Frist for opsigelse af lån.
| Sagsnummer: | 9805085/1999 |
| Dato: | 12-02-1999 |
| Ankenævn: | Hugo Wendler Pedersen, Daniel Noe harboe, Bent Olufsen, Nils Guttenberg, Leif Mogensen |
| Klageemne: |
Opsigelse - frist
Opsigelse - af lån Indfrielse - beløb |
| Ledetekst: | Frist for opsigelse af lån. |
| Indklagede: | Nykredit Realkredit A/S |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Realkreditinstitutter |
Klageren havde i sin ejendom et lån til det indklagede realkreditinstitut. Af det for lånet udstedte pantebrev fremgik det, at pariindfrielse af lånet kunne ske ved opsigelse med 6 måneders varsel til en udbetalingstermin for obligationer. Klageren opsagde den 29. april 1998 lånet til instituttet og meddelte samme dato instituttet, at indfrielsesbeløbet samme dag var indsat på instituttets girokonto. Instituttet fremsendte den 30. april 1998 en bekræftelse til klageren på opsigelse af lånet pr. 1. januar 1999. Under henvisning til en telefonsamtale bad instituttet den 14. maj 1998 klageren om at bekræfte, at opsigelsen pr. 1. januar 1999 blev trukket tilbage, og at lånet skulle fortsætte som hidtil. Instituttet oplyste, at checken for indfrielsesbeløbet ville blive returneret. Instituttet beklagede samtidig, at det var oplyst, at lånet kunne opsiges pr. 30. april 1998 til den 1. juli 1998. Instituttet returnerede den 15. maj 1998 indfrielsesbeløbet.
Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle anerkende, at lånet pr. 30. april 1998 kunne indfries med 40.179 kr., og at instituttet skulle tilbagebetale efterfølgende terminsindbetalinger vedrørende lånet, samt at instituttet derudover skulle godtgøre ham rente- og pengeinstitutomkostninger i forbindelse med deponering af indfrielsesbeløbet. Instituttet påstod frifindelse.
Nævnet lagde til grund, at klageren ved sine henvendelser til instituttet fejlagtigt havde fået oplyst, at lånet kunne opsiges den 30. april 1998 til indfrielse allerede den 30. juni 1998. Instituttet fremsendte imidlertid den 30. april 1998 en opsigelsesbekræftelse med det rette opsigelsesvarsel til klageren, således som dette opsigelsesvarsel fremgik af pantebrevet, hvis vilkår klageren havde accepteret ved sin underskrift på pantebrevet. Nævnet fandt som følge af det anførte, at klageren uanset det passerede ved henvendelserne til instituttet ikke kunne gøre krav på et kortere opsigelsesvarsel end fastsat i pantebrevet, og Nævnet frifandt derfor realkreditinstituttet.