Afgørelse

Indsigelse mod størrelse af rente på lån bl.a. med henvisning til markedsrentens bevægelse og krav om tilbagebetaling af for meget betalt rente.

Sagsnummer:	266/2025
Dato:	28-08-2025
Ankenævn:	Katrine Waagepetersen, Bjarke Levinsky Svejstrup, Mette Lindekvist Højsgaard, Morten Bruun Pedersen og Martin Hare Hansen.
Klageemne:	Rente - udlån Udlån - rente
Ledetekst:	Indsigelse mod størrelse af rente på lån bl.a. med henvisning til markedsrentens bevægelse og krav om tilbagebetaling af for meget betalt rente.
Indklagede:	Resurs Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod størrelse af rente på lån bl.a. med henvisning til markedsrentens bevægelse og krav om tilbagebetaling af for meget betalt rente.

Sagens omstændigheder

I februar 2024 optog klageren et privatlån med et kreditbeløb på 300.000 kr. hos Resurs Bank.

Kreditaftalen bestod af en forside, Standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger (SEF) samt bankens almindelige kontobetingelser.

Det fremgik af kreditaftalens SEF, at kreditaftalens løbetid var 120 måneder, og at lånet skulle afvikles med et månedligt afdrag på 4.327 kr. Endvidere fremgik følgende:

”3. Kreditomkostninger

Debitorrenten eller, hvis det er relevant, de forskellige debitorrenter, der gælder for kreditaftalen

Variabel rente p.t.

11,84 %

…

Betingelserne for ændring af ovennævnte omkostninger i forbindelse med kreditaftalen

Renten er variabel, og Resurs Bank har ret til at forhøje rentesatser under henvisning til (i) øget risiko for Resurs Bank i forbindelse med engagementet, (ii) kreditpolitiske beslutninger eksempelvis i forbindelse med generel øget kreditrisiko og/eller (iii) som følge af øgede omkostninger til Resurs Bank’s finansiering, som Resurs Bank ikke kunne eller burde have forudset, da Resurs Bank bevilgede kreditten. … For mere information og eksempler, se ”Almindelige vilkår for private aftaler om kontokredit samt privatlån”.

…”

Af bankens ”Almindelige kontobetingelser for private aftaler om kontokredit samt privatlån” gældende fra den 1. december 2023, der var en del af kreditaftalen, fremgik blandt andet:

”A.7 Renter

…

Resurs har ret til at forhøje rentesatser uden varsel på grund af udefrakommende forhold, hvis

1. der sker penge- eller kreditpolitiske ændringer i ind- eller udland, der påvirker Resurs,
2. det almindelige renteniveau, herunder bl.a. på penge- og obligationsmarkederne og øvrige markedsrenter, ændres af betydning for Resurs,
3. fundingomkostningerne ændres,
4. der sker myndighedsforanstaltninger eller regulatoriske ændringer, eller
5. skatter eller afgifter ændres.

Resurs har ret til at forhøje rentesatser med en måneds varsel på grund af markeds-, omkostnings- lovgivnings- risiko-, eller indtjeningsmæssige forhold, hvis ændringen skyldes:

1. Resurs - uden sammenhæng med udviklingen i det almindelige renteniveau - ændrer sin generelle rente- og prisfastsættelse af forretningsmæssige grunde, f.eks. for at øge indtjeningen, opnå en mere hensigtsmæssig anvendelse af Resurs' ressourcer eller kapacitet eller dække øgede omkostninger,
2. øgede omkostninger ved tilvejebringelse af kapital, eksempelvis ved øgede kapital-, solvens eller likviditetskrav,
3. øgede bidrag til garantiordninger,
4. en generel øget kreditrisiko eller øget operationel risiko for Resurs,
5. længerevarende ubalance mellem markedsrenter, eller
6. de forhold, som individuelt blev lagt til grund ved fastsættelse af kundens rentevilkår, ændrer sig eksempelvis ændringer i størrelsen og omfanget af indlån, lån eller kreditter.

…”

Af en betalingsmeddelse fra banken vedrørende første betaling fremlagt af klageren med detaljer om lånet fremgik, at renten var 11,25 % om året.

I en e-mail af 3. juni 2025 til banken spurgte klageren, hvorfor renten på hans lån fortsat lå på 11,25 % til trods for, at markedsrenterne var faldet markant, herunder flere rentenedsættelser fra den Europæiske Centralbank (ECB).

Banken svarede, at den tilpassede renten løbende i forhold til udviklingen på markedet for at sikre, at den afspejlede de aktuelle økonomisk forhold. Af hensyn til forretningsmæssige hensyn og markedets kompleksitet kunne den desværre ikke give yderligere detaljer.

Banken har oplyst, at renten på klagerens lån ikke er blevet ændret siden lånets optagelse.

Klageren har opgjort et rentekrav som følger:

Periode	Dage	Rente på hans lån	Justeret rente	Forskel	Betalt for meget
02.04-31.05 2024	60	11,25 %	11,25 %	0 %	0 kr.
01.06-31.08 2024	92	11,25 %	10,50 %	0,75 %	587 kr.
01.09-30.11 2024	91	11,25 %	9,75 %	1,50 %	1.159 kr.
01.12 2024 -28.02 2025	90	11,25 %	9,00 %	2,25 %	1.721 kr.
01.03-30.04 2025	61	11,25 %	8,25 %	3,00 %	1.553 kr.
01.05-11.06 2025	42	11,25 %	7,50 %	3,75 %	1.339 kr.
I alt					6.359 kr.

Parternes påstande

Den 13. juni 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at banken skal nedsætte renten på hans lån til 7,50 % om året og tilbagebetale for meget betalte renter for perioden fra den 1. juni 2024 til 11. juni 2025 på 6.359 kr.

Resurs Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han har været kunde i Resurs Bank siden den 12. februar 2024, hvor han optog et lån på 300.000 kr. til en rente på 11,25 %. Han startede med at betale på lånet den 2. april 2024.

Den 1. juni 2024 satte ECB og Nationalbanken renten ned med 0,25 procentpoint. Han skrev den 21. juli 2024 en e-mail til banken for at høre omkring rentenedsættelse på hans lån. Banken svarede telefonisk, at bankens rente fulgte markedsøkonomien, og hvis renten faldt, ville renten på hans lån også gøre det.

Efterfølgende er renten faldet yderligere fire gange med 0,25 procent fra ECB og fire gange fra Nationalbanken, samt seks gange i Sverige, hvilket han troede havde betydning for hans lån.

Den 3. juni 2025 spurgte han banken igen om renten, der havde været uændret siden han optog lånet, og fik at vide, at banken løbende tilpassede renten i forhold til udviklingen på markedet for at sikre, at den afspejlede de aktuelle økonomiske forhold.

Han sendte samme dag en klage til bankens klageansvarlige, hvor han blandt andet bad om forskellige oplysninger om bankens rentefastsættelse.

Banken meddelte ham telefonisk den 10. juni 2025, at den endnu ikke havde lavet et system, der kunne lave rentenedsættelse, og at den ville vende tilbage til ham, når den vidste mere. Han bad om et estimat på, hvor længe han skulle vente, hvilket banken ikke kunne svare på.

Han er uforstående overfor, at banken nu i klagesagen alligevel afviser at nedsætte renten.

Vilkårene i hans lån omhandler alene en forhøjelse af renten, men ikke en nedsættelse af renten. Renten på hans lån ligger stadig på 11,25 % til trods for, at markedsrenterne er faldet markant.

En medarbejder i banken anbefalede ham at ansøge om et nyt lån til en lavere rente. Det koster dog penge at optage nye lån, og banken bør i stedet nedsætte renten på hans eksisterende lån.

Det følger af almindelig praksis, at vilkårene fra en finansiel virksomhed skal indeholde lige vilkår, dvs. at vilkårene ikke udelukkende skal indeholde foranstaltninger, der medfører, at virksomheden kan hæve renten, men ingen forpligtelser har til at nedsætte renten.

Han henviser i den forbindelse til lov om forbrugeraftaler, som implementerer EU’s direktiv, lov om finansiel virksomhed, især reglerne om god skik og renteændringer, og EU’s direktiv 93/13/EØF om urimelige vilkår i forbrugeraftaler, der beskytter mod ubalancerede kontrakter.

Banken bør sætte renten på hans lån ned til 7,50 %, som renten burde være sat ned til, hvis der var lige vilkår, og banken bør tilbagebetale ham 6.359 kr.

Resurs Bank har anført, at klageren påstår, at banken skal nedsætte renten på lånet, fordi Nationalbanken og den Europæiske Centralbank (ECB) har nedsat deres styringsrenter.

Som det fremgår af kontobetingelserne og SEF, er renten variabel. Renten kan efter kontobetingelserne ændres af banken, hvis betingelserne herfor i vilkårene er opfyldt.

Renten er derimod ikke knyttet til en referencerente, indeks eller lignende, idet kreditaftalen ikke indeholder vilkår herom. Banken er derfor ikke forpligtet efter aftalen til at nedsætte eller hæve rentesatsen i takt med ændringer i diverse styringsrenter.

Der findes ikke lovregler, der uden aftale herom, forpligter banken til at foretage sådanne rentenedsættelser ved ændringer i diverse styringsrenter. Dette fremgår eksempelvis modsætningsvist af kreditaftalelovens § 8, stk. 6, der netop tillader pengeinstitutter at indgå kreditaftaler med variabel rente, uden at renten varierer med en referencerente eller lignende.

Banken er derfor ikke forpligtet til at nedsætte renten på klagerens lån som følge af ændringer i diverse styringsrenter. Banken er derfor heller ikke forpligtet til at betale klageren kompensation for ikke at have foretaget sådanne rentenedsættelser.

Ankenævnets bemærkninger

I februar 2024 optog klageren et privatlån med et kreditbeløb på 300.000 kr. hos Resurs Bank. Det fremgik af kreditaftalen, at debitorrenten var variabel på for tiden 11,84 %. Af en betalingsmeddelelse fra banken til klageren vedrørende første betaling med detaljer om lånet fremgik, at renten var 11,25 % om året.

Renten på klagerens lån var uændret i perioden fra klagerens optagelse af lånet i februar 2024 til klagerens indbringelse af sagen for Ankenævnet i juni 2025. Ankenævnet lægger til grund, at banken ikke har foretaget generelle renteændringer /rentenedsættelser på tilsvarende privatlån i denne periode.

Klageren har stillet krav om, at banken skal nedsætte renten på hans lån til 7,50 % om året og tilbagebetale for meget betalte renter for perioden fra den 1. juni 2024 til 11. juni 2025 på 6.359 kr.

Kreditaftalens bestemmelser om rentens fastsættelse giver ikke klageren krav på, at banken justerer renten løbende i forhold til markedsrentens udvikling. Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte rentesatsen på klagerens privatlån som urimelig. Ankenævnet bemærker, at det ikke er aftalt, at rentesatsen skal følge en referencerente.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.