Håndpantsætning af værdipapirdepot til tredjemand, uberettiget udbetaling af afkast til pantsætter. Pengeinstituttets modregning i pantsætters indlånskonti for regreskrav opstået ved betaling af erstatning til panthaver.
| Sagsnummer: | 243/1995 |
| Dato: | 22-02-1996 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen, Mette Reissmann |
| Klageemne: |
Modregning - øvrige spørgsmål
Pant - afkast af pantet |
| Ledetekst: | Håndpantsætning af værdipapirdepot til tredjemand, uberettiget udbetaling af afkast til pantsætter. Pengeinstituttets modregning i pantsætters indlånskonti for regreskrav opstået ved betaling af erstatning til panthaver. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klageren under denne sag er dødsboet efter en kunde i indklagedes Grindsted afdeling.
Den 23. maj 1986 indgik afdøde, som da boede i Spanien, en joint-ventureaftale med et ejendomsaktieselskab om opførelse af en eller flere ejendomme i Spanien. Til sikkerhed for "mellemværender, som måtte opstå som følge af parternes bebyggelse af ejendommen [......]" gav afdøde ved separat håndpantsætningserklæring af 25. juni 1986 ejendomsaktieselskabet håndpant i "de mig tilhørende værdipapirer, beroende i Værdipapircentralen, Danmark, indkøbt over [indklagede], Grindsted." Pantsætningen blev efter det oplyste registreret i Værdipapircentralen den 8. juli 1986.
Ved skrivelse af 20. december 1987 gjorde ejendomsselskabet håndpantsætningen gældende over for indklagede.
Ultimo 1991 og primo 1992 overførte indklagede de i depotet værende værdipapirer til ejendomsaktieselskabet, efter at Værdipapircentralens klageafdeling havde truffet bestemmelse herom.
Ved Grindsted Rets dom af 1. februar 1994 i en sag, der var anlagt af ejendomsaktieselskabet mod indklagede, blev indklagede i overensstemmelse med ejendomsaktieselskabets påstand tilpligtet at betale 254.081 kr. med tillæg af procesrente fra den 1. marts 1992 til ejendomsaktieselskabet. Beløbet svarede til ejendomsaktieselskabets restkrav mod afdøde og vedrørte afkast af værdipapirdepotet med tillæg af renter, som fra håndpantsætningstidspunktet ved løbende udbetalinger var overført til afdødes indlånskonti hos indklagede. Retten fandt, at udbetalingerne fra depotet var i strid med ejendomsselskabets håndpanteret, og at indklagede derved havde handlet ansvarspådragende i forhold til håndpanthaver.
Indklagede opfyldte dommen den 15. februar 1994 ved betaling af 323.011,41 kr., heraf 68.930,41 kr. i procesrente, til ejendomsaktieselskabet.
Ved skrivelse af 3. marts 1994 gjorde indklagede regres mod afdøde vedrørende beløbet på 323.011,41 kr. og meddelte samtidig, at der på afdødes indlånskonti hos indklagede var foretaget modregning for 222.194,50 kr., hvorefter restfordringen udgjorde 100.816,91 kr. Afdøde gjorde indsigelse over for regreskravet og modregningen.
Ejendomsaktieselskabet gik efterfølgende konkurs.
Primo 1995 døde afdøde.
Ved klageskema af 27. april 1995 har dødsboet påstået indklagede tilpligtet at tilbageføre modregningen på 222.194,50 kr.
Ved stævning af samme dato har boet indbragt sagen for retten i Vejle med samme påstand. Ved svarskrift af 14. juni 1995 har indklagede under retssagen påstået principalt frifindelse og samtidig nedlagt påstand om selvstændig dom for 100.816,91 kr. med tillæg af procesrente.
Indklagede har over for Ankenævnet påstået principalt frifindelse, subsidiært afvisning.
I retsmøde den 16. august 1995 blev retssagen udsat på Ankenævnets afgørelse, jf. retsplejelovens § 361.
Klageren, dødsboet, har alene ønsket Ankenævnets bedømmelse af indklagedes rådgivningsforpligtelse i forbindelse håndpantsætningen, og grundlaget for modregningen, og har som følge heraf begrænset sine anbringender under klagesagen. Klageren har anført, at indklagede som administrator af depotet burde have vejledt afdøde om virkningerne af håndpantsætningen, ligesom indklagede burde have påset, at afkastet fra det håndpantsatte depot forblev hos håndpanthaver. Udbetalingerne af afkastet fra depotet fandt sted løbende gennem flere år, og afdøde havde ikke anledning til at tro, at dette skulle være i strid med pantsætningsreglerne. Afdøde modtog således beløbene i god tro og indrettede sig i tillid til, at han var berettiget til at modtage beløbene. På baggrund af den manglende rådgivning er indklagede afskåret fra at gøre regreskravet gældende. Indklagede var endvidere afskåret fra at foretage modregning, så længe modfordringen bestrides, og det fornødne fundament til tvangsfuldbyrdelse ikke foreligger. Vedrørende afvisningspåstanden har klageren anført, at afdøde ikke drev erhvervsvirksomhed i Spanien. Han indgik aftale med ejendomsaktieselskabet, idet han som privatperson ikke besad den faglige ekspertise, der var nødvendig for opførelsen af ejendommen på sin grund i Spanien. Hertil kommer, at klagen vedrører modregning i afdødes private konti og manglende rådgivning vedrørende afdødes private værdipapirdepot.
Indklagede til har støtte for frifindelsespåstanden anført, at man ikke var forpligtet til at rådgive afdøde om virkningen af pantsætningen, herunder at udbetaling af afkast fra det pantsatte værdipapirdepot ikke måtte finde sted i den periode, hvor håndpantsætningen var i kraft, og at han derfor ikke kunne forvente at modtage afkast. Ved at frigive de løbende udbetalinger fra værdipapirdepotet påtog man sig en forøget kreditrisiko i det omfang, afdøde måtte vise sig ude af stand til at holde indklagede skadesløs for den del af afkastet, der måtte vise sig at tilkomme panthaveren. Klageren vil opnå en ugrundet berigelse på indklagedes bekostning, såfremt indklagede afskæres fra at gøre regreskravet gældende. Det bestrides, at modregning forudsatte en retlig afgørelse eller andet særligt grundlag. Samtlige modregningsbetingelser var opfyldt, og klageren har ikke lidt tab. Til støtte for afvisningspåstanden har indklagede anført, at klagen i al væsentlighed udspringer af et erhvervsforhold, hvorfor klagen bør afvises i medfør af Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2 og 3.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder ikke grundlag for at afvise sagen i medfør af vedtægternes § 2, stk. 2 og 3.
Det er ved Grindsted Rets dom af 1. februar 1994 lagt til grund, at ejendomsaktieselskabet havde et restkrav mod afdøde på 254.081 kr., og at indklagede til afdøde uberettiget havde udbetalt afkast af de håndpantsatte værdipapirer for et beløb, der med tillæg af renter oversteg dette restkrav. Efter almindelige regler kunne indklagede herefter gøre regres for beløbet mod afdøde. Selv om det efter indholdet af Grindsted Rets dom må lægges til grund, at indklagede begik en fejl ved at udbetale afkastet af de pantsatte værdipapirer til afdøde, finder Ankenævnet efter det foreliggende ikke, at indklagede efter reglerne om condictio indebiti eller på andet grundlag kan anses for afskåret fra at gøre dette regreskrav gældende. Det bemærkes herved, at det for så vidt angår tiden frem til indklagedes modtagelse af skrivelsen af 20. december 1987 fra ejendomsaktieselskabet i hvert fald ikke kan anses som en klar fejl, at afkastet blev udbetalt til afdøde, og at det for så vidt angår tiden herefter på grundlag af det, der er oplyst i dommen, må lægges til grund, at afdøde var bekendt med, at ejendomsaktieselskabet havde gjort håndpantsætningen gældende.
Det forhold, at afdøde bestred indklagedes regreskrav - og at dette fortsat bestrides af boet - findes ikke i sig selv at medføre, at den af indklagede foretagne modregning for et beløb på 222.194,50 kr. er uberettiget.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.