Afgørelse

Indsigelse fra arvinger mod dispositioner gennemført op til og efter kontohavers død

Indledning

Denne sag vedrører indsigelse fra arvinger i forbindelse med dispositioner gennemført op til og efter kontohavers død.

Sagens omstændigheder

Klagerne i denne sag er D1 og D2, der repræsenterer boet efter deres far, F.

F var kunde i Spar Nord Bank, hvor han blandt andet havde to indlånskonti [lønkonto nr. -839 og stjernekonto nr. -661] samt en bankboks. Til konto nr. -661 var tilknyttet et dankort. Herudover havde F en fælles budgetkonto [nr. -329] med sin samlever, S, samt en fælles konto vedrørende deres bolig [friværdikonto nr. -028].

Klagerne har oplyst, at F blev indlagt på hospitalet den 9. september 2012.

Det fremgår af sagen, at F havde overladt S sit dankort samt PIN-koden hertil.

Den 27. december 2012 afgik F ved døden.

I perioden fra F’s hospitalsindlæggelse til han afgik ved døden, havde S anvendt F’s dankort til betalinger primært i supermarkeder og på tankstationer samt foretaget tre udbetalinger for i alt knap 5.000 kr. I samme periode blev der foretaget en indbetaling på samme konto på 1.282,25 kr.

Den 28. december 2012 kontaktede D1 ifølge det oplyste banken og informerede om F’s død.

Samme dag henvendte S sig ifølge det oplyste i banken for at betale F’s licensregning fra den fælles budgetkonto.

Ifølge det oplyste blev F’s dankort tilhørende konto nr. -661 spærret samme eftermiddag.

Den 2. januar 2013 blev der på konto nr. -661 gennemført BS betaling på 70 kr. til et teleselskab samt boksleje for 2013 til banken på 500 kr.

Ifølge det oplyste deltog D1 og S ved et møde i banken den 3. januar 2013, hvor F’s aktiver og passiver blev gennemgået. Banken har oplyst, at det på mødet blev aftalt at gennemføre to bs-betalinger på henholdsvis 69 kr. og 70 kr. samt at betale to indbetalingskort på henholdsvis 1.274 kr. og 197 kr. Videre har banken oplyst, at det tillige blev aftalt at lave en overførsel fra lønkontoen til den fælles budgetkonto vedrørende bilforsikring og ulykkesforsikring på i alt 5.627 kr. Klagerne har ikke bestridt ovenstående.

Den 4. januar 2013 skrev skifteretten til D1 som kontaktperson for boet.

D1 har oplyst, at hun den 15. januar 2013 sendte kopi af brevet til banken til brug for indhentelse af oplysninger om F’s økonomiske forhold.

Samme dag tilbageførte DR Licens 1.226,60 kr. til F’s lønkonto.

Det fremgår af sagen, at S den 17. januar 2013 indleverede F’s dankort til banken. S medbragte samtidig et sæt nøgler til F’s bankboks, der viste sig at indeholde tre kuverter med i alt 73.000 kr. i kontanter. Boksen blev herefter plomberet og afventede boets afgørelse af, hvad der skulle ske med kontanterne. S fik nøglerne til boksen med igen.

Samme dag blev den fælles budgetkonto opgjort. I den forbindelse skete der overførsel fra S’ konto til budgetkontoen for betalinger foretaget efter F afgik ved døden. Herudover skete der tilbageførsel af 6.500 kr. til F’s lønkonto, der ligeledes var overført til budgetkontoen efter dødsdagen. Det resterende indestående blev herefter fordelt med halvdelen til hver af S og boet efter F.

Den 21. januar 2013 sendte D1 en e-mail til banken, hvori hun stillede en række spørgsmål til bankens procedurer ved afvikling af kundeforhold i forbindelse med dødsfald.

I en e-mail til D1 den 22. januar 2013 svarede banken blandt andet følgende til hendes spørgsmål:

”…

- Hvordan kan det være, at min fars licens-regning, bliver betalt efter hans dødsfald? Mig bekendt skal alle regninger ”gøres op med boet”.

*Pågældende girokort er modtaget INDEN jeg hørte fra dig, hvorfor det er kørt igennem. Betalingen skal overgå til [S], hvilket også er sket efterfølgende efter jeres fælles møde. Dette gælder også andre udgifter.

- Har I ikke en fast procedure der sætter i gang, når Spar Nord bliver bekendt med, at en kunde er afgået ved døden. …

*Jo, og den er iværksat i form af spærring af konti mv.

- Er det normalt at Spar Nord først spærrer afdødes kundeboks, flere uger efter dødsfaldet?

*Ja og nej – situationen taget i betragtning. Parret har været kunder i afdelingen i mange år og er altid blevet betragtet som et par. Desuden var [S] i besiddelse af nøglerne.

…

- Er det rimeligt, at jeg har en forventning om, at alle min fars konti m.m. lukkes og spærres samme dag, som dødsfaldet indtraf. I blev endda orienteret via mig om dødsfaldet telefonisk.

*Helt rimeligt, hvilket også er sket!

…”

Den 24. januar 2013 blev boet udlagt til bobestyrerbehandling.

Den 7. februar 2013 blev F’s konti opgjort. I den forbindelse overførte banken fejlagtigt indeståendet til den fælles friværdikonto. Ifølge det oplyste blev fejlen rettet ved bobestyrerens henvendelse til banken og beløbet blev i stedet indsat på boets konto i banken med valørdato den 7. februar 2013.

Det fremgår videre af sagen, at bobestyreren den 14. februar 2013 tømte bankboksen og fik beløbet indsat på boets konto i banken.

Den 14. april 2013 indgav D1 på vegne af boet en klage til banken vedrørende S’s adgang til at hæve på F’s konti samt det faktum, at S havde haft adgang til bankboksen. Den videre korrespondance mellem parterne førte ikke til enighed.

Banken har under sagen oplyst, at banken den 20. februar 2014 har tilbagebetalt boksleje for 2013 på 500 kr. til boet.

Parternes påstande

Den 9. oktober 2013 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet, der forstår klagernes påstand således, at Spar Nord Bank skal betale 5.000 kr. samt redegøre for bankens procedure i forbindelse med en kundes dødsfald.

Spar Nord Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at banken ikke har respekteret, at D1 og hendes to søstre var nærmeste pårørende og boets kontaktpersoner.

De føler sig utrygge ved bankens håndtering af fuldmagter, hvorved S har haft adgang til at forbruge 5.000 kr. fra F’s konto.

Allerede i november 2012 gjorde de banken opmærksom på deres bekymringer.

F og S havde fuldstændig adskilt økonomi og F havde intet forbrug de sidste tre måneder af sit liv, hvor han var indlagt på hospitalet.

Banken har tilladt, at S betalte regninger fra F’s konto efter hans død samt givet hende adgang til F’s bankboks i banken.

Boksen skulle have været plomberet med det samme og ikke være tilgængelig flere uger efter F’s død. Det er endvidere ikke rimeligt, at der er trukket 500 kr. i boksleje for hele 2013 på F’s konto.

Banken overførte egenhændigt 55.000 kr. fra F’s konto til F og S’s fælles konto, som først skulle opgøres i forbindelse med salget af den fælles ejendom. Først da skulle gælden på ca. 100.000 kr. deles 50/50 mellem dem og S. Fejlen blev opdaget af deres bobestyrer.

De savner en generel redegørelse for bankens procedurer i forbindelse med en kontohaveres dødsfald.

Spar Nord Bank har anført, at D1 allerede har modtaget flere redegørelser over det passerede, hvori banken har svaret på hendes spørgsmål. Da der ikke består en konkret formueretlig tvist mellem bobestyreren og banken bør sagen afvises.

Til støtte for frifindelsespåstanden har Spar Nord Bank gjort gældende, at F havde overladt sit dankort og sin PIN-kode til sin samlever gennem mange år, for at hun kunne hjælpe ham. Ingen har tidligere gjort indsigelse vedrørende transaktionerne. Selv hvis der var tale om uberettiget hævninger, så hæftede F efter betalingstjenestelovens § 62 stk. 4, for disse, da han havde overladt dankort og PIN-kode til S.

Betalinger foretaget den 2. januar 2012 fra den fælles budgetkonto er efterfølgende indbetalt af S.

På et møde i banken den 3. januar 2013 blev det aftalt, hvilke udgifter der fortsat skulle betales.

Betaling af de to girokort på henholdsvis 1.274 kr. og 197 kr. skete på det pågældende møde, ligesom der var enighed om, at de forfaldne bs-regninger på 70 kr. og 69 kr. skulle betales.

Der blev ligeledes betalt boligafgift vedrørende F og S’ fælles andelsbolig på parrets fælles friværdikonto. Aftalen om, at boet betalte halvdelen af boligafgiften fortsatte med bobestyrerens accept frem til den 14. juni 2013, hvorefter denne aftale blev opsagt af bobestyreren.

Der har således ikke været foretaget transaktioner efter dødsdagen, som der ikke har været enighed om.

Vedrørende boksen kom S ind i banken for at opsige aftalen og aflevere nøglen til banken. I den forbindelse tjekkede bankens medarbejder boksen sammen med S. Boksen viste sig at indeholde kontanter. Bankens medarbejder plomberede derefter boksen, der ikke har været åbnet igen før bobestyreren tømte den.

Bankens politikker og forretningsgange er interne arbejdsbeskrivelser, som banken ikke ønsker at udlevere.

For så vidt angår transaktioner foretaget på F’s konto nr. -661 før F’s død den 27. december 2012 lægger Ankenævnet til grund, at F havde udleveret sit dankort og PIN-koden hertil til S, hvorfor det ikke er godtgjort, at betalingerne ved brug af kortet skete uden samtykke fra F. F hæftede derfor for betalingerne.

For så vidt angår transaktioner efter F’s død den 27. december 2012 påhviler det efter dødsboskiftelovens § 8 enhver, der er i besiddelse af den afdødes aktiver, at opbevare disse på betryggende måde. Under henvisning hertil finder Ankenævnet, at det som udgangspunkt må påhvile et pengeinstitut at spærre afdødes konti for udbetaling, når pengeinstituttet bliver bekendt med kontohavers dødsfald. Ligeledes finder Ankenævnet, at det i den forbindelse påhvilede banken at plombere afdødes boks i banken.

Det er ubestridt, at D1 den 28. december 2012 henvendte sig til banken for at orientere banken om, at F dagen forinden var afgået ved døden.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at boet efter F har lidt et erstatningsberettiget tab som følge af, at F’s konti ikke blev spærret umiddelbart efter orienteringen om dødsfaldet samt at F’s boks i banken først blev plomberet den 17. januar 2013. Klagerne får derfor ikke medhold i deres påstand.

Ankenævnets afgørelse