Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Afvisning, retskraft fogedsag.

Sagsnummer: 150/1991
Dato: 21-10-1991
Ankenævn: Frank Poulsen, Niels Busk, Kirsten Nielsen, Allan Pedersen, Gert Bo Gram
Klageemne: Afvisning - domstol § 5, stk. 1, litra e
Ledetekst: Afvisning, retskraft fogedsag.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I juli måned 1986 ydede indklagede klagerens søn og dennes samlever et lån på 80.000 kr. Ved påtegning på gældsbrevet af 14. juli 1986 kautionerede klageren og dennes samlever for lånet, som skulle afvikles med en kvartalsvis ydelse på 3.000 kr. Til sikkerhed for lånet deponerede debitorerne endvidere et ejerpantebrev på 80.000 kr. med pant i debitorernes faste ejendom. Debitorernes engagement hos indklagede bestod foruden af det i 1986 bevilgede lån af budgetkonto og lønkonto.

I slutningen af 1987 afholdtes et møde hos indklagede, hvor debitorernes samlede engagement drøftedes. Klageren deltog i mødet, og en langsigtet afvikling af et opstået overtræk blev tilrettelagt.

Til og med april måned 1988 indgik debitorernes løn hos indklage de. Efter dette tidspunkt indbetalte debitorerne ikke yderligere, og afviklingsordningen misligholdtes.

Ved skrivelse af 27. juni 1988 til debitorerne opsagde indklagede kautionslånet til fuld indfrielse. Lånets restgæld oplystes til 80.687,87 kr. Ved skrivelse af 28. juni 1988 til klageren orienteredes denne om opsigelsen.

Den 23. august 1988 overgav indklagede sagen til retslig inkasso, og ved tvangsauktion afholdt den 30. januar 1989 bortsolgtes debitorernes ejendom uden dækning til det til indklagede håndpantsatte ejerpantebrev.

Ved en fogedforretning foretaget den 19. januar 1990 ved retten i Nykøbing Sjælland foretoges på begæring af indklagede udlæg hos klageren og dennes samlever i bl.a. et pantebrev tilhørende samleveren.

Af udskrift af fogedbogen vedrørende fogedforretningen fremgår bl.a.:

"Debitorerne protesterede imod fogedforretningen og gjorde gældende, at lånet ikke er misligholdt. Fogeden konstaterede, at saldoen på den konto, hvorfra pengene skulle trækkes til dækning af budgetkontoen, hvoraf lånet skulle betales, var minus 10.000 kr. Dvs. at der var misligholdelse."

Ifølge udskriften tilbød klageren at betale 1.000 kr. månedligt, første gang 15. februar 1990. Klageren har herefter indbetalt 8 X 1.000 kr. senest den 8. november 1990.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at klageren ikke hæfter for kautionsforpligtelsen.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at kautionslånet på tidspunktet for dettes opsigelse ikke var misligholdt. Hertil kommer, at indklagede ikke har opfyldt sin pligt i henhold til bank- og sparekasselovens § 41 om underretning.

Indklagede har anført, at ydelsen på kautionslånet blev trukket fra debitorernes budgetkonto, hvortil beløb blev overført fra lønkontoen. På tidspunktet for betalingen af ydelsen pr. 30. marts 1988 var budgetkontoen i overtræk, ligesom også lønkontoen var overtrukket. Dette anså indklagede for misligholdelse, og dette er tiltrådt af fogedretten under den af indklagede begærede fogedforretning mod klageren.

Ankenævnets bemærkninger:

Det fremgår af udskriften vedrørende den den 19. januar 1990 foretagne fogedforretning, at klageren gjorde gældende, at kautionslånet ikke var misligholdt, men at fogeden til fogedbogen bemærkede, at der var tale om misligholdelse. Uanset at fogedret tens afgørelse ikke fremtræder som en egentlig kendelse, finder Ankenævnet at måtte sidestille afgørelsen med en kendelse.

Selvom reglerne om retskraft ikke måtte afskære klageren fra at fa samme spørgsmål prøvet under en retssag ved de almindelige domstole, findes det at måtte følge af princippet i § 5, stk. 1, i Ankenævnets vedtægter, at Ankenævnet som følge af fogedrettens afgørelse er afskåret fra at behandle klagen. Det bemærkes herved, at bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer ikke kan finde sted for Ankenævnet.

Som følge af det anførte

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.