Indsigelse om forkert rådgivning ved investering i obligationsbaserede investeringsbeviser.
| Sagsnummer: | 130/2006 |
| Dato: | 18-10-2006 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Hans Daugaard, Karen Frøsig, Lotte Aakjær Jensen, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Indsigelse om forkert rådgivning ved investering i obligationsbaserede investeringsbeviser. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod indklagedes rådgivning i forbindelse med klagerens investering i obligationsbaserede investeringsbeviser.
Sagens omstændigheder.
Ved fondsnota af 24. juni 2005 afregnede indklagede klagerens køb af 3.150 stk. investeringsbeviser i BG Invest. Af notaen fremgår:
"Deres køb af "BG Invest Obligationer - 4 Udbytter" ved strakshandel
Ordrenummer | …… | ||
Antal styk | 3.151 | ||
Fondskurs | 110,900 | Kursværdi | 349.445,90 |
Kurtage 0,1500 % | 524,17 | Samlede handelsomkostninger | 524,17 |
Afregningsbeløb | DKK | 349.970,07 | |
... |
Investeringsbeviserne lægges i depotet, og beløbet hæves på kontoen den 29. juni 2005.
…"
Samme dag afregnede indklagede klagerens køb af for 100.000 kr. i 2 % Realkredit Danmark 2007.
Klageren har anført, at baggrunden for investeringen var, at han ønskede at investere ca. 450.000 kr. i obligationer med kort løbetid og med et årligt afkast på ca. 22.000 kr. i form af renter eller udbytter. Indklagedes medarbejder kontaktede en central afdeling.
Indklagede har anført, at medarbejderen konstaterede, at det var umuligt at komme med et forslag, som imødekom klagerens ønske om en sikker investering med et årligt afkast på 24.000 kr. Medarbejderen kontaktede en central afdeling, der fremkom med forskellige investeringsforslag, som klageren blev orienteret om. Klageren blev gjort opmærksom på, at uanset hvilket forslag man fremkom med, kunne kravet til risiko og afkast ikke opfyldes. Klageren besluttede på denne baggrund at tage forslagene med hjem til nærmere overvejelse. Den 24. juni 2005 kom klageren til møde i afdelingen, hvor han besluttede sig for købet af de 3.150 stk. investeringsbeviser.
Den 14. oktober 2005 var klageren til møde hos indklagede. Klageren gav udtryk for at det var kommet bag på ham, at der var købt investeringsbeviser, der kun gav udbytte og ikke udtrækninger.
Indklagede har anført, at klageren ved mødet den 14. oktober 2005 blev foreslået at sælge investeringsbeviserne, hvilket klageren afslog, da kursen var 1,4 point under den kurs, hvortil beviserne var købt. Klageren blev orienteret om, at der var udbetalt 0,75 kr. i udbytte såvel 1. juli som 3. oktober 2005.
Den 12. april 2006 afregnede indklagede klagerens salg af investeringsbeviserne til kurs 105.
Indklagede har oplyst, at BG Invest Obligationerne - 4 udbytter investerer bredt i danske stats- og realkreditobligationer.
Parternes påstande.
Klageren har den 15. maj 2006 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 18.590 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han ved det første møde fortalte, at han vidste en masse om aktier, men intet om obligationer. Han oplyste, at han forventede, at renten ville stige, og at han derfor ønskede at købe korte obligationer. Han troede med sit ringe kendskab til obligationer, at han købte obligationer, der blev udtrukket, og som havde en kort løbetid.
Han bestrider, at han skulle være blevet grundigt orienteret. Medarbejderen oplyste blot, at der var fire udbytter, som han forstod som en oplysning om renter. Havde medarbejderen oplyst, at der var tale om en mellemlang eller lang obligation, havde han afvist investeringsforslaget.
Ved det første møde havde han også oplyst om, at han tidligere havde haft et dårligt investeringsresultat ved investering i en investeringsforening. Han meddelte derfor, at han under ingen omstændigheder ville have noget med investeringsforeninger at gøre. Det er derfor en gåde for ham, at indklagede alligevel solgte ham investeringsbeviser.
Det fremgår ikke af fondsnotaen vedrørende købet, om der er tale om en kort, en mellemlang eller en lang obligation. Det kunne indklagedes almindelige medarbejdere heller ikke finde ud af.
Indklagede har begået fejl ved at lade ham investere i en lang obligation i stedet for en kort, som kunne være udbetalt til pari efter et eller to år. Medarbejderen fokuserede på afkastet og glemte hans forudsætninger for investeringen.
Han var flere gange i indklagedes afdeling for at spørge ansatte ved kassen, hvad det var, han havde købt. Den medarbejder, der havde rådgivet ham om investeringen, var optaget. De andre medarbejdere kunne ikke finde ud, hvad han havde investeret i, og bemærkede, at "man kan jo ikke være ekspert i alt", og at det måtte han få den pågældende medarbejder til at slå op.
Ved henvendelsen af 14. oktober 2005 blev det drøftet at sælge investeringsbeviserne, men et alternativt investeringsforslag, som medarbejderen fremfandt, var dårligere end de papirer, han havde. På dette tidspunkt var det stadig hans opfattelse, at der var tale om obligationer med udløb inden for to til fire år.
I april 2006 konstaterede han, at han havde mistet 18.590 kr., hvorfor han omgående solgte obligationerne.
Indklagede har anført, at den pågældende medarbejder har betydelig erfaring inden for investering. Hun konstaterede, at klagerens ønske om et afkast på 24.000 kr. årligt ikke kunne forenes med hans ønske om en sikker investering.
Indklagedes medarbejder erindrer ikke, at klageren forud eller i forbindelse med investeringen den 24. juni 2005 skulle have oplyst, at han under ingen omstændigheder ville have noget med investeringsforeninger at gøre. Dette blev først oplyst under mødet den 14. oktober 2005.
Klageren besluttede selv, hvordan midlerne skulle investeres, og han ønskede, at midlerne delvis skulle anvendes til køb af investeringsbeviser. Det fremgår af notaen, at der er tale om investeringsbeviser og ikke obligationer.
Med henblik på at imødekomme klagerens ønske om afkast blev den pågældende investeringsforeningsafdeling foreslået. Afdelingen BG Invest Korte Obligationer havde haft et mindre afkast.
Ved henvendelse den 14. oktober 2005, hvor klageren gav udtryk for, at det var kommet bag på ham, at han havde købt investeringsbeviser, der kun gav udbytte og ikke udtræk, var det uforståeligt for rådgiveren, at klageren alligevel ikke havde forstået, hvilke papirer han havde købt. Det var rådgiverens klare opfattelse, at klageren forud for handlerne var blevet grundigt orienteret om investeringsbeviserne. Klageren kunne på dette tidspunkt have solgt investeringsbeviserne uden tab før skat.
Indklagede bestrider klagerens tabsopgørelse, da han ikke har opfyldt sin tabsbegrænsningspligt.
Den afdeling, hvori klageren købte investeringsbeviser, havde i årene 2000 til 2005 haft udbytte på mellem 2,35 kr. og 5,25 kr. pr. investeringsbevis.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klageren traf sin beslutning om køb af værdipapirer efter at have modtaget informationsmateriale fra indklagede og efter at have haft mulighed for at overveje dette i mere end en uge.
Det kan ikke lægges til grund, at klageren havde gjort det klart for indklagede, at han ikke ønskede at investere i investeringsbeviser, og Ankenævnet finder ikke, at indklagedes medarbejder burde have indset, at klagerens købsordre ikke svarede til det, som klageren anfører, at han ønskede.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.