Overførsel. Spørgsmål om boliglån/forbrugslån.
| Sagsnummer: | 44/1994 |
| Dato: | 31-08-1994 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Søren Geckler, Lars Pedersen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Overførsel - øvrige spørgsmål
Rådgivning - låneoptagelse m.v. |
| Ledetekst: | Overførsel. Spørgsmål om boliglån/forbrugslån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF IF SD |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Klageren og dennes ægtefælle overførte i februar 1991 deres engagement fra Unibank til indklagede. Engagementet bestod af diverse indlånskonti, et blankolån samt et boliglån med en restgæld på ca. 116.000 kr.
Den 21. februar 1991 underskrev klageren og ægtefællen et gældsbrev vedrørende et nyt lån på 117.000 kr.; lånets provenu anvendtes til indfrielse af det tidligere boliglån. Til sikkerhed for lånet fik indklagede håndpant i et ejerpantebrev i klagerens ejendom. Af lånedokumentet fremgår, at rentesatsen på stiftelsestidspunktet var 16% p.a. Lånet blev etableret som et forbrugslån, men lånets art fremgår ikke af lånedokumentet. Indklagedes rentesats for almindelige forbrugslån var da typisk 17,75% p.a. Rentesatsen for indklagedes boliglån, som forudsætter sikkerhed indenfor 80% af den pantsatte ejendomsværdi, var 11,75% p.a.
Indklagede har med henvisning til den oprindelige overførselsanmodning oplyst, at det i første omgang ikke var hensigten, at boliglånet hos Unibank skulle overføres til indklagede. Dette skyldtes, at indklagede ikke kunne tilbyde at yde et boliglån som følge af, at sikkerheden ikke opfyldte indklagedes krav. Unibank meddelte imidlertid, at overførsel af engagementet kun kunne ske, såfremt også boliglånet også blev overført. Det aftaltes herefter med klageren og dennes ægtefælle, at også dette lån skulle overføres, men på de vilkår, som fremgår af gældsbrevet.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede med virkning fra lånets etablering tilpligtes at nedsætte lånets rentesats til rentesatsen for boliglån hos indklagede.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at de i forbindelse med overflytning af engagementet var nødsaget til at indfri boliglånet hos Unibank. Hun finder, at lånets rente er for høj, da der er tale om et lån til bolig, og da indklagede har sikkerhed i den faste ejendom. Det bestrides, at indklagede orienterede om, at det nye lån blev etableret som et forbrugslån.
Indklagede har anført, at det, efter at Unibank havde oplyst, at overførsel af engagementet kun kunne ske, såfremt også boliglånet blev indfriet, aftaltes med klageren at overflytte boliglånet, men at det skete på vilkår som anført i gældsbrevet fra februar 1991. Klageren blev således udtrykkeligt gjort opmærksom på vilkårene for det nye lån. Dettes rente er siden alene blevet reguleret i overensstemmelse med indklagedes generelle renteændringer for forbrugslån.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter det foreliggende, herunder klagerens egen forklaring om, at hun og ægtefællen "var nødsaget" til også at overføre det hidtidige boliglån til indklagede, lægger Ankenævnet i overensstemmelse med indklagedes redegørelse til grund, at klageren og dennes ægtefælle udtrykkeligt blev gjort opmærksom på, at lånet ikke kunne etableres som et boliglån hos indklagede. Klagerens påstand kan derfor ikke tages til følge.
Tre medlemmer - Peter Blok, Søren Geckler og Lars Pedersen - udtaler herefter:
Vi finder, at indklagede burde have givet klageren og dennes ægtefælle oplysning om, at Unibanks standpunkt antagelig var uberettiget, idet klageren og dennes ægtefælle efter almindelige regler - dvs. i mangel af særlige forbehold - havde ret til at overføre den øvrige del af deres engagement til indklagede, selv om boliglånet forblev hos Unibank. Vi lægger til grund, at der faktisk ikke forelå særlige forbehold, som berettigede Unibanks standpunkt, og at det således ikke havde været nødvendigt at overføre boliglånet til indklagede. Vi finder herefter, at konsekvensen af indklagedes mangelfulde rådgivning bør være, at klageren og dennes ægtefælle, såfremt de ønsker det, kan forlange, at det hos indklagede optagne lån på 117.000 kr. med virkning fra stiftelsestidspunktet skal forrentes med den rente, som skulle have været betalt, såfremt boliglånet var blevet hos Unibank.
To medlemmer - Jørn Rytter Andersen og Erik Sevaldsen - udtaler:
Vi finder, at der ville have været tale om en vurdering af egentlig juridisk karakter vedrørende lovligheden af et andet pengeinstituts handlemåde, som det ikke kan bebrejdes indklagede, at man ikke har foretaget. Vi finder, at klageren ikke ved indklagedes handlemåde er blevet påført noget tab og stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge.
Som følger heraf
Indklagede bør anerkende efter anmodning fra klageren og dennes ægtefælle at være forpligtet til at fastsætte renten på det omhandlede lån på 117.000 kr. optaget i februar 1991 som foran anført og at regulere den hidtidige rentetilskrivning og restgælden i overensstemmelse hermed.Klagegebyret tilbagebetales klageren.