| Sagsnummer: | 509/2024 |
| Dato: | 10-04-2025 |
| Ankenævn: | Katrine Waagepetersen, Inge Kramer, Mette Lindekvist Højs-gaard, Morten Bruun Pedersen og Elizabeth Bonde |
| Klageemne: | Betalingstjenester - øvrige spørgsmål Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af korttransaktion, der blev foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald. |
| Indklagede: | Lunar Bank A/S |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af korttransaktion, der blev foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Lunar Bank, hvor han havde en konto med et tilknyttet betalingskort -3099.
Den 31. august 2024 blev der foretaget en kortbetaling på 7.200 kr. med klagerens betalingskort -3099 til en betalingsmodtager, R. Betalingen blev bogført på klagerens konto den 2. september 2024.
Om baggrunden for kortbetalingen har klageren oplyst, at han på et ikke nærmere oplyst tidspunkt modtog en SMS-besked, der fremstod som værende fra Andel Energi. Af beskeden fremgik, at han skulle betale cirka 170 kr., hvis han ville undgå, at hans strømforsyning blev afbrudt den 2. september 2024. Han oplyste sine bankoplysninger og betalte beløbet. Han fik aldrig en regning, og han er ikke kunde i Andel Energi.
Efterfølgende blev han ringet op af en person S, der udgav sig for at være fra Lunar Bank. Person S havde hans bankoplysninger, herunder hans kortnummer. Han fik at vide, at han var ved at blive snydt for 7.200 kr. Person S kunne hjælpe, hvis han betalte 7.200 kr. Han ville få pengene retur, når transaktionen var udført. Han betalte 7.200 kr., men hørte ikke efterfølgende fra person S.
Banken har oplyst, at kortbetalingen blev godkendt med stærk kundeautentifikation i klagerens MitID. Banken har fremlagt en udskrift fra sit system.
Klageren gjorde indsigelse mod betalingen den 31. august 2025. I indsigelsesblanketten oplyste klageren blandt andet:
”… Jeg bliver kaldt op på telefonen ar en person der siger at han er fra Lunar Bank. Og han har mine bank oplysninger mit kortnummer. Han siger at jeg er ved at blive snydt for beløbet på 7.200kr . Og han vil hjælpe mig ved at jeg skal indbetale 7200kr. Og han vil sørge for at jeg får pengene så snart transaktionen er udført . Og jeg stoler på ham og betaler 7200kr. Men jeg hører ikke fra ham siden. Jeg tror at han har mine bank oplysninger fra Andel Energi som havde kontaktet mig via sms og di sagde at jeg skulle betale ca 170 kr ellers ville min strømforsyning blive lukket den 2 septemper. Og jeg betalt 170kr til dem og oplyste mine bank oplysninger. Men jeg fik aldrig en regning på min Lunar Bank og jeg har ikke Andel Energi som kunde. …”
Klageren anmeldte endvidere sagen til politiet.
Den 27. september 2024 afviste banken at godtgøre klagerens tab, der udgør 7.200 kr.
Parternes påstande
Den 7. oktober 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Lunar Bank A/S skal tilbageføre 7.200 kr. til ham.
Lunar Bank A/S har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han blev ringet op af en person S, der udgav sig for at være fra Lunar bank, og sagde, at han var ved at blive svindlet. Person S havde hans bankoplysninger, herunder hans kortnummer. Person S kunne hjælpe, hvis han betalte 7.200 kr. Han ville få pengene retur, når transaktionen var udført. Desværre stolede han på person S, og han godkendte beløbet ved hjælp af MitID. Han blev svindlet for 7.200 kr. Hans kort er spærret. Person S vidste, at SMS-beskeden, der fremstod som værende fra Andel Energi, var et forsøg på at snyde ham. Han tror, at person S fik bankoplysningerne i den forbindelse.
Han tog straks kontakt til banken, da hans penge var sendt til en kriminel. Banken foretog sig intet, selvom den havde rig mulighed for at stoppe betalingen. Han har haft et tilsvarende problem hos et andet pengeinstitut, der spærrede betalingen.
Han er uforstående overfor, at banken har afvist sagen. Den kan ikke unddrage sig ansvaret. Han forventer, at hans penge bliver tilbagebetalt.
Lunar Bank A/S har anført, at sagens faktiske omstændigheder viser, at transaktionen blev godkendt med klagerens MitID fra klagerens egen enhed.
Klagerens MitID var en personlig sikkerhedsforanstaltning, jf. betalingslovens § 7, nr. 31. Ved transaktionen blev der anvendt stærk kundeautentifikation, jf. betalingslovens § 7, nr. 30.
Det er ubestridt, at klageren selv foretog transaktionen. Ud fra klagerens egne oplysninger foretog klageren transaktionen under et opkald med tredjemand.
Der skal ske frifindelse, da det ikke var muligt for banken at stoppe eller tilbagekalde transaktionen, jf. betalingslovens § 111, stk. 1.
Der foreligger intet retligt grundlag, som pålægger banken at tilbageføre en betaling foretaget af klageren.
Der skal tillige ske frifindelse, hvis klageren ønsker godtgørelse for sit påståede tab. Det kan ud fra de foreliggende faktiske omstændigheder om godkendelse af transaktionen med klagerens MitID samt klagerens egen forklaring fastlægges, at betalingen blev autoriseret af klageren selv, jf. betalingsloven § 82. Betalingslovens §§ 99 og 100 finder ikke anvendelse. Det er ubestridt, at klageren selv har foretaget transaktionen.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Lunar Bank, hvor han havde en konto med et tilknyttet betalingskort -3099.
Den 31. august 2024 blev der foretaget en kortbetaling på 7.200 kr. med klagerens betalingskort -3099 til en betalingsmodtager, R. Betalingen blev bogført på klagerens konto den 2. september 2024.
Om baggrunden for kortbetalingen har klageren oplyst, at han på et ikke nærmere oplyst tidspunkt modtog en SMS-besked, der fremstod som værende fra Andel Energi. Han oplyste i den forbindelse sine bankoplysninger. Efterfølgende blev han ringet op af en person S, der udgav sig for at være fra Lunar Bank. Person S havde hans bankoplysninger, herunder hans kortnummer. Han fik at vide, at han var ved at blive snydt for 7.200 kr. Person S kunne hjælpe, hvis han betalte 7.200 kr. Han ville få pengene retur, når transaktionen var udført. Han betalte 7.200 kr., men hørte ikke efterfølgende fra person S.
Banken har oplyst, at kortbetalingen blev godkendt med stærk kundeautentifikation i klagerens MitID. Banken har fremlagt en udskrift fra sit system.
Den 27. september 2024 afviste banken at godtgøre klagerens tab, der udgør 7.200 kr.
Klageren har anført, at han straks kontaktede banken, da hans penge var sendt til en kriminel. Banken foretog sig intet, selvom den havde rig mulighed for at stoppe betalingen. Banken kan ikke unddrage sig ansvaret. Han forventer, at hans penge bliver tilbagebetalt.
Banken har anført, at det ikke var muligt for banken at stoppe eller tilbagekalde transaktionen, jf. betalingslovens § 111, stk. 1, og at betalingen blev autoriseret af klageren selv, jf. betalingsloven § 82.
Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at det ikke var muligt at tilbageføre eller annullere transaktionen, efter at den var godkendt, uanset tidspunkt for den efterfølgende spærring af betalingskortet og debitering af beløbet på klagerens konto.
Ankenævnet lægger til grund, at betalingstransaktionen er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98.
Ankenævnet finder, at klagerens MitID var en personlig sikkerhedsforanstaltning, jf. betalingslovens § 7, nr. 31. Ved transaktionen blev der anvendt stærk kundeautentifikation, jf. betalingslovens § 7, nr. 30.
Tre medlemmer – Katrine Waagepetersen, Inge Kramer og Mette Lindekvist Højsgaard – udtaler:
Ud fra klagerens egne oplysninger om, at han selv foretog betalingen, finder vi, at transaktionen blev autoriseret af klageren, jf. herved betalingslovens § 82, og at der ikke foreligger et misbrug, som banken hæfter for, jf. betalingslovens § 100. Dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at klageren blev narret og presset til at foretage transaktionen i forbindelse med et bedragerisk telefonopkald.
Vi finder heller ikke, at banken på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagerens tab.
To medlemmer – Morten Bruun Pedersen og Elizabeth Bonde – udtaler:
Vi finder, at den manipulation, klageren er blevet udsat for, er at sidestille med en situation, hvor klageren har udleveret oplysninger, herunder MitID-oplysninger, SMS-koder mv., og hvor disse er blevet misbrugt til at gennemføre uautoriserede overførsler.
Klageren har været udsat for organiseret svindel i forbindelse med brug af en betalingstjeneste, som forbrugere forudsættes at anvende for at kunne fungere i vores samfund. Det bør ikke have afgørende betydning, om forbrugeren selv har gennemført transaktioner, og forbrugeren bør derfor være beskyttet af samme beløbsmæssige grænse som i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
I modsat fald ville der opnås en retsstilling for forbrugere, hvor en mindre betydende divergens på handlinger udført af forbrugeren har uproportionale konsekvenser for en forbrugers økonomi, når det, der grundlæggende er ens i begge situationer, netop er manipulation og organiseret svindel uden for forbrugerens kontrol, og som en forbruger netop skal være beskyttet imod som udtrykt i § 100, stk. 4, hvorfor en analogi af denne bestemmelse er relevant i nærværende sag.
Forbrugere bør i sådanne sager derfor alene hæfte med op til 8.000 kr., ligesom i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
Da klagerens tab udgør 7.200 kr., er vi enige i, at klageren ikke gives medhold i klagen.
Der er herefter enighed om, at klageren ikke får medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.