Spørgsmål om rykning for optagelse af tillægslån.
| Sagsnummer: | 48 /1998 |
| Dato: | 06-05-1998 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Lisbeth Baastrup, Ole Just, Ole Reinholdt, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - rykning
Ejerpantebrev - rykning |
| Ledetekst: | Spørgsmål om rykning for optagelse af tillægslån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klageren under denne sag indgav i 1997 klage til Ankenævnet. Klagen angik et ejerpantebrev, som klageren havde håndpantsat til indklagede til sikkerhed for sit engagement. Om sagens nærmere omstændigheder henvises til Ankenævnets kendelse af 14. oktober 1997 i sag 199/1997. Klageren ønskede ved klagen at opnå, at indklagede skulle tillade, at han foretog en omprioritering, således at ejerpantebrevet rykkede, hvorved han ville få udbetalt ca. 130.000 kr., som skulle anvendes bl.a. til at indfri anden højtforrentet gæld. Ved Ankenævnets kendelse bestemtes, at klagen ikke toges til følge.
Ved skrivelse af 5. januar 1998 rettede klageren henvendelse til indklagede om sit engagement. Af skrivelsen fremgår, at klageren havde forsøgt at flytte engagementet til andet pengeinstitut, men at 3 pengeinstitutter havde givet afslag herpå. I skrivelsen foreslog klageren bl.a., at indklagede tillod optagelse af et realkreditlån på 130.000 kr. med prioritet forud for ejerpantebrevet håndpantsat til indklagede. Beløbet skulle bruges til indfrielse af 3 mindre kreditorer; klageren anslog, at det ville give ham en årlig rentebesparelse på 30.000 kr. Indklagede afslog at medvirke hertil, idet indklagede alene ville tillade rykning af ejerpantebrevet mod, at provenuet ved en omprioritering blev afskrevet på indklagedes tilgodehavende (i størrelsesordenen 750.000 kr.).
Ved skrivelse af 21. januar 1998 foreslog klageren herefter, at provenuet af et realkreditlån med pant forud for indklagedes ejerpantebrev skulle tilgå indklagede til nedbringelse af engagementet mod, at klageren opnåede betalingsfritagelse i 15 måneder på sit engagement. Indklagede afslog klagerens forslag og anførte bl.a., at nedbringelse af andre kreditorer med højere forrentning for så vidt var en sund tanke, men at indklagede ikke ønskede at medvirke til forringelse af sin sikkerhed samtidig med, at likviditet tilgik andre kreditorer.
Klageren har den 11. februar 1998 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede "via rykning af ejerpant, giver mig mulighed for optagelse af tillægslån, samt at provenuet, direkte eller indirekte, anvendes til afvikling af højtforrentet gæld".
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han finder det urimeligt, at indklagede ikke vil give ham mulighed for optagelse af et tillægslån under de forudsætninger, der fremgår af skrivelsen af 21. januar 1998. Hans forslag vil stille ham bedre økonomisk, hvorved han vil være bedre i stand til at afvikle sit engagement hos indklagede. Han finder ikke, at indklagedes sikkerhed forringes, idet indklagede samtidig vil få mindst 125.000 kr. til nedbringelse af engagementet. At indklagede ikke ønsker, at andre kreditorer modtager forholdsvis mere end indklagede, finder han, er udtryk for en smålighed som er upassende for et pengeinstitut i en sag som den foreliggende.
Indklagede har anført, at indklagedes afslag på klagerens ansøgning er sagligt begrundet i en kreditmæssig vurdering. Klagerens ønske om optagelse af et tillægslån vil medføre en forringelse af indklagedes stilling.
Ankenævnets bemærkninger:
Det omhandlede ejerpantebrev indeholder ikke nogen omprioriteringsklausul. Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes afslag på at medvirke til en omprioritering, idet afslaget ikke kan anses for chikanøst, men begrundet i en kreditmæssig vurdering.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.