Krav om nedsættelse af gæld efter salg af ejendom i fri handel med underskud m.v.
| Sagsnummer: | 229/2022 |
| Dato: | 21-04--2023 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Karin Sønderbæk, Andreas Moll Årsnes, Morten Bruun Pedersen og Finn Borgquist. |
| Klageemne: |
Afvisning - klage tidligere behandlet
Udlån - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om nedsættelse af gæld efter salg af ejendom i fri handel med underskud m.v. |
| Indklagede: | Nordea Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om nedsættelse af gæld efter salg af ejendom i fri handel med underskud m.v.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde en konto -229 og en boligskiftkonto -142. Banken opsagde den 20. februar 2017 engagementet med klageren. Gælden på konto -229 og konto -142 udgjorde på daværende tidspunkt i alt 234.534,15 kr.
Klageren har tidligere klaget til Ankenævnet vedrørende denne gæld. Af Ankenævnets afgørelse i sag nr. 69/2017 af 19. december 2017 fremgår blandt andet:
”...
Parternes påstande
Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at banken skal frafalde eller nedsætte gælden på boligskiftkontoen opstået i forbindelse med underskudshandlen.
…
Ankenævnets bemærkninger
I 2006 optog klageren via banken et 30-årigt rentetilpasningslån med en hovedstol på 1.120.000 kr. i Nordea Kredit med 10 års afdragsfrihed. Af en aftale om lånets rentetilpasning fra oktober 2006 fremgik, at lånet var et stående lån indtil den 1. januar 2016, og herefter skulle lånet tilbagebetales som et annuitetslån.
Da klageren ikke kunne leve for det beløb, som han havde til rådighed efter påbegyndelse af betaling af afdrag på realkreditlånet, og da ny afdragsfrihed ifølge det oplyste ikke var en mulighed, satte klageren efter at have drøftet sin økonomiske situation med banken ejendommen til salg.
Ankenævnet finder ikke, at det kan lægges til grund, at banken på utilbørlig måde pressede klageren til at sælge ejendommen via en bestemt ejendomsmægler, som banken samarbejdede med.
Ejendommen blev i juli 2016 solgt for 1.415.000 kr. med overtagelse den 1. september 2016.
Efter gennemførelsen af salget var der en restgæld i banken på 227.334,36 kr., hvoraf 50.995,05 kr. som følge af en fejl i banken blev betalt til klagerens kommune i henhold til et skadesløsbrev.
Banken har under sagens forberedelse tilbudt klageren en løsning, hvorved den stiller ham som om, at gælden til kommunen ikke var blevet indfriet, og at han i stedet havde accepteret at afvikle lånet på de vilkår, som kommunen ville have stillet som en betingelse for at acceptere ejendomshandlen.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken i øvrigt har udvist fejl eller forsømmelser i sagen, og Ankenævnet kan således ikke pålægge banken at frafalde eller nedsætte kravet mod klageren.
Ankenævnet påtager sig ikke at foretage en revisionsmæssig gennemgang af posteringerne på boligskiftkontoen.
Den 20. februar 2017 opsagde banken engagementet med klageren på grund af misligholdelse og anførte, at sagen blev overdraget til inkasso, og at gælden herefter blev forrentet med en rente på for tiden 19,50 % om året.
To medlemmer – Kristian Ingemann Petersen, der i medfør af Ankenævnets vedtægter § 16, stk. 1 er tillagt to stemmer, og John Mosegaard – udtaler:
Vi finder ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte den anførte misligholdelsesrentes størrelse på for tiden 19,50 % om året som urimelig.
To medlemmer - Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn – udtaler:
Vi finder, at den anførte rentesats i lyset af det nuværende renteniveau overstiger det rimelige og bør nedsættes.
Der træffes afgørelse om dette spørgsmål efter stemmeflertallet.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.”
I februar 2019 overgav banken inddrivelsen af kravet til et inkassofirma, L. Banken har fremlagt inkassoskrivelser af henholdsvis 22. februar 2019, 7. maj 2019 og 24. maj 2019 fra L til klageren vedrørende betaling af gælden på både konto -229 og konto -142.
Den 22. marts 2021 indledte skifteretten gældssanering for klageren.
Ved breve af 8. april 2021 anmeldte L på vegne banken et krav på 8.875,03 kr. vedrørende konto -229 og et krav på 393.841,04 kr. vedrørende konto -143 i forbindelse med gældssaneringen.
Den 22. marts 2022 nægtede skifteretten at afsige kendelse om gældssanering for klageren.
Den 18. april 2022 sendte L krævebreve til klageren vedrørende betaling af gælden på konto -142 og konto -229.
Den 27. april 2022 bad klageren om at få tilsendt dokumentation for bankens krav mod ham. L sendte den 15. maj 2022 nye krævebreve til klageren vedlagt en opgørelse af klagerens gæld pr. den 15. maj 2022 på henholdsvis konto -229 og konto -142. Gælden på konto -229 udgjorde pr. den 15. maj 2022 7.275,09 kr. og misligholdelsesrenten udgjorde fra den 1. april 2021 15,75 % om året. Gælden på konto -142 udgjorde pr. den 15. maj 2022 376.010,97 kr., og misligholdelsesrenten udgjorde fra den 1. april 2021 15,75 % om året.
Den 1. juni 2022 sendte L et varsel om overgivelse af gælden vedrørende konto -142 til retslig behandling til klageren.
Banken har oplyst, at klageren den 2. juni 2022 henvendte sig til L og tilbød at betale 227.000 kr. til fuld indfrielse af sin gæld. Klageren oplyste, at han ville arve en stor formue. Samme dag bad L klageren om dokumentation og yderligere økonomiske oplysninger for at kunne tage stilling til tilbuddet. Klageren vendte ikke tilbage med yderligere oplysninger og dokumentation for arven.
Parternes påstande
Den 1. juli 2022 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet, der har forstået klagerens påstand således, at Nordea Danmark skal nedsætte klagerens gæld på boligskiftkonto -142.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken i foråret 2016 valgte at opsige hans engagement.
Han blev herefter bedt om at møde op i sin filial i sommeren 2016, hvor han modstræbende blev præsenteret for et ubekendt dokument et såkaldt ”Boligskifte lån”, som han blev tvunget til at underskrive, idet banken truede ham med, at han ellers ville blive begæret personlig konkurs, og hans ejerbolig ville blive solgt på tvangsauktion. Det var helt uacceptabelt og urimeligt.
Da han protesterede og henviste til muligheden for at fortsætte med afdragsfrie lån i en 3-årig periode, som en bekendt af ham lige havde fået, afviste banken dette. Da han udbad sig betænkningstid og som minimum et 14-dages gennemsyn og drøftelse med en sagkyndig, fordi han ikke havde en chance for at gennemskue, hvad han under tvangsmæssige vilkår skulle underskrive, blev dette blankt afvist. Således blev han presset til under tvang og trusler at afgive en underskrift på et lånedokument, som han den dag i dag ikke har en chance for at gennemskue eller kender omfanget af, og som han fortryder.
Som en David oppe imod Goliat har han ikke haft indsigelsesret og er blot blevet placeret i en offentlig økonomisk gabestok også kaldet Experian eller Ribers nu på sjette år, som ikke engang giver mulighed for at tegne et simpelt telefonabonnement.
Efter knap seks års tavshed fremsatte banken en inkassobegæring på et astronomisk beløb svarende til ca. 400.000 kr. inkl. 19,50 % rente, velvidende at hans forhold som diagnosticeret psykisk syg førtidspensionist ikke giver nogen mulighed for at honorere et beløb i denne størrelsesorden. Det i en tid med historiske høje energipriser og økonomisk inflation.
En rentetilskrivning på 19,50 % er helt uhørt, uacceptabelt og urimeligt set i en tid med nulrenter og endog til tider negativt renteniveau på daværende tidspunkt
De inkassodokumenter med en opgørelse af hans ”boligskiftelån”, som han har modtaget fra L, er ubrugelige. Der er ikke en tydelig, klar gennemgang af, hvornår pengene er blevet brugt, og hvad de er blevet brugt til.
Banken har ikke detaljeret, enkelt og forståeligt redegjort for, hvad indholdet af kravene fra L indeholder.
Banken har ikke på noget tidspunkt været imødekommende og forsøgt at finde en løsning.
Nordea Danmark har anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende over for klageren. Der henvises til Ankenævnets afgørelse i sag nr. 69/2017 af 19. december 2017 (klagerens tidligere klage til Ankenævnet vedrørende samme gæld,)
Banken har iværksat normal rykkerprocedure med efterfølgende inkasso, da klageren var i misligholdelse. Banken gjorde klageren opmærksom på konsekvenserne af ikke at indbetale det skyldige beløb på konto -229 og -142.
Klageren har ikke lidt et erstatningsberettiget tab. Klagerens manglende betaling beror alene på klagerens forhold.
Der foreligger ikke omstændigheder, som kan begrunde, at klageren skal frigøres helt eller delvist fra sin gæld til banken. Det fastholdes, at fordringen mod klageren består, hvorfor klageren er forpligtet til at betale bankens tilgodehavende inkl. renter og omkostninger.
Klageren opfordres til at rette henvendelse til L for at aftale en afvikling af sin gæld.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde en konto -229 og en boligskiftkonto -142. Banken opsagde den 20. februar 2017 engagementet med klageren. Gælden på konto -229 og konto -142 udgjorde på daværende tidspunkt i alt 234.534,15 kr.
Klageren har i 2017 klaget til Ankenævnet vedrørende denne gæld (sag nr. 69/2017). Klageren nedlagde i denne tidligere sag påstand om, at banken skulle frafalde eller nedsætte gælden på boligskiftkontoen opstået i forbindelse med en underskudshandel af hans ejendom. Den 19. december 2017 traf Ankenævnet afgørelse i sagen, hvor klageren ikke fik medhold i klagen.
Den 1. juli 2022 indgav klageren en ny klage til Ankenævnet vedrørende gælden på boligskiftkonto -142. Ankenævnet finder, at den del af klagen, der vedrører gælden på boligskiftkonto -142 i december 2017, blev behandlet ved Ankenævnets afgørelse af 19. december 2017. Ankenævnet finder ikke, at der er grundlag for at genoptage denne sag.
Efter Ankenævnets afgørelse den 19. december 2017 overgav banken i 2019 inddrivelsen af gælden til et inkassofirma, L.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at der i forbindelse med inkassoproceduren foreligger omstændigheder, som kan begrunde, at banken skulle være forpligtet til at nedsætte klagerens gæld til banken.
Ankenævnet kan ikke pålægge banken at acceptere en akkord eller indgå i forhandlinger herom.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.