Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse mod banks modregning i LD opsparing for gammel gæld. Spørgsmål om forældelse.

Sagsnummer: 71/2016
Dato: 21-09-2016
Ankenævn: John Mosegaard, Inge Kramer, Kjeld Gosvig-Jensen, Troels Hauer Holmberg, Finn Borgquist
Klageemne: Forældelse - øvrige spørgsmål
Modregning - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Indsigelse mod banks modregning i LD opsparing for gammel gæld. Spørgsmål om forældelse.
Indklagede: Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod Danske Banks modregning i opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond og spørgsmål om forældelse.

Sagens omstændigheder

Klageren underskrev i juli 1991 et gældsbrev til Danske Bank vedrørende et lån på 54.600 kr., kontonummer -174.

I juni 1992 underskrev klageren et gældsbrev til daværende Bikuben, nu Danske Bank, vedrørende et lån på 100.000 kr., kontonummer -779. Der var tale om en forhøjelse af et eksisterende lån, og hele lånet blev udbetalt kontant.

Begge lån blev efter det oplyste misligholdt. Kontonummer -174 blev fremlagt i fogedretten den 29. september 1993, og kontonummer -779 blev fremlagt den 5. januar 1994.

Klageren har oplyst, at banken ikke forsøgte at indgå nogen afviklingsaftale med ham, og at han først hørte fra banken i 2015.

Banken har oplyst, at den løbende har fremsendt årsoversigter til klageren, som denne har modtaget. Det er ikke bestridt af klageren. Der er i sagen fremlagt oversigter for årene 2001-2006, hvoraf de omhandlede gældsposter fremgår.

Ved brev af 17. december 2015 fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond modtog klageren, der samme måned var fyldt 60 år, meddelelse om, at hans LD-aldersopsparing var blevet udbetalt og et beløb på 82.414,47 kr. indsat på hans nemkonto den 16. december 2015.

Den 18. december 2015 skrev banken til klageren, at den havde reserveret et beløb på 80.000 kr. til modregning i kundens gæld. I den forbindelse opgjorde banken den samlede gæld til 126.944,67 kr.

Den 22. december 2015 overførte banken 80.000 kr. fra klagerens nemkonto til delvis indfrielse af den ene gældspost, konto nr. -174. Efter modregningen udgjorde restgælden på konto nr. -174 2.383,96 kr. Den samme dag sendte banken brev til klageren om den foretagne modregning.

Efter modregningen indestod der 19.836,76 kr. på klagerens konto.

Banken har oplyst, at den har tilbudt klageren et forlig, hvorefter den resterende del af gælden på konto nr. -174 samt gælden på konto nr. -779 svarende til 44.560,71 kr. eftergives, hvilket klageren har afslået.

Parternes påstande

Den 24. februar 2016 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal anerkende, at gælden er forældet, og at banken derfor skal tilbagebetale det modregnede beløb.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han ikke hæfter for lånene fra 1991 og 1992, der er henholdsvis 24 og 25 år gamle.

Han kan ikke huske, at han har optaget/forhøjet lånet i daværende Bikuben og til hvilket formål. Han har ikke før nu set en kopi af gældsbrevet, ej heller af fogedretsrekvisitionen.

Banken har ikke opsagt lånet til indfrielse. Han mener heller ikke, at banken skulle have indtalt et betalingspåkrav under fogedretssagen, eller at der i den forbindelse skulle være lavet en afviklingsplan. Først da hans LD-aldersopsparing blev indsat på hans konto, blev der modregnet 80.000 kr. til afvikling af gammel gæld.

Banken var ikke berettiget til at modregne i udbetalingen af hans LD-alderspension, da gælden er forældet.

">mso-bidi-font-family:"Times New Roman"">Danske Bankmso-bidi-font-family:"Times New Roman"">har anført, at klageren hæfter for gælden i henhold til det underskrevne gældsbrev.

Banken har løbende før den ny forældelseslov pr. 1. januar 2008 sendt påmindelser i form af årsoversigter til klageren, som denne har modtaget. Oversigterne for årene 2001-2006, som er fremlagt under sagen, afbrød forældelsen efter DL 5-14-4, jf. forældelsesloven af 2007 § 30, stk. 3. Gælden er således ikke forældet.

Banken var berettiget til at foretage modregning i henhold til dansk rets almindelige regler samt bankens almindelige forretningsbetingelser.

Modregningen er foretaget i frie midler i form af udbetaling fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond er ”indefrosne dyrtidsportioner”, og der er således ikke tale om modregning i en ”aldersopsparing” eller et andet pensionsprodukt.

Banken var derfor berettiget til at foretage modregning på det tidspunkt, hvor beløbet blev udbetalt fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

tab-stops:0cm 42.55pt 3.0cm 127.6pt 170.15pt 212.7pt 255.25pt 297.75pt 340.3pt 382.85pt 425.4pt">Ankenævnets bemærkninger

tab-stops:0cm 42.55pt 3.0cm 127.6pt 170.15pt 212.7pt 255.25pt 297.75pt 340.3pt 382.85pt 425.4pt">Klageren underskrev i 1991 et lån på 54.600 kr. i Danske Bank og i 1992 et lån på 100.000 kr. i Bikuben. Lånene blev misligholdt og overgik til inkasso i henholdsvis 1993 og 1994.

Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at hans hæftelse for gælden på lånene er bortfaldet, hverken helt eller delvist.

Hovedstolen på lånene var omfattet af den dagældende 20-årige forældelsesfrist i medfør af Danske Lovs 5-14-4, der blev afbrudt ved påmindelse, og er nu omfattet af den 10-årige forældelsesfrist efter forældelseslovens § 5, stk. 1.

Banken har løbende sendt årsopgørelser til klageren, hvori gælden til banken var anført, herunder for årene 2001-2006. Forældelsesfristen vedrørende hovedstolene er således løbende og senest i 2006 blevet afbrudt efter de dagældende bestemmelser. Det følger af forældelseslovens § 30, stk. 3, at afbrydelse af forældelse, der har fundet sted, før forældelsesloven trådte i kraft den 1. januar 2008, har virkning som afbrydelse efter forældelsesloven.

Hovedstolene er derfor ikke forældede.

Den 16. december 2015, hvor Lønmodtagernes Dyrtidsfond indsatte 82.414,47 kr. på klagerens konto i banken, havde banken således et forfaldent tilgodehavende hos klageren. Banken var derfor berettiget til at søge tilgodehavendet dækket ved modregning i klagerens indlån i banken.

Ankenævnet finder således ikke, at modregningen kan tilsidesættes.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.