| Sagsnummer: | 190/2022 |
| Dato: | 15-02-2023 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Karin Duerlund, Mette Lindekvist Højsgaard, Tina Thygesen og Poul Erik Jensen. |
| Klageemne: | Værdipapirer - skatteforhold Værdipapirer - køb, salg, rådgivning Rådgivning - skatteforhold Rådgivning - pensionsforhold |
| Ledetekst: | Spørgsmål om erstatning grundet nedsættelse af pensionstillæg samt beskatning af fortjeneste ved salg af investeringsbeviser |
| Indklagede: | Nordea Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om erstatning grundet nedsættelse af pensionstillæg samt beskatning af fortjeneste ved salg af investeringsbeviser.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark.
Den 6. september 2021 afholdt klageren og banken på bankens foranledning et telefonmøde, hvor de drøftede klagerens investeringer.
Klageren havde inden mødet placeret sine midler på sammenlagt 675.518 kr. i Nordea Invest Basis 2, hvilket var en investering med lav risiko, da den indeholdt ca. 70 % obligationer og ca. 30 % aktier.
Banken har oplyst, at banken på baggrund af klagerens oplysninger om risikovillighed, tidshorisont for investeringen og andre relevante forhold anbefalede klageren at placere sine investeringer i Nordea Invest Basis 3, hvilket var en investering med en højere risiko, da den indeholdt ca. 50 % obligationer og ca. 50 % aktier.
Banken har fremlagt et uddrag af telefonsamtalen mellem banken og klageren, hvoraf det blandt andet fremgik:
”…
06.00 [Bankrådgiver]: Og der kan du det er din bebeholdning af Nordea Invest Basis 2 som har en kursværdi på ca. 675.000 kr. p.t., og der kan du se at der står noget med grønt her 86.959, det er den gevinst du har fået siden du har købt dem.
…
11.53 [Bankrådgiver]: Næste spørgsmål, hvor afhængig er du af pengene fra din investering, altså, der er 3 svarmuligheder som du kan se, jeg er eller vil blive afhængig af denne investering og kan ikke udsætte udbetalingen, eller vil blive delvist afhængig og kan udsætte udbetalingen et par år eller jeg er ikke afhængig af denne investering og kan udsætte alle udbetalinger til senere hvis det er nødvendigt.
12.15 [Klageren]: Det må være den sidste.
12.22 [Klageren]: Jeg plejer jo gerne at modtage ca. 20.000 men den snød mig her sidste år men ellers har det gerne være omkring de 20, dem geninvesterer jeg ikke, dem bruger jeg bare til tjant og fjas.
…
21.24 [Klageren]: nu kom det, er det basis 2?
21.37 [Bankrådgiver]: Ja Basis 2 det er den du har og den der egentlig svarer til din vurderede risikoprofil det er den hvor der ligger 50% i aktier og det svarer til den hedder 3
21.58 [Klageren]: Ja men er godt nok så
22.01 [Bankrådgiver]: Men tænker du at du vil ændre på det? eller er du fuldt ud tilfreds med den du har
22.10 [Klageren]: nej vi kan godt prøve den med 50/50
…”
Banken har anført, at den optog telefonsamtalen i overensstemmelse med pkt. 1.3 i dens politik om databehandling, hvoraf det fremgik:
”1.3 Optagelse af telefonsamtaler og TV-overvågning
For at sikre dokumentation for aftaler og korrekt betjening optager vi telefonsamtaler. Vi optager i øvrigt telefonsamtaler, der kan føre eller fører til transaktioner om værdipapirer mv.”
Samme dag efter mødet sendte banken klagerens nye investeringsplan til klageren. Det fremgik af investeringsplanen, at klagerens investeringsprofil fremadrettet ville være ”Lang horisont”, ”Balanceret”, som var kendetegnet ved, at man accepterede udsving i værdien af investeringen i kortere perioder, mod at man fik et højere afkast og en stabil forøgelse af formuen over tid.
Det fremgik af klagerens forskuds- og årsopgørelsesoplysninger for 2021, at banken den 6. september 2021 havde foretaget et salg af 3.984 stk. IFNI Basis 2 KL 1 beviser svarende til en bruttoafregning på 675.487 kr., og at klageren som følge heraf i 2021 havde en kapitalindkomstsgevinst på beviser i minimumsbeskattede obligationsinvesterende investeringsforeninger på 86.144 kr.
I foråret 2022 modtog klageren en besked om, at han skulle betale skat af en ikke-realiseret gevinst på investeringsbeviser på i alt 86.144 kr. Den 8. marts 2022 orienterede klageren banken om dette og meddelte banken, at den havde givet ham dårlig rådgivning ved ikke at oplyse ham om denne konsekvens i forbindelse med omlægningen af 6. september 2021. Banken svarede samme dag:
”Der skal jo altid betales skat når vi tjener penge, det er jo mere et spørgsmål om hvornår den skal betales, men du har ret det burde jeg have fortalt dig”.
Den 9. marts 2022 anmodede klageren banken om at sende ham en oversigt over og udregning på, hvordan fortjenesten var fremkommet. Banken svarede samme dag, at det ikke var banken, der beregnede fortjenesten men SKAT, da banken alene indberettede købene og salgene af værdipapirerne. Banken vejledte klageren om, at han kunne finde handelsnotaerne på sin investeringsside. Klageren anførte, at banken havde givet ham en dårlig forklaring og dårlig rådgivning, og at det var uigennemskueligt, hvor beløbene stammede fra.
Den 28. marts 2022 skrev banken til klageren, at omlægningen af 6. september 2021 medførte, at hans kapitalindkomst for 2021 blev forhøjet med 86.144 kr., hvilket ved en bundskat på 37 % betød, at han skulle betale i alt 31.873 kr. i skat af gevinsten. Da han havde fået realiseret kursgevinsten i et år, medførte omlægningen også, at ville modtage 25.843 kr. mindre i pensionstillæg, hvilket svarede til 30 % af 86.144 kr. Dette beløb ville efter 37 % i skat være 19.382,25 kr. Banken anførte, at da der altid ville være skattebetaling på kursgevinster, uanset hvornår de blev realiseret, kunne de ikke dække klagerens skattebetaling. Banken tilbød klageren 19.382,25 kr. i kompensation til fuld og endelig afgørelse af sagen, da den havde forsømt at orientere klageren om, at omlægningen ville udløse en skattebetaling af denne størrelse, og at dette ville påvirke hans pensionstillæg. Klageren afviste samme dag bankens tilbud og krævede i stedet fuld kompensation svarende til i alt 57.716 kr.
Den 4. maj 2022 svarede banken, at den fastholdt sit tilbud om at betale klageren en kompensation på 19.382,25 kr. Banken anførte, at klagerens skattebetaling ikke udgjorde et tab, da han alligevel skulle betale skatten på et andet tidspunkt, også når klageren realiserede gevinsten i mindre portioner af 30-40.000 kr., som klageren havde anført.
Klageren har oplyst, at banken har godtgjort ham et beløb på 19.382,25 kr.
Parternes påstande
Den 18. maj 2022 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark, filial af Nordea Bank Abp, Finland skal betale ham yderligere 38.336,75 kr.
Nordea Danmark, filial af Nordea Bank Abp, Finland har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at banken kontaktede ham vedrørende omlægningen af hans investeringer. Banken havde i forbindelse hermed ikke oplyst ham, hvilke skattemæssige konsekvenser omlægningen havde, og banken har indrømmet, at den ikke informerede ham om de skattemæssige konsekvenser. Ifølge bankens uddrag af telefonsamtalen af 6. september 2022 blev det henkastet nævnt, at der var en gevinst, men han huskede det ikke, da der blev sagt så meget. Hvis det rent faktisk blev nævnt, burde banken have rådgivet ham tydeligere om de skattemæssige konsekvenser heraf.
Han var aldrig gået med til en omlægning, hvis han var blevet informeret om de skattemæssige konsekvenser. Banken var forpligtet til at oplyse ham om alt angående hans investeringer, men forsømte dette. Han havde tidligere en stor tiltro til sin bank, men har det ikke længere.
Han fik et skattesmæk på 31.873 kr. for en gevinst på 86.144 kr. af et fiktivt salg af investeringsbeviser. Han mistede herudover 25.843 kr. i pensionstillæg, som banken delvist godtgjorde ved betaling af 19.382,25 kr., men som banken fortsat mangler at godtgøre ham 6.460,75 kr. for. Banken skal kompensere ham for skattesmækket, da han ikke bad banken om at sælge noget som helst. Det stod ham ikke klart, at han skulle beskattes ved omlægningen. Det var uklart for ham, hvordan det skulle have stået ham klart, når den oplysning var blevet forholdt ham af banken.
Hans plan var at sælge for 30-40.000 kr. ad gangen, så der ikke var noget skattemæssigt, og han havde ikke regnet med at skulle betale 31.873 kr. på én gang uden at få nogle penge i hånden. Salget var fiktivt, og han fik intet ud af det og blev herudover straffet med manglende pensionstillæg. Alt sammen på grund af bankens inkompetence.
Alle han havde været i kontakt med fra banken var inhabile og sammenspiste, hvorfor resultatet af hans dialog med banken af den grund blev i hans disfavør.
Han havde ikke givet tilladelse til, at samtalen mellem ham og banken måtte optages. Dette var dybt ulovligt og strafbart.
Nordea Danmark, filial af Nordea Bank Abp, Finland har anført, at den beklager, at den ikke overfor klageren nævnte, at omlægningen kunne påvirke hans pensionstillæg, og at klageren finder, at den ikke agerede godt nok ved ikke at nævne, at omlægningen udløste en beskatning af den allerede opnåede gevinst.
Et afkast skal beskattes ved salg, og det skete også i dette tilfælde. Det burde have stået klageren klart, at en omlægning ikke kunne ske uden salg af den eksisterende investering og dermed en beskatning af afkastet. Banken havde i forbindelse med samtalen den 6. september 2022 oplyst klageren om, at der var et positivt afkast på ca. 87.000 kr. Klageren ville derfor uanset hændelsesforløbet være blevet beskattet af beløbet på et senere tidspunkt ved omlægning eller salg. Beskatningen er derfor alene blevet fremrykket. Han led derved ikke et tab ved beskatningen af afkastet.
Telefonsamtalen af 6. september 2021 blev optaget i overensstemmelse med bankens ”Politik om databehandling”, punkt 1.3.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nordea Danmark.
Klageren havde investeringsmidler på sammenlagt 675.518 kr. i investeringsløsningen Nordea Invest Basis 2 med lav risiko (ca. 70 % obligationer og ca. 30 % aktier).
Den 6. september 2021 afholdt klageren og banken på bankens foranledning et telefonmøde, hvor de drøftede klagerens investeringer. På baggrund af klagerens oplysninger om risikovillighed, tidshorisont for investeringen og andre relevante forhold anbefalede banken klageren at placere hans investeringer i Nordea Invest Basis 3 med en højere risiko (ca. 50 % obligationer og ca. 50 % aktier). Klageren accepterede samme dag omlægningen til Nordea Invest Basis 3.
I foråret 2022 konstaterede klageren, at hans kapitalindkomst for 2021 blev forhøjet med 86.144 kr., hvilket ved en bundskat på 37 % betød, at han skulle betale i alt 31.873 kr. i skat af gevinsten. Da han havde fået realiseret kursgevinsten i et år, medførte dette, at han ville modtage 25.843 kr. mindre i pensionstillæg i 2021.
Klageren gjorde indsigelse til banken og fremsatte krav om tilbagebetaling af i alt 57.716 kr. svarende til 25.843 kr. for mistet pensionstillæg og 31.873 kr. for beskatning af gevinsten.
Det må på baggrund af uddraget af telefonsamtalen af 6. september 2021 og bankens besked til klageren af 8. marts 2022 lægges til grund, at banken i forbindelse med rådgivningen om omlægningen ikke rådgav klageren om, at omlægningen ville udløse en beskatning af afkastet og medføre, at klageren ville modtage mindre i pensionstillæg. Ankenævnet finder, at banken burde have rådgivet klageren om de nævnte konsekvenser af omlægningen, så han selv kunne vurdere, om han ønskede at beholde sine investeringsbeviser eller sælge dem.
Banken imødekom delvist klagerens krav og betalte klageren 19.382,25 kr. vedrørende mistet pensionstillæg.
Ankenævnet finder ikke, at klageren har krav på yderligere betaling for mistet pensionstillæg. Ankenævnet bemærker herved, at klageren også skulle have betalt skat af pensionstillægget på 25.843 kr., hvis hans investering ikke var blevet omlagt.
For så vidt angår skattebetalingen på 31.873 kr., har klageren anført, at han i stedet for omlægningen ville have solgt beviser for 30-40.000 kr. om året. Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at klageren har lidt et tab, da klageren også ved et successivt salg ville være blevet opkrævet en tilsvarende skat, når han ved salget af beviserne blev beskattet som kapitalindkomst af den realiserede gevinst.
Ankenævnet finder herefter ikke, at klageren har dokumenteret, at han har lidt et erstatningsberettiget tab, der overstiger det af banken allerede betalte beløb på 19.382,25 kr.
Klageren får derfor ikke medhold i denne del af klagen.
For så vidt angår spørgsmål om lovligheden af bankens optagelse af parternes samtale finder Ankenævnet, at spørgsmål om bankens overholdelse af databeskyttelsesloven og persondataforordningen og eventuelle sanktioner som følge heraf hører under Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Ankenævnet kan ikke behandle denne del af klagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 4.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i kravet om erstatning.
Ankenævnet kan ikke behandle spørgsmålet om lovligheden af bankens optagelse af parternes samtale.