Spørgsmål, om der for gæld, der var medtaget i forslag til gældssanering, var skabt et særligt retsgrundlag, når gældssaneringskendelse ikke blev afsagt.
| Sagsnummer: | 369/2003 |
| Dato: | 23-03-2004 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Kåre Klein Emtoft, Inge Frølich, Ole Simonsen, Astrid Thomas |
| Klageemne: |
Gældssanering - øvrige spørgsmål
Forældelse - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Spørgsmål, om der for gæld, der var medtaget i forslag til gældssanering, var skabt et særligt retsgrundlag, når gældssaneringskendelse ikke blev afsagt. |
| Indklagede: | Jyske Bank |
| Øvrige oplysninger: | IF SD |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører, om klageren ved sin underskrift på forslag til gældssanering herved havde skabt et særligt retsgrundlag, jf. § 1, stk. 2, i forældelsesloven af 1908 med hensyn til gæld til indklagede i en situation, hvor klagerens forslag til gældssanering ikke blev taget til følge.
Sagens omstændigheder.
Den 22. oktober 1990 blev klageren samt tre aktieselskaber erklæret konkurs på grundlag af konkursbegæringer indgivet af indklagedes advokat.
Af sagen fremgår, at klageren havde afgivet kautionserklæring for selskabernes engagement med indklagede.
Den 4. juli 1994 blev der indledt gældssaneringssag for klageren. Indklagede anmeldte et krav på ca. 4,2 mio. kr., hvoraf ca. 1,6 mio. kr. udgjorde renter fra den 1. oktober 1990 til 4. juli 1994 og advokatomkostninger. Der er fremlagt et gældssaneringsforslag underskrevet af klageren, hvori indklagedes krav er medtaget med ca. 4,1 mio. kr. Gældssaneringssagen blev afsluttet uden afsigelse af kendelse om gældssanering.
Den 23. januar 2002 blev der indledt gældssaneringssag for klageren.
Ved skrivelse af 25. januar 2002 rettede indklagedes inkassoafdeling henvendelse til klageren med henblik på at indgå en afviklingsordning med klageren. Indklagede opgjorde sit krav til ca. 2,6 mio. kr. med tillæg af renter fra 1. januar 1990.
Ved skrivelse af 28. februar 2002 anmeldte indklagede et krav på 10.158.028,58 kr. under gældssaneringssagen. Opgørelsen tog udgangspunkt i det under gældssaneringssagen i 1994 anmeldte krav med tillæg af yderligere renter for perioden 31. januar 1997 til 31. januar 2002 opgjort til 5.947.887,54 kr. Indklagede oplyste, at man ikke havde modtaget betalinger fra klageren efter 1995. Den 16. april 2002 underskrev klageren forslag om gældssanering, hvori indklagedes krav var medtaget med det anmeldte beløb på 10.158.028,58 kr.
Indklagede har oplyst, at klageren trak gældssaneringssagen tilbage.
Ved skrivelse af 28. december 2002 rettede klageren henvendelse til indklagedes direktion. Klageren redegjorde for forskellige transaktioner foregået i 1989 og 1990 og anmodede om en redegørelse for "hvorfor jeg ikke fik en chance for at få afviklet min gæld til [indklagede]" samt om en specifikation af dokumentation af indklagedes krav indeholdende en specifikation af bevægelser siden den 1. april 1990. Ved skrivelse af 31. samme måned meddelte indklagede, at klagerens henvendelse vedrørte forhold, der lå langt tilbage i tid, hvorfor de vanskeligt lod sig afdække. Indklagede kunne derfor ikke fremkomme med en specifikation af gælden med alle bevægelser fra 1. april 1990 og henviste til bogføringslovens regler om opbevaring af materiale i fem år. Indklagede vedlagde en opgørelse af klagerens gæld.
Ved skrivelse af 4. februar 2003 protesterede klageren over for indklagede mod, at indklagedes krav skulle udgøre mellem 10 og 12 mio. kr., idet kravet var udokumenteret. Klageren anførte, at han havde et modkrav i samme størrelsesorden, idet dokumentation fra hans side "vel heller ikke er nødvendig?". Ved skrivelse af 7. samme måned henviste indklagede til, at klageren i forbindelse med et forslag til gældssanering fra 2002 havde anerkendt kravet anmeldt af indklagede på ca. 10,1 mio. kr.
Parternes påstande.
Klageren har den 8. oktober 2003 indbragt sagen for Ankenævnet. Klageren har anført, at han anmoder Ankenævnet "om at tage stilling til mellemværendet med indklagede: ved følgende spørgsmål: 1) indklagedes manglende dokumentation for gælden og 2) indklagedes manglende dokumentation for nødvendige opsigelser".
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren bestrider, at han i forbindelse med de to gældssaneringssager kan anses for at have anerkendt størrelsen af indklagedes tilgodehavende. Han underskrev gældssaneringsforslagene under forudsætning af, at indklagede dokumenterede sit krav.
Han mener ikke, at indklagede har dokumenteret kravet ved sagens behandling for Ankenævnet, hvilket må kunne forventes, når man hævder, at han skylder flere millioner.
Med hensyn til opsigelsen af engagementet mener han ikke, at indklagede har dokumenteret dette på korrekt vis. Indklagede har begået ekspeditionsfejl, forinden man påbegyndte realisation af aktiver.
Indklagede har anført, at klageren ved sin underskrift på gældssaneringsforslaget fra 1994 anerkendte at skylde indklagede et beløb på 4.120.141,04 kr. Indklagede havde anmeldt 4.210.141,04 kr., og der er således en skrivefejl i gældssaneringsforslaget.
Klagerens anerkendelse af beløbet udgør et særligt retsgrundlag efter § 1, stk. 2, i forældelsesloven af 1908, og beløbet er herefter undergivet den 20-årige forældelse i Danske Lovs 5-14-4.
I forbindelse med klagerens seneste forslag til gældssanering i 2002 anmeldte man et krav på 10.158.028,58 kr. Klageren har ligeledes tiltrådt dette gældssaneringsforslag og må således anses for at have anerkendt gælden og dens størrelse.
Man har ikke aktuelt opgjort kravet mod klageren, da en beregning må afvente det tidspunkt, hvor indklagede aktuelt afkræver klageren beløbet.
Indklagede anser klagerens påstand og anbringender for så uklare, at de ikke kan danne grundlag for en behandling ved Ankenævnet.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Indklagedes krav mod klageren støtter sig efter det oplyste på klagerens kautionserklæring over for indklagede vedrørende tre aktieselskaber, som i oktober 1990 blev erklæret konkurs. Efter det oplyste har indklagede ikke opnået klagerens skylderkendelse i form af frivilligt forlig, ligesom indklagede heller ikke har opnået dom over klageren for sit krav. Spørgsmålet er herefter, om indklagede har opnået et særligt retsgrundlag, jf. forældelsesloven af 1908 § 1, stk. 2, ved, at klageren har underskrevet forslag til gældssanering i 1994 og i 2002.
Ankenævnet finder, at klagerens underskrift på forslagene til gældssanering ikke kan anses for et særligt retsgrundlag, idet der ikke er tale om en ubetinget skylderkendelse fra klagerens side af indklagedes krav. Da der ikke blev afsagt kendelse om gældssanering, foreligger der heller ikke et retsforlig, jf. konkurslovens § 226, stk. 1.
Ankenævnet har ikke mulighed for at fastslå, i hvilket omfang indklagede har et krav mod klageren og om dette i givet fald er rentebærende.
For så vidt angår klagerens påstand om "indklagedes manglende dokumentation for nødvendige opsigelser" bemærkes, at Ankenævnet ikke finder udformningen af påstanden egnet til at danne grundlag for en ankenævnsbehandling.
Som følge af det anførte