Krav om erstatning grundet mangelfuld rådgivning i 2006 om investering i obligationer og spørgsmål om indgåelse af hovedstolsgaranti og størrelse på indfrielsesbeløb
| Sagsnummer: | 75/2023 |
| Dato: | 22-12-2023 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Karin Sønderbæk, Nanna Vetter Viberg Nielsen, Morten Bruun Pedersen og Finn Borgquist |
| Klageemne: |
Forældelse - rådgivning
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning |
| Ledetekst: | Krav om erstatning grundet mangelfuld rådgivning i 2006 om investering i obligationer og spørgsmål om indgåelse af hovedstolsgaranti og størrelse på indfrielsesbeløb |
| Indklagede: | Nordea Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om erstatning grundet mangelfuld rådgivning i 2006 om investering i obligationer og spørgsmål om indgåelse af hovedstolsgaranti og størrelse på indfrielsesbeløb.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han blandt andet havde et værdipapirdepot -576 med en tilknyttet konto -302.
Ved brev af januar 2006 oplyste banken klageren om muligheden for investering i en ny obligation med et forventet afkast på 7-10 % om året. Af brevet fremgår blandt andet:
”Som de første i Danmark kan Nordea tilbyde dig en ny type obligation, hvor afkastet afhænger af pris- og lejeudviklingen på det europæiske marked for erhvervsejendomme i erhvervsejendoms-fonden Aberdeen Indirect Investor Partners.
…
Afkastet består primært af løbende indtægter fra udlejning samt værdistigninger på ejendommene.
Europæiske erhvervsejendomme har været præget af et stort efterslæb i priserne i forhold til private ejendomme og lejligheder. Vi forventer, at lysere udsigter for europæisk økonomi vil øge efterspørgslen efter erhvervsejendomme, og dermed få priser og lejeindtægter på disse til at stige i de kommende år.
Tegningsperioden i obligationen løber fra 16. til 27. januar 2006.
Du kan læse mere om obligationen i den vedlagte brochure. Vi anbefaler, at du læser både prospektet og brochuren, inden du investerer. Så får du fyldestgørende information om obligationen, risici osv.
…”
Klageren besluttede sig for at investere 65.500 EUR i obligationen. Obligationen blev den 3. februar 2006 handlet til kurs 102 og en valutakurs på 747,46, hvorfor afregningsbeløbet for obligationen var 66.810 EUR, svarende til 499.378,03 DKK. Obligationen fremgik herefter af klagerens værdipapirdepot -576.
Banken har fremlagt meddelelser af 10. august 2006, 6. februar 2007, 26. februar 2015 og 11. august 2015, hvoraf kuponrenten for de enkelte perioder fremgår, samt at der blev foretaget delvise indfrielser af obligationen.
Den 10. februar 2022 modtog klageren en meddelelse fra banken, hvoraf fremgår, at obligationens planlagte løbetid blev forlænget til den 18. november 2022. Årsagen til udskydelsen af udløbsdatoen var, at man fortsat afventede afviklingen af den underliggende fond. Klageren ville til den oprindelige udløbsdato den 18. februar 2022 modtage et delvist indfrielsesbeløb og det endelige indfrielsesbeløb den 18. november 2022. Grundet udskydelsen havde investorerne mulighed for at modtage yderligere midler, som Aberdeen Indirect Investor Partners måtte betale indtil den 4. november 2022.
Klageren har fremlagt et dokument dateret den 15. marts 2022, hvoraf blandt andet fremgår:
”…
NBF Aberdeen 2022 ([-971])
…
Investorerne i [-971] vil den 18. november 2022 modtage det endelige indfrielsesbeløb, og obligationen vil udløbe.
Det nominelle beløb er i alt blevet nedskrevet med 44,47 pct. af det investerede beløb siden lanceringen.
Det endelige indfrielsesbeløb vil være 1,57 %.
…”
I marts og april 2022 gjorde klageren indsigelse mod afviklingen af obligationen over for banken, da det ikke af det oprindelige tilbud for investering i obligationen fremgik, at forfaldsdagen kunne udskydes fra den 18. februar 2022, og da investering i obligationen blev markedsført med en hovedstolsgaranti. Klageren gjorde herudover indsigelse mod, at der ikke var beregnet korrekt rente, og at investeringen udgjorde en dårlig investering, som ikke svarede til det, han var blevet stillet i udsigt, da han besluttede sig for at investere i obligationen.
Klageren har fremlagt dokumentet “Struktureret obligation” af en uspecificeret dato. Heraf fremgår blandt andet:
”Struktureret obligation
Et værdipapir, hvor obligationens sikkerhed kombineres med afkastmulighederne på et underliggende aktiv, f.eks. aktieindeks eller valuta
Obligationens sikkerhed skabes i form af en hovedstolsgaranti, hvor investor garanteres, at udløbskursen minimum er 100
Afkastet afhænger af pris-udviklingen på det underliggende aktiv
…”
Klageren har oplyst, at dokumentet hidrører fra bankens præsentation fra 2006 af nye investeringsmuligheder - strukturer med løbende kupontilskrivning.
Den 6. april 2022 anmodede banken klageren om at oplyse, hvilken bankrådgiver, der havde rådgivet ham.
Den 20. april 2022 meddelte klageren banken:
”…
Det burde være almindeligt kendt, at det var Nordea, der ifølge prospekt fra Januar 2006 udstedte obligationen og aktivt markedsførte den, hvilket fremgår af prospektet.
…”
Klageren oplyste herudover banken, hvilke bankrådgivere der havde været involveret i forbindelse med investeringen.
Den 2. juni 2022 afviste banken klagerens indsigelse. Banken sendte klageren brochuren ”Aberdeen Ejendomsfond-obligation – Investering i europæiske erhvervsejendomme” og Tegningsprospektet ”Final Terms” for obligationen. Af brochuren fremgår blandt andet:
”…
Fakta om obligationen
Fondskode [-971]
Udsteder Nordea Bank Finland Plc
Udstedelsesdato 3. februar 2006
Udløbsdato 18. februar 2022. Udsteder har ret til at førtidsindfri en del af udstedelsen den 18. februar 2010. Hvis Underliggende Fond lukker eller ophører med at eksistere, vil obligationen blive førtidsindfriet på betalingsdatoen umiddelbart efter den sidste betaling fra fonden.
Udstedelseskurs 102,00
...
Børsnotering Obligationen vil blive søgt noteret på Københavns Fondsbørs A/S
…
Underliggende Fond Aberdeen Indirect Property Partners (AIPP)
Kuponrente Halvårlig, variabel. Se afsnittet Betalingsprofil nedenfor.
Afdrag Halvårlige, variable. Se afsnittet Betalingsprofil nedenfor.
Indfrielseskurs Variabel, se afsnittet Betalingsprofil nedenfor.
Betalingsprofil Så længe obligationens hovedstol efter afdrag udgør mindst 10 pct. af den oprindelige hovedstol, betales en halvårlig kuponrente svarende til nettobetaling, dog højst 4 pct. af den aktuelle hovedstol. Hvis nettobetaling er højere end 4 pct. af den aktuelle hovedstol udbetales det resterende beløb som afdrag på obligationen til kurs 100.
Når obligationens aktuelle hovedstol udgør 10 pct. af den oprindelige hovedstol, udbetales hele nettobetalingen som kuponrente.
De sidste 10 pct. af obligationens hovedstol vil blive betalt på udløbsdatoen til en kurs, der beregnes som værdien af den sidste nettobetaling divideret med den resterende hovedstol ganget med 100. Dette vil også være tilfældet, hvis Underliggende Fond ikke er lukket inden 18. februar 2022.
…
Praktiske oplysninger Obligationen kan tegnes i Nordea i perioden fra 16. januar til 27. januar 2006. Tegningsprospektet kan rekvireres samme sted, og Nordea anbefaler, at prospektet læses inden tegning.
…”
Af ”Final Terms” fremgår blandt andet:
”…
Risks related to the Notes
Because the return on the Notes and the Redemption Amount is linked to the Fund, an investor in the Notes can lose all or some of the invested capital.
The investor will not necessarily receive the return that he/she would have received should he/she have invested directly to the Fund, e.g. due to the fact that a Management Fee is deducted from the distributions of the Fund. The management Fee is defined in Annex H and further information on the calculation of the amount can be found in Annex E. Additionally there is a credit risk incorporated with the investment in the Fund, i.e. if the Fund should be liquidated, deemed insolvent or in some or other way be closed before maturity, the investor faces a risk of loosing all or some of the invested capital.
The expected annual return of the Fund (10-14 %) is based on the historical performance of property funds with reasonably low levels of volatility. Because the levels of volatility has been low in the past, it has been justified to use a leveraged strategy in property investments to boost returns. On the other hand, the usage of leverage increases the risks involved in property investments. The aim of the fund is that about 55-60 % of the target funds gross value is leveraged.
In addition to the above, the investor faces the risk of loosing the price paid above par at subscription, which is 2 % of the notional value.
…
In case of a market disruption event the Issuer has the right, but not the obligation to alter the structure of the Notes, so that the economic circumstances on or about the Issue Date to the largest possible extent would prevail.
…
Due to the performance of the Fund and other aspects mentioned above, the investor faces the risk of loosing all or some of the invested capital and the return of the Fund or part of it.
…”
Banken har oplyst, at man skulle udfylde og underskrive tegningsblanketten ”Subscription form”, som var en del af Annex K i ”Final Terms” og sende denne til sin bank, hvis man ønskede at investere i obligationen.
Klageren har anført, at han forud for sin investering i obligationen i januar 2006 havde kendskab til brochuren, men at han ikke havde kendskab til tegningsprospektet ”Final Terms” før juni 2022, og at han ikke anvendte tegningsblanketten til at tegne obligationen.
Parternes påstande
Den 26. januar 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal betale erstatning i overensstemmelse med bankens hovedstolsgaranti og den opgjorte forrentning.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken har handlet ansvarspådragende.
Han har været kunde og kontohaver i banken siden midten af 1980’erne. Han og banken har et rent kundeforhold. Han aftalte med banken, at risikorammen for hans investeringer ikke måtte overstige en middel risiko. Banken fraveg den indgåede aftale om risikorammer for det aftalte værdipapirdepot ved at inddrage et nyt produkt, der var ukendt for ham. Med den stærke påvirkning, han blev udsat for, var det åbenbart, at banken havde en stærk interesse i at sælge komplekse produkter, som obligationen var. Hverken dengang eller senere har banken opnået indsigt i hans kendskab til og erfaring med tilsvarende produkter.
I stort alle de komplekse værdipapirer, hvor banken er udsteder, som han har modtaget markedsføringsmateriale om, fremgår det, at banken indgår en betalingsrisiko enten i forbindelse med en hovedstolsgaranti, eller fordi der ved udløb mindst sker indfrielse til kurs 100. Banken har ikke formået at fremlægge et eksempel på et struktureret produkt, som blev udstedt af banken i 2006 og 2007, og som var uden hovedstolsgaranti.
Han havde regelmæssige møder med banken vedrørende obligationen. Bankens holdning var, at han skulle have samme investeringshorisont som produktet for at undgå kurstab ved indfrielse udover eventuelt emissionskurstab og tab ved alternativ forrentning. Banken fremsatte ikke forslag om, at det ville være hensigtsmæssigt at tage et kurstab og foretage en alternativ investering.
Han har opfordret banken til at fremlægge en underskrevet tegningsblanket, men banken har ikke imødekommet hans opfordring. Banken forsøger uberettiget at mistænkeliggøre ham. Det burde være i bankens interesse at kunne dokumentere, at han var blevet rådgivet korrekt, og at banken havde overholdt sine forpligtelser i henhold til bestemmelser om investering i komplekse værdipapirer med komplekse forhold. Dette har banken ikke dokumenteret.
Han modtog ikke meddelelserne af 10. august 2006, 6. februar 2007, 26. februar 2015, og 11. august 2015. Renter og afdrag blev modtaget med et bilag om indsættelse af beløbene på bankkontoen, uden at det blev præciseret, hvordan banken var kommet frem til beløbene. Banken har ikke fremlagt dokumentation for at have fremsendt disse meddelelser til ham.
Banken meddelte, at årsagen til, at udløbsdatoen for obligationen blev udskudt fra den 18. februar 2022 til 18. november 2022 var, at det var en mulighed for investorerne til at modtage yderligere afkast. De midler, som var i behold den 18. februar 2022, var deponeret på en indlånskonto i banken, hvorfor indfrielsesprocenten var uændret den 18. november 2022 uden yderligere afkast til investorerne.
Han har lidt et tab, hvilket er dokumenteret af banken. Udstedelseskursen på obligationen er 102. Overkursen er straks tabt ved nedskrivningen på 44,47 % af det nominelle beløb ved udstedelsen. Nedskrivningen er i sig selv et tab. Den alternative forrentning, som med rimelighed burde svare til den af banken forventede forrentning, udgør et tab. Banken har efter udbetalingen af et delvist indfrielsesbeløb den 18. februar 2022 haft det resterende indfrielsesbeløb til fri disposition indtil den 18. november 2022. Da han ikke havde beløbet til sin disposition, har han lidt et tab svarende til mistet forrentning af beløbet.
Nordea Danmark har til støtte for afvisningspåstanden anført, at banken har opfyldt sine forpligtelser i henhold til ”Final Terms”. Klagen vedrører således klagerens status som investor i obligationen udstedt af banken som emittent. Klagen angår derfor ikke et kundeforhold mellem klageren og banken, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 3, men derimod et forhold mellem banken som udsteder af obligationen og klageren som investor. Ankenævnet har derfor ikke kompetence til at behandle klagen, hvorfor klagen bør afvises.
Banken har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende over for klageren i forbindelse med sin rådgivning af klageren.
Banken har ikke materiale om indholdet af en eventuel rådgivning af klageren tilbage i eller omkring januar 2006. Banken har heller ikke materiale om baggrunden for klagerens investering. Der er derfor ikke grundlag for at fastslå, at bankens rådgivning var mangelfuld, og klageren har heller ikke dokumenteret dette.
Klageren gør gældende, at banken markedsførte obligationen med en hovedstolsgaranti. Klageren har fremlagt en enkeltstående side vedrørende hovedstolsgaranti, hvor afsenderen er bankens ”private banking”-afdeling. Banken bestrider, at dette er en del af bankens markedsføringsmateriale for obligationen, hvilket klageren heller ikke på nogen måde har dokumenteret.
Obligationen blev ikke markedsført med en hovedstolsgaranti. Dette fremgår tydeligt af brochuren for obligationen og tegningsprospektet. Klageren var bekendt med begge dokumenter, hvilket blandt andet også fremgår af klagerens e-mail af 20. april 2022, hvor klageren henviser til prospektet, selvom klageren påstår først at have været præsenteret for i juni 2022.
Obligationens risici var beskrevet i tegningsprospektet under afsnittet ”Risks related to the Notes”. Det fremgår heraf, at en investor kunne miste hele eller en del af det investerede beløb.
Obligationens betalingsprofil var udførligt beskrevet i brochuren og tegningsprospektet. Ifølge betalingsprofilen var rente, afdrag og indfrielseskurs variable, og en hovedstolsgaranti ville således være i strid med dette.
Klageren har ikke haft et tab, da der ikke var givet en hovedstolsgaranti, og klageren har modtaget samtlige betalinger på obligationen i overensstemmelse med brochuren og ”Final Terms”. Klageren har ikke dokumenteret noget tab.
Et eventuelt erstatningsansvar grundet mangelfuld rådgivning i forbindelse med klagerens investering i obligationen er forældet i henhold til forældelsesloven. Det følger af forældelseslovens § 3, stk. 1, sammenholdt med § 2, stk. 3, at erstatningskrav baseret på rådgivningsansvar forældes efter tre år regnet fra rådgivningstidspunktet.
Klageren gør i klageskemaet gældende, at det endelige tab tidligst kunne konstateres den 18. november 2022. Ved fordringshaverens ukendskab til kravet regnes forældelsesfristen dog først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til kravet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2. Det følger imidlertid af forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 4, at et eventuelt erstatningskrav for mangelfuld rådgivning forældes senest 10 år regnet fra rådgivningstidspunktet.
Rådgivningen om obligationen over for klageren fandt sted i januar 2006. Da der således er forløbet mere end 10 år fra rådgivningen fandt sted, og indtil klageren har indbragt sagen for Ankenævnet den 26. januar 2023. Af denne grund følger det af forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 4, at et eventuelt erstatningskrav mod banken på må anses for forældet.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han blandt andet havde et værdipapir-depot -576 med en tilknyttet konto -302.
Ved brev af januar 2006 oplyste banken klageren om muligheden for investering i en ny obligation med et forventet afkast på 7-10 % om året. Af brevet fremgår blandt andet, at afkastet på obligationen afhang af pris- og lejeudviklingen på det europæiske marked for erhvervsejendomme, at afkastet primært bestod af løbende indtægter fra udlejning samt værdistigninger på ejendommene, at tegningsperioden løb fra 16. til 27. januar 2006, at klageren kunne læse mere om obligationen i den vedlagte brochure, og at banken anbefalede, at klageren læste både prospektet og brochuren, inden han investerede, så han kunne modtage fyldestgørende informationer om blandt andet obligationen og de risici, der var forbundet med investering heri.
Klageren investerede i alt 65.500 EUR i obligationen. Obligationen blev den 3. februar 2006 handlet til kurs 102 til en valutakurs på 747,46, hvorfor afregningsbeløbet for obligationen var 66.810 EUR, svarende til 499.378,03 DKK. Obligationen fremgik herefter af klagerens værdipapirdepot -576.
Klageren har anført, at det af markedsføringsmaterialet for obligationen fremgik, at obligationens sikkerhed blev skabt i form af en hovedstolsgaranti, hvor investor blev garanteret, at udløbskursen minimum var 100, hvorfor banken har indestået for, at klageren ved obligationens udløb modtog tilbagebetaling af hovedstolen inklusive den løbende forrentning. Klageren har herudover anført, at han ikke modtog prospektet forud for sin investering.
Obligationens planlagte løbetid blev forlænget til den 18. november 2022, hvorfor klageren på den oprindelige udløbsdato den 18. februar 2022 ville modtage et delvist indfrielsesbeløb og den 18. november 2022 det endelige indfrielsesbeløb.
Klageren har fremlagt et dokument dateret den 15. marts 2022, hvoraf blandt andet fremgår, at det nominelle beløb var blevet nedskrevet med 44,47 % af det investerede beløb siden lanceringen af obligationen, og at det endelige indfrielsesbeløb ville være 1,57 %.
Ankenævnet finder ikke, at sagen skal afvises.
For så vidt angår bankens rådgivning forud for investeringerne, fremgår det af forældelseslovens § 3, stk. 1, at erstatningskrav baseret på rådgivningsansvar forældes efter tre år regnet fra rådgivningstidspunktet. Ved fordringshaverens ukendskab til kravet regnes forældelsesfristen dog først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til kravet. Det fremgår af forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 4, jf. § 2, at den absolutte forældelsesfrist for rådgivningsansvar er ti år regnet fra rådgivningstidspunktet.
Da rådgivningen fandt sted i 2006, finder Ankenævnet, at klagerens eventuelle erstatningskrav vedrørende bankens rådgivning i forbindelse med investeringen i obligationen var forældet den 26. januar 2023, hvor sagen blev indbragt for Ankenævnet, jf. den treårige forældelsesfrist i forældelseslovens § 3, stk. 1, og den tiårige forældelsesfrist i forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken forud for klagerens investering i obligationen har givet klageren en hovedstolsgaranti eller indestået for, at obligationen på indfrielsestidspunktet ville blive indfriet til kurs 100. Ankenævnet finder det i øvrigt ikke godtgjort, at banken på andet grundlag er erstatningsansvarlig over for klageren.
Klageren får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.