Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse mod spærring af betalingskort i forbindelse med overførsel af engagement til andet pengeinstitut.

Sagsnummer: 669/2025
Dato: 20-04-2026
Ankenævn: Kristian Korfits Nielsen, Christina Bryanth Konge, Signe Kjørup Carlsson, Morten Bruun Pedersen og Martin Hare Hansen
Klageemne: Overførsel - almindelige konti
Ledetekst: Indsigelse mod spærring af betalingskort i forbindelse med overførsel af engagement til andet pengeinstitut.
Indklagede: Middelfart Sparekasse
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod spærring af betalingskort i forbindelse med overførsel af engagement til andet pengeinstitut.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Middelfart Sparekasse, hvor hun blandt andet havde konti og et MasterCard Debet.

Klageren blev kunde i pengeinstitut P og anmodede pengeinstituttet om en overførsel af hendes engagement fra sparekassen pr. 20. januar 2026. I den forbindelse udfyldte klageren pengeinstitut P’s blanket, hvoraf fremgår blandt andet:

Anmodning om overførsel af mit engagement fra Middelfart Sparekasse til [pengeinstitut P].

Jeg beder hermed [pengeinstitut P] om at få nævnte konti opgjort med renter til opgørelsesdagen, overføre eventuelle nævnte depoter, og behandle anmodningen som beskrevet nedenfor. Eventuelle pensionskonti skal overføres i henhold til PBL§41.

Kontotype

Fra Regnr

Fra Kontonr

Saldo i DKK

Overføres. til kontonr

Dato

Konto

[-5]

[-084]

0,00

[-616]

20-01-2026

Konto

[-5]

[-413]

0,00

[-616]

20-01-2026

Konto

[-5]

[-426]

0,00

[-616]

20-01-2026

…”

Sparekassen har oplyst, at sparekassen den 12. december 2025 modtog en elektronisk overførselsanmodning fra pengeinstitut P via E-engagement. Ved klagerens løn- og budgetkonto fremgik “ønsket ovf. dato 20.01.2026”.

Den 12. december 2025 spærrede sparekassen klagerens MasterCard Debet.

Samme dag kontaktede klageren sparekassen og fremsatte indsigelse mod spærringen af hendes kort.

Sparekassen har oplyst, at klageren under samtalen bekræftede, at hun havde modtaget et nyt betalingskort fra pengeinstitut P. Da klageren endnu ikke havde indestående på sin nye konto, oplyste sparekassen, at klageren fortsat havde adgang til netbank i sparekassen, og foreslog, at klageren overførte et beløb til den nye konto, således at det nye kort kunne tages i brug.

Af transaktionsoplysninger for klagerens konto -616 i pengeinstitut P fremgår, at der den 12. december 2025 blev bogført 53,51 kr., 10.000 kr. og 858,95 kr. på kontoen.

Ved e-mail af 12. december 2025 til sparekassen klagede klageren over spærringen af sit betalingskort i forbindelse med pengeinstitutskiftet. Af klagen fremgår blandt andet:

”Spærringen medførte, at jeg stod uden adgang til mit betalingskort og dermed uden mulighed for at disponere over egne midler. Som følge heraf så jeg mig samme dag nødsaget til selv at foretage straks-overførsel af den indestående saldo til [pengeinstitut P] for at kunne håndtere mine daglige betalinger. Denne overførsel skete som følge af situationen og ikke som accept af spærringen.

Hvad jeg anmoder om

Jeg anmoder derfor om:

1. En skriftlig redegørelse for den konkrete begrundelse for spærringen af mit betalingskort

2. Oplysning om den hjemmel, banken mener at have haft til at spærre betalingskortet før den aftalte overførselsdato 20/01/2026

3. En vurdering af, om bankens håndtering er i overensstemmelse med gældende regler og god skik

…”

Ved e-mail af 17. december 2025 afviste sparekassen klagen og oplyste følgende:

”Når man skifter bank, gælder der særlige regler for, hvordan flytningen skal foregå. Ifølge Bekendtgørelse om flytning af betalingskonti og betalingsordrer § 5 skal flytningen ske hurtigt og uden afbrydelser. Derudover fremgår det af § 5, stk. 2, at den modtagende bank skal sikre, at du har adgang til dine betalingsinstrumenter – for eksempel et nyt betalingskort – allerede fra det tidspunkt, hvor flytningen starter. Formålet er at sikre, at du kan fortsætte med at bruge dine betalingstjenester uden afbrydelser.

Det betyder, at din nye bank skal have sendt dig et nyt betalingskort, inden overførslen går i gang, så du kan bruge det med det samme.

Vi har undersøgt din sag og talt med de relevante kollegaer. Det er normal procedure, at det gamle kort bliver spærret, når vi modtager en anmodning om overførsel, så kontoen kan flyttes hurtigst muligt. Den dato, der står i anmodningen – i dit tilfælde den 20. januar 2026 – er den seneste dato, hvor Sparekassen skal have overført dit engagement til din nye bank.

Vi har behandlet din overførselsanmodning så hurtigt som muligt, og i den forbindelse bliver kortet spærret. Ifølge lovgivningen er det din nye bank, der skal sørge for, at du har fået et nyt kort, jf. Bekendtgørelse om flytning af betalingskonti og betalingsordrer § 5, stk. 2.

Det er således Sparekassens vurdering, at sagen er håndteret korrekt.

Sparekassen har fremlagt en udskrift med overskriften Skema for tidsfrister. Af udskriften fremgår blandt andet:

”Alle kort, tilhørende konti i overførselsanmodning, spærres ved modtagelsen af overførselsanmodningen, dog senest inden for 2 dage.”

Parternes påstande

Den 19. december 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Middelfart Sparekasse skal anerkende at have handlet i strid med gældende regler og god skik ved at spærre hendes betalingskort før den aftalte overførselsdato samt anerkende, at sparekassens håndtering af sagen ikke var korrekt.

Middelfart Sparekasse har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at hun underskrev en bankskiftefuldmagt via pengeinstitut P med angivet overførselsdato 20. januar 2026. Indtil denne dato havde hendes betalingskonti og tilknyttede betalingskort fungeret normalt. Hun har ingen gæld, ingen overtræk og har aldrig misligholdt sit engagement i sparekassen.

Den 12. december 2025 blev hendes betalingskort spærret uden forudgående varsel.

Hun kontaktede samme dag sparekassen telefonisk for at få kortet genåbnet. Hun fik oplyst, at sparekassen mente at have ret til at spærre kortet, fordi hun frivilligt havde valgt at skifte bank, og at spærringen skete som led i forberedelsen af overflytningen for at undgå samtidige træk.

Spærringen medførte, at hun stod uden adgang til sit betalingskort og dermed uden mulighed for at disponere over sine midler. Som følge heraf så hun sig samme dag nødsaget til at foretage en straksoverførsel af den indestående saldo for at kunne håndtere sine daglige betalinger.

Spærringen af hendes betalingskort før den aftalte overførselsdato var ikke i overensstemmelse med den underskrevne bankskiftefuldmagt, formålet med bekendtgørelse om flytning af betalingskonti eller god skik for finansielle virksomheder.

Bekendtgørelsens § 5, stk. 2, fastslår, at den modtagende bank skal sikre, at kunden har adgang til betalingsinstrumenter, så der ikke opstår afbrydelser i brugen af betalingstjenester. Bestemmelsen giver ikke hjemmel til, at den afgivende bank kan spærre et eksisterende betalingskort før den aftalte overførselsdato, når der ikke foreligger misligholdelse eller andre saglige grunde.

I hendes tilfælde opstod der netop en afbrydelse i hendes adgang til betalingstjenester, idet hun stod uden adgang til sit betalingskort og dermed reelt uden adgang til sine midler. At hun fortsat kunne tilgå netbank ændrer ikke ved, at hendes mulighed for at foretage almindelige daglige betalinger blev afbrudt. Spærringen skete desuden en fredag, hvilket forøgede risikoen for, at hun stod uden adgang hen over weekenden. Reglerne om bankskifte må have til formål at sikre kontinuitet for forbrugeren. I hendes situation blev resultatet det modsatte.

At sparekassen henviser til “normal procedure” kan ikke erstatte manglende lovhjemmel eller tilsidesætte den aftalte overførselsdato.

Sparekassen har ikke påvist en konkret bestemmelse i lovgivningen eller i den underskrevne overførselsanmodning, der giver adgang til at spærre et betalingskort straks ved modtagelse af anmodningen. Den 20. januar 2026 fremgik som den relevante dato i anmodningen. Der fremgik ingen oplysninger om, at hendes betalingskort ville blive spærret umiddelbart ved modtagelsen – og hun blev heller ikke orienteret herom på forhånd.

I forhold til straksoverførslen fremstiller sparekassen forløbet som en løsningsorienteret dialog. Hun oplevede situationen anderledes. Hun blev oplyst om, at hun kunne “prøve at se”, om hun fortsat kunne overføre midler. På dette tidspunkt var hendes betalingskort spærret, og hun havde ikke reel adgang til sine penge via kort. Straksoverførslen blev derfor foretaget som en nødvendig konsekvens af spærringen – ikke som en frivillig eller aftalt løsning. Overførslen kan ikke anses som accept af spærringen.

Sparekassen henviser til sektorpraksis og interne procedurer mellem pengeinstitutter. Intern branchepraksis kan imidlertid ikke i sig selv udgøre hjemmel til at foretage indgreb over for en forbruger, hvis denne praksis ikke klart fremgår af lovgivning eller den konkrete aftale. Forbrugerbeskyttende regler og hensynet til kontinuitet for kunden må have forrang frem for administrative procedurer mellem institutter. Det afgørende må være, om der foreligger klar hjemmel, og om fremgangsmåden er proportional og forenelig med formålet med reglerne om bankskifte.

Ankenævnet bør tage stilling til, om sparekassens fremgangsmåde er forenelig med formålet med reglerne om bankskifte, proportionalitetsprincippet og god skik for finansielle virksomheder.

Middelfart Sparekasse har blandt andet anført, at sagen angår den procedure, der gælder, når et modtagende pengeinstitut fremsender en overførselsanmodning til det afgivende pengeinstitut. Proceduren omfatter blandt andet spærring af betalingskort tilknyttet konti omfattet af overførselsanmodningen.

Overførslen reguleres af bekendtgørelse om flytning af betalingskonti eller betalingsordrer, særligt §§ 3-5. Reglerne suppleres af sektorpraksis og procedurer mellem pengeinstitutterne.

Det følger af faste procedurer, at kort tilknyttet en konto omfattet af en overførselsanmodning skal spærres ved modtagelsen af anmodningen – dog senest inden to dage.

Klagerens underskrevne overførselsanmodning angiver, at senest på ovenfor nævnte dato skal sparekassen ikke længere acceptere direkte debiteringer og indgående transaktioner og oplyse betalingsmodtageren om grunden til, at transaktionen ikke accepteres. Herudover skal sparekassen annullere faste overførsler og lukke betalingskontoen og overføre en eventuel positiv saldo. Endvidere fremgår, at hvis sparekassen ikke kan gennemføre endelig lukning af betalingskonto og andre opgaver senest på ovennævnte dato, vil dette blive gennemført hurtigst muligt herefter. Den dato, der refereres til, er den 20. januar 2026.

Behandlingen af klagerens overførselsanmodning er sket i fuld overensstemmelse med bekendtgørelse om flytning af betalingskonti eller betalingsordrer, herunder §§ 3, 4 og 5, samt de procedurer, der følger af gældende sektoraftaler.

Efter bekendtgørelsens § 3, stk. 2, iværksættes en overførsel af betalingskonti af det modtagende pengeinstitut på baggrund af forbrugerens samtykke. Sparekassen modtog en sådan anmodning den 12. december 2025 og var derfor forpligtet til straks at påbegynde processen.

Den dato, som fremgår af overførselsanmodningen – 20. januar 2026 – er efter § 4, stk. 1, nr. 4, en seneste-dato, dvs. den dato, hvor opgaverne senest skal være gennemført. Datoen angiver ikke, hvornår behandlingen tidligst må iværksættes. Klagerens opfattelse heraf beror derfor på en misforståelse.

Efter § 5, stk. 1, nr. 2 og nr. 3, skal det afgivende pengeinstitut ophøre med at acceptere direkte debiteringer og annullere stående ordrer senest fra den dato, der er anført i anmodningen, og opgaverne kan iværksættes umiddelbart efter modtagelsen. I sektorpraksis er det en fast procedure, at betalingskort tilknyttet konti omfattet af en overførselsanmodning spærres ved modtagelsen af anmodningen – dog senest inden to dage. Spærringen af klagerens kort den 12. december 2025 fulgte derfor en fast og anerkendt brancheprocedure.

Det modtagende pengeinstitut har efter § 5, stk. 2 pligt til at sikre, at klageren har adgang til funktionelle betalingsinstrumenter under flytningen, således at der ikke opstår afbrydelser for forbrugeren. Det ligger således uden for sparekassens kompetenceområde at sikre udstedelse eller aktivering af klagerens nye betalingskort.

Da klageren kontaktede sparekassen vedrørende spærringen, orienterede sparekassen om processen og om betydningen af datoen i anmodningen. Sparekassen vejledte samtidig klageren om fortsat adgang til netbanken og oplyste om muligheden for straks at overføre midler til kontoen i det nye pengeinstitut, så det nye kort kunne anvendes. Sparekassen agerede dermed både korrekt og løsningsorienteret.

Alle handlinger er foretaget korrekt, rettidigt og i overensstemmelse med både lovgivning og sektoraftaler.

Hele behandlingen af klagerens overførselsanmodning er sket i overensstemmelse med gældende regler og de procedurer, som pengeinstitutterne er forpligtet til at følge. Sparekassen har på intet tidspunkt fraveget hverken lovgivning eller sektorpraksis, og der er heller ikke sket fejl i håndteringen af klagerens engagement.

Det kan ikke medføre ansvar for sparekassen, at klagerens nye pengeinstitut ikke har vejledt klageren korrekt om processen i forbindelse med fremsendelse af en overførselsanmodning, herunder at betalingskort spærres.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Middelfart Sparekasse, hvor hun blandt andet havde konti og et MasterCard Debet.

Klageren blev kunde i pengeinstitut P og anmodede pengeinstituttet om en overførsel af hendes engagement fra sparekassen pr. 20. januar 2026.

Sparekassen har oplyst, at sparekassen den 12. december 2025 modtog en elektronisk overførselsanmodning fra pengeinstitut P via E-engagement.

Samme dag spærrede sparekassen klagerens MasterCard Debet.

Klageren havde modtaget et nyt betalingskort fra pengeinstitut P og overførte beløb fra sin konto i sparekassen til sin nye konto i pengeinstitut P.

Ankenævnet finder, at sparekassen var berettiget til at spærre klagerens betalingskort som gjort.

Ankenævnet finder, at det i øvrigt ikke kan anses for godtgjort, at sparekassen handlede ansvarspådragende i forbindelse med overførslen af klagerens engagement til pengeinstitut P.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.