Hæftelse for overtræk, modregning, udlån, rente.
| Sagsnummer: | 466/1990 |
| Dato: | 14-08-1991 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Arnold Kjær Larsen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Modregning - øvrige spørgsmål
Rente - udlån |
| Ledetekst: | Hæftelse for overtræk, modregning, udlån, rente. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved lånedokument af 28. august 1987 ydede indklagede klageren og dennes ægtefælle et boliglån på 47.000 kr. Ifølge lånedokumentet skulle lånet afdrages med en månedlig ydelse på 700 kr. Til sikkerhed for lånet håndpantsatte klageren et ejerpantebrev på 55.000 kr.
Ved lånedokument af 9. august 1989 ydede indklagede klageren og ægtefællen et forbrugslån på 35.000 kr. Ifølge låneaftalen skulle dette lån afvikles med en månedlig ydelse på 1.000 kr.
Ydelserne på de to lån samt klagerens og ægtefællens øvrige udgifter blev betalt fra en familiekonto i indklagedes Langelandsgade afdeling, Århus i klagerens navn, hvortil der overførtes beløb fra en økonomikonto tillige lydende i klagerens navn.
Ved skrivelse af 2. maj 1990 meddelte indklagedes Langelandsgade afdeling klageren, at økonomikontoen var overtrukket med i alt 73.722,08 kr., hvilket overtræk indklagede anmodede klageren om at indbetale.
Den 8. maj 1990 afholdtes et møde med klageren og ægtefællen i afdelingen, og herefter tilbageførtes 6 ydelser fra henholdsvis boliglånet og forbrugslånet på i alt 10.200 kr. til økonomikontoen; indeståendet på familiekontoen, 12.111,56 kr., modregnedes i økonomikontoen, og der modregnedes 986,19 kr. i to af klagerens ægtefælles indlånskonti. Endvidere opgjorde indklagede en konto med et indestående på 1.944,36 kr., i hvilket indestående der blev gjort modregning gældende, for så vidt angik et overtræk på en konto, ligeledes lydende på klagerens ægtefælles navn.
Ved skrivelse af 14. maj 1990 til klageren og ægtefællen meddelte afdelingen frist til den 18. maj 1990 til at indfri engagementet. I modsat fald ville indklagede sende sit tilgodehavende hos klageren til retslig inkasso uden yderligere varsel.
Ved skrivelse af 22. maj 1990 meddelte indklagedes advokat, at indklagede havde anmodet ham om at inkassere 129.971,54 kr. hos klageren, hvilket udgjorde restgæld på boliglån, forbrugslån samt overtræk på klagerens økonomikonto og lønkonto samt inkassere 78.324,04 kr. hos klagerens ægtefælle, hvilket udgjorde restgæld på boliglån og forbrugslån.
Efter at have brevvekslet med indklagedes advokat og indklagedes Center filial Århus nord, har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at indklagede ikke har været berettiget til at modregne i klagerens ægtefælles indlånskonto for klagerens gæld, at indklagede ikke er berettiget til at kræve overtræk på økonomikontoen betalt af klageren, samt at indklagede ikke er berettiget til at opkræve morarenter på de to udlån, overtræksrente på økonomikontoen og inkassoomkostninger.
Indklagede har, efter at sagen er indbragt for Ankenævnet, meddelt, at indklagede afholder inkassoomkostninger vedrørende overtrækket på klagerens lønkonto samt morarenter for de to udlån samt påløbne overtræksrenter vedrørende økonomikontoen, i alt 3.591 kr. Indklagede har, for så vidt angår klagerens øvrige påstande, nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at indklagede var bekendt med klagerens dårlige økonomi, og uagtet dette overtrak indklagede klagerens konto med godt 73.000 kr. over en periode på 6 måneder. Efter at indklagede havde rettet henvendelse til klageren vedrørende dette overtræk, henvendte klageren sig i afdelingen med henblik på at indgå en afdragsordning. Indklagede og klageren indgik aftale om, at et pantebrev i klagerens ejendom, der var lagt til sikkerhed for klagerens udlån, skulle forhøjes. Da klageren og ægtefællen som aftalt henvendte sig nogle dage senere for at underskrive dokumenterne i denne forbindelse, meddelte afdelingen, at klageren selv skulle afholde de dermed forbundne udgifter på 4.000 kr. Da klageren ikke havde mulighed herfor, meddelte afdelingen, at klageren burde overføre sit engagement til et andet pengeinstitut. Dette lykkedes imidlertid ikke, hvorfor indklagede tilbageførte ydelsen på bolig- og forbrugslånet til økonomikontoen, modregnede i ægtefællens indlånskonti og overgav engagementet til inkasso. Klageren finder ikke, at indklagede har været berettiget til at foretage modregningen i ægtefællens konto uden at give denne meddelelse herom, ligesom klageren finder, at indklagede ikke har været berettiget til at tilbageføre 6 ydelser fra de omhandlede udlån, men alene en ydelse. Klageren finder endvidere ikke, at indklagede har været berettiget til at overgive engagementet til inkasso, da hun hele tiden har erklæret sig villig til at indgå på en afdragsordning, men blot ikke har haft mulighed for at afvikle overtrækket på økonomikontoen. Klageren har anført, at renten på forbrugslånet, der i 1989 udgjorde 2.221 kr., i 1990 er steget til 5.673,33 kr. samt overtræksrente. Klageren finder ikke, at denne rentestigning stemmer overens med det generelle rentefald, der har fundet sted i samme periode.
Indklagede har anført, at der gennem en lang periode er sket automatiske overførsler fra klagerens økonomikonto til klagerens familiekonto, uden at der har været dækning på økonomikontoen. Da man blev opmærksom herpå, rettede indklagede henvendelse til klageren i skrivelse af 2. maj 1990 og anmodede hende om at indbetale overtrækket. Da man ikke umiddelbart kunne opnå en tilfredsstillende afdragsordning med klageren og ægtefællen, tilbageførtes ydelserne i overensstemmelse med indklagedes almindelige forretningsbetingelser, ligesom indklagede opgjorde to konti med et indestående på i alt 986,19 kr. i ægtefællens navn til inddækning af de forfaldne ydelser, for hvilke han hæftede. Endvidere overførte indklagede saldoen på ægtefællens aktionærkonto, i alt 1.944,36 kr., til ægtefællens økonomikonto, der var i overtræk med 1.996,18 kr. Indklagede finder, at man har været berettiget til at foretage modregningen. For så vidt angår overtrækket på klagerens økonomikonto, har klageren underskrevet gældsbrev vedrørende dette overtræk, og indklagede finder ikke, at overtrækket bør eftergives. Stigningen i renteudgiften på klagerens forbrugslån fra 1989 til 1990 skyldes, at indklagede først bevilgede lånet den 9. august 1989, hvorfor renteudgifterne for 1989 og 1990 ikke er sammenlignelige.
Ankenævnets bemærkninger:
Med hensyn til modregningen i ægtefællens konti til dækning af ægtefællens gæld til indklagede, findes modregningsbetingelserne at være opfyldt, hvorfor den foretagne modregning anses for berettiget.
For så vidt angår overgivelsen af klagerens udlånsengagement med indklagede til inkasso, har indklagede opsagt engagementet på grund af misligholdelse fra klagerens side. Da klageren ikke har indfriet engagementet eller indgået en afviklingsaftale med indklagede, har indklagede været berettiget til at overgive engagementet til inkasso.
Indklagede findes endvidere at have været berettiget til som sket at tilbageføre 6 ydelser fra de omhandlede lån til klagerens økonomikonto. Med hensyn til overtrækket på denne konto er der ikke for Ankenævnet forelagt oplysninger, som sandsynliggør, at klageren ikke hæfter herfor, ligesom det ligger udenfor Ankenævnets kompetence at pålægge indklagede at tåle en akkordering af klagerens gæld til indklagede.
Som følge af det anførte
Den indgivne klage tages ikke til følge.