Indsigelse mod at hæfte for 8.000 kr. af korttransaktion, der blev godkendt i MitID.
| Sagsnummer: | 230/2025 |
| Dato: | 28-08-2025 |
| Ankenævn: | Katrine Waagepetersen, Bjarke levinsky Svejstrup, Mette Lindekvist Højsgaard, Morten Bruun Pedersen og Martin Hare Hansen. |
| Klageemne: |
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd |
| Ledetekst: | Indsigelse mod at hæfte for 8.000 kr. af korttransaktion, der blev godkendt i MitID. |
| Indklagede: | Lån & Spar Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for 8.000 kr. af korttransaktion, der blev godkendt i MitID.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Lån & Spar, hvor han blandt andet havde en konto med et tilknyttet betalingskort -684.
Den 7. maj 2025 kl. 16:12 blev der gennemført en kortbetaling på 15.522,66 kr. med klagerens betalingskort -684 til en betalingsmodtager, P, som klageren ikke kan vedkende sig. Den 12. maj 2025 blev betalingen bogført på klagerens konto.
Klageren har oplyst, at han den 10. maj 2025 bemærkede, at beløbet ville blive trukket på hans konto, og derfor kontaktede han banken.
Banken har oplyst, at transaktionen var korrekt registreret og bogført.
Banken har anført, at kortbetalingen blev godkendt med 3D-secure via MitID kodeviser i klagerens MitID -185. Banken har fremlagt en udskrift af klagerens MitID-log, hvoraf blandt andet fremgår, at MitID kodeviser -185 blev aktiveret 22. januar 2022 og anvendt den 7. maj 2025 kl. 16:12, og at MitID adgangskode blev aktiveret den 15. januar 2021, og sidst var i brug den 10. maj 2025.
Klageren gjorde indsigelse mod betalingen. Af indsigelsen fremgår blandt andet:
”…
Ikke købt noget. Det er svindel
…”
Banken godtgjorde klagerens tab med fradrag af 8.000 kr., hvorfor den tilbageførte 7.522,66 kr. til klagerens konto.
Klageren gjorde indsigelse mod bankens afgørelse.
Parternes påstande
Den 23. maj 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Lån & Spar Bank skal godtgøre ham 8.000 kr.
Lån & Spar Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han dagen, hvor betalingen fandt sted, befandt sig i sin lejlighed. Han foretog ingen køb. Han har ikke reageret på mistænksomme mails. Han brugte alene MitID kodeviser på sin hjemmecomputer til diverse platforme, som krævede MitID login, og ikke MitID-appen.
Under hele forløbet har han handlet meget forsvarligt og IT-sikkerhedsmæssigt korrekt. Han var helt og aldeles uden skyld. Banken har fejlvurderet vedrørende egen hæftelse på 8.000 kr.
Når banken brugte udtrykket, ”formodes” og refererer til en sag ved Ankenævnet, gør den brug af svage argumenter til fordel for, at han selv skal hæfte for 8.000 kr.
Lån & Spar Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren har erkendt, at han kun benyttede godkendelse med MitID kodeviser i MitID-appen. MitID kodeviser blev benyttet ved transaktionen.
Klageren har oplyst, at han udelukkende benytter MitID kodeviser, når han godkender med MitID på sin hjemme PC. Der var benyttet MitID kodeviser til at godkende transaktionen. Klageren må derfor enten selv have foretaget transaktionen eller samtykket hertil på anden vis. Klageren har ikke dokumenteret, at hans MitID på noget tidspunkt har været kompromitteret, eller at tredjepart uberettiget har skaffet sig adgang til hans MitID-app eller adgangskoder. Ifølge betalingslovens § 82, er en betaling autoriseret, når klageren selv har godkendt den.
Klageren har ikke været udsat for phishing eller opgivet sine personlige oplysninger. Han har selv foretaget transaktionen eller har samtykket til den. Der er ikke tale om en uautoriseret transaktion. Klageren har oplyst ikke at have reageret på phishingmails eller beskeder og ikke opgivet sine oplysninger m.m. Klageren har i denne sag godkendt transaktionen med to-faktor-godkendelse foretaget godkendelsen med de nødvendige personlige sikkerhedsoplysninger og ikke dokumenteret misbrug af telefon, adgangskoder eller MitID.
Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at Ankenævnet bør afvise sagen, da det kun vil være muligt at træffe afgørelse i sagen, hvis klageren og eventuelle vidner under strafansvar afgiver mundtlige parts- og vidneforklaringer. Dette kan ikke ske for Ankenævnet, men i givet fald ske ved domstolene. Ankenævnet bør derfor afvisesagen under henvisning til § 5, stk. 3, nr. 4 i Ankenævnets vedtægter.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Lån & Spar, hvor han blandt andet havde en konto med et tilknyttet betalingskort -684.
Den 7. maj 2025 kl. 16:12 blev der gennemført en kortbetaling på 15.522,66 kr. med klagerens betalingskort -684 til en betalingsmodtager, P, som klageren ikke kan vedkende sig.
Den 12. maj 2025 blev betalingen bogført på klagerens konto. Klageren har oplyst, at han den 10. maj 2025 bemærkede, at beløbet ville blive trukket på hans konto, og at han derfor kontaktede banken.
Banken har anført, at kortbetalingen blev godkendt med 3D-secure via MitID kodeviser i klagerens MitID -185.
Banken har fremlagt en udskrift af klagerens MitID-log, hvoraf blandt andet fremgår, at MitID kodeviser -185 blev aktiveret 22. januar 2022 og anvendt den 7. maj 2025 kl. 16:12.
Banken godtgjorde klagerens tab med fradrag af 8.000 kr., hvorfor den tilbageførte 7.522,66 kr. til klagerens konto.
Klageren gjorde indsigelse mod bankens afgørelse.
Ankenævnet lægger til grund, at betalingstransaktionen er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98. Efter bestemmelsens stk. 2, er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93.
Ankenævnet finder, at klagerens MitID var en personlig sikkerhedsforanstaltning, jf. betalingslovens § 7, nr. 31. Ved transaktionen blev der anvendt stærk kundeautentifikation, jf. betalingslovens § 7, nr. 30.
Ankenævnet lægger til grund, at transaktionen skyldes tredjemands uberettigede anvendelse af klagerens betalingstjeneste.
Efter betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2 og 3, hæfter betaleren med op til 8.000 kr. af tabet som følge af andres uberettigede anvendelse, hvis betalerens udbyder godtgør, at betaleren med forsæt har overgivet den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, uden at forholdet er omfattet af stk. 5, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2, eller at betaleren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3.
Ankenævnet finder, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at afgøre, om der foreligger misbrug under sådanne omstændigheder, at klageren hæfter for 8.000 kr. af tabet, jf. betalingslovens § 100, stk. 4. Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.