Afgørelse

Afvisning af klage vedrørende forhold omfattet af betalingspåkrav efter retsplejelovens kapitel 44 a, som af fogedretten var påført påtegning om, at der ikke rettidigt var fremkommet indsigelser

Indledning

Denne klage vedrører Ankenævnets kompetence til at behandle indsigelser mod en opsigelse af klagerens engagement, når indsigelserne kunne have været fremført over for fogedretten under behandlingen af et betalingspåkrav indgivet til fogedretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 44 a.

Sagens omstændigheder

Klageren havde et Mastercard hos Basisbank med en kredit på 40.000 kr., kontonr. -544.

Den 12. juli 2010 sendte klageren en mail til banken om, at han ville give sin arbejdsgiver besked om at indsætte hans løn på hans konto i banken. Baggrunden var, at han havde modtaget et brev fra banken om, at når han ikke havde lønindgang på kontoen, skulle kreditten indfries eller laves om til et lån med afvikling.

Ved mail af 13. juli 2010 bad banken om opdaterede økonomiske oplysninger fra klageren.

Ved mail af 29. oktober 2010 underrettede klageren banken om, at han havde fået ny adresse.

Den 1. november 2010 svarede banken således:

"Jeg har noteret din nye adresse i vores system.

Jeg har fremsendt et tilbud om omlægning af din kredit til et lån med afvikling, da jeg endnu ikke har modtaget de efterspurgte dokumenter. At du vælger at flytte din lønindgang til Basisbank sætter vi naturligvis pris på, men jf. vores alm. Forretningsbestemmelser for lån og kreditter skal jeg stadig udbede mig tidligere nævnte dokumenter fra dig.

Modtager jeg ikke dokumenterne inden 14 dage fra d.d., har vi mulighed for at opsige dit engagement."

Den 4. april 2011 sendte banken et betalingspåkrav til fogedretten i København vedrørende konto nr. -544 for et beløb på i alt 41.133,33 kr. Ifølge betalingspåkravet havde banken sendt en rykker til klageren den 10. marts 2011.

Den 15. september 2011 gav fogedretten betalingspåkravet følgende påtegning:

"Fogedretten giver betalingspåkravet påtegning om, at skyldner ikke rettidigt er kommet med indsigelser mod kreditors krav, jf. retsplejelovens § 477 e, stk. 2.

Betalingspåkravet har herefter samme bindende virkning som en dom.

.."

Det er ikke oplyst, om klageren har anmodet fogedretten om genoptagelse, jf. retsplejelovens 477 e.

Den 14. marts 2012 indgav klageren en klage til Ankenævnet vedrørende opsigelsen af klagerens kredit hos Basisbank.

Ved brev af 21. marts 2012 afviste Ankenævnets sekretariat klagen med henvisning til Ankenævnets vedtægters § 5, stk. 1, idet betalingspåkravet fandtes at kunne sidestilles med en endelig dom.

Den 3. april 2012 indbragte klageren sekretariatets afvisning for Ankenævnet.

Parternes påstande

Den 14. marts 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Basisbank skal erstatte de udgifter han har haft ved, at hans engagement blev taget til inkasso.

Basisbank har nedlagt påstand om afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han betalte såkaldt SINK skat i Sverige, den svenske forskerordning, og havde derfor ikke mulighed for at fremvise en årsopgørelse til banken. På denne baggrund opsagde banken hans kredit. Han var ikke i restance.

Sagen er ikke afgjort ved endelig dom. Det som fogedretten har taget stilling til er, at han efter Basisbanks vurdering var i overtræk, da de har opsagt kreditten.

Fogedretten kan ikke tage stilling til om opsigelsen var korrekt.

Det er derfor han har indbragt sagen for Pengeinstitutankenævnet.

Det er alene Pengeinstitutankenævnet, der kan tage stilling til, om opsigelsen var berettiget.

Basisbank har anført, at sagen bør afvises, da betalingspåkravet efter fogedrettens påtegning er at sidestille med en endelig dom.

Ankenævnets bemærkninger

Fogedretten gav den 15. september 2011 Basisbanks betalingspåkrav påtegning om, at der ikke rettidigt var modtaget indsigelser mod bankens krav, jf. retsplejelovens § 477 e, stk. 2. Det følger af § 477 e, stk. 3, at betalingspåkravet herefter har samme bindende virkning som en dom.

Ankenævnet lægger til grund, at klageren ikke har anmodet fogedretten om at genoptage sagen, jf. § 477 e, stk. 4. Som følge heraf har betalingspåkravet samme virkning som en endelig dom.

Af Ankenævnets vedtægters § 5, stk. 1, fremgår, at Ankenævnet ikke kan behandle sager, som er afgjort ved endelig dom.

Ankenævnet har herefter ikke kompetence til at behandle klagen.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.