Spørgsmål om erstatning for tab på investering i Roskilde Bank aktier samt lånefinansierede køb af BankInvest Højrentelande investeringsbeviser og PlusInvest strukturerede obligationer. Frarådning af salg af aktier i 2007.
| Sagsnummer: | 337/2010 |
| Dato: | 12-05-2015 |
| Ankenævn: | Kari Sørensen, Troels Hauer Holmberg, Lani Bannach og Anita Nedergaard |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering |
| Ledetekst: | Spørgsmål om erstatning for tab på investering i Roskilde Bank aktier samt lånefinansierede køb af BankInvest Højrentelande investeringsbeviser og PlusInvest strukturerede obligationer. Frarådning af salg af aktier i 2007. |
| Indklagede: | Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om erstatning for tab på investering i Roskilde Bank aktier samt lånefinansierede køb af BankInvest Højrentelande investeringsbeviser og PlusInvest strukturerede obligationer.
Sagens omstændigheder
Klagerne er ægtefællerne M og H, der var kunder i Roskilde Bank.
I 2004 ydede banken klagerne en kredit med et maksimum på 750.000 kr.
Klagerne havde et fælles værdipapirdepot i banken. Den 11. februar 2005 købte klagerne 4.018 styk investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande uden udbytte til kurs 99,25 for i alt 398.786,50 kr. til depotet. Købesummen blev hævet på kreditten.
Den 2. december 2005 købte klagerne nominelt 200.000 kr. Plus Invest obligationer 0 % Plus 7 Index Super 2012 til kurs 110 for i alt 220.000 kr. til fællesdepotet. Købesummen blev finansieret med et lån i banken.
Ifølge årsoversigten for 2005 havde M 85 styk Roskilde Bank aktier i et åbent depot, 14 styk Roskilde Bank aktier i et selvpensionsdepot og 60 styk Roskilde Bank aktier i et ratepensionsdepot.
H havde 10 styk Roskilde Bank aktier i et åbent depot.
Den 2. marts 2006 underskrev H en investeringsprofil, hvorefter hendes risikovillighed var høj, svarende til tallet 9 på en skala fra 1-10, og hendes investeringshorisont fem år. Det fremgår endvidere blandt andet, at ”Kunden er klar over at Roskilde Bank er højrisiko”.
Den 7. marts 2006 købte H 225 styk Roskilde Bank aktier.
I november 2006 gennemførte Roskilde Bank et aktiesplit i forholdet 1:2.
I december 2006 blev et eksisterende realkreditlån i klagernes faste ejendom omlagt til et nyt og større realkreditlån med indledende afdragsfrihed. Af det overskydende provenu, der udgjorde cirka 1 mio. kr., blev cirka 450.000 kr. anvendt til indfrielse af kreditten.
Ifølge årsoversigten for 2006 havde M i alt 216 styk Roskilde Bank aktier til en kursværdi på i alt cirka 140.704 kr. (kurs 651,41). H havde i alt 470 styk Roskilde Bank aktier til en kursværdi på i alt cirka 306.162 kr.
I forbindelse med en emission i Roskilde Bank i foråret 2007 tegnede klagerne yderligere aktier.
Den 27. december 2007 underskrev M en investeringsprofil, hvorefter hans risikovillighed var høj, svarende til tallet 9 på en skala fra 1-10, og hans investeringshorisont ét år. Det fremgår endvidere blandt andet, at ”kunden er klar over at Roskilde Bank er højrisiko”.
Ifølge årsoversigten for 2007 havde M i alt 379 styk Roskilde Bank aktier til en kursværdi på i alt cirka 123.580 kr. (kurs 326,07). H havde i alt 570 styk Roskilde Bank aktier til en kursværdi på i alt cirka 185.859 kr.
Ved fondsbørsmeddelelse af 24. august 2008 oplyste Roskilde Bank, at den ikke længere opfyldte lovgivningens solvenskrav. Handlen med Roskilde Bank aktier blev herefter suspenderet. Banken blev erklæret konkurs den 3. marts 2009. Finansiel Stabilitet fik via et nyt selskab, der overtog navnet Roskilde Bank, til formål at afvikle den gamle Roskilde Banks aktiviteter.
I 2009 blev klagernes engagement overført til et andet pengeinstitut.
Den 4. juni 2010 indgav klagerne en klage over Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) til Ankenævnet med krav om erstatning for Roskilde Bank aktierne samt de lånefinansierede investeringer i henholdsvis BankInvest Højrentelande investeringsbeviser og PlusInvest Plus Super Index 2012 obligationer.
I december 2010 indledte Forbrugerombudsmanden en undersøgelse vedrørende omstændighederne omkring ”gammel” Roskilde Banks salg af egne aktier i perioden fra den 1. januar 2006 til bankens sammenbrud den 24. august 2008.
Klagesagen blev sat i bero med henblik på at afvente resultatet af undersøgelsen.
Finansiel Stabilitet imødekom klagepunktet om PlusInvest obligationerne således, at klagerne ville få kurs 100 ved obligationernes udløb. Ankenævnet havde i nogle afgørelser i efteråret 2011 afgjort, at Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) skulle yde en kompensation, hvis obligationerne ved udløb måtte blive indfriet til en kurs under kurs 100, som var den mindstekurs, kunderne var blevet stillet i udsigt ved købet af obligationerne.
Den 27. december 2012 udløb PlusInvest Index Super 2012 obligationerne til kurs 108,3991.
Den 2. december 2013 indgik Forbrugerombudsmanden en forligsaftale med Finansiel Stabilitet, hvorefter visse kunder fik tilbud om erstatning på 60 % af deres tab på aktier i Roskilde Bank. Af forligsaftalen fremgår blandt andet:
”... På baggrund af denne undersøgelse har Forbrugerombudsmanden identificeret to aktiesalgskampagner i henholdsvis august-september 2006 og marts-april 2007, hvor der til et meget stort antal kunder er udsendt breve med ensartede opfordringer til at købe aktier i banken. Roskilde Banks rådgivning til kunderne i brevene fokuserede ensidigt på fordelene ved aktieinvesteringen, og kunderne fik ikke en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved at investere i banken. Samtidig var Roskilde Banks kunderådgivere blevet instrueret om at give en tilsvarende mundtlig rådgivning.
Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at Roskilde Banks aktiesalgskampagner i 2006 og 2007 ikke var i overensstemmelse med reglerne om god skik i § 43 i lov om finansiel virksomhed, og at Roskilde Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med disse aktiesalgskampagner.
Forbrugerombudsmanden har herved lagt vægt på, at Roskilde Bank i de to aktiesalgskampagner har foretaget et særdeles aggressivt salg af egne aktier, og at banken ikke har ydet individuel rådgivning eller har ydet utilstrækkelig rådgivning i forbindelse med salget af aktier til kunderne. …”
Klagerne blev tilbudt og accepterede erstatning i medfør af forligsaftalen, for de Roskilde Bank aktier, som de tegnede i forbindelse med emissionen i 2007.
Finansiel Stabilitet har under klagesagen fremlagt en opgørelse over klagernes udbytte og kurstab på BankInvest Højrentelande investeringsbeviser fra købstidspunktet i februar 2005 til februar 2009, hvor klagerne efter det oplyste solgte investeringsbeviserne til kurs 74,65. Opgørelsen viser et samlet positivt afkast på 3.963,12 kr.
Parternes påstande
Klagerne har nedlagt påstand om, at Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) skal betale erstatning.
Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klagerne har anført, at banken overtalte dem til at foretage investeringerne. Banken bør betale erstatning for alle deres Roskilde Bank aktier og for renterne på lånene, der finansierede investeringerne i investeringsbeviserne i BankInvest Højrentelande og Plus Invest obligationerne.
De havde ingen særlig indsigt i investering. Deres beskæftigelse vedrører henholdsvis kloakservice og kontorarbejde. Midlerne, der blev investeret i 2005, var pensionsmidler, der var blevet givet fri. Banken anbefalede dem at købe Roskilde Bank aktier og andre højrisiko aktier. Banken viste et kundeblad, hvor der på forsiden var en kurve, der viste, at investeringen ville give et overskud på 41 %. De fik ikke rådgivning om risiko. Banken burde have vidst, at pensionsmidlerne ikke var egnet til aktiespekulation.
Investeringsprofilerne blev udarbejdet ved en hurtig gennemgang, hvor medarbejderen pegede på, hvad de skulle svare for, at gevinsten skulle være højere. Der blev anført de samme svar for dem begge.
På lånet, der finansierede Plus Invest obligationerne, har de betalt renter på cirka 16.000 kr. pr. år i syv år.
Investeringsbeviserne i BankInvest Højrentelande blev finansieret med et fast forrentet 5 % obligationslån. Udbyttebetalingerne på investeringsbeviserne opvejer ikke rente- og bidragsbetalingerne på finansieringen og kurstabet ved salget.
Obligationslånet blev optaget på et tidspunkt, hvor ejendomspriserne var høje. Efterfølgende, hvor priserne faldt, oversteg restgælden ejendommens værdi.
I foråret 2007 anmodede de banken om at sælge aktierne, hvilket banken imidlertid frarådede, da aktier altid faldt om foråret og ville stige igen til efteråret. Faktisk steg aktiekursen under telefonsamtalen med banken og de lod sig endnu en gang overtale til at ”have is i maven”. Få måneder efter gik banken konkurs. Bankens rådgivning var så dårlig, at den nærmest var vildledende.
Efterfølgende er de blevet klar over, at banken burde have rådgivet dem om risikospredning.
De anslår deres samlede tab til cirka 550.000 kr.
Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har anført, at investeringsbeviserne i BankInvest Højrentelande i første omgang blev finansieret via klagernes kredit og først efterfølgende ved belåning af friværdien i klagernes faste ejendom med et realkreditlån. Da der ikke var sammenhæng mellem investeringen og belåningen af ejendommen var der ikke tale om bankens produkt Aktiv Boliginvest. Klagerne investerede også i andre BankInvest produkter.
Klagerne har ikke lidt et tab på investeringen i BankInvest Højrentelande, men derimod opnået en gevinst på 3.963,12 kr.
Lånet til investeringen i Plus Invest obligationerne blev etableret efter klagernes ønske og kunne indfries ved obligationernes udløb, hvor kursen oversteg kurs 100, som klagerne var blevet stillet i udsigt.
Klagerne er ikke berettiget til at modtage kompensation for rentebetaling på investeringslånet.
Investeringsprofilerne for klagerne viser, at deres økonomi var egnet til investering, og at de havde både kendskab og erfaring med obligationer, aktier, investeringsbeviser og Plus Invest. Det fremgår også, at klagerne var klar over, at Roskilde Bank aktier var høj risiko.
Aktierne er tilsyneladende erhvervet på baggrund af tildelte tegningsretter og således ikke på grundlag af rådgivning fra banken. Klagerne har været aktionærer i hvert fald siden 2005 og kunne derfor ikke være ubekendte med, at investering i bankaktier medfører mulighed for gevinst og tab. Der har været ganske betydelige værdistigninger på aktiebeholdningen, og klagerne måtte derfor vide, at aktien var kursfølsom.
Der ydes ikke erstatning for bristede forventninger.
Det er ikke godtgjort, at banken har ydet ansvarspådragende rådgivning, hverken i forbindelse med investeringerne eller låneoptagelserne.
Det af klagerne oplyste om, at banken skulle have anbefalet dem, at beholde aktierne indebærer ikke i sig selv et ansvarsgrundlag. På rådgivningstidspunktet var det hverken for banken eller klagerne påregneligt, at banken senere gik konkurs. Klagerne fastholdt aktieporteføljen efter egen fri vilje og efter eget valg, og klagerne må således bære risikoen for investeringen.
Ankenævnets bemærkninger
Klagen vedrører krav om erstatning for tab på investering i Roskilde Bank aktier samt lånefinansierede køb i 2005 af BankInvest Højrentelande investeringsbeviser og PlusInvest strukturerede obligationer.
Klagerne foretog i 2005 to lånefinansierede investeringer, henholdsvis for knap 400.000 kr. investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande og for 220.000 kr. Plus Invest obligationer 0 Investeringen i BankInvest Højrentelande medførte i sig selv en samlet gevinst på knap 4.000 kr. Indfrielseskursen på PlusInvest obligationerne var kurs 108,3991, og oversteg så mindstekursen på kurs 100, som klagerne var stillet i udsigt.
Klagerne har således isoleret set ikke lidt tab på disse investeringer.
Spørgsmålet er herefter, om Roskilde Bank i forbindelse med sin rådgivning om investeringerne begik ansvarspådragende fejl eller forsømmelser, der medfører, at indklagede skal godtgøre klagernes renteudgifter ved lånefinansiering.
Ankenævnet lægger til grund, at klagerne ikke har været præsenteret for det materiale om bankens ”Aktiv Boliginvest” koncept, som Ankenævnet i tidligere afgørelser har anset for at være misvisende og mangelfuldt. Der er derfor ikke formodning for, at bankens rådgivning af klagerne var ansvarspådragende. Klagerne har ikke godtgjort, at bankens rådgivning var mangelfuld, og Ankenævnet finder, at klagerne ikke kunne være uvidende om den risiko, der er forbundet med finansiering af investeringer med lån. Klagerne får derfor ikke medhold i påstanden om dækning for renter.
Klagerne blev tilbudt og accepterede erstatning i medfør af forligsaftalen, for de Roskilde Bank aktier, som de tegnede i forbindelse med emissionen i 2007. Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge Finansiel Stabilitet at betale yderligere erstatning for klagernes investeringer i Roskilde Bank aktier.
Klagerne kunne ikke være uvidende om den risiko, der er forbundet med investering i aktier, og klagerne måtte indse, at bankens forventninger til kursudviklingen kunne vise sig ikke at holde, og at de selv måtte træffe den endelige beslutning og bære risikoen for denne.
Tre medlemmer – Kari Sørensen og Anita Nedergaard, der i medfør af Ankenævnets vedtægter § 13, stk. 1 er tillagt to stemmer – udtaler:
Vi finder, at det af klagerne oplyste om, at banken frarådede dem at sælge aktierne, ikke i sig selv kan medføre et erstatningsansvar for banken.
To medlemmer – Lani Bannach og Troels Hauer Holmberg – udtaler:
Vi finder, at en afgørelse af om banken har handlet ansvarspådragende i forbindelse med, at den efter det oplyste frarådede klagerne at sælge aktierne, ville forudsætte en bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må ske for domstolene.
Vi finder derfor, at denne del af klagen bør afvises, jf. Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klagerne får ikke medhold i klagen.
Klagerne får klagegebyret tilbage.