| Sagsnummer: | 12/2025 |
| Dato: | 31-10-2025 |
| Ankenævn: | Kristian Korfits Nielsen, Jonas Thestrup Nielsen, Iben Leisner, Morten Bruun Pedersen og Jørgen Lanng |
| Klageemne: | Netbank - øvrige spørgsmål Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af netbankoverførsler, der blev foretaget i forbindelse med bedrageriske telefonopkald. |
| Indklagede: | Danske Andelskassers Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af netbankoverførsler, der blev foretaget i forbindelse med bedrageriske telefonopkald.
Sagens omstændigheder
Klagerne, H og M, var kunder i Danske Andelskassers Bank, hvor de havde en fælles konto -590 med netbankadgang.
Den 23. og 24. juli 2024 blev der foretaget i alt tre netbankoverførsler på henholdsvis 23.800 kr., 23.800 kr. og 23.500 kr. kr., i alt 71.100 kr., fra klagernes konto i banken til tredjemands konti i et andet pengeinstitut, P.
Banken har oplyst, at overførslerne var korrekt registrerede og bogført og ikke var ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
Den 24. juli 2024 skrev banken til H, at H’s betalingskort var blevet spærret på grund af en mistænkelig transaktion på 9.800 kr. H meddelte, at hun gerne ville bestille et nyt betalingskort. Den 25. juli 2024 skrev banken til klagerne, at den havde spærret klagernes netbank, og at klagerne kunne gøre indsigelse vedrørende kortbetalingen. Banken skrev endvidere:
”Som en opfølgning på vores samtale omkring svindel sender jeg som aftalt denne mail.
…
De beløb der er overført via Netbanken, har I oplyst, at I selv har overført. Beløb, man selv har overført, er ikke omfattet af §100, men hvis I ønsker at gøre indsigelse, bedes I udfylde vedhæftede "Tro- og loveerklæring" …”
Klagesagen i Ankenævnet angår alene de tre netbankoverførsler.
Den 30. juli 2024 skrev banken til klagerne, at det var lykkedes banken at få tilbageført 5.270 kr. fra pengeinstitut P, og at beløbet var indsat på klagernes konto.
Ved tro- og loveerklæring af 12. december 2024 gjorde klagerne indsigelse mod de tre netbankoverførsler på i alt 71.100 kr.:
|
Dato og tidspunkt |
Beløb i kr. |
Modtagerkonto |
|
23.07.2024, kl. 17.09 |
23.800 |
-876 |
|
23.07.2024, kl.17.37 |
23.800 |
-708 |
|
24.07.2024, kl. 14.47 |
23.500 |
-876 |
I forbindelse med indsigelsen oplyste klagerne:
”23-07:
• Mail fra Nordlys, hvori det blev oplyst, at medmindre vi betalte et skyldigt beløb på 127 kr. straks, ville man lukke for strømmen.
• Vi overførte beløbet.
• Umiddelbart efter spærrede vi det kort, som vi anvendte til ovennævnte overførsel.
• I løbet af få minutter blev vi ringet op af Nets, som havde registreret, at vi var forsøgt svindlet. De ville hjælpe os, så der ikke skete yderligere, men det krævede, at vi overførte et beløb på 23.800 kr., så de penge var sikret. Personen fra Nets talte med accent og var lidt svær at forstå. Han var først lidt utålmodig, men blev senere meget tålmodig, og sagde, at det var vigtigt at vi forstod, så han kunne hjælpe. Da vi spurgte ind til, hvad der yderligere ville ske med omtalte konto, forklarede han, at vi ville blive ringet op af en kollega, som var bankrådgiver.
• Samme dag blev vi kontaktet af omtalte rådgiver, med et meget fint, venligt og velformuleret dansk. Han forklarede, at vi var nødt til at overføre yderligere 23.800 kr. til en mellemregningskonto, så de var sikret, da han kunne se, at der stadig var penge på kontoen, som var i fare for svindel. Vi overførte yderligere 23.800 kr.
• Efterfølgende blev vi atter ringet op og bedt om at overføre 10.000 kr. til [navn], så dette beløb også var sikret.
24-07:
• Vi blev atter kontaktet af kunderådgiveren, som bad os om at overføre yderligere 23.500 kr.
• Han gav os en tid i banken 26-07 kl. 11, hvor de ville hjælpe os med at få pengene ført tilbage.
• Efterfølgende overførte vi 9.200 kr. mere.
25-07:
• Vi blev mistænksomme og kontaktede Danske Andelskasser. De kunne oplyse, at det hverken var banken eller Nets, der havde kontaktet os.
• Vi fik øvrige kort og konti spærret.
• Vi kontaktede Mit-ID og fik dem til at lukke vores Mit-ID.
Banken fik fat i 5.270 kr. som stadig stod i [pengeinstitut P] i Sverige.
Banken oplyste os om, at vi har en selvrisiko på 8.000 kr., som blev modregnet de 9.200 kr.”
Banken afviste klagen. Banken anførte, at overførslerne var autoriseret med klagernes MitID og dermed godkendt med stærk kundeautentifikation. Banken oplyste, at det fremgik af oplysninger fra MitID, at transaktionerne den 23. juli 2024 kl. 17.09 og den 24. juli 2024 kl. 14.47 blev godkendt med M’s MitID identifikationsmiddel -2972, og at transaktionen den 23. juli 2024 kl. 17.37 blev godkendt med H’s MitID identifikationsmiddel -7431.
Parternes påstande
Den 6. januar 2025 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Andelskassers Bank skal tilbageføre 71.100 kr. til dem.
Danske Andelskassers Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af 65.830 kr.
Parternes argumenter
Klagerne har anført, at banken skal refundere 71.100 kr., som de er blevet svindlet for.
De har været udsat for phishing. De handlede i god tro. De modtog først en mail fra Norlys, hvori det blev oplyst, at medmindre de betalte et skyldigt beløb på 127 kr. straks, ville man lukke for strømmen. De overførte beløbet.
Efter få minutter blev de ringet op af Nets, som havde registreret, at de var forsøgt svindlet, og som ville hjælpe dem. De blev senere ringet op af en bankrådgiver, som var venlig og velformuleret.
De henviser til Vestre Landsrets dom af 9. december 2022. Sagens indhold er identisk med deres sag. Sagsøger fik medhold, og banken blev dømt til at betale sagsøgerens krav samt sagens omkostninger.
Danske Andelskassers Bank har anført, at klagerne i deres tro- og loveerklæring beskrev hændelsesforløbet, og hvordan de blev ledt til selv at overføre de tre beløb. Allerede på grund af, at de tre beløb var godkendt af klagerne selv, vurderede banken, at der forelå autoriserede betalinger. jf. betalingslovens § 82, og at der ikke forelå et misbrug, som banken hæftede for, jf. betalingslovens § 100. Selvom klagerne ifølge deres forklaring blev udsat for svindel, ændrer dette ikke på, at det var klagerne selv, som foretog overførslerne. Overførslerne var derfor autoriserede efter betalingslovens § 82, jf. Ankenævnets praksis i tilsvarende sager, for eksempel sagerne nr. 161/2024, 439/2022 og 341/2023.
Banken beskrev desuden i sit svar på klagernes indsigelse, at klagernes MitID var anvendt til gennemførelse af de tre transaktioner. De tre transaktioner var således afgivet med bindende viljeserklæring, uanset at det må lægges til grund, at klagerne var blevet narret i forbindelse med de bedrageriske telefonopkald.
Klagerne har henvist til Vestre Landsrets dom af 9. december 2022. Retssagen er ikke sammenlignelig med nærværende sag. Det centrale i dommen var, at der var tale om overdragelse af NemID-oplysninger og SMS-koder, som muliggjorde misbruget fra tredjemands side. I nærværende sag er der ikke tale om overdragelse af adgang til klagernes MitID, men at klagerne i stedet har selv overført og godkendt transaktionerne.
Klagernes krav kan maksimalt udgøre 65.830 kr., da banken allerede har tilbageført 5.270 kr. til dem.
Ankenævnets bemærkninger
Klagerne, H og M, var kunder i Danske Andelskassers Bank, hvor de havde en fælles konto -590 med netbankadgang.
Den 23. og 24. juli 2024 blev der foretaget i alt tre netbankoverførsler på henholdsvis 23.800 kr., 23.800 kr. og 23.500 kr. kr., i alt 71.100 kr., fra klagernes konto i banken til tredjemands konti i et andet pengeinstitut, P.
Ved tro- og loveerklæring af 12. december 2024 gjorde klagerne indsigelse mod de tre netbankoverførsler. Klagerne oplyste, at de selv havde foretaget de tre overførsler i forbindelse med bedrageriske telefonopkald, hvor svindlere, der udgav sig for at være fra Nets og fra banken forklarede dem, at de for at undgå svindel skulle foretage de tre overførsler.
Banken har oplyst, at kontooverførslerne var korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl. Det lykkedes banken at få 5.270 kr. tilbage fra de modtagende pengeinstitutter. Klagernes samlede tab udgør herefter 65.830 kr.
Tre medlemmer – Kristian Korfits Nielsen, Jonas Thestrup Nielsen og Iben Leisner – udtaler:
Ud fra klagernes egne oplysninger om, at de selv foretog overførslerne, finder vi, at de omtvistede transaktioner blev autoriseret af klagerne, jf. herved betalingslovens § 82, og at der ikke foreligger et misbrug, som banken hæfter for, jf. betalingslovens § 100. Dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at klagerne blev narret og presset til at foretage transaktionerne i forbindelse med bedrageriske telefonopkald.
Vi finder heller ikke, at banken på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagernes tab.
Vi stemmer derfor for, at klagerne ikke får medhold i klagen.
To medlemmer – Morten Bruun Pedersen og Jørgen Lanng – udtaler:
Vi finder, at den manipulation, klagerne er blevet udsat for, er at sidestille med en situation, hvor klagerne har udleveret oplysninger, herunder MitID-oplysninger, SMS-koder mv., og hvor disse er blevet misbrugt til at gennemføre uautoriserede overførsler.
Klagerne har været udsat for organiseret svindel i forbindelse med brug af en betalingstjeneste, som forbrugere forudsættes at anvende for at kunne fungere i vores samfund. Det bør ikke have afgørende betydning, om forbrugeren selv har gennemført transaktioner, og forbrugeren bør derfor være beskyttet af samme beløbsmæssige grænse som i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
I modsat fald ville der opnås en retsstilling for forbrugere, hvor en mindre betydende divergens på handlinger udført af forbrugeren har uproportionale konsekvenser for en forbrugers økonomi, når det, der grundlæggende er ens i begge situationer, netop er manipulation og organiseret svindel uden for forbrugerens kontrol, og som en forbruger netop skal være beskyttet imod som udtrykt i § 100, stk. 4, hvorfor en analogi af denne bestemmelse er relevant i nærværende sag.
Klagerne bør derfor alene hæfte med 8.000 kr., ligesom i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
Vi stemmer derfor for, at klageren skal have 57.830 kr. tilbage.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klagerne får ikke medhold i klagen.