| Sagsnummer: | 177/2022 |
| Dato: | 15-02-2023 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Karin Duerlund, Mette Lindekvist Højsgaard, Tina Thygesen og Poul Erik Jensen |
| Klageemne: | Realkreditbelåning - rådgivning Realkreditbelåning - kurssikring |
| Ledetekst: | Indsigelse om mangelfuld rådgivning ved omlægning af rentetilpasningslån, herunder mangelfuld rådgivning om kurssikring |
| Indklagede: | Nordea Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse om mangelfuld rådgivning ved omlægning af rentetilpasningslån, herunder mangelfuld rådgivning om kurssikring.
Sagens omstændigheder
Klagerne M og H var kunder i Nordea Danmark.
Klagerne havde i 2013 optaget et rentetilpasningslån på 1.840.000 kr. hos Nordea Kredit med rentetilpasning hvert tredje år og med afdragsfrihed i 10 år (S3-lån). Klagerne havde endvidere et banklån på oprindeligt 270.000 kr. med afdrag (boliglånet) i Nordea Danmark.
I forbindelse med at realkreditlånet skulle refinansieres den 1. april 2022, indledte Nordea Danmark den 8. november 2021 en telefonisk dialog med klagerne. Banken modtog herefter opdaterede oplysninger om klagernes økonomi, og der blev indhentet en ny vurdering af klagernes bolig.
På et møde med banken den 26. november 2021 meddelte klagerne, at de gerne ville låne ca. 300.000 kr. til renovering/udskiftning af tag og vinduer samt ca. 750.000 kr. til køb af en ny båd til en værdi af ca. 1.500.000 kr. i boligens friværdi. Klagerne og banken drøftede muligheden for at omlægge klagernes S3-lån til et rentetilpasningslån med afdrag og rentetilpasning hvert femte år (F5-lån) op til 80 % af boligens værdi med indfrielse af boliglånet og med et provenu på ca. 450.000 kr. til køb af båd. Banken har oplyst, at den resterende del af bådens købesum skulle finansieres ved optagelse af et forbrugslån. Banken har oplyst, at den på mødet rådgav klagerne om muligheden for at rentesikre/kurssikre F5-lånet, og at banken anbefalede ikke at rentesikre rentetilpasningslånet ud fra bankens renteforventninger i november 2021 om en svagt stigende rente, og at en ændring i renten er en del af rentetilpasningslånets karakteristika.
Den 28. januar 2022 bekræftede M telefonisk aftalen på mødet den 26. november 2021 om at omlægge S3-lånet pr. 1. april 2022 til et F5-lån på 2.400.000 kr. og at indfri klagernes boliglån. Klagerne ville efter omlægningen få omkring ca. 455.000 kr. til finansiering af båden. Banken har oplyst, at det endvidere blev aftalt, at hvis klagerne fik brug for at låne yderligere til køb af båden, ville banken hjælpe med at finde en løsning på dette, når klagerne havde fundet deres båd.
Den 28. januar 2022 sendte banken lånedokumenter mv. til klagernes underskrift, herunder god skik skema, aftale om låneomlægning, lånetilbud, aftale om udbetaling af lån og realkreditpantebrev.
Af god skik skemaet fremgik blandt andet:
”... Min erfaring med at optage lån i fast ejendom: lille erfaring.
…
Jeg forventer uændret rente.
…
Jeg foretrækker, at ydelsen varierer og kan stige uden begrænsning ved en stigning i renten, men i mit valg af lån har jeg vægtet fordelene ved dette lån højere. …
Vi har valgt et nyt lån med variabel rente, og har dermed accepteret, at renten på lånet varierer undervejs.
Vi har fravalgt at indgå en aftale om rentesikring, og forstår risikoen ved ikke at have rentesikret lånet, hvilket kan betyde, at renten og derved vores fremtidige ydelse på lånet, først kendes på udbetalingsdagen. …”
Af aftale om udbetaling af lån fremgik blandt andet:
”… Lånet udbetales den
31.03.2022
Udbetalingsmetode
Gennemsnitskurs
I har modtaget information om muligheden for at kurssikre.
I har ikke ønsket at kurssikre jeres lån.
Derfor aftaler I med Nordea Kredit, at lånet udbetales til den kurs, der hedder ”gennemsnitskurs” 2 bankdage før udbetaling af lånet. Det er forudsat at alle nødvendige dokumenter er underskrevet.
… ”
I aftale om låneomlægning fremgik en tilsvarende tekst om kurssikring som i aftalen om udbetaling. Endvidere fremgik:
”… I bekræfter, at har fået rådgivning fra banken om følgende punkter 1-5:
…
Hvis I ikke opretter aftale om kurssikring, er der risiko for, at kursudviklingen gør nye lån eller indfrielsen af eksisterende lån dyrere end på tidspunktet for denne aftales oprettelse. …”
Af lånetilbuddet vedrørende F5-lånet på 2.400.000 kr. fremgik blandt andet:
”… Rentesats 0,2250 om året.
Renten er foreløbig, da den endelige rente først kan fastsættes, når salgskursen på obligationer kendes.
Når lånet er udbetalt, er renten kendt, indtil lånet skal rentetilpasses.
…
Kontantlånsrenten er foreløbig og den endelige ydelse på lånet fastsættes når renten bliver endeligt fastsat ved udbetaling. …
Kontantlånets kontantværdi er fastlagt på tilbudstidspunktet, mens renten er anslået og den endelige rente afhænger af obligationskursen på udbetalingsdagen. … Nordea Kredit kan tilbyde en fastrenteaftale, der fastlåser lånets rentesats ud fra kursniveauet ved aftalens indgåelse. …”
Af realkreditpantebrevet fremgik under rentevilkår blandt andet:
”… Lånets endelige rentesats fra udbetalingsdagen frem til første rentetilpasning meddeles ved låneudbetalingen. …”
I en e-mail af 3. februar 2022 til banken anførte klagerne, at de havde set på de fremsendte dokumenter og havde et par spørgsmål blandt andet til et gebyr og en ny konto. Banken har oplyst, at den kontaktede H telefonisk den 7. februar 2022 og besvarede klagernes spørgsmål, og at H oplyste, at hun syntes, at der var sendt rigtig mange dokumenter, og at hun ikke kunne overskue at gennemlæse dokumenterne. Banken bekræftede, at dokumenterne var i overensstemmelse med det aftalte.
Efter telefonsamtalen underskrev klagerne den 7. februar 2022 de fremsendte dokumenter.
I marts 2022 drøftede parterne klagernes optagelse af et forbrugslån til finansiering af båden. Banken tilbød klagerne et forbrugslån på 358.000 kr. til en rente på 5 % og sendte en amortiseringsplan på forbrugslånet.
Den 29. marts 2022 sendte banken en opdateret amortiseringsplan til klagerne, hvoraf den aktuelle kontantrente fremgik. Kontantrenten var steget fra 0,225 % om året på tilbudstidspunktet den 28. januar 2022 til 1,212 % om året ved udbetaling af lånet. Klagerne var utilfredse med rentestigningen og henvendte sig til banken.
Den 21. april 2022 sendte klagerne en klage til banken og anførte blandt andet:
”… Vi underskrev pr. 7/2-2022 en aftale om et F5-lån uden rentesikring, da vi blev rådgivet om, at renten vil forblive uændret. … Herefter hører vi ingenting, indtil vi modtager nogle nye dokumenter den 19/4-2022, hvor den aftale vi skrev under på, fuldstændig er ændret. Den md. ydelse, afdrag og renter/bidrag er alle ændret markant, uden vi har hørt en lyd om det.
Vi har i hele februar og april stillet forskellige spørgsmål vedr. denne omlægning, men ingen har på noget tidspunkt ulejliget sig til at informere os om de faktiske forhold, selv om de har vidst at renten er steget siden Nytår! …”
Den 4. maj 2022 afviste banken klagen og anførte blandt andet:
”… Jeg forstår nu din henvendelse således, at du klager over, at Nordea i forbindelse med omlægning af realkreditlån ikke kontaktede dig, da renteniveauet begyndte at stige i marts 2022. … Det er ikke standard at bankrådgiver kontakter kunder, når der er indgået aftale om hvordan realkreditlånet skal fortsætte. … Ved låneomlægningen i januar 2022 blev du bl.a. præsenteret for Nordeas generelle anbefaling om ikke at kurssikre/rentesikre den type lån som du valgte. Uanset at det er Nordea anbefaling ikke at kurssikre/rentesikre, så er den endelige beslutning din. Du fravalgte muligheden.
Hvis du havde ønsket at annullere aftalen om hjemtagelse af et F5 lån, skulle du alternativt have refinansieret dit bestående S3 lån. Renten på S3 lånet ville ligeledes have været højere på grund af det generelle stigende renteniveau. …”
Parternes påstande
Den 10. maj 2022 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal sørge for, at enten de får et F5-lån med en rente som i aftaledokumenterne af 28. januar 2022, at F5-lånet ophæves, eller at de får mulighed for at rentesikre.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klagerne har anført, at bankens rådgivning var mangelfuld og fejlagtig.
På mødet i november 2021 blev de klart frarådet at rentesikre. De er bekendt med, at man på dette tidspunkt ikke vidste, at renten vil stige så voldsomt, men ifølge banken/bankens øverste ledelse havde banken vidst dette siden årsskiftet 2021/2022. Da de fik sendt dokumenterne til underskrift den 28. januar 2022, og frem til de skrev under den 7. februar 2022, vidste banken, at rente ville stige.
De var i kontakt med banken januar, februar, marts og april 2022 og havde flere samtaler med banken om realkreditlånet og bådlån, men på intet tidspunkt fortalte banken dem, at tingene havde ændret sig. Dette er under al kritik. De havde handlet anderledes, hvis de var blevet informeret om dette. De blev først bekendt med, at tingene havde ændret sig, da de modtog de nye oplysninger den 19. april 2022.
Ved møde i banken ultimo januar 2022 blev de rådgivet til ikke at rentesikre, selvom banken vidste, at renten var på vej op og havde været det siden årsskiftet, og selvom banken vidste, at de skulle optage et lån til køb af ny båd med deraf følgende ekstra udgifter. Banken informerede dem ikke om, at deres afdrag, bidrag og renter havde ændret sig drastisk. Banken misinformerede dem.
Banken uploadede 17 dokumenter, som de skulle læse og forstå, så banken kunne holde sin ryg fri. Banken rykkede dem to gange for underskrift af lånedokumenterne, selv om fristen for underskrift ikke var udløbet. De følte sig presset til at underskrive dokumenterne, selv om de ikke havde styr på bådlånet. Banken vidste, at de skulle optage et bådlån sammen med refinansieringen af boliglånet, så det var derfor vigtigt for dem, at der skulle være plads til at afdrage på et nyt/ekstra lån.
Banken fralagde sig ansvaret, så snart de havde underskrevet lånedokumenterne. Bankens argument var, at sagen var ekspederet, og herefter gjorde banken ikke mere, selv om deres frist var den 31. marts 2022.
Banken så ikke på deres økonomi som en helhed, men behandlede lån i boligen og bådlån som to separate sager, selv om de fra første henvendelse oplyste, at de ville købe en båd for friværdien i boligen. Havde banken set på deres økonomi i sin helhed, ville banken have rådet dem til at rentesikre, eller have frarådet dem at købe båd. Ud fra en helhedsbetragtning og med den viden, banken havde om deres situation, har banken pådraget sig et ansvar. Banken havde rig mulighed for at give dem et praj om, at tingene havde ændret sig.
De købte deres nye båd primo marts 2022 med en udbetaling på 200.000 kr. Det resterende beløb skulle betales, når de hentede båden i maj. På dette tidspunkt var de uvidende om, at tingene havde ændret sig drastisk. Da de senere spurgte banken om baggrunden for den manglende information, oplyste banken, at når først en sag er ekspederet, så gør man ikke mere, selv om man kunne havde nået at gøre noget andet. De stod med et valg mellem at annullere deres køb af båden og miste udbetalingen på 200.000 kr. eller at fortsætte med købet og optage et langt dyrere lån. De har fået flere udgifter som følge af rentestigningen på det forhøjede realkreditlån, samtidig med at de ikke havde noget valg vedrørende optagelse af lån til køb af båd, hvis ikke de ville miste 200.000 kr.
Da de spurgte banken, hvad den ville have gjort, hvis de ikke havde haft råd til de forøgede udgifter, svarede banken, at den ville bede dem om ikke at købe en båd. Bankens svar kom for sent.
Nordea Danmark har anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende. Banken har levet op til sine vejlednings- og rådgivningsforpligtelser i henhold til bekendtgørelsen om god skik for boligkredit.
Klagerne gjorde i deres klage af 21. april 2022 til banken gældende, at de blev rådgivet om, at renten ville forblive uændret, mens klagerne i deres klage til Ankenævnet gør gældende, at de blev rådgivet til ikke at rentesikre ultimo januar 2022, selv om banken vidste, at renten var på vej op og havde været det siden årsskiftet. Gengivelsen af bankens rådgivning er uoverensstemmende. Banken er uenig i, at banken rådgav klagerne om, at renten ville forblive uændret, og at rådgivningen om kurssikring blev givet ultimo januar 2022.
På det fysiske møde den 26. november 2021 rådgav banken derimod klagerne om muligheden for at rentesikre renten på F5-lånet. Ud fra bankens renteforventninger i november 2021 om en svagt stigende rente anbefalede banken ikke at rentesikre rentetilpasningslån herunder i forhold til, at en ændring i renten er en del af lånets karakteristika. Det var dog klagernes holdning til renteusikkerheden, der var afgørende, og uanset bankens anbefaling var den endelige beslutning klagernes. Klagerne valgte ikke at rentesikre rentetilpasningslånet.
Klagerne har i klagesagen anført, at banken siden årsskiftet 2021/2022 vidste, at renten ville stige voldsomt. Banken afviser dette. Banken kunne hverken på rådgivningstidspunktet i november 2021 eller på tilbudstidspunktet ultimo januar 2022 forudse de markante rentestigninger i marts 2022 blandt andet som følge af den russiske invasion af Ukraine. Dertil kommer, at bankens renteforventninger beror på en prognose og er behæftet med ikke uvæsentlige usikkerheder. Banken rådgav klagerne om kurssikring på baggrund af bankens renteforventninger i november 2021, hvorefter det var op til klagerne ud fra deres risikoappetit at beslutte, hvorvidt de ønsker at rentesikre rentetilpasningslånet.
Klagerne havde siden 2013 haft et S3-lån, hvor renten tilpasses det aktuelle renteniveau hvert tredje år, og klagerne kendte således renterisikoen ved et rentetilpasningslån. Klagerne påtog sig på informeret grundlag en renterisiko ved valg af lån og ved fravalg af rentesikring/kurssikring af lånet.
I lånedokumenterne som banken sendte til klagerne den 28. januar 2022, blev klagerne adskillige gange oplyst om muligheden for at rentesikre/kurssikre lånet, og om at renten og derved den fremtidige ydelse på lånet først kendes på udbetalingsdagen. Dertil kommer, at klagerne påtog sig en ikke uvæsentlig risiko og egen skyld ved ikke at læse de fremsendte lånedokumenter inden underskrivelsen heraf.
Banken havde ikke pligt til at holde klagerne opdateret om renteudviklingen efter indgåelse af aftalen om låneomlægningen i januar 2022. Det afvises, at banken har tilsidesat sin informationsforpligtelse ved ikke før den 29. marts 2022 i forbindelse med udbetaling af lånet at oplyse klagerne om lånets rente og dermed rentestigningen.
Klagerne fremhæver i deres klage, at de først havde frist den 31. marts 2022 til at acceptere lånetilbuddet. Klagerne underskrev låneaftalerne den 7. februar 2022 og accepterede dermed lånetilbuddet fra Nordea Kredit. Som oplyst i lånetilbuddet kan aftaler om realkreditprodukter ikke fortrydes, da realkreditlån er fritaget for kreditaftalelovens krav om 14 dages fortrydelsesret ved indgåelse af kreditaftaler.
Banken har således ikke handlet ansvarspådragende, hvorfor klagerne ikke er beret-tiget til at få annulleret F5-lånet, at få udstedt et nyt F5-lån med en rente på 0,22 %, eller at få en erstatning svarende til rentestigningen.
Ankenævnets bemærkninger
Klagerne M og H var kunder i Nordea Danmark.
Klagerne optog i 2013 et realkreditlån med rentetilpasning hvert tredje år og med afdragsfrihed i 10 år (S3-lån). Klagerne havde endvidere et boliglån med afdrag (boliglånet) i banken. I forbindelse med at S3-lånet skulle refinansieres den 1. april 2022 drøftede parterne en eventuel låneomlægning.
På et møde med banken den 26. november 2021 meddelte klagerne, at de ønskede at låne ca. 300.000 kr. til boligrenovering og ca. 750.000 kr. til køb af en ny båd i boligens friværdi. Parterne drøftede muligheden for at omlægge S3-lånet til et rentetilpasningslån med afdrag og rentetilpasning hvert femte år (F5-lån) op til 80 % af boligens værdi med indfrielse af boliglånet og med et provenu på ca. 450.000 kr. til køb af båd. Den resterende del af bådens købesum skulle finansieres ved optagelse af et forbrugslån.
Den 28. januar 2022 sendte banken lånedokumenter mv. til klagerne. I dokumenterne var anført, at klagerne havde modtaget information om muligheden for at kurssikre, og at de havde fravalgt dette. Det fremgik endvidere, at renten var 0,225 % om året, at renten var foreløbig, og at den endelige rente først kunne fastsættes ved lånets udbetaling den 31. marts 2021. Den 7. februar 2022 underskrev klagerne de fremsendte dokumenter. Den 29. marts 2022 blev F5-lånet udbetalt. På dette tidspunkt var renten var steget til 1,212 % om året.
Banken har oplyst, at den på mødet den 26. november 2021 rådgav klagerne om muligheden for at rentesikre/kurssikre renten på F5-lånet, at banken anbefalede ikke at rentesikre rentetilpasningslånet ud fra bankens forventninger i november 2021 om en svagt stigende rente og ud fra, at en ændring i renten er en del af rentetilpasningslånets karakteristika. Banken har oplyst, at klagerne valgte ikke at kurssikre.
Banken har anført, at M i en telefonsamtale den 28. januar 2022 forud for bankens fremsendelse af dokumenterne bekræftede aftalen om at omlægge S3-lånet til et F5-lån på 2.400.000 kr. pr. 1. april 2022. Klagerne har anført, at banken i telefonsamtalen rådgav dem til ikke at rentesikre, selvom banken siden årsskiftet 2021/2022 vidste, at renten ville stige voldsomt. Banken har anført, at den er uenig i, at den siden årsskiftet 2021/2022 vidste, at renten ville stige voldsomt, og at den er uenig i, at rådgivningen om kurssikring blev givet ultimo januar 2022.
Tre medlemmer – Bo Østergaard, Karin Duerlund og Mette Lindekvist Højsgaard – udtaler:
Vi finder det godtgjort, at klagerne i overensstemmelse med de af klagerne underskrevne dokumenter havde modtaget den fornødne rådgivning om muligheden for at fastlåse renten ved at kurssikre lånet og den fornødne rådgivning om de økonomiske konsekvenser af manglende kurssikring.
Vi finder, at klagerne herefter selv måtte træffe beslutningen vedrørende kurssikring og bære risikoen herved uanset bankens anbefaling vedrørende spørgsmålet.
Vi finder det ikke godtgjort, at banken havde påtaget sig en forpligtelse til at overvåge og kontakte klagerne om kurs- og renteudviklingen. Der var ikke indgået en særskilt aftale om, at banken løbende skulle orientere klagerne om renteændringer. Vi finder ikke, at der efter indgåelse af aftalen om låneomlægningen i januar 2022 forelå omstændigheder, der gjorde, at banken havde en pligt til at kontakte klagerne vedrørende drøftelse af kurssikring.
Vi stemmer derfor for, at klagerne ikke får medhold i klagen.
To medlemmer – Tina Thygesen og Poul Erik Jensen – udtaler:
Vi finder, at banken burde have rådgivet klagerne om kurssikring i telefonsamtalen den 28. januar 2022, og at banken begik en ansvarspådragende fejl ved at anbefale klagerne ikke at kurssikre lånet. Vi finder, at det må lægges til grund, at klagerne ville have kurssikret lånet den 28. januar 2022, hvis de havde modtaget fyldestgørende rådgivning, der tog udgangspunkt i deres samlede økonomi og om konsekvenserne ved manglende kurssikring. Dette følger også af den dagældende bekendtgørelse om god skik for boligkredit §§ 17 og 18.
Vi finder tillige at banken, idet banken anbefalede klagerne ikke at kurssikre, også bar et ansvar i forhold til at følge op og tage kontakt til klagerne, når der skete en for klagerne negativ udvikling i renteprognosen.
Vi finder herefter, at Nordea Danmark skal stille klagerne, som om de havde kurssikret lånet den 28. januar 2022.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klagerne får ikke medhold i klagen.