Indsigelse mod forhøjelse af renten i løbetiden på prioritetslån.
| Sagsnummer: | 27/2017 |
| Dato: | 04-07-2017 |
| Ankenævn: | Eva Hammerum, Jesper Claus Christensen, Kjeld Gosvig-Jensen, Lani Bannach og Anna-Marie Schou Ringive |
| Klageemne: |
Udlån - øvrige spørgsmål
Udlån - rente |
| Ledetekst: | Indsigelse mod forhøjelse af renten i løbetiden på prioritetslån. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører klagerens indsigelse mod forhøjelse af renten i løbetiden på prioritetslån.
Sagens omstændigheder
I februar 2007 optog klageren et Danske Prioritet lån (pantebrevslån) på 840.000 kr. mod pant i hans faste ejendom. Lånet havde en løbetid på 29 år og 11 måneder efter lånets udbetaling. Af pantebrevet fremgik følgende om rente:
”Lånetype, rente og betalingsvilkår
…
Pantebrevet skal forrentes fra udbetalingsdagen med en variabel rente, der svarer til renten på indskudsbeviser (referencerente), som til enhver tid er fastsat af Danmarks Nationalbank. Renten på indskudsbeviser er p.t. på 3,7500 procent om året. Her til kommer et rentetillæg på 1,3000 procentpoint, der er fastsat af kreditor. Det giver en rente på p.t. 5,0500 procent om året.
Rentetillægget er fast, indtil der er gået 10 år fra første termin. Herefter kan kreditor ændre rentetillægget op eller ned i overensstemmelse med kreditors til enhver tid værende ret til at ændre rente, jf. kreditors ”Almindelige forretningsbetingelser – forbrugere”.
…
Renten betales kvartalsvis bagud og betales hver 31. marts, 30. juni, 30. september og 31. december termin. Første rentebetaling er den 30. marts 2007 termin, hvor debitor betaler rente for perioden 14. februar 2007 til den 30. marts 2007. …
…”
Banken har oplyst, at forrentningen af prioritetslånet for så vidt angår den del, som udgøres af renten på indskudsbeviser, løbende er blevet ændret i såvel opad- som nedadgående retning i overensstemmelse med de ændringer, som Danmarks Nationalbank har gennemført. Den seneste ændring fandt sted med virkning fra den 8. januar 2016, hvor indskudsbevisrenten blev ændret til ÷0,65 %. Banken meddelte ændringerne til klageren pr. brev.
Ved et brev til klageren af 23. november 2016 meddelte banken blandt andet, at rentetillægget på lånet med virkning fra den 30. juni 2017 ville blive forhøjet med 2 procentpoint til 3,3 %, således at den årlige rente herefter udgjorde 2,65 %. Af brevet fremgik i øvrigt:
”…
Vi ændrer renten af forretningsmæssige grunde
Det er blevet dyrere at drive bank. Det skyldes især de fortsat høje omkostninger til finansiering og kapital på de internationale markeder. Omkostningerne er påvirket af udviklingen i dansk og europæisk økonomi, som har svært ved at komme op i gear igen. Det giver høje tab og svækker indtjeningen i hele banksektoren, som vi er en del af – og derfor ændrer vi nu generelt rentetillægget med 2,0000 procentpoint.
Du kan læse mere om grundlaget for renteændringen i vores Almindelige forretningsbetingelser – forbrugere, pkt. 6 II B.
…”
Af bankens almindelige forretningsbetingelser – forbrugere, pkt. 6 II B, der var gældende i november 2016, fremgik følgende blandt andet om renteændringer:
”…B. Med en måneds varsel
Banken kan med en måneds varsel sætte de variable rentesatser på indlån ned og sætte de variable rentesatser på udlån op, hvis ændringen skyldes markeds-, indtjenings- eller konkurrencemæssige forhold i ind- og udland, herunder risikomæssige, regulatoriske og omkostningsmæssige forhold. Det kunne f.eks. være:
- øgede omkostninger ved tilvejebringelse af kapital
- øgede solvens-, kapital- eller likviditetskrav
- et generelt øget omkostningsniveau, herunder stigning i bidrag til generelle garantiordninger
- ubalance mellem markedsrenter
- øget kreditrisiko
- øget operationel risiko for banken
- lovændringer, ændringer i retspraksis og myndighedsforanstaltninger
- en mere hensigtsmæssig brug af bankens ressourcer
- ændringer i skatter og afgifter, der har betydning for banken
- forretningsmæssige behov for ændringer i bankens prisfastsættelse og gebyrstruktur uden sammenhæng med udviklingen i det almindelige renteniveau.
...”
I december 2016 gjorde klageren over for banken indsigelse mod renteforhøjelsen.
Ved brev af 12. januar 2017 til klageren fastholdt banken renteforhøjelsen og meddelte, at renteforhøjelsen var berettiget.
Parternes påstande
Den 30. januar 2017 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal frafalde renteforhøjelsen, således at prioritetslånet fortsætter uændret med et rentetillæg på 1,3 procentpoint .
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at renten på lånet består af to dele. Den ene del er en fleksibel rente, der følger Nationalbankens rente på indskudsbeviser. Den anden del er rentetillægget på de 130 basispoint. Nationalbankens rente på indskudsbeviser har over de 10 år udviklet sig meget gunstigt for hans lån, og ligger på nuværende tidspunkt i minus 65 basispoint. Det har givet banken anledning til ”skrue op” for rentetillægget og dermed fratage ham denne fordel.
Det må anses for irrelevant, at banken har anført, at den samlede rente på prioritetslånet stadig vil ligge 10 basispoint under niveauet for, hvad man kan optage et prioritetslån (Danske Prioritet Plus) til i dag.
Rentetillægget er et risikotillæg, som banken beregnede sig, da den ydede lånet. Når lånet har udviklet sig ugunstigt for banken, skal den ikke bare kunne ændre på vilkårene.
Hvis Nationalbanken i stedet havde hævet renten på indskudsbeviser, tvivler han på, at han havde hørt noget fra banken.
Der skal være en god begrundelse for at forhøje rentetillægget, og rentestigningen må ikke være vilkårlig. Bankerne skal ikke kunne lave renteforhøjelser alene for at optimere deres indtjening.
I medierne har man kunnet læse, at der har været rekordoverskud i Danske Bank i de senere år, og at 2016 var det bedste år i bankens 146-årige historie.
Renteforhøjelsen må anses for vilkårlig og er derfor ikke i overensstemmelse med bankens almindelige forretningsbetingelser.
Banken ikke har bevist, at det er blevet dyrere at drive bank, og i givet fald med hvor meget. Det må være et krav, at en eventuel renteforhøjelse følger den udvikling i omkostningsniveauet, som banken har oplevet.
Hertil kommer, at størrelsen af renteforhøjelsen virker ekstrem. Rentetillægget bliver hævet fra 130 basispoint til 330 basispoint, det vil sige en stigning på 200 basispoint. Banken har ikke redegjort for, at den har oplevet en tilsvarende udvikling i sit omkostningsniveau. Hvis banken kunne redegøre for en forøgelse i omkostningsniveauet på eksempelvis 5-10 %, så må en logisk følge heraf være, at renten ikke må stige med mere end 10 % svarende til 13 basispoint.
Danske Bank har anført, at pantebrevet forrentes med en variabel rente. Renten består af såvel renten på indskudsbeviser (referencerente) og et rentetillæg. Rentetillægget er fast, indtil der er gået 10 år fra første termin.
Bankens Almindelige forretningsbetingelser – forbrugere er gældende ved en ændring af rentetillægget.
Forhøjelsen af rentetillægget blev varslet i overensstemmelse med pantebrevets vilkår, herunder bankens almindelige forretningsbetingelser - forbrugere, pkt. 6 II B. Begrundelsen for renteforhøjelsen var forretningsmæssige grunde. Det var blevet dyrere at drive bank, hvilket især skyldtes de fortsat høje omkostninger til finansiering og kapital på de internationale markeder. Der var således ikke tale om en vilkårlig renteændring.
Banken har ikke haft mulighed for at gennemføre en forhøjelse af rentetillægget førend nu på grund af det aftalte vilkår på Danske Prioritet om, at rentetillægget er fast i de første 10 år af lånets løbetid.
Ankenævnets bemærkninger
I februar 2007 optog klageren et Danske Prioritet lån i banken. Lånet blev ved oprettelsen forrentet med en referencerente svarende til Nationalbankens rente på indskudsbeviser med et fast rentetillæg. Det fremgik af pantebrevet, at rentetillægget var fast, indtil der var gået 10 år fra første termin. Herefter kunne banken ændre rentetillægget op eller ned i overensstemmelse med bankens i Almindelige forretningsbetingelser – forbrugere.
Ved et brev til klageren af 23. november 2016 meddelte banken, at rentetillægget på lånet med virkning fra den 30. juni 2017 ville blive forhøjet med 2 procentpoint til 3,3 %, således at den årlige rente herefter udgjorde 2,65 %.
Begrundelsen for renteforhøjelsen var forretningsmæssige grunde, jf. bankens Almindelige forretningsbetingelser – forbrugere, pkt. 6 II B. Banken oplyste, at det var blevet dyrere at drive bank, hvilket især skyldtes de fortsat høje omkostninger til finansiering og kapital på de internationale markeder.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte Danske Banks forhøjelse af rentetillægget.
Ankenævnet finder endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte den oplyste rentesats som urimelig.
Klageren får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.