Afgørelse

Spørgsmål om hæftelse for ikke-vedkendte hævninger i hæveautomater. Bortkommet kort.

Sagsnummer:	435/2019
Dato:	15-05-2020
Ankenævn:	Henrik Waaben, Jesper Claus Christensen, Karin Sønderbæk, Ida Marie Moesby, Søren Geckler
Klageemne:	Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4 Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Ledetekst:	Spørgsmål om hæftelse for ikke-vedkendte hævninger i hæveautomater. Bortkommet kort.
Indklagede:	Nykredit Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning

Sagen vedrører spørgsmål om hæftelse for ikke-vedkendte hævninger med klagerens betalingskort i hæveautomater.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Nykredit Bank, hvor hun har et betalingskort.

I perioden fra den 29. august til den 3. september 2019 blev klagerens kort anvendt/søgt anvendt til følgende transaktioner:

	Dato	Klokkeslet	Forretningsnavn	Beløb, kr.	Præsentation	Status
1	29-08-19	18.00	Forretning F1	15,50	Chip og pin	Vedkendt
2	29-08-19	18.19	Forretning F2	80,95	Kontaktløs	Vedkendt
3	02-09-19	16.13	Forretning F3	16,50	Kontaktløs	Vedkendt
4	02-09-19	16.32	Hæveautomat 1, pengeinstitut P1	10.000,00	Chip og pin	Afvist, over max beløb
5	02-09-19	16.33	Hæveautomat 1, pengeinstitut P1	10.000,00	Chip og pin	Afvist, over max beløb
6	02-09-19	16.57	Hæveautomat 2, pengeinstitut P1	10.000,00	Chip og pin	Afvist, over max beløb
7	02-09-19	16.57	Hæveautomat 2, pengeinstitut P1	5.000,00	Chip og pin	Ikke vedkendt
8	02-09-19	16.58	Hæveautomat 2, pengeinstitut P1	5.000,00	Chip og pin	Afvist, over max beløb
9	02-09-19	16.59	Hæveautomat 2, pengeinstitut P1	3.000,00	Chip og pin	Ikke vedkendt
10	02-09-19	17.00	Hæveautomat 2, pengeinstitut P1	2.000,00	Chip og pin	Afvist, over max beløb
11	03-09-19	12.54	Hæveautomat 3, pengeinstitut P2	3.000,00	Chip og pin	Ikke vedkendt
12	03-09-19	12.55	Hæveautomat 3, pengeinstitut P2	3.000,00	Chip og pin	Afvist, over max beløb
13	03-09-19	12.56	Hæveautomat 3, pengeinstitut P2	2.000,00	Chip og pin	Ikke vedkendt

Banken har oplyst, at korrekt pinkode blev anvendt i første forsøg ved de ikke vedkendte transaktioner.

Den 4. september 2019 kontaktede klageren banken telefonisk og fik kortet spærret. Samme dag kl. 11.45 indgav klageren indsigelse til banken vedrørende de fire ikke vedkendte hævninger på i alt 13.000 kr. og anførte:

”Redegørelse

Jeg var ude i nat for at spise med en veninde. Jeg skulle betale så jeg ledte efter mit kort. Da jeg ikke kunne finde det, ville jeg bare lave en konto overførsel til hende i stedet da jeg kunne se at jeg manglede en masse penge på mit kort og derefter indså at jeg nok har tabt mit kort.

Hvornår har du sidst brugt kortet?

31.08.19 tror jeg? er ikke sikker.

Hvordan har du haft kortet opbevaret efter sidste hævning?

Jeg skifter taske ofte, så jeg smider det bare i en lomme i min taske

Har du nogen idé om, hvordan dit kort er blevet misbrugt?

Nej …”

Klageren indgav endvidere anmeldelse til politiet.

I en e-mail af 24. oktober 2019 til banken anførte klageren:

”Det er nu længe siden... men da det var et nyt kort havde jeg pinkoden med mig.. enten er det i min lomme eller i min taske. Ellers har jeg også en lille pung jeg går rundt med nogle gange.”

I e-mails af 25. og 28. oktober samt den 6. og 8. november 2019 anmodede banken klageren om at redegøre nærmere for opbevaringen af koden. Banken har oplyst, at klageren i en telefonsamtale med banken den 10. november 2019 oplyste, at koden var nedskrevet på et stykke papir. I e-mails af 11. og 12. november 2019 til banken anførte klageren:

”… Jeg har altid mit kort i min taske / lomme. Pinkoden kan jeg ikke huske hvor har været lagt fordi det er flere måneder siden at hændelsen er sket! Selvfølgelig kan jeg ikke huske det når det først er nu i vælger at tage hånd om sagen!”

”Jeg har fundet ud af at jeg ikke har haft pinkoden sammen med kortet. Pinkoden er skrevet på min telefon i noter. Der er dato på det som beviser det.”

Parternes påstande

Den 22. november 2019 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nykredit Bank skal tilbageføre de ikke vedkendte hævninger på 13.000 kr. til hende.

Nykredit Bank har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hendes kort er blevet misbrugt. Hun tog straks kontakt til banken og fik kortet spærret, da hun opdagede misbruget.

Hun har ikke mistet pinkoden før og har altid styr på sine ting.

Hun kom fejlagtigt til at oplyse til banken, at misbruget fandt sted tre dage efter, at hun selv havde benyttet kortet. Kortet blev imidlertid misbrugt samme dag, som hun selv havde benyttet det.

Bankens afvisning er urimelig. Ingen kender hendes pinkode. Ingen har adgang til hendes kort eller kode. Kortet er ellers altid opbevaret i hendes pung/taske. Hun er ikke klar over, hvordan hun mistede sit kort.

Hun havde koden på sin telefon, som kun hun havde adgang til. Telefonen er låst med en kode, som kun hun kender. Telefonen var i hendes besiddelse under misbruget og er fortsat i hendes besiddelse. Telefonen kan derfor ikke være årsagen til, at svindleren har tilegnet sig hendes kode. Det omtalte stykke papir, ”er aldrig noget det er blevet forladt hjemmefra!”

Hun anmeldte sagen til politiet, som oplyste, at kortet skulle meldes stjålet, da det var blevet misbrugt og dermed var i tredjemands besiddelse.

Banken har anført, at hun har ændret forklaring. Indsigelsessagen har forløbet i en længere periode, hvor hun er blevet stillet de samme spørgsmål med måneders mellemrum grundet den lange sagsbehandlingstid. Hun har ikke ændret sin historie af betydning, men blot af ren glemsomhed informeret om, at hun plejede at skifte taske og derfor flytte sit kort. Dog bruger hun i perioder den samme taske i længere tid, og da hun blev stillet dette spørgsmål igen to måneder senere, havde hun derfor svært ved at huske, om hun havde benyttet sig af flere tasker eller blot en enkelt. At basere hele afgørelse på denne udtalelse så lang tid efter hændelsen forekommer besynderligt.

Det er besynderligt, at banken ikke har fremlagt notater fra de telefonsamtaler, som banken baserede sin afgørelse på. Hun ønsker, at notaterne bliver fremlagt, da bankens afgørelse ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, og da de telefoniske udtalelser kan give en større klarhed over sagen og et andet syn på sagen end de fremlagte e-mails, da hun ikke mener, at hendes forklaring på skrift er det samme som verbalt.

Nykredit Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klagerens forklaring ikke kan lægges til grund. Der er flere uoverensstemmelser i forklaringen, forklaringen er ændret flere gange, og forklaringen er fortsat på flere punkter mangelfuld. Det er derfor ikke sandsynliggjort, at der er tale om tredjemands misbrug.

De ikke vedkendte transaktioner blev gennemført ved brug af chip og indtastning af korrekt pinkode i første forsøg. De er ikke muligt at kopiere kortet. Der er hverken hos Visa eller MasterCard fortilfælde for, at der er sket kopiering af kort. Tredjemand skulle for at kunne foretage transaktionerne både være i besiddelse af kortet og kunne disponere over klagerens telefon.

Banken har flere gange forhørt klageren om, hvordan tredjemand var kommet i besiddelse af koden. Klageren har ikke svaret på dette, men oplyste i e-mail af 24. oktober 2019, at koden var medbragt, da kortet var nyt. Banken spurgte den 25. og 28. oktober 2019 samt den 6. og 8. november 2019 nærmere om opbevaringen af koden, men modtog ikke svar fra klageren. Klageren ændrede forklaring i telefonsamtalen med banken den 10. november 2019 og oplyste, at hun ikke kunne huske, om koden var medbragt, eller hvordan den var opbevaret. Der foreligger ikke et notat om telefonsamtalen. Banken har indhentet oplysning om telefonsamtalen ved en intern forklaring i banken efter klagerens indgivelse af klagen til banken. Klageren ændrede yderligere forklaring i e-mail af 12. november 2019 og oplyste, at koden var nedskrevet på hendes telefon under noter.

Det er ikke godtgjort, hvordan tredjemand skulle være kommet i besiddelse af klagerens kode. Klagerens senest godkendte transaktion var en kontaktløs betaling, hvor koden ikke kunne være blevet afluret. Klageren oplyste i sin oprindelige indsigelse, at kortet sidst blev benyttet den 31. august 2019. Denne dag blev der ikke foretaget transaktioner med kortet. Der blev derimod foretaget et køb på 80,95 kr. den 29. august 2019, som blev clearet den 31. august 2019. Klageren har ikke godtgjort, hvorfor det formodede misbrug først skete den 2. og 3. september 2019, når den senest godkendte betaling skete den 29. august 2019. Klageren har i sin klage til Ankenævnet ændret forklaring og har oplyst, at hun foretog en transaktion den 2. september 2019. Denne fandt sted som en kontaktløs betaling kl. 16.13. Den første kontanthævning skete kl. 16.57, hvorfor klageren skulle have mistet kortet og koden fra sin telefon i de mellemliggende 44 minutter, hvilket ikke er sandsynliggjort. Ændringen i forklaringen er utroværdig.

Klageren havde i sin oprindelige forklaring skrevet, at hun ofte flyttede kortet mellem sine tasker. Klageren oplyste efter at have fået afslag fra banken i en e-mail af 11. november 2019, at hun altid opbevarede kortet i en taske eller bukselomme, men at det ofte skiftede. I sin klage til Ankenævnet anfører klageren, at hun altid opbevarede kortet i en taske eller pung. Klageren har ikke kunnet redegøre for, hvordan kortet er mistet.

Nykredit Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen kræver yderligere forklaringer i form af parts- og vidneafhøringer, hvorfor sagen er uegnet til behandling i Ankenævnet, og derfor bør afvises, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3 nr. 4.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet lægger til grund, at de ikke vedkendte transaktioner er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. lov om betalinger § 98. Efter bestemmelsens tredje punktum er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf.  lov om betalinger § 93.

Ankenævnet lægger endvidere til grund, at de ikke vedkendte transaktioner blev foretaget ved aflæsning af kortets chip og indtastning af korrekt pinkode i første forsøg.

Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug, eller om transaktionen er foretaget med klagerens samtykke.

Under hensyn til de foreliggende omstændigheder finder Ankenævnet, at en stillingtagen hertil forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnet kan herefter ikke behandle klagen.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.