Afgørelse

Krav om erstatning for uberettigede overførsler, krav om tilbagekaldelse af inkassosag og sletning af RKI-registrering

Indledning

Sagen vedrører krav om erstatning, krav om tilbagekaldelse af en inkassosag, sletning af en RKI registrering og krav om godtgørelse af omkostninger til juridisk bistand.

Sagens omstændigheder

Klageren og hendes ægtefælle M var kunder i Nykredit Bank, hvor de havde en fælles budgetkonto -222. Klageren og M havde yderligere hver en lønkonto, henholdsvis konto -807 og konto -629. Banken har oplyst, at den ved en fejl havde registreret de to lønkonti som parrets fælles konti.

Den 12. februar 2012 underskrev klageren en kreditaftale, og fik tilknyttet en kassekredit på 25.000 kr. til sin lønkonto -807. Af aftalen fremgik, at bankens almindelige forretningsbetingelser for privatkunder var en del af aftalen, at banken ved misligholdelse fra klagerens side kunne opsige aftalen uden varsel, og at aftalen var gældende til 9. februar 2022. Af aftalen fremgik også:

”…

13. Misligholdelse

I følgende situationer er Nykredit Bank berettiget til at opsige lånet/kreditten uden varsel og forlange hele gælden betalt straks:

* Ydelser, renter, provision eller afdrag ikke betales ved forfaldstidspunktet, og du ikke har betalt 8 dage efter, at Nykredit Bank har sendt rykkerbrev til dig på den af banken senest kendte adresse. Ved kreditter gælder dette også, hvis du overtrækker kredittens maksimum uden Nykredit Banks tilladelse.

…”

Af de almindelige forretningsbetingelser for privatkunder i Nykredit Bank, gældende pr. 11. maj 2016 fremgår blandt andet:

”…

14. Modregning

Nykredit Bank kan uden forudgående meddelelse modregne ethvert forfaldent tilgodehavende, som banken har eller får hos dig, i ethvert tilgodehavende, som du har eller får hos banken.

…”

Den 8. februar 2014 indgav klageren og M efter det oplyste en separationsbegæring. Banken blev på et møde med klageren og M i begyndelsen af marts 2014 informeret om, at de havde ophævet samlivet.

Klageren og M blev ved dom af 14. august 2014 separeret.

Den 20. august 2014 blev der indsat 10.000 kr. på budgetkontoen. Beløbet var overført fra klagerens lønkonto. Beløbet blev samme dag tilbageført med teksten ”fejl ovf.”.

Den 29. august 2014 blev der indsat 10.000 kr. på budgetkontoen, som var overført fra klagerens lønkonto.

Den 30. september 2014 blev der indsat 10.000 kr. på klagerens lønkonto, som var overført fra M’s lønkonto. Samme dag blev der fra klagerens lønkonto overført 10.000 kr. til budgetkontoen.

Efter det af klageren oplyste, blev hendes adgang til budgetkontoen via netbank og tilhørende betalingskort spærret i begyndelsen af oktober 2014. Banken har oplyst, at den efter instruks fra klageren havde oprettet en fast månedlig overførsel på 10.000 kr. fra klagerens lønkonto til budgetkontoen. Klageren har bestridt dette.

Den 6. oktober 2014 blev der indsat yderligere 10.000 kr. på budgetkontoen fra klagerens lønkonto. Følgende fremgik af overførselsteksten:

”…

Fejl, til budget

…”

Den 31. oktober 2014 blev der overført 10.000 kr. fra både klagerens og M’s lønkonto til budgetkontoen.

Banken og klageren var den 18. november 2014 i dialog efter, at banken havde oplyst klageren om, at der hver den 1. i måneden skulle være overført 10.000 kr. til budgetkontoen, og at kreditten på hendes lønkonto skulle være indfriet inden næste rentetilskrivning. Gælden på kreditten oversteg på daværende tidspunkt ikke det aftalte maksimum på 25.000 kr.

Den 28. november 2014 blev der på budgetkontoen indsat 6.000 kr. fra klagerens konto i bank 1, og den 30. december 2014 blev der på budgetkontoen indsat 6.000 kr. fra M’s lønkonto.

Den 5. januar 2015 blev der indsat yderligere 4.000 kr. på budgetkontoen fra klagerens konto i bank 1. Herefter blev der ikke overført yderligere beløb fra klageren til budgetkontoen.

Den 3. marts 2015 indgik klageren og M aftale om overdragelse af klagerens ideelle andel af en ejendom, som de ejede i lige sameje til M som eneejer. Det fremgik af overdragelseserklæringen, at klageren forpligtede sig til at fraflytte ejendommen senest den 15. maj 2015.

Trækket på klagerens lønkonto var i perioden oktober 2014 – juni 2015 flere gange i overtræk. Overtrækkene blev udlignet ved modregning i M’s lønkonto. I perioden blev der også tre gange udlignet et overtræk på M’s lønkonto ved modregning i klagerens lønkonto. Udligningerne var i klagerens favør med 22.446,94 kr.

Den 24. august 2015 sendte klageren en mail til banken. Af mailen fremgik:

”…

Jeg har talt med [M]. Han lover at hjælpe med penge. Han vil prøve selv at betale de 25000kr. Jeg håber at I kan finde ud af det.

…”

Den 26. august 2015 sendte banken en mail til klageren, heraf fremgik:

”Vi kan konstatere at du alene har underskrevet kreditaftalen på konto … 807, ”Visakonto [klageren]. Det er derfor alene dig der hæfter for de 25.000 kr. der er trukket på kontoen samt de 22.446,94 kr. som er uretmæssigt hævet. Vi skal derfor bede dig overføre de 22.446,94 kr. til konto … 807. Alternativt vil vi betragte engagementet som misvedligeholdt og hele beløbet inklusiv trækket på din kassekredit vil blive overdraget til inkasso.

…”

Den 27. august 2015 indsatte banken 22.446,94 kr. på M’s lønkonto.

Den 11. september 2015 hævede banken 22.446,94 kr. på klagerens lønkonto, hvorefter trækket på kontoen var 47.446,94 kr.

Banken sendte samme dag den 11. september 2015 et rykkerbrev til klageren vedrørende overtrækket på lønkontoen, og klageren blev anmodet om at inddække overtrækket. Det fremgik også af brevet, at der var trukket et rykkergebyr på 100 kr. på klagerens konto.

Den 28. september 2015 sendte banken endnu et rykkerbrev til klageren, heraf fremgik:

”…

Din konto er fortsat i overtræk med 22.646,94 kr.

Har du ikke mulighed for at inddække overtrækket, bedes du kontakte os på telefon … inden 10 dage for at lave en aftale om inddækning.

Hører vi ikke fra dig, eller er overtrækket ikke inddækket inden den angivne frist, er vi nødsaget til at opsige dit engagement med Nykredit Bank til fuld indfrielse. Endvidere har Nykredit mulighed for at indberette manglende betalinger til RKI/Experian.

…

Ved udsendelse af denne rykker har vi trukket kr. 100,00 på din konto til administration.

…”

Banken opsagde ved brev af 12. oktober 2015 klagerens engagement til fuld indfrielse senest den 23. oktober 2015. Det fremgik af brevet, at sagen ved manglende betaling ville overgå til retslig inkasso, og at banken ”indberetter dårlige betalere til RKI/Experian”.

Banken sendte i oktober 2015 kravet til inddrivelse via inkasso og registrerede klageren i RKI-registeret over dårlige betalere.

Den 25. november 2015 underskrev klageren en skyldnererklæring, hvor hun anerkendte at skylde banken 50.033,34 kr. Kravet var opgjort af en hovedstol på 48.574,12 kr. og renter på 1.459,22 kr. Ved underskrift på skylderklæringen angav klageren, at hun ønskede betalingshenstand til den 1. juni 2016.

Klageren lod sig på et tidspunkt herefter repræsentere af en juridisk konsulent, der i april og maj var i dialog med banken om debiteringen på klagerens lønkonto og inkassosagen. Parterne nåede ikke til enighed.

Under sagen har klageren fremlagt kopi af en faktura fra den juridiske konsulent til klageren på 15.000 kr.

Klageren indbragte sagen for Ankenævnet den 20. maj 2016.

Banken har oplyst, at inkassosagen herefter blev sat i bero, og at den nu afventer Ankenævnets afgørelse.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Nykredit Bank skal tilbagekalde inkassosagen, slette registreringen i RKI, betale erstatning og godtgøre klageren udgifter til juridisk bistand på 15.000 kr.

Nykredit Bank har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at de 22,446,94 kr. stammede fra det formueretlige forhold mellem ægtefællerne og ikke fra hendes kreditaftale med banken.

Hun har anerkendt at skylde banken 25.000 kr., som udgjorde det faktiske træk på kassekreditten den 11. september 2015.

Både hun og M havde netbank, og de har begge stiltiende anerkendt overførslerne mellem deres konti. M har under alle omstændigheder udvist passivitet ved at gøre indsigelse mod modregninger lang tid efter, at de blev foretaget. Bankens bemærkning om, at M over for banken har anfægtet modregningerne inden for den 3-årige forældelsesfrist har kun betydning for forholdet mellem banken og M. Banken var i øvrigt bekendt med samlivsophævelsen.

Banken havde ikke kompetence til at gribe ind i deres formueretlige forhold.

Hvis banken kan godtgøre, at modregningerne ikke skete efter samtykke, skal banken anerkende sit erstatningsansvar over for klageren og tilbagebetale 5.222,67 kr. samt anerkende, at den sidste modregning mellem udligningerne på M og hendes lønkonti var uberettiget.

Banken indsatte efter anmodning fra M 22.446,94 kr. på M’s lønkonto. Banken var ikke berettiget til efterfølgende at debitere beløbet på hendes kredit.

Banken har handlet i strid med god inkassoskik ved at have sendt kravet til inddrivelse ved inkasso og ved at have foretaget registrering i RKI. Kravets eksistens var omtvistet og krævede bevisførelse. Inkassosagen vedrørende saldoen på kassekreditten pr. 11. september 2015 på 25.000 kr. var også grundløs og i strid med god inkassoskik. Hun bestred ikke dette krav, og banken sendte ikke rykkerskrivelser til hende.

Skyldnererklæringen skal ikke tillægges betydning ved Ankenævnets behandling.

Samtlige overførsler fra hendes lønkonto til budgetkontoen, som banken egenhændigt foretog efter den 3. marts 2014, var uberettiget, da banken på dette tidspunkt var bekendt med samlivsophævelsen. Hun har ikke godkendt, at der blev oprettet faste overførsler på 10.000 kr. fra lønkontoen til budgetkontoen.

Nykredit Bank har til støtte for sin principale påstand anført, at en afgørelse af spørgsmålet om modregningerne og overførslerne fra klagerens lønkonto til budgetkontoen var berettiget eller ej vil kræve en bevisførelse i form af vidneafhøringer af relevante parter, herunder klageren og M. Bevisførelsen kan ikke ske for Ankenævnet, og Ankenævnet bør efter Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4, afvise at behandle spørgsmålet.

Ankenævnet kan heller ikke behandle spørgsmålene om tilbagekaldelse af inkassosagen og kravet om sletning af RKI-registreringen, da de er knyttet til spørgsmålet om bankens modregninger mellem lønkontiene.

Til støtte for sin subsidiære påstand har banken anført, at modregningerne mellem de to lønkonti var uberettiget, og at inddækningerne af overtræk gav klageren en uberettiget økonomisk gevinst, som klageren ikke frivilligt ville tilbagebetale til M. Banken var derfor nødsaget til selv at returnere dette beløb til M og derefter genetablere overtrækket på klagerens lønkonto.

Banken har derved stillet M og klageren som om, at modregningerne ikke havde fundet sted.

M’s krav vedrørende bankens uberettigede modregninger var hverken forældet eller fortabt ved passivitet.

Banken var og er berettiget til at inddrive sit krav mod klageren ved udenretlig inkasso, og den er ikke forpligtet til at tilbagekalde inkassosagen og slette klageren fra RKI.

Klageren har ved underskrift på skyldnererklæringen erkendt at skylde banken 50.033,34 kr.

Banken fastholder, at overførslerne fra klagerens lønkonto til budgetkontoen på hver 10.000 kr. skete efter instruks fra klageren og som betaling for at klagere beboede ejendommen, der var overdraget til M.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren og M var kunder i Nykredit Bank, hvor de begge havde fået oprettet lønkonti. Til klagerens lønkonto var tilknyttet en kassekredit med et kreditmaksimum på 25.000 kr. med udløb i 2022.

Overtræk på klagerens og M’s lønkonti blev i perioden oktober 2014 til juni 2015 udlignet ved overførsler mellem kontiene.

I 2014/2015 var overførslerne i klagerens favør med i alt 22.447 kr. Banken efterkom efter klagerens og M’s samlivsophævelse en anmodning fra M om at godtgøre ham beløbet, som efterfølgende blev debiteret på klagerens lønkonto. Ankenævnet finder, at debiteringen var uberettiget, da den skete uden forudgående samtykke fra klageren.

Klageren underskrev imidlertid den 25. november 2015 en erklæring, hvor hun uden forbehold erklærede at skylde banken 50.033,34 kr., som indeholdt de 22.447 kr., der uberettiget blev debiteret på klagerens lønkonto.

Ankenævnet finder, at det kun vil være muligt at træffe afgørelse i sagen, herunder omstændighederne i forbindelse med parternes indgåelse af forliget på 50.033,34 kr., efter, at parterne har afgivet mundtlige forklaringer, samt efter at der er foretaget afhøring af relevante vidner. Dette vil kræve en bevisførelse, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Det følger af vedtægternes § 5, stk. 3, nr. 4, at Ankenævnet derfor må afvise at afgøre klagepunktet. Det samme gør sig gældende for overførslerne fra klagernes lønkonto til budgetkonto i perioden august 2014 til oktober 2014.

Ankenævnet kan ikke tage stilling til klagerens påstand om at blive slettet i RKI, idet en klage herom skal indgives til Datatilsynet, jf. lov om behandling af personoplysninger. Ankenævnet afviser derfor denne del af klagen efter Ankenævnets vedtægter § 4.

Det følger af Ankenævnets vedtægter § 25, stk. 1, at der ikke tilkendes sagsomkostninger i forbindelse med behandling af en klagesag for Ankenævnet. Efter Ankenævnets praksis tilkendes der heller ikke omkostninger for tiden forud for sagens indbringelse for nævnet. Ankenævnet finder ikke anledning til at fravige denne praksis i nærværende sag.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle den del af klagen, der vedrører omstændighederne i forbindelse med indgåelsen af forliget på 50.033,34 kr., overførslerne fra klagerens lønkonto til budgetkonto i perioden august 2014 til oktober 2014 og spørgsmålet om sletning af RKI registreringen. Klageren får ikke medhold i spørgsmålet om godtgørelse af omkostninger til den juridiske repræsentant.

Klageren får klagegebyret tilbage.