Debitering af forsikringspræmie og betaling i henhold til garanti på konto, som efter klagerens opfattelse var ophævet.
| Sagsnummer: | 255 /2004 |
| Dato: | 15-02-2005 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Tina Dhanda, Karin Duerlund, Jette Kammer Jensen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Garanti - øvrige spørgsmål
Konto - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Debitering af forsikringspræmie og betaling i henhold til garanti på konto, som efter klagerens opfattelse var ophævet. |
| Indklagede: | Jyske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører indklagedes hævning af en forsikringspræmie og et garantibeløb på klagerens konto, som efter klagerens opfattelse var ophævet.
Sagens omstændigheder.
Den 29. januar 2002 tegnede klageren via indklagedes Køge afdeling en gruppelivsforsikring i PFA-pension. Forsikringen blev pantsat til indklagede. Forsikringspræmien skulle hver den 15. januar for et år ad gangen hæves på klagerens konto nr. -171. Til kontoen var der knyttet en kredit på 40.000 kr.
Den 10. februar 2003 underskrev klageren, som da havde bopæl i Tyskland, en kreditaftale med indklagedes Hamburg afdeling om en kredit på 16.000 EUR til en variabel rente på 6,5 % p.a. Kreditten skulle den 1. marts 2004 nedskrives med 6.000 EUR til 10.000 EUR og herefter afvikles med 1.250 EUR hvert kvartal, første gang den 1. juni 2004. Sikkerheden for kreditten bestod af pant i klagerens bil og en garantierklæring på 16.000 EUR udstedt af Køge afdeling.
Køge afdeling udstedte den 19. februar 2003 garantien på 16.000 EUR til sikkerhed for Hamburg afdelings engagement med klageren.
Klageren har anført, at han ved personligt fremmøde i indklagedes Padborg afdeling den 19. september 2003 anmodede om at få konto -171 lukket. Han afleverede samtidig sit VisaDankort, som blev klippet over. Han var ledsaget af sin ægtefælle, som kan bevidne forløbet. Indklagede har anført, at man ikke har været i stand til at afklare, hvorledes klagerens henvendelse om lukning af konto -171 er foregået. Det kan alene konstateres, at klageren indleverede sit VisaDankort den 19. september 2003.
Af årsopgørelsen fra indklagede pr. den 31. december 2003 fremgår konto -171 med en saldo på 0,96 kr. Endvidere fremgår forsikringen med en årlig præmie på 237 kr.
Den 15. januar 2004 blev forsikringspræmien hævet på konto -171, der herefter udviste en saldo på 236,04 kr. (negativ).
Ved skrivelse af 26. januar 2004 rykkede indklagede for inddækning af overtrækket. Klageren gjorde indsigelse imod præmiebetalingen og gjorde gældende, at kontoen var ophævet.
I februar 2004 meddelte klageren Hamburg afdeling, at han ikke var i stand til at afvikle kreditten som forudsat, og at han derfor påtænkte at sælge bilen. Afdelingen var indforstået med, at bilen blev solgt for 10.000 EUR, men fastholdt, at de resterende 6.000 EUR uafhængigt af salget skulle afvikles i henhold til kreditaftalen. Ved e-mail af 27. februar 2004 foreslog Hamburg afdeling, at afviklingen af de resterende 6.000 EUR kunne ske ved betaling af 3.000 EUR senest den 5. marts 2004, og at restgælden herefter blev afviklet over seks måneder.
Klageren solgte bilen, og købesummen på 10.000 EUR blev den 21. april 2004 indsat på kreditten, som herefter udviste en saldo på 6.237,51 EUR.
Ved skrivelse af 30. april 2004 rettede Hamburg afdeling henvendelse til klageren om afvikling af restgælden.
Den 25. august 2004 gjorde Hamburg afdeling garantien gældende for restgælden, som nu var på 6.334,30 EUR.
Køge afdeling betalte garantibeløbet svarende til 47.032,18 DKK. Beløbet blev den 27. august 2004 hævet på konto -171, som herefter udviste en saldo på 47.309,01 kr. (negativ).
Ved skrivelse af 6. september 2004 opsagde indklagede engagementet. Kravet blev opgjort til 47.638,26 kr. "plus 22,50 % p.a. til betaling sker". Opsigelsesskrivelsen blev fremsendt som anbefalet brev og med almindelig post. Den anbefalede forsendelse blev returneret af postvæsenet som uafhentet. Den 30. september 2004 blev opsigelsen fremsendt til klageren pr. e-mail. Den 1. oktober 2004 anerkendte klageren modtagelsen.
Overtræksrenten på konto -171 var 22,50 % p.a., mens overtræksrenten på kreditten i Hamburg afdeling var 12,5 % p.a.
Indklagede har under sagen overført hævningen på 47.032,18 kr. til en nyoprettet konto nr. -254, der har samme rentevilkår som kreditten i Hamburg afdeling.
Parternes påstande.
Den 8. september 2004 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagedes Køge afdeling tilpligtes at lukke konto -171 og frafalde sit krav mod ham.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede i begyndelsen af 2003 forlangte kreditten på 40.000 kr. indfriet. Gælden på kreditten blev betalt, og ved henvendelsen til Padborg afdeling blev kontoen slettet. Han blev derfor overrasket, da han i begyndelsen af 2004 konstaterede, at kontoen fortsat eksisterede, og at indklagede havde trukket præmie for forsikringen, der i sin tid blev etableret til sikkerhed for den nu indfriede kredit. Han protesterede over den manglende lukning af kontoen og hævningen af forsikringspræmien. Indklagede reagerede ikke herpå, hvorfor han gik ud fra, at indklagede havde indset det urimelige i, at der blev opkrævet omkostninger for en kredit, der ikke længere eksisterede, og som indklagede selv havde opsagt.
Engagementet med Hamburg afdeling vedkommer ikke engagementet med indklagedes Køge afdeling.
Indklagede har uberettiget overført gælden fra kreditten i Hamburg til konto -171. Restgælden på kreditten i Hamburg afdeling er alene et mellemværende mellem ham og den pågældende afdeling. Køge afdeling har, jf. garantien, forpligtet sig over for Hamburg afdeling. Han har imidlertid ikke påtaget sig nogen forpligtelser over for Køge afdeling.
Indklagede har først efter indgivelsen af klagen korrigeret rentetilskrivningen på gælden, således at han ikke bliver påført yderligere renteomkostninger som følge af overførslen.
Indklagede har anført, at nedbringelsen af kreditten på 40.000 kr. skete i henhold til gensidig aftale i forbindelse med etablering af kreditten i Hamburg afdeling.
Gruppelivsforsikringen var pantsat til sikkerhed for klagerens gældsforpligtelser over for indklagede. Ifølge aftalen skulle forsikringspræmien betales via konto -171. En lukning af kontoen ville derfor i hvert fald kræve, at der blev indgået en anden aftale om, hvorledes forsikringspræmien skulle betales.
Da Køge afdeling i henhold til den stillede garanti indfriede klagerens gældsforpligtelse i Hamburg afdeling, indtrådte Køge afdeling i Hamburg afdelings rettigheder over for klageren. Dette følger af retsprincippet om subrogation - retten til at indtræde i kreditors rettigheder mod debitor ved indfrielse.
Klagerens gæld til Hamburg afdeling blev ikke overført til Køge afdeling. Køge afdeling indfriede klagerens kredit i Hamburg afdeling i henhold til garantien og debiterede herefter beløbet på klagerens konto -171.
Det erkendes, at det betalte beløb under garantien ikke burde være trukket på konto -171, og beløbet er derfor nu tilbageført til en nyoprettet konto med samme rentevilkår som kreditten i Hamburg afdeling.
Klageren er på ingen måde blevet stillet dårligere ved, at Køge afdeling har overtaget gælden. Gælden vil fortsat blive reguleret efter de samme bestemmelser som hidtil.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klagerens gruppelivsforsikring er pantsat til sikkerhed for klagerens forpligtelser over for indklagede. Det var aftalt, at forsikringspræmien skulle trækkes på konto -171. Da klageren den 19. september 2003 fortsat havde forpligtelser over for indklagede, selv om den hidtidige kredit på 40.000 kr. nu var indfriet, kunne klageren ikke forvente, at indklagede ville frigive pantet i forsikringen. Klageren måtte derfor påregne fortsat at skulle betale forsikringspræmie. Selv om ekspeditionen i Padborg afdeling, herunder annulleringen af VisaDankortet måtte have givet klageren anledning til fejlagtigt at antage, at konto -171 var ophørt, finder Ankenævnet ikke grundlag for at pålægge indklagede at tilbageføre præmiebetalingen.
Efter at indklagedes Køge afdeling har bogført garantibeløbet, som man var forpligtet til at betale til Hamburg afdeling, på en konto med samme rentevilkår som kreditten i Hamburg afdeling, er klageren stillet på samme måde, som hvis kravet mod ham fortsat var gjort gældende af Hamburg afdeling. Der er derfor ikke grundlag for at tage klagen til følge på dette punkt.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.Klagegebyret tilbagebetales klageren.