Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse mod at hæfte med ejerpantebrev for ægtefælles erhvervsvirksomhed og mod krav om salgsfuldmagt til sommerhus

Sagsnummer: 499 /2020
Dato: 04-03-2022
Ankenævn: Vibeke Rønne. Christina B. Konge, Jimmy Bak, Jacob Ruben Hansen og Anna Marie Schou Ringive
Klageemne: Ejerpantebrev - gyldighed af håndpantsætning
Pant - omfang
Ledetekst: Indsigelse mod at hæfte med ejerpantebrev for ægtefælles erhvervsvirksomhed og mod krav om salgsfuldmagt til sommerhus
Indklagede: Vestjysk Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører indsigelse mod at hæfte med ejerpantebrev for ægtefælles erhvervsvirksomhed og mod krav om salgsfuldmagt til sommerhus.

Sagens omstændigheder

Klagerne M og H, der er ægtefæller, var kunder i Jelling Sparekasse, nu Vestjysk Bank, herefter ”indklagede”.

M drev via et interessentskab en erhvervsvirksomhed, der var stiftet i 1988. Virksomheden havde en konto nummer -653 hos indklagede.

H og M ejede hver et sommerhus.

Den 14. december 2006 underskrev H en håndpantsætningserklæring, hvorefter indklagede til sikkerhed for opfyldelse af enhver forpligtelse, som hun og M ”nu har eller senere måtte få” over for indklagede, fik pant i et ejerpantebrev på 1,1 millioner kronder med pant i H’s sommerhus.

Indklagede har oplyst, at virksomheden på pantsætningstidspunktet havde et engagement hos indklagede på cirka fire millioner kroner.

Ved brev af 9. oktober 2019 til H rykkede indklagede for H’s underskrift på en salgsfuldmagt på hendes sommerhus. Hvis underskrevet salgsfuldmagt ikke var modtaget hos indklagede senest den 11. oktober 2019, ville M’s engagement blive opsagt til fuld indfrielse.

Efter det oplyste underskrev H salgsfuldmagten, som var uigenkaldelig. Af fuldmagten fremgik blandt andet, at indklagede fik ”transport i det provenu, der opnås ved salget af ejendommen.”

I begyndelsen af 2020 blev M’s sommerhus solgt. M underskrev i den forbindelse en aftale med indklagede om ”indfrielse og øvrige ekspeditioner”. Under sagen er der fremlagt et ikke underskrevet eksemplar af aftalen, som er dateret den 14. februar 2020. Af aftalen fremgik blandt andet:

”…

Når deponeringskontoen kan opgøres, overføres over-/underskud til konto nr. [-193].

…”

Konto nummer -193 var M’s private konto hos indklagede.

Den 25. marts 2020 blev der overført 709.000 kroner fra deponeringskontoen (-803) til virksomhedens konto (-653). Saldoen på virksomhedens konto blev herved nedbragt fra -10.449.896,95 kroner til -9.740.896,95 kroner.

Klagerne henvendte sig til en advokat, som ved brev af 19. oktober 2020 anmodede indklagede om at tilbageføre overførslen på 709.000 kroner og indsætte beløbet på M’s konto -193, samt at returnere salgsfuldmagten på H’s sommerhus, hvilket ikke blev imødekommet af indklagede.

Den 12. november 2020 blev et restindestående på deponeringskontoen på 44.524,63 kroner overført til M’s konto (-193), og deponeringskontoen blev ophævet.

Virksomheden gik konkurs ved dekret afsagt den 30. november 2020, med fristdag 13. november 2020.

Den 15. december 2020 indgav klagerne en klage over indklagede til Ankenævnet med påstand om tilbageførsel af overførslen på 709.000 kroner fra deponeringskontoen og indsættelse af beløbet på M’s konto -193, samt returnering af salgsfuldmagten på H’s sommerhus.

Den 23. marts 2021 imødekom indklagede klagepunktet vedrørende de 709.000 kroner og overførte 709.000 kroner fra virksomhedens konto til M’s konto -193.

Parternes påstande

Klagerne har nedlagt endelig påstand om, at Vestjysk Bank skal returnere salgsfuldmagten vedrørende H’s sommerhus.

Vestjysk Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at salgsfuldmagten blev underskrevet under uberettiget pres fra indklagede.

Ejerpantebrevet lå ikke til sikkerhed for erhvervsengagementet, og Ms private skyldforhold blev indfriet ved salget af Ms sommerhus.

Hs forudsætning for at indgå håndpantsætningserklæringen var, at denne sikrede Ms private skyldforhold. Virksomheden var i Ms navn, og H havde hverken et nærmere kendskab til, hvilke forpligtelser virksomheden havde med banken, eller størrelsen på disse.

Hvis indklagede ønskede, at sikkerhedsstillelsen skulle omfatte erhvervsvirksomheden, burde den have anført det i håndpantsætningserklæringen, eller på anden måde have gjort det klart for parterne.

Pantsætningserklæringen har karakter af en privat kaution, og disse fortolkes indskrænkende. Det savner derved mening at fortolke håndpantsætningserklæringen, således at denne omfatter sikring af Ms erhvervsvirksomhed, da dette er særligt byrdefuldt for H og en udvidelse af hæftelse i forhold til, hvad hun oprindeligt med føje har kunnet forvente ved pantsætningserklæringens indgåelse.

Vestjysk Bank har anført, at banken ikke er forpligtet til at tilbageføre salgsfuldmagten. Ejerpantebrevet lå til sikkerhed for Ms forpligtelser, uanset om disse vedrørte M personligt eller virksomheden.

Salgsfuldmagten blev lavet til fordel for indklagede, og ejerpantebrevet blev stillet til sikkerhed for enhver forpligtelse, som H og M ”nu har eller senere måtte få” over for indklagede. M er interessent i virksomheden og hæfter for den gæld interessentskabet har overfor indklagede.

H havde på pantsætningstidspunktet kendskab til virksomheden og engagementets størrelse.

Når konkursboet er endeligt afsluttet, vil det være muligt at opgøre kravet mod M, som vil blive søgt inddækket via salgsfuldmagten og ejerpantebrevet i H’s sommerhus.

Den aktuelle gæld, som ejerpantebrevet/salgsfuldmagten ligger til sikkerhed for, overstiger ti millioner kroner.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerne M og H, der er ægtefæller, var kunder i Jelling Sparekasse, nu Vestjysk Bank (indklagede).

M drev via et interessentskab erhvervsvirksomhed, der også var kunde hos indklagede.

M og H ejede hver et sommerhus.

I 2006 håndpantsatte H et ejerpantebrev på 1,1 millioner kroner med pant i sit sommerhus til sikkerhed for opfyldelse af enhver forpligtelse, som hun og M ”nu har eller senere måtte få” over for indklagede. Ankenævnet finder, at H er bundet af pantsætningen således, at ejerpantebrevet tillige ligger til sikkerhed for Ms hæftelse over for indklagede som interessent i virksomheden.

I 2019 underskrev H en salgsfuldmagt til indklagede vedrørende sit sommerhus. Baggrunden var, at indklagede havde meddelt, at den ellers ville opsige M’s engagement til fuld indfrielse. Ankenævnet finder ikke, at indklagede herved pressede H til at underskrive salgsfuldmagten på en måde, der var retsstridig eller utilbørlig. Ankenævnet finder heller ikke, at der er oplyst andre omstændigheder, der vil kunne medføre, at indklagede er forpligtet til at returnere salgsfuldmagten.

Klagerne får herefter ikke medhold i klagen.

Indklagede har under sagen imødekommet et klagepunkt vedrørende en overførsel på 709.000 kroner i forbindelse med, at M i begyndelsen af 2020 solgte sit sommerhus. Klagerne får derfor klagegebyret tilbage.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.

Klagerne får klagegebyret tilbage.