Spørgsmål om ansvar for salg af aktier. Overførsel af pensionsordninger.
| Sagsnummer: | 216/2005 |
| Dato: | 09-03-2006 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Inge Frölich, Peter Stig Hansen, Lotte Aakjær Jensen, Ole Jørgensen |
| Klageemne: |
Rådgivning - øvrige spørgsmål
Pensionskonti - overførsel |
| Ledetekst: | Spørgsmål om ansvar for salg af aktier. Overførsel af pensionsordninger. |
| Indklagede: | Nordea Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører, om indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med, at klageren i 2003 solgte sine aktier frem for at optage et lån i sin ejendom samt i forbindelse med overførsel af klagerens pensionsordninger.
Sagens omstændigheder.
Klageren har oplyst, at han i 2001 fik udbetalt et erstatningsbeløb på ca. 1,2 mio. kr., som han anvendte til bl.a. indfrielse af gæld og køb af aktier.
I perioden 4. februar - 11. oktober 2002 købte klageren aktier for i alt 97.672 kr. i selskaberne Danske Bank, Nordea Bank, Schouw og Co., DFDS og Chr. Hansen Holding.
Klageren var hos indklagede tilknyttet en bestemt medarbejder, som i december 2002 blev afløst af en anden medarbejder. Denne præsenterede sig som klagerens personlige bankrådgiver ved skrivelse af 6. december 2002. Af skrivelsen fremgår bl.a.:
"… Gennem min kollega har jeg fået et godt indblik i dine økonomiske forhold. Ligesom din tidligere rådgiver har jeg et bagland af specialister inden for bolig, pension, forsikring og investering at trække på, hvis der er brug for det.
Når du næste gang har brug for rådgivning eller blot ønsker at hilse på mig, er du velkommen til at kontakte mig. … Jeg vil også kontakte dig, når jeg mener, der er noget, som har din interesse.
… "
Den 20. januar 2003 blev klagerens kredit hos indklagede forhøjet med 20.000 kr.
I perioden 4. april - 12. maj 2003 blev klagerens aktier solgt for i alt 110.990 kr.
Den 18. august 2003 blev klagerens kredit forhøjet med yderligere 20.000 kr.
I januar 2004 blev klageren folkepensionist.
I begyndelsen af 2004 blev to eksisterende Nykredit-lån med rentetilpasning i klagerens ejendom omlagt til et fastforrentet 5% obligationslån med afdragsfrihed i Nordea Kredit. Ejendommen blev i den forbindelse af en Danbolig-ejendomsmægler vurderet til 2,2 mio. kr. Endvidere ydede indklagede en nedsparingskredit på 155.000 kr. med sikkerhed i et ejerpantebrev i ejendommen.
I november 2004 blev det aftalt at overføre klagerens kapitalpensioner i henholdsvis indklagede, Skandia og Danica til en livrente i Nordea Liv og Pension, som indklagede er koncernforbundet med. Der blev udarbejdet et tilbud på livrenten med ikrafttrædelsesdato den 1. marts 2005 og første udbetaling den 1. april 2005.
Det viste sig, at det kostede et gebyr på 1.000 kr., hvis kapitalpensionen i Danica skulle overføres før den 28. februar 2005. Det blev derfor aftalt, at overførslen skulle udskydes til denne dato.
Første udbetaling fra livrenten i Nordea Liv og Pension skete den 2. maj 2005.
Klageren fremsatte et erstatningskrav, som blev afslået af indklagede.
Parternes påstande.
Den 9. august 2005 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede ikke har ydet den rådgivning, som han havde krav på, og at han som følge heraf er blevet påført tab, som indklagede bør erstatte.
Han fik behov for kontante midler, fordi han ville hjælpe sin datter med at blive etableret i en lejlighed i Sverige. Han fik forhøjet kassekreditten først med 20.000 kr. og derefter op til 80.000 kr., hvorefter indklagede ønskede sikkerhed i ejendommen. Han så sig derfor nødsaget til at sælge sine aktier. Indklagede burde have rådgivet ham til i stedet at optage et lån i ejendommen, som havde en stor friværdi. Salget af aktierne har medført et stort økonomisk tab, idet kursen steg kolossalt efter salget.
Indklagede overholdt ikke det løfte om rådgivning, som han fik ved skrivelsen af 6. december 2002. Han blev således bl.a. ikke rådgivet om omlægning af lån.
Han gjorde erstatningskravet gældende over for indklagede under et møde den 5. januar 2005, hvor indklagede forlangte en ny vurdering af ejendommen. Ejendommen blev nu vurderet til 2,5 mio. kr. Han gjorde indsigelse imod vurderingen, men blev henvist til indklagede, der imidlertid nu blandede sig i, hvad han ville bruge sine penge til. Han udnyttede derfor ikke den forhøjede vurdering.
Ved henvendelse til to andre kreditselskaber fik han ejendommen vurderet til henholdsvis 3 mio. kr. og 3,3 mio. kr.
Indklagede har uberettiget tilbageholdt hans pensionsmidler. På indklagedes anbefaling blev overførslen fra Danica udskudt til den 28. februar 2005 med henblik på at spare gebyret på 1.000 kr. Indklagede overførte imidlertid først pensionsmidlerne den 31. marts 2005, hvilket medførte, at han ikke kunne få sin livrente udbetalt før den 2. maj 2005. Ifølge ToldSkat var midlerne overført til Nordea Liv og Pension den 28. februar 2005. Han ringede tre gange til Nordea Liv og Pension, som imidlertid oplyste, at man ikke havde fået pengene overført fra indklagede. Det var ubehageligt for ham, at udbetalingen fra livrenten blev forsinket.
Indklagede har anført, at man er uden ansvar for det tab, som klageren måtte have lidt som følge af aktiesalgene.
Salgene skete efter ordre fra klageren. Der var tale om rene ekspeditioner uden anledning til at yde rådgivning. Klageren oplyste ikke, at salgene var begrundet i et likviditetsbehov. Man havde derfor ikke de nødvendige forudsætninger for at tilbyde klageren alternativ likviditet.
Klageren oplyste først om sin økonomiske hjælp til datteren i forbindelse med forhøjelsen af kreditten den 18. august 2003. Klageren fik bevilget den kredit, som han ønskede, og nævnte ikke aktiesalgene 4-5 måneder tidligere. Klageren nævnte heller ikke aktiesalgene på de møder, der efterfølgende blev afholdt.
Det blev aftalt med klageren, at overførslen fra Danica skulle udskydes til efter den 28. februar 2005 med henblik på at spare gebyret på 1.000 kr. Dette betød samtidig, at ikrafttrædelsesdatoen måtte udskydes til den 1. april 2005 med udbetaling den 1. maj 2005, da der var lidt mere end 14 dages ekspeditionstid i forbindelse med opgørelse af kapitalpensionen. Nordea Liv og Pension skulle have beløbet senest den 15. i en måned for at kunne begynde udbetalingen i den efterfølgende måned. Klageren blev orienteret herom pr. telefon og protesterede ikke over udsættelsen.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klageren traf i foråret 2003 selv beslutning om at sælge sine aktier, og der er ikke grundlag for at fastslå, at indklagede i forbindelse med aktiesalgene havde anledning til at rådgive klageren om alternative muligheder for at opfylde klagerens behov for kontante midler. Ankenævnet finder herefter, at klageren selv bærer ansvaret for, at han ikke fik del i den værdistigning på de solgte aktier, der efterfølgende indtrådte.
Det er uklart, om klageren accepterede, at udbetalingerne fra livrenten blev udskudt en måned. Det er imidlertid ikke godtgjort, at klageren har lidt noget tab ved, at udbetalingerne fra livrenten begyndte en måned senere end anført i det oprindelige tilbud på livrenten, og der er allerede som følge heraf ikke grundlag for at pålægge indklagede at yde erstatning.
Som følge af det anførte, og idet klageren ikke har godtgjort øvrige omstændigheder, der kan medføre erstatningspligt for indklagede,
Klagen tages ikke til følge.