandsynligt, at M i en periode på ti måneder hver gang har anmodet om at få beløb overført fra prioritetskontoen, som de ikke havde hævekort til. De bad om at få betalt regninger fra lønkontoen. M bad hver gang banken om dette. Alligevel betalte banken regningerne fra prioritetskontoen, herunder de regninger, som de indsendte til banken med kuvertservice og girokort, som de afleverede i banken. M var ikke klar over, at hævningerne kom fra en konto, som satte dem i gæld.

De havde andre konti med et større, positivt indestående. På trods heraf anvendte banken bevidst prioritetskontoen til betaling af regninger og overførsel af beløb, når M bad om at få overført penge til lønkontoen.

Banken har herved tjent betydelige beløb i renter. Først da der ikke længere var trækningsmuligheder på prioritetskontoen, lod banken M trække på andre konti. Banken har ikke varetaget deres tarv. Erstatningen skulle netop gøre dem gældfri.

I forbindelse med underskrivelse af aftalen vedrørende forbrugslånet i 2010 anbefalede R, at de opsagde deres kapitalpensioner for at få penge til forbrug. M underskrev en aftale herom. R forsøgte endvidere at overbevise K om, at hun også burde opsige sin kapitalpension.

Sagen er ikke forældet. De fik først klarhed over, hvornår og i hvilken sammenhæng pengene på prioritetskontoen var hævet i 2013.

Nordea Bank har blandt andet anført, at kravet er forældet. Kravet blev forældet i august 2010, tre år efter rådgivningstidspunktet. Under alle omstændigheder er der indtrådt forældelse ultimo 2012, eller tre år efter, at klagerne foretog de sidste store hævninger.

Subsidiært gøres det gældende, at klagerne ved at forholde sig passivt frem til maj/juni 2013 har udvist rettighedsfortabende passivitet. Ud over at M må have været opmærksom på overforbruget, har klagerne løbende modtaget kontoudskrifter fra banken, som de ikke reagerede på.

Banken har ikke handlet ansvarspådragende, hverken i forbindelse med rådgivningen i 2007 eller efterfølgende i forbindelse med klagernes/M’s overforbrug. M besluttede selv, hvordan erstatningssummen skulle placeres og besluttede selv at bibeholde prioritetskontiene. R gav ikke udtryk for, at prioritetskontiene var spærret for hævninger.

I relation de kasseekspeditioner, hvor M fik udbetalt kontanter, var instruksen til kassereren, at M gerne ville hæve det ønskede beløb på en konto, hvor der var dækning. M accepterede i disse situationer, at beløbet blev taget på den fælles prioritetskonto. M er myndig, og banken havde ingen beføjelser til at nægte ham at hæve på sine egne konti. Af bankens generelle vilkår for private kunder fremgår endvidere, at hver af kontohaverne kan disponere over en fælles konto. Det påhviler ikke banken af egen drift at gennemgå kundernes konti for at sikre, at kunderne ikke bruger for mange penge.

I 2010 blev overtræk og kreditter samlet i ét forbrugslån, og M besluttede at hæve sin kapitalpension. R gjorde M opmærksom på, at førtidig udbetaling af en pension var en uhensigtsmæssig og meget dyr måde at skaffe sig likviditet på.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken begik fejl eller forsømmelser i sin rådgivning af klagerne i forbindelse med placering af erstatningssummen og bibeholdelse af prioritetskontiene, eller at banken i forbindelse hermed gav udtryk for, at prioritetsindlånskontoen var spærret for hævninger eller underlagt andre rådighedsbegrænsninger.

Hævningerne og overførslerne fra prioritetsindlånskontoen, der medførte renteudgifter for klagerne, fortsatte, indtil prioritetsindlånskontoens indestående var forbrugt medio 2008. I samme periode var der et positivt indestående på klagernes pluskonti.

Nordea Bank har oplyst, at klageren M ved kassen anmodede om, at beløbet blev hævet på en konto, hvor der var dækning. Under disse omstændigheder finder Ankenævnet, at Nordea Bank burde have rådgivet klageren om, at det var økonomisk mest fordelagtigt at hæve beløbet på pluskontoen, så længe der var midler på denne konto.

Hævningerne og overførslerne fremgik af kontoudskrifter for prioritetsindlånskontoen, der blandt andet blev sendt til klagerne den 4. oktober 2007, den 10. februar, den 6. april, den 6. juli 2008 og den 5. oktober 2008. Af kontoudskrifterne fremgik, at der hvert kvartal blev overført et beløb til prioritetsudlånskontoen. Af kontoudskrifterne for prioritetsudlånskontoen fremgik, at de tilskrevne renter blev dækket af overførsler fra prioritetsindlånskontoen. Ankenævnet finder, at klagerne på baggrund af kontoudskrifterne fra 2008 var eller burde være klar over, at hævningerne og overførslerne blev trukket på prioritetsindlånskontoen, og at dispositionerne var forbundet med renteudgifter, som kunne være undgået ved træk på andre konti. Ankenævnet finder herefter, at klagernes erstatningskrav vedrørende forøgede renteudgifter, der er undergivet den treårige forældelsesfrist, var forældet den 29. november 2013, hvor sagen blev indbragt for Ankenævnet.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.